Minimalistiske løbesko – overblik med mine personlige anbefalinger
I 2012 deltog mere end 600.000 danskere ved motionsløb afholdt i Danmark. Løb er en meget stor sportsgren. Populariteten har efterfølgende mundet ud i en række nicher inden for løbetræning, og her er særligt minimalistløb blevet fremhævet.
I denne artikel vil jeg forsøge at kombinere mine personlige erfaringer omkring minimalist løbesko med nye og tilbundsgående undersøgelser omkring denne nye og meget populære trend indenfor løbesko.
Hvad er minimalist løbesko?
Minimalist løbesko er ganske simpelt en filosofi omkring at mennesket er skabt naturligt, og vi derfor ikke behøver al del stødabsorbering, som der typisk er i mængdetræningsløbesko. Det vi i stedet for behøver er en naturlig afvikling af vores landing, rul og afsæt.
Er du mere interesseret i at løbe barfodet? Læs min videnskabeligt baserede artikel om barfodsløb
Konceptet omkring minimalistiske løbesko udspringer fra natural running konceptet (hvilket jeg vil komme ind på senere i artiklen). Det er to koncepter, der går hånd i hånd.
Typiske kendetegn ved minimalistsko er:
- Minimal støddæmpning
- Let løbesko
- Lavt hæl til tå drop (maksimalt 3mm, men typisk zero drop)
- En fleksibel sål
- Ingen svangstøtte (kile)
Minimal støddæmpning
Et af de grundlæggende elementer for at en løbesko kan blive kaldt for en minimalistisk løbesko er at den ikke forsøge at styre din fod, men derimod giver din fod plads og mulighed for at styre og kontrollere alle bevægelser. Et af de vigtigste elementer er en minimal støddæmpning. Almindelig stødabsorbering fjerner fodens muligheder for at mærke underlaget og styre stødarbsorbering selv. For at foden skal kunne bevæge sig så naturligt som muligt og styre sine egne bevægelser er det vigtigt at de 200.000 nervebaner, der slutter i foden har de bedst mulige betingelser for at kunne tilpasse sig underlaget. Det kan kun ske gennem minimal stødabsorbering.
Let løbesko
De minimalistiske løbesko vil i sagens natur være lettere maximalistiske løbesko, med masser af features og kraftig støddæmpning. Lette løbesko er typisk de løbesko som vejer mellem 150-200 gram. Undersøgelser viser at løbesko, som er 100g lettere optimerer din løbeøkonomi med 1,2 – 3,1% (Læs baggrunden for konklusionen her)
Lavt hæl til tå drop
Et af de vigtigste parametre i minimalistiske løbesko er deres lave hæl til tå drop. Uden et lavt hæl til tå drop, kan en løbesko ikke kaldes for minimalistisk. For at efterligne kroppens naturlige løbestil og bevægelser, må en løbesko nødvendigvis have et lavt drop, således at kroppen og fødderne kan bevæge sig så naturligt som muligt. Dette er også med til at fremme løb længere fremme på foden, så du vil komme til at lande mere på midt- og forfod.
Sandt eller falsk om drop i løbeskoen. Jeg dementerer myter om løbesko her
Fleksibel sål
Den fleksible sål er vigtig for at din fod kan bevæge sig naturligt og for at den kan mærke underlaget og styrke sine egne muskler. Der findes masser af små muskler i foden, som hjælper til med at holde balancen hos dig. Med en fleksibel sål, slipper du musklerne fri og lader dem arbejde for at opretholde balancen og fodens rette positur.
Ingen svangstøtte (kile)
Sidst, men ikke mindst, så er det vigtigt at en minimalistisk sko ikke har nogen svangstøtte. En svangstøtte som hjælper med at modarbejde en evt. pronation eller supination er modstridende mod konceptet natural running og minimaliste løbesko. Du kan dog sagtens også finde lette løbesko med svangstøtte. Tanken bag minimalistiske løbesko er at kroppen skal have frihed til at løbe så naturligt som muligt, deraf Natural Running, og derfor vil der ikke være svangstøtte i minimalist løbesko.
