New Balance 1260 V5 – test og priser

New Balance 1260 V5 er den seneste udgave af premium løbeskoen fra New Balance for moderat til kraftigt pronerende løbestil. Lær her om:

  • Hvorfor NB 1260 er så skide fantastisk
  • Hvad er mindre godt
  • Prissammenligning

OBS: dagens besparelse gennem iloebesko: 760 kroner. Butikspris: 1.500 kroner. Slå til i dag.


 

iloebesko er omtalt i:

 

Prissammenligning

Forhandler Leveringstid Land Pris inkl. levering Til butik
1-2 dage 740 DKK Til butik
1-2 dage 778 DKK Til butik
1-7 dage 1.495 DKK Til butik
 

Hvad er nyt i New Balance 1260V5?

New Balance 1260, nu i en version nummer 5. Men hvad byder den så på? Der er en del flotte opdateringer i version 5 hvis vi holder den op imod New Balance 1260 v4. Den mest fremtrædende opgradering er at der nu er N2 støddæmpning i forfoden, kombineret med Abzorb støddæmpning i hele fodens længde. Så de bløde løbesko er nu lige i et snuptag blevet endnu mere bløde og komfortable.
Overdelen har ligeledes fået et lille løft, du vil nok hurtigt opdage at dine fødder fremover vil have en lille smule lettere ved at komme af med varmen. De har nemlig optimeret mesh materialet, så du nu ånder endnu bedre.
Og den sidste lille ting jeg synes er vigtigt at nævne i NB 1260 v5 er at pronationskilen nu har fået et lille løft. Eller måske rettere det modsatte. Der er justeret en lille smule på den, så den er mere komfortabel, og du kan nu løbe endnu mere “smooth” uden at lægge mærke til pronationskilen.
I Danmark løber mange i Asics løbesko, men i udlandet tegner billeder sig anderledes. New Balance løbesko er meget kendte i udlandet, og det er lidt en skam at løbesko af så god kvalitet ikke er mere fremme i Danmark. Det er dog blevet væsentligt bedre med årerne.

New Balance 1260V5 er en løbesko, som henvender sig til den stabilitetskrævende løber. Den effektive og kraftige stødabsorbering giver en behagelig løbefornemmelse og yder stærk pronationskontrol. Denne pronationskontrol og stabilitet er udstyret med “Post Applied” pronationskontrol, som har en mere vedvarende styrke og performance. Denne vejer samtidigt mindre end den tidligere pronationskontrol. Altså mere performance med mindre vægt.

New Balance 1260 tilbud

Den kraftige støddæmpning bliver kombineret med et lavere drop på bare 8mm, som giver et kraftigere afsæt. Kraftoverførslen fra hællanding til afsæt på forfoden er blevet forbedret med TBeam teknologien, som effektivt overfører kraften, samtidigt med at plast konstuktionen er med til at stive midterdelen af New Balance 1260V4 op. Selvom NB 1260V4 altid har været kendt som en komfortabel løbesko, har de givet overdelen en smule mere plys for en mere behagelig løbeoplevelse og fit.

 

Kølige facts om skoen

Must know

  • Løbestil: Moderat / kraftig pronation
  • Pasform: Normal
  • Underlag: Asfalt / grus
  • Vejledende pris: 1500 DKK

Nice to know

  • FantomFit
  • N2 Cushioning
  • ACTEVA Lite
  • ABZORB Crash Pad

Fun to know

  • Vægt: cirka 335 gram (herre str 42)
  • Vægt: Ca. 280 gram (dame str. 39)
  • Hæl til tå drop: 8 mm

 

Mine løbeerfaringer med New Balance 1260

Første indtryk og løbetur

Jeg har været rigtigt spændt på at teste og anmelde New Balance 1260, også med video, da skoen ligger rigtigt langt fra de mere minimalistiske og naturlige løbesko, som jeg almindeligvis løber i. Men det er dog altid spændende at prøve noget nyt, så jeg prøver at glemme mine fordomme. Ved første øjekast synes jeg ærligt talt at den ser lidt stor og klodset ud. Designet er heller ikke noget der umiddelbart falder i min smag. Jeg er spændt på, hvordan skoen løber. Det har ikke været den bedste start.

