Jeg er ikke tilfreds!
Alle de diskussioner og krige: hvad er det bedste hæl til tå drop i løbesko?
Lad mig dokumentere præcis, hvilket betydning droppet i løbesko har for dig, din løbestil, din løbeøkonomi og din skadesrisiko.
Vær kildekritisk når du forsøger at blive klogere. Hvor er referencerne?
Konklusionen først – hvad viste de 24 studier?
Med den videnskab, som i dag er til rådighed, findes ikke ét drop som er bedst.
Jeg har ikke svaret på hvilket drop du skal “vælge” og kan alene svare ud fra egne erfaringer. Jeg vælger sko, som sidder behageligt under løb.
- Verdens bedste marathonløber løber i et par løbesko med 10,4 mm drop
- Verdens bedste marathonløber lander på hælen
- Verdens eliten på 10 km lander meget forskelligt
- Det tager tid at vænne sig til at løbe i minimalistiske løbesko
- Et 0 mm drop giver ikke bedre løbeøkonomi end et 4 mm drop
- En løber, der løber i 350 gram tunge løbesko skal bruge mere ilt under løb sammenlignet med en barfodsløber
- Løbeøkonomien er bedre ved et 10 mm drop end ved 45 mm og 70 mm
- Ved subelite løbere er iltoptagelsen 5-9% mere økonomisk for hællandere sammenlignet med midtfodslandere i hastighederne 11 km/t, 13 km/t og 15 km/t
- Forfodslanding er ikke mere økonomisk end hællanding
- Hællandere har omkring 6% længere kontakttid med underlaget
- Løbemærkerne lyver
- En øget hastighed fører til øget kadence og øget skridtlængde (skridtlængden øges typisk mere end kadence)
- En 5% øget kadence giver typisk 3-4% kortere berøringstid med underlaget
- En 5% øget kadence reducerer belastningen på knæ og hofter
- Barfodsløb, midtfodslanding og forfodslanding reducerer belastningen på knæ
- Barfodsløb, midtfodslanding og forfodslanding øger belastningen på ankler
- Hællandere har biomekanisk et hårdere fald end forfodslandere
- Det kraftigt stød er ikke direkte ensbetydende med større skadesrisiko
Hæl til tå droppet forklaret på jysk
Hæl til tå droppet er lig med forskellen mellem hælens højde og forfodens højde.
Hvis din hæl i et par løbesko har 30 mm ned til jorden, og forfoden har 20 mm ned til jorden, snakker vi om et 10 mm drop.
Jeg har forsøgt at forklare udtrykket i figuren.
Hvis hælen er højere end forfoden er der tale om et positivt drop. Et par stiletter er et eksempel på en sko med et ekstremt højt hæl til tå drop.
Hæl til tå droppet har mange navne. Det kaldes også hældroppet, toe spring, H-T drop m.fl.
Hvordan måles det?
Hvor langt din hæl eller forfod har ned til jorden er bestemt ud fra hvor meget skomateriale, der er under dine fødder. Skomaterialet vil typisk være: en ydersål, en mellemsål og en eventuel pronationskile.
Det er dog forskelligt hvor vidt de forskellige mærker, butikker og communities tager indlægssålen med i målingen af højderne. Typisk tages den ud. Jeg mener den bør inkluderes, da du i langt de fleste tilfælde løber med indersålen. Det er de færreste som tager den ud.
Her er et eksempel på hvordan Running Warehouse måler det:
Det er af samme årsag at du kan læse forskellige mål for droppet. Det måles forskelligt. Hvis du sammenligner højder og forskelle anbefales det at bruge mål fra samme side og ikke sammenligne på kryds og tværs af websites.
Hvorfor har løbesko typisk et positivt hældrop?
Der kan være mange årsager. Typisk er forklaringen:
- De fleste lander på hælen, og derfor har du det største behov for støddæmpning der, hvilket gør hælen højere.
- For at forkorte tiden hvor din fod har kontakt med jorden – en større forskel vil gøre rullet hurtigere. Hvor vidt dette faktisk er tilfældet, har jeg ikke kunne finde videnskabelig evidens for. Tværtimod. Senere i artiklen belyser jeg netop hvordan midtfods og forfodslandere har kortere tids kontakt med underlaget.
Hvad er det bedste drop?
Det er mit indtryk at enhver løbeentusiast har en holdning til emnet.
Desværre er mange af holdningerne mund til mund, hvor udtrykket ”et fjer bliver til fem høns” har sin fulde berettigelse. Mange af holdningerne er bygget på religion uden videnskabelig evidens.
Lad mig én gang for alle slå fast hvad fordele og ulemper er for størrelsen på droppet.
Lad os grave ned i de videnskabelige undersøgelser.
Hvad gør eliten?
Med al den diskussion om zero-drop, optimeret løbeøkonomi og en reduktion i antallet af løbeskader, undrer det mig at verdens hurtigste løber på marathondistancen er hællander.
Det undrer mig yderligere at han løber i et par Adidas Adios Boost løbesko med et 10,4 mm drop. Det er faktisk den sko, de 5 hurtigste marathontider er blevet løbet i.
Se i videoen hvordan Dennis Kimetto lander på hælen, selv med en kadence på 180 skridt per minut. Der er dog ikke tale om en kraftig hællanding.
Derudoer har jeg af runresearchjunkie lånt nedenstående billede, som viser hvordan de bedste løbere ved USA’s kvalifikation til OL i 2012 lander på foden. Det er nogle af verdens bedste løbere.
Kan du se et mønster?
Hællanding? Midtfod? Forfod?
Nej vel?
De lander meget forskelligt alle sammen.
Okay, så eliten er ikke alle sammen midtfods- eller forfodslandere. Stof til eftertanke.
Det er endda trods deres høje tempo, som alt andet lige øger sandsynligheden for at lande længere fremme på foden.
Hvor lang tid tager det at tilvænne sig at løbe i flade sko?
Et studie fra Aix-Marseille University i Frankrig ønskede at belyse, hvor lang tid det tager en løber at vænne sig til at løbe i minimalistiske sko.
Forsøget startede ved at løbere løb på løbebånd i traditionelle løbesko. Herefter skiftede de til minimalistiske sko med zero drop og en 9 mm hæl og forfod. Der blev ikke nævnt noget om hvordan løberne skulle forsøge at løbe (hæl-, midtfods- eller forfodslanding).
Studiet konkluderede at det tager cirka 8 minutter for løbere at tilvænne sig at løbe i minimalistiske løbesko.
Hvad skal du bruge det til?
Du skal bruge det til at være kritisk over for andre studier, som sammenligner løb i traditionelle sko med løb i minimalistiske sko, hvor testpersonerne får mindre begrænset eller ingen tilvænningstid.
Jeg vil dog også kritisere det franske studie for ikke at nævne noget om hvilken sko der som udgangspunkt blev løbet i på løbebåndet. Var det en sko med et 20 mm drop? 10 mm drop? 5 mm drop? Det gør naturligvis en stor forskel for hvor lang tilvænningsperiode løberen skal have.
Løbeøkonomi og valg af drop
Det er påstået at et lavt drop giver en forbedret løbeøkonomi. Argumentet du ofte vil høre er at du vil opnå en naturlig løbestil, som er mere optimal.
Et studie fra Fort Lewis College konkluderede netop at der ingen forskel var i løbeøkonomien for løb i løbesko med 0 mm drop og 4 mm drop.
Tidligere studier har vist at en reduktion i vægten af løbeskoen på 100 gram forbedrer løbeøkonomien. Faktisk blev det vist hvordan 350 gram tunge løbesko øgede iltoptagelsen i det faktiske øjeblik (det blev krævet mere ilt) med 4,7% sammenlignet med at løbe barfodet (kilde)
Bemærk at vægten ikke umiddelbart har noget med hældroppet at gøre. Du kan nemt finde tunge løbesko uden et hældrop. Ligeledes kan du finde lette sko uden dropforskel. Det beretter studiet ikke umiddelbart om.
Et sidste studie jeg vil nævne i denne sammenhæng sammenlignede løbeøkonomien ved sammenligning af løbesko med 10 mm hæl, 45 mm hæl og 70 mm hæl. Ikke overraskende var 10 mm hæl bedst performende.
Men tænk dig nu om.
Hvem løber i en 45 mm høj hæl? Eller 70 mm for den sags skyld.
Hvad kan der konkluderes ud fra studierne?
Løbeøkonomi og landing (hæl, midt, forfod)
Et efterhånden ganske anerkendt studie studerede effekten af løbeøkonomien for subelite løbere.
Løberne blev inddelt efter hvor de landede på foden:
- Hællandere
- Midtfodslandere
Den maksimale iltoptagelse var 5,4%, 9,3% og 5,0% mere økonomisk ved hællandere end den var ved midtfods og forfodslandere.
Procenttallene er angivet for hastighederne: 11 km/t, 13 km/t og 15 km/t.
Forskellen på de 5% ved 15 km/t var ikke signifikant.
Designeren af undersøgelsen har ingen forklaring på hvorfor.
Mit bedste bud er at ved højere hastigheder vil hællandere alt andet lige fremskynde landing længere fremme på foden. Det betyder at der ikke længere er stor forskel på hvor hællanderne lander og hvor midtfodslanderne lander.
Studiet står ikke alene. Et ekstremt detaljeret og gennemført studie udgivet i Journal of Applied Psysiology viste hvordan hællanding er et mere effektivt løb.
Der er mange studier som konkluderer samme. Forfodslanding er ikke mest økonomisk. Et tredje eksempel findes her.
Studiet konkluderede hvordan hællandere havde en 6% længere kontakttid med underlaget, men at deres iltforbrug var mindre end for forfodslandere.
Hvad siger mærkerne selv?
Asics og New Balance om kadence og optimal løbestil
På Asics side om deres nye “natural running” løbesko (Asics 33 serien) skriver de at deres lave 6 mm drop tilskynder at løbere får et evigt stigende momentum.
Seriøst?
Hvad er momentum? Er det en form for konsistens? Eller mener de i virkeligheden kadencen? Og er det altid godt at øge kadencen?
New Balance er da inde på lidt af det samme i denne video:
De siger i videoen at kadence er det vigtigste værktøj til at få en god løbeøkonomi. De siger at kadencen skal være 180 skridt i minuttet. Der er meget snak om den optimale kadence, men der er endnu ikke evidens for at der skulle findes én optimal kadence (kilde 1, kilde 2, kilde 3, kilde 4, kilde 5, kilde 6, kilde 7).
Nu skal denne artikel ikke handle om kadence, men for at ridse op er der evidens for følgende ift kadence:
- Når du øger hastigheden øges din kadance og din skridtlængde (kilde)
- En 5% øget kadence giver 3-4% kortere berøringstid med underlaget, hvilket alt andet lige er positivt for en reducerende skadesrisiko (kilde)
- En 5% stigning i kadencen reducerer belastningen på knæ og hofter (kilde)
At fokusere på en øget kadence er altså umiddelbart ikke dumt.
Jeg tror, at misforståelsen om den perfekte kadence opstår tilbage fra Jack Daniels observationer af eliteløbere kadence. De løb omkring 180-200 skridt per minut ved 5 minutter per kilometer. Men er samme kadence bedst for dig, som løber med en hastighed omkring 5 min per kilometer?
Figuren nedenfor viser J. Daniels resultater, som dog er for eliteløbere. Desuden er stikprøven meget lille.
Generelt udtrykker mærkerne sig med formuleringer som:
- det lavere drop vil give dig en mere naturlig løbestil = korrekt, men er denne “naturlige løbestil” nødvendigvis det bedste? “Naturlig” lyder godt, men det er også mest naturligt ikke at bruge krykker når du brækker benet, selvom det er bedst at bruge dem. Get the point?
- det lave drop reducerer din skadesrisiko = en udtalelser, som forskningen har vidt forskellige svar på. Der er ikke ét svar på dette.
- det lave drop er bedre for dig og vil give dig en bedre løbeoplevelse = baseret på hvad?
Vivobarefoot, Brooks og Vibram FiveFingers om natural running og barfodsløb
Et andet sjovt eksempel er Vivobarefoot’s reklame for deres brand. Vivobarefoot laver zero drop løbesko.
Umiddelbart lyder det meget godt.
Da de lancerede kampagnen var Vivobarefoot meget stolte over at kunne bevise en gang for alle hvordan barfodsløb var det bedste.
Det sjove ved det fine Harvard studie, som omtales var at der overhovedet ikke blev kigget på barfodsløb.
En gang til?
Var det en joke Vivo?
Det er marketing alt sammen…
… Og det er løgn.
Brooks lavede et stolt post om lanceringen af deres pure project, hvor de belyste en række fordele ved denne nye konstruktion.
Der blev blandt andet sagt: “We studied every type of runner we could possibly find, both in the lab and on the road”
Kan det venligst dokumenteres?
Derudover generer nedenstående billede mig.
Det er ren marketing.
Marketingmaterialet får pure projektet til at fremstå som et vidundermiddel. Præcis lige som alt andet marketing.
Er det seriøst at denne teknologi giver den mest ultimative følelse under løb?
Er en mere fleksibel løbesko nødvendigvis godt?
Jeg sidder tilbage med mange spørgsmål.
Du kan se deres folder om pureprojektet og IDEAL teknologierne.
Et tredje eksempel er Vibram FiveFingers, som for nyligt har tabt en sag på 3,75 millioner dollar for at påstå at deres sko fremmede sundhed for fødderne, hvilket de ikke havde videnskabeligt belæg for. Faktisk var der rettere belæg for det modsatte.
Der findes mange andre eksempler på vidledende markedsføring.
Mit løsningsforslag til løbemærkerne
- Offentliggør jeres videnskab, som i baserer jeres marketing på
- Prioriter videnskab over marketing
Hvor gør det ondt inde i mig at høre løbere snakke om den bedste løbesko, og det bedste drop i løbesko, uden at vide det mindste om emnet.
Skadesrisiko og drop
Et meget diskuteret emne er skadesrisikoen og droppet i løbesko.
Med droppet refereres her til det faktum at et højere drop fremmer hællanding.
Mange fortalere for barfodsløb eller løb i sko med et lavt drop argumenterer med at skadesrisikoen er lavere ved landing længere fremme på foden.
Men hvad siger videnskaben?
Et studie beviste hvordan barfodsløb reducerer belastningen omkring knæet.
Fantastisk.
Og god titel i øvrigt: “Barefoot Running and Hip Kinematics: Good News for the Knee?”
Titlen kunne dog også have heddet “Barefoot Running and Ankle Kenematics: Bad News for the Ankle?”
Studiet viste rigtig nok hvordan barfodsløb reducerer belastningen af knæleddet. Men studiet viste også hvordan barfodsløb øger belastningen på ankelleddet.
Hvad er bedst?
Et lignende studie kom frem til samme konklusioner, hvor der dog blev sammenlignet hællandere og forfodslandere.
Biomekanik og hællanding versus forfodslanding
I denne sektion benytter jeg mig af begrebet ground reaction forces. Det er et mål for hvor kraftig du landet – hvor meget modstand du udsættes for. Det måles i hvor mange gange din kropsvægt du lander med.
Hællander i løbesko:
Forfodslanding i løbesko
Hællander i bare fødder
Forfodslanding i bare fødder
For bedst at kunne forstå videoerne og ground reactions forces, skal vi have styr på biomekanikken ved løb. Den kan inddeles i 2 kategorier:
- Kinematik (hvordan kroppen bevæger sig)
- Kinetik (sammenhængen mellem bevægelser og de krafter der forårsager dem)
Derudover bør jeg nævne at videoerne alene benyttes hællanding og forfodslanding. Der findes naturligvis også midtfodslanding, som er en kombination af de to.
Lad os her fokusere åp kinetikken, som er den mest interessante, da kinematikken primært er en beskrivelse af bevægelsesmønsteret og ikke umiddelbart inkluderer nogen dybere analyse.
Biomekanikken for hællanderen
- Foden lander med et brag mens resten af kroppen fortsat falder sammen ind over knæet og ligger ekstra pres på knæet.
- Den effektive masse er omkring 6,8% af den totale kropsvægt (kilde)
- Anklen kan flekse en smule (plantarflex) under landingen. Det vil reducere stødet. Dog absorberes resten af støddet i led.
- Kraften ved landingen er høj i starten (se videoerne).
Du lander med cirka 2,5x kropsvægt (dog kraftigt afhængig af din løbehastighed).
Mange løbesko fordeler stødet ved landing udover din fod. Det kan dog ikke gøres komplet, da belastningen sker meget hurtigt.
Biomekanikken for forfodslanderen
- Forfoden landet med et brag (ligesom hællanderen), men hælen fortsætter med at falde og virker støddæmpende
- Først nu flekses ankelleddet i forfoden og midtfoden
- Den effektive masse er omkring 1,7% af den totale kropsvægt (kilde)
- En stor del af hælens vertikale bevægelse bliver konverteret til en rotationsbevægelse.
En overordnet kommentar om biomekanikken
Der er ingen tvivl om at ud fra ovenstående virker forfodslanding mere skånsomt.
Dog er den totale belastning mere eller mindre ens for hællanding og forfodslanding.
Det leder os til næste sektion.
Giver kraftige stød ved landing flere skader?
Jeg oplever for tiden at alle er imod hællanding.
Et argument forfodslandere og barfodsløbere hyppigt benytter er hvordan hællanding øger stødet, der sendes op gennem kroppen sammenlignet med løb på midtfoden og forfoden.
Point taken.
Men, er det nu også så slemt?