Derfor bør du prøve minimalistiske sko til løb
Hvor vidt det ene er bedre end det andet, lader jeg dig selv vurdere. Min mening finder du længere nede. Minimalisterne selv mener naturligvis deres nye trend er altoverskyggende og bør erstatte alle andre løbesko. Der er belæg for at en naturlig løbestil i et par sko med lavt drop reducerer antallet af skader.
Det primære argument er at mennesket er en naturlig løber og aldrig har brug ekstra hælkappe for at løbetræne.
Dette skal du være opmærksom på ved minimalist løbesko
Der er nogle ting, som du absolut må være opmærksom på når du køber minimalistiske løbesko. Dem vil jeg forsøge at liste herunder, så du nemt kan se om der er noget som du ift. dit eget løb bør være opmærksom på.
Du skal være opmærksom på følgende:
- Holdbarhed
- Løbestil
Holdbarhed
Som nævnt højere oppe i artiklen, så er minimalist løbesko typisk helt lette løbesko. Det betyder også at materialerne er lettere, tyndere og mindre slidstærke end i almindelige løbesko. Derfor kan du typisk forvente en kortere levetid og holdbarhed i minimalist løbesko.
Forlæng dine skos levetid med korrekt rengøring af dine løbesko
Løbestil
Når du skifter om til minimalist løbesko vil alle dine bevægelser blive mere udprægede og naturlige. Har du derfor været vant til mere maximalistiske løbesko med masser af stødabsorbering og lignende, kan det godt tage noget tid at vænne din løbestil til de mere minimalistiske løbesko. I starten kan det derfor være godt at kombinere brugen af dine gamle og dine nye løbesko, så du undgår at skulle sætte din træningsmængde alt for meget og at få skader, fordi du løber for meget og for ofte i minimalistiske løbesko, som din krop ikke har vænnet.
De bedste minimalist løbesko
Mine testere og jeg er igennem et væld af løbesko hvert eneste år. Vi tester på livet løs, og har derfor selvfølgelig også været igennem en stor mængde minimalistiske løbesko. Vi har testet, vurderet, sammenlignet og kåret de bedste løbesko i 2014.
Mine favoritter
Jeg har gennem mine mange test og anmeldelser af løbesko, selvfølgelig fået nogle favoritter blandt minimalistiske løbesko. Herunder har jeg listet mine tre favoritter (i ingen speciel orden). Der er forskel på graden af minimalisme i skoene, men for dem alle gælder det at de lever op til de fem kendetegn ved minimalist løbesko, som jeg har skrevet højere oppe. Følg links for mine dybdegående anmeldelser af den pågældende løbesko. Er der noget specielt du vil vide, så har jeg helt sikkert været inde på det.
Egne erfaringer
Jeg har løbet i mange forskellige løbesko og kan uden tvivl godt lide minimalistiske løbesko. Det giver noget ekstra til farten at løbe i helt lette løbesko. Jeg må dog indrømme at jeg ikke fuldstændigt er blevet revet med på bølgen, da jeg fortsat helst vil løbe i et par sko med en pronationskile. Jeg har ikke tålmodigheden til at bruge tid på at lære at løbe i helt minimalistiske løbesko eller endda barfodet.
Brands
Her er listet nogle af de mærker, som udbyder minimalist løbesko, og som jeg har testet sko fra. Klik dig ind på mærkerne og find forhandlere og anden interessant information. (Der findes langt flere brands, som laver minimalist løbesko, men da jeg ikke har testet dem, vil jeg helst ikke udtale mig om deres løbesko. Det vil være misvisende)
Hvad er din mening om minimalistiske løbesko? Er det noget du bruger, haft erfaringer med eller slet ikke kan bruge til noget? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder