Holdbarhed på løbesko – så mange km holder løbesko

holdbarhedHoldbarheden på løbesko afhænger af en række forskellige parametre. I denne artikel gennemgår jeg årsagerne til at dine løbesko ikke holder længere end de gør. Derudover får du tips til hvordan dine løbeskos udløbsdato kan forlænges. Jeg har snakket med en række eksperter og kombineret den viden, med personlige erfaringer samt research på nettet.

Nederst i artiklen finder du eksempler på løbesko, der holder mange kilometer og løbesko, der hurtigt slides.

Normen – hvor længe holder løbesko?

Hvis jeg skal sige ét tal for for længe løbesko holder så bliver det 800 kilometer. Løber du 40 kilometer i ugen, skal du have nye løbesko hver 20. uge.

Det afhænger dog af en lang række parametre, som jeg gennemgår nedenfor. Gear freaks vil nok skifte sko lidt oftere end jeg gør, men den med at “støddæmpningen ikke virker længere” holder ikke. Det er sjældent støddæmpningen som bliver den bærende faktor.

De hyppigste årsager til at skifte løbesko er:

Hvad afhænger holdbarheden af?

Du får her en liste med nogle af de faktorer som har indflydelse på hvor længe dine løbesko holder.

Din løbestil

Typisk vil løbere med overpronation eller supination slide deres sko hurtigere end neutrale løbere. Det skyldes at skoen slides særlige steder, hvor der kommer ekstra tryk på.

Valg af underlag

Et stabilt underlag (asfalt, fortov etc) giver længere holdbarhed end trails, grusstier og bjerge.

Opbygning af ydersål

Lette sko sparer ofte op kvaliteten og tykkelsen af ydersålen, som ofte ses som bristepunktet.

Opbygning af overdel (mesh)

Oftest oplever jeg er overdelen går i stykker. Mest hyppigt sker der ved forfoden.

Normal pleje, vask og rengøring

Vasker du dine sko blidt? Læs om pleje og vedligehold af løbesko her.

Din vægt

Jo tungere en løber du er, desto hurtigere slides dine sko.

Din vertikale bevægelse under løb

Inden for den gode løbeøkonomi vurderes det hvor vidt du har for meget vertikal bevægelse. Det er en ineffektiv beværelse, som desuden fører til et ekstra pres på skoene, som derfor slides hurtigere.

Hvor kraftigt du lander

Din generelle løbestil har betydning for hvor kraftigt du lander.

Hvor du lander

Lander du på den del af skoen, hvor den er kraftigst? vælg dine løbesko efter hvor du lander på foden.

Eksempler på løbesko

Dette afsnit er alene baseret på min egen vurdering af løbeskos holdbarhed. Jeg har tildels inkluderet andre tilkendegivelser om løberes erfaringer med holdbarhed. Jeg skal understrege at jeg kan have været uheldig med kvaliteten af den gældende model. Vær ikke for dømmende.

Løbesko, der holder mange kilometer

Løbesko til løb på asfalt holder generelt væsentlig længere end trail løbesko, der udsættes for lidt af hvert. Her er de sko jeg har bedst erfaringer med når det kommer til holdbarheden:

  • Saucony Guide har jeg testet og været rigtig glad for. Derfor løb jeg skoen helt ud. Den var ekstremt holdbar.
  • New Balance 1260 er en ekstremt stabil løbesko, som jeg har gode erfaringer med på længere løbeture.
  • Brooks Transcend er også en af de meget slidstærke sko. Den koster også derefter.

Løbesko, der hurtigt slides

Generelt er det min erfaring at jo lettere en sko er, desto hurtigere slides den. Lette konkurrencesko slides ofte hurtigt. Her er eksempler på sko, hvor slitagen sker hurtigt:

  • Inov8 F-Lite 195 er en glimrende sko til de hurtige løbeture på grus, men desværre er holdbarheden ikke god. Det kan du læse om i min anmeldelse, som jeg har linket til. Det er overdelen som går i stykker
  • Asics Gel Kayano er blandt mine favorit løbesko, dog får den minimal bedømmelse i holdbarhed. Skoen er dyr og holder væsentlig færre kilometer end andre løbesko. Gel Kayano går primært i stykker på indersiden af hælen. Det sker når du træder ud af skoene. Sørg for at løsne alle dine løbesko ekstremt meget før du tager dem af.
  • Nike Flyknit Racer er en god sko til konkurrence og hurtige løb på asfalt. Overdelen går i stykker hurtigt.

Bemærk at det var mine personlige erfaringer.

About the Author:

Mit navn er Ronni og jeg er en passioneret løber. Jeg elsker at nørde og anmelde løbesko. Det er mig der skriver de fleste artikler og anmeldelser på iloebesko. Følg mig på Google+, find iloebesko på Facebook, eller læs mere om mig her på iloebesko.

Kommentarer

  1. Jens  august 16, 2017

    Hej Ronni!
    Jeg løber nu i et par Hoka Clifton 3, som er blevet mine “go-to” løbesko til den daglige, udendørs mængdetræning.
    Det i en grad, at jeg i denne uge runder 1300 km i disse sko – hvilket jeg aldrig har prøvet før med andre sko (primært Asics) uden at overdel og/eller hæl er slidt op. Mine Hoka Clifton ser derimod stort set ud, som om de netop var taget ud af æsken – efter pt. 1265km!
    Selv om du angiver, at det sjældent er støddæmpningen, som slides først – så kunne det måske være tilfældet for mig med disse sko?
    Jeg synes det er vanskeligt at bedømme – en evt. ændring kommer jo meget gradvist, og Hoka Clifton er jo ekstremt dæmpende til at begynde med.

    Jeg vejer 68kg, løber 60-80 km/uge (80% asfalt / 20% hårde grusstier), hovedparten i pace 4:15-5:00 med kadence 175-180.

    svar
    • Ronni Andersen  august 17, 2017

      Hej Jens.

      Mange tak for din tilbagemelding vedrørende dine løbesko. For det første er det ekstremt godt gået af både Hoka og dig tænker jeg at dine løbesko efter knap 1300 kilometer ser ud som var de nye. Det siger en masse om vedligeholdelse, men ikke mindst holdbarhed i overdelen.
      Vedrørende støddæmpningen så er det jo en lidt speciel sag med Hoka, lige netop fordi, som du selv nævner det, at de er ekstremt støddæmpende fra start af. Om støddæmpningen lige frem går i stykker på Hoka tvivler jeg meget på. Men er overbevist om at hvis du trådte ned i et par spritnye Clifton nu, så vil du kunne mærke en forskel. Hoka har jo bare den fordel at selv efter mange kilometer føles de nok lige så bløde som en løbesko der er spritny fra et andet brand. Og derfor har de også vundet mange kunder i de her år.

      Håber du kan bruge tilbagemeldingen – og er selvfølgelig mere end velkommen til at skrive igen hvis det er.

      God dag til dig.

      svar
      • Jens  august 17, 2017

        Tak, var egentlig også det jeg tænkte – så nok tid til et par nye Clifton – eller måske endda at prøve Bondi.
        Selv om jeg vel nok reelt burde skifte til nogle af de alt for mange andre par, som fylder op i garderoben inden jeg køber flere nye 😃

        svar
  2. Visti Bundgård  december 28, 2019

    har nu i 2019 løbet næsten 1500km i Asics Nimbus 20 og kan ikke rigtig vurdere hvor mange km der er i dem endnu,men har lige bestilt nimbus 21 selvom der er kommet 22

    svar
    • Ronni Andersen  januar 3, 2020

      Hej Visti.

      Holdbarhed på løbesko er super individuelt. og det er nærmest kun dig selv der kan vurdere om der er flere kilometer i dem. Men når nu du har bestilt en ny udgave af Nimbus, så er det oplagt at tage et testtur hvor du først løber 3km i den gamle og derefter 3km i den nye. Så gætter jeg på at du kan mærke at de nye måske gør det bedre for dig. men jeg kan ikke være sikker. For det kommer helt an på hvordan, hvor meget og fysiske dimensioner når det kommer til slid på en løbesko. Vores søster-site har denne her artikel som giver dig nogle eksempler: https://sportsprodukt.dk/holdbarhed-i-loebesko/

      Håber du fik svar på dit “spørgsmål”
      Held og lykke med de nye løbesko.

      svar

Skriv en kommentar