Nigg lavede i 1999 et betydningsfuldt studie, som meget detaljeret forklarede hvordan der faktisk var den omvendte sammenhæng. Jo højere impact løbere oplevede ved hælen, desto lavere skadesrisiko.
Den reducerede skadesrisiko kan dog være på grund af mange andre fordele ved at være hællander.
Studiet bakkes op af et nyere studie fra 2010, som alene studerede støddene ved løb.
Der viste sig ingen sammenhæng mellem “ground reaction force” og skadesrisikoen. Ground reaction force er kraften hvormed du lander. Altså hvor mange gange din egen kropsvægt du presser med.
Der er også et studie, som peger i den modsatte retning. Her måles dog den vertikale ground reaction force.
Hvad er meta konklusionen?
Jeg ved det ikke. Gør du?
På den ene side kan du sige at hællanding ikke er skadende. Omvendt peger logikken imod den konklusion.
Det er min vurdering at der er andre faktorer, som forårsager multikorrelation, hvilket mindser validiteten af studiet.
Klassiske misforståelser
- Løbesko med et zero drop er ensbetydende med neutral running
Én ting er at have sko uden en forskel mellem hælens højde og forfodens højde. Noget andet er skoens fleksibilitet (som skal være maksimal), niveauet på skoen (altså hvor høj skoens profil er), skoens tåafsæt og mange andre parametre.
- Verdens hurtigste lander på forfoden, derfor er det bedst
Du kan lynhurtigt aflive denne myte. Prøv selv at løb +20 kilometer i timen og svar på hvor du lander på foden? Jo hurtigere du bevæger dig, desto mere tilbøjelig vil du være til at lande længere fremme på foden.
Det i sig selv er ikke et svar på at forfodslanding er bedst.
- Alle som løber i bare fødder (den naturlige løbestil), vil lande på midtfoden eller forfoden
Ikke sandt. Størstedelen vil, men der vil endnu være en stor gruppe løbere, som lander på hælen.
Eksempler på løbesko med forskellige drop
0 mm drop:
- De fleste sko fra Vibram FiveFingers, Vivobarefoot, Merrell m.fl.
3-6 mm drop:
7-9 mm drop:
+10 mm drop
Spørgsmål og svar
Jeg har læst nettet tyndt og fundet de hyppigst stillede spørgsmål. Har du også spørgsmål, kan du bruge kommentarfeltet nederst.
Er droppet basalt forklaret et design af en sko, så hælen sidder lavere, hvilket vil føre til mere forfodslanding?
Korrekt. Jo lavere din hæl er sammenlignet med din forfod, desto mere tilbøjelig vil du være til at lande længere fremme på foden.
Er zero drop er lig med en neutral løbestil?
Nej. En neutral løbestil vil sige at du i ankelleddet ikke har tendens til at falde indad (pronation). Du kan læse om pronation og de andre løbestil her.
Måske tænker du på om zero drop er lig med natural running. Et lavt drop er ikke ensbetydende med natural running, men det vil alt andet lige fremme en mere naturlig løbestil.
Med naturlig løbestil, refererer jeg til en løbestil, der vil mindre om den du har når du løber i bare fødder.
Har alle natural running løbesko zero drop?
I den teoretiske forstand ja. I praksis nej.
Det er ikke altid optimalt for en skoproducent at ramme præcist 0 mm hældrop. Alt mellem +4 mm forskel og -1 mm forskel kan du karakterisere som natural running løbesko.
Men det er en gråzone. Et 6 mm drop er eksempelvis mere natural running end et 12 mm drop.
Hvad er den normale forskel mellem hæl og tå?
Langt størstedelen af nutidens løbesko har et hældrop i lejet omkring 9 mm til 12 mm.
Klassiske mængdetræningsløbesko (normale løbesko) ligger typisk i det leje.
Er der en sammenhæng mellem højdeforskellen mellem hæl og forfod og graden af hvor meget der er tale om en natural running løbesko?
I den rene form har en natural running løbesko et 0 mm drop, også kaldet zero drop. I praksis kan det dog gradbøjes.
Derudover er droppet ikke den eneste faktor for hvor vidt der er tale om en natural running løbesko. Eksempelvis skal skoen også være uden pronationskile, have en meget lav profil (altså en lav sål) og være meget fleksibel.
Hvis du løber i en sko som har en 20 mm høj hæl og en 20 mm høj forfod = 0 mm forskel, så er der tale om en zerodrop løbesko, men på ingen måder taler om en natural running løbesko.
