Vandring
Walking, vandring eller bare en gå-tur. Kært barn har rigtig mange navne, og endnu flere variationer. Vandring er stærkt beslægtet til løb. Og ligesom i løb, hvor der også findes masser af forskellige variationer (trail, tempo, by etc) Så findes vandring naturligvis også i mange variationer. Og det med den store alsidighed er nok derfor vandring i Danmark er blevet så stort. Det er alle som kan være med, store som små, unge som gamle.
Udgangspunkterne er nok anderledes, men som helhed, så kan alle være med på en “vandretur”
Der selvfølgelig stor forskel på om du går en tur ned igennem din lokale by, eller du pakker kufferterne og rejser til Kilmanjaro for at vandre. Men rejser du væk for at vandre på et bjerg, så er dine forudsætninger anderledes. Men i bund og grund er det stadig bare en gå-tur.
Vandring er stort i Danmark
Den danske folk har i rigtig mange år været glade for en rask gåtur. Om det så er for det hyggelige fællesskab eller det er som alternativet til eksempelvis løbeturen. Danskerne er glasde for at gå og vandre.
Året 2020 blev året hvor denne i forevejen populære trend eksploderede i Danmark. Da Covid-19 pandemien i årene 2020 og 2021 havde godt fat i Danmark, der kom flere vandringsfolk på de danske veje, i de danske skove og langs med de danske sunde.
Kan man vandre i Danmark
Ja der findes masser af rigtig lækre vandreruter i Danmark. Men i og med at Danmark er et forholdsvis fladt land, så skal du ikke kalkulere med at få en masse højdemeter på i det danske terræn. Men er du til højdemeter, og derved også en mere udfordrende vandretur, så kan du jo eksempelvis tage et kig på vores skandinaviske naboer. I både Norge og Sverige er der masser af “mere udfordrende terræn” end der findes i Danmark, når man måler på højdemeter.
Men er du ny og vil i gang med at vandre. Vil du mere end “bare” den almindelige gå-tur med familien. Så start i Danmark. Der findes masser af udfordring for de fleste.
Masser af danske vandrestier og ruter
Som nævnt, så findes der masser af gode vandrestier og vandre-ruter i Danmark. Der noget for enhver smag. Og der kommer ikke færre, nærmere tvært imod. I takt med at vandring og walking er blevet mere udbredt i hele Danmark, så er der også opstået flere og flere planlagte vandrestier og vandreruter. Heldigvis for alle, i forskellige længder, så alle kan være med. Det gode ved de fleste vandreruter og stier rundt omkring i Danmark, er at du selv kan tilpasse længden. Man kan gå til og fra på de fleste stier.
Af kendte vandre-ruter i Danmark findes bl.a. Hærvejen, Camønoen og vil du mere i det bymæssige, så kan du vælge Amarminoen.
Guides og anmeldelser til vandring
Nedenstående finder du forskellige artikler, anmeldelser og guides til walking og vandring. Vi er selv ivrige brugere af de danske vandrestier, og alt den erfaring og viden ønsker vi kun at dele ud af.
Sko & støvler
Udstyr
At gå er hvermands eje
At gå en tur har igennem hele livet været noget du bare gjorde, og måske gør du det stadigvæk. Med mindre du ligefrem har et handicap der forhindre dig at gå, så er en gåtur blevet hver mands eje. Men der er så tæmpe stor forskel på hvor individet oplever en gåtur.
En gåtur forbinder mange nok med en stille, rolig og hyggelig tur gennem naturen. Der hvor tiden ikke er en faktor, roen sænker sig omkring dig, og du får lov til at tænke, eller nyde selskabet i gode venners eller familiens lag. Det er den almindelig gåtur.
Hvis du får af vide at gåturen nu bliver i markant højre tempo, dit tøj bliver gennemblødt af sved, og dine fødder vil være ømme i 2 dage. Vil du så stadigvæk betegne det som en gåtur?
Det viser blot forskellen på hvor stor udstrækning der er i begrebet gang & walking. Det er nok meget overdrevent at sige, at ikke to mennesker gør det ens. Men der er i hvert fald et hav af muligheder til hvordan du kan tackle en gåtur.
Gang eller løb! Hvad vælger du?
Her på siden, som jo oprindeligt er en webside for løbere og med mest fokus på løbesko. Der er gang & walking blevet en mere og mere naturlig del af vores dagligdag. Selvfølgelig fordi gang og løb er så tæt beslægtet, men bestemt også fordi at mange løbere bruger gang/walking som et supplement, måske i forbindelse med restitution. Det har før været sådan, at gik man en tur som løber, så var det fordi man var skadet. Men der findes altså rigtig mange fordele ved at kombinere løb og gang. Det var før i iden sådan, at skulle man dyrke ordentlig motion med sved på panden, så løb man sig en tur, man gik ikke. Men du kan snildt få lige så meget træning ud af din walking, som ud af dit løb.
Her hos os ser vi det i hvert fald som en naturlig del af vores hverdag OG træning. Det er med den tilgang vi har forsøgt at bygge vores walking univers op. Du vil støde på rigtig mange forskellige artikler, tests eller observationer. Ikke kun henvendt til den seriøse sportsudøver, men bestemt også til hr. og fru Danmark. For det er dig og mig.