En natural running løbesko skal minde så meget som muligt om at løbe i bare fødder.
Hvis et lavt drop er blevet så populært, hvorfor laver Asics, Nike, Adidas osv. så ikke løbesko med det lavest mulige drop?
Det er blevet populært, men er endnu en niche. Langt de færreste interesserer sig for den ”nye” term.
Hvis du for 10 år siden læste om løbesko, var det de færreste,som nævnte droppet. I dag er det blandt de mest omtalte termer.
Jeg refererer her til artiklen her på siden, hvor jeg ser på fordele og ulemper ved størrelsen på forskellen i skoens højde.
Er der forskel på hvilket drop man skal vælge ud fra hvilken distance man løber?
Umiddelbart nej.
Men er du ikke vant til at løbe i flade sko, kræves en tilvænningsfase. Start på de korte distancer. Din krop skal tilpasse sig selv at absorbere stød uden at have bløde løbesko, som hjælper med dette.
Kan man løbe et marathon i zero drop løbesko?
Sagtens. Det er der flere, som gør.
Kan man have et for højt drop?
Det korte svar: Ja
Læs artiklen ovenfor. Hvis du endnu har spørgsmål, så brug kommentarfeltet.
Hvad kalder man det hvis hælen er fx 40 mm og forfoden også er 40 mm? Er det så også zero drop?
Ja.
Det er dog de færreste sko som har en så høj profil, og samtidig ingen forskel har på hæl og forfod. Ofte vil zero drop sko være meget flade.
Er der nogle sko, som har en negativ forskel mellem hælens højde og forfodens højde?
Ja. Men det er de færreste sko, og typisk er forskellen aldrig større end -1 mm eller maksimalt -2 mm.
Giver et lavere drop en reduceret skadesrisiko?
Læs artiklen…
Referencer
1) http://www.runresearchjunkie.com/what-is-the-best-running-form/
2) http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/10255842.2013.815924?journalCode=gcmb20#.VEEmj_mSxSI
3) http://eprints.fortlewis.edu/162/2/Final_Paper-no_NB_reference.pdf
4) http://www.runresearchjunkie.com/running-economy-and-shoe-heel-height/
5) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24002340
6) http://jap.physiology.org/content/early/2013/05/13/japplphysiol.01437.2012
7) http://www.runresearchjunkie.com/foot-strike-pattern-and-ground-contact-time-effect-on-economy-of-running/
8) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20581720
9) http://sweatscience.com/stride-rate-running-speed-and-cruise-control-for-runners/
10) http://www.scienceofrunning.com/2011/02/180-isnt-magic-number-stride-rate-and.html
11) http://www.runresearchjunkie.com/is-the-180-cadence-a-myth-or-something-to-aim-for/
12) http://sweatscience.com/the-problem-with-180-strides-per-minute-some-personal-data/
13) http://runblogger.com/2011/09/running-speed-human-variability-and.html
14) http://www.kinetic-revolution.com/running-cadence-recent-research-and-metronomes/
15) http://journals.lww.com/acsm-msse/Pages/default.aspx?PAPNotFound=true
16) http://talk.brooksrunning.com/2011/03/07/the-running-experience-float-or-feel/
17) http://demandware.edgesuite.net/aaev_prd/on/demandware.static/Sites-BrooksRunning-Site/Sites-BrooksRunning-Library/default/v1301836332683/images/pure/dataFiles/Brooks_PureProject_IDEAL-Tech.pdf
18) http://journals.lww.com/acsm-msse/Abstract/publishahead/Barefoot_Running_and_Hip_Kinematics___Good_News.97917.aspx
19) http://journals.lww.com/acsm-msse/Citation/2013/12000/Forefoot_Strikers_Exhibit_Lower_Running_Induced.12.aspx
20) http://www.nature.com/nature/journal/v463/n7280/full/nature08723.html
21) http://journals.lww.com/co-ortho/Abstract/1997/12000/Impact_forces_in_running.7.aspx
22) http://www.clinbiomech.com/article/S0268-0033%2810%2900225-1/abstract
23) http://www.asbweb.org/conferences/2010/abstracts/472.pdf
24) http://en.wikipedia.org/wiki/Multiple_correlation
About the Author:
Mit navn er Ronni og jeg er en passioneret løber. Jeg elsker at nørde og anmelde løbesko. Det er mig der skriver de fleste artikler og anmeldelser på iloebesko. Følg mig på Google+, find iloebesko på Facebook, eller læs mere om mig her på iloebesko.