New Balance 1260 størrelse

Det er en markant anderledes oplevelse at løbe i New Balance 1260. Det er ikke fordi at den føles som en klodset løbesko, ift. dens design, så føles den faktisk overraskende let. Skoen er virkelig komfortabel og giver en god oplevelse. Selv her første gang sidder den allerede behageligt på skoen. Jeg føler dog lidt at jeg taber fornemmelsen for jorden med den kraftige stødabsorbering. Jeg kan godt lide skoens lave drop, men første tanke er at stødabsorbering er for kraftig. Synes jeg taber for mange kræfter hver gang jeg tager et skridt.

New Balance 1260 video

Efter mange hundrede km

Der er dele af NB 1260 som jeg er rigtigt godt tilfreds med, og nogle ting som jeg nok aldrig bliver kæmpe fan af. Vi starter ud med sidstenævnte, først og fremmest bliver jeg aldrig rigtigt stor fan af den kraftige stødabsorbering. Jeg kan godt se ideen, hvis man tidligere har været skadet eller er en tungere løber, men som erfaren løber, synes jeg at jeg mister noget af løbefornemmelsen. Jeg fået ikke rigtigt nogen kontakt til jorden og det føles lidt mærkeligt.

New Balance 1260 billede

Jeg er dog rigtigt godt tilfreds med komforten og skoens holdbarhed. Jeg har tvunget mig selv til at løbe flere hundrede km i skoen og jeg ser endnu ikke nogen tegn på slitage, hverken på ydersålen, eller på overdelen, hvor jeg ofte slider min løbesko hurtigt. Det er ekstremt positivt. Komforten er der heller ikke en finger at sætte på. Skoen sidder komfortabelt uden at presse. Personligt synes jeg der er lidt meget plads i hælen, men min erfaring siger mig, at det er en generel ting for New Balance, som designer deres sko med lidt mere plads i hælen. Alt i alt så kan jeg sagtens forstå, hvorfor skoen er blevet så populær. Den er bare ikke til mig.

New Balance 1260 pronation

Hvordan vurderer andre skoen?

Kenneth Jespersen, Esbjerg, Løber 25-35 km

  • Som en tungere løber, sætter jeg virkelig pris den høje støtte og stabiliteten i skoene. Skoven gav mig rigtigt god støtte til mine længere løbeture.–Kenneth Jespersen, Esbjerg, Løber 25-35 km

Laura Andreasen, Holbæk, Tidl. skadesramt løber

  • Støddæmpningen var virkelig god. Jeg har tidligere haft mange problemer med plantar fasciitis og nervesmerter, men har ikke haft nogen problemer med NB 1260. Jeg kan virkeligt anbefale løbeskoen til andre skadesramte løbere, som har brug for mere støtte og stødabsorbering.–Laura Andreasen, Holbæk, Tidl. skadesramt løber

Lars Hansen, Århus, Erfaren jogger

  • En let og blød sko, nogen gange føles det som at løbe på puder, hvilket er rigtigt fint når mine ben var friske, men når jeg var lidt træt, så føltes skoen lidt for blød.–Lars Hansen, Århus, Erfaren jogger

Derfor skal du købe New Balance 1260

  • Du overpronerer og har brug for god støtte og pronationskontrol
  • Du er en tungere løber og har brug for den kraftige stødabsorbering
  • Du prioriterer komfort højt
  • Du kan finde nettets billigste pris her på iloebesko

Vælg den rette størrelse

Det er ganske ligetil at vælge den rigtige størrelse i New Balance 1260. Løbeskoen har en almindelig længe sammenlignet med andre løbesko og du kan derfor vælge samme størrelse som du plejer at bruge. Bredden er også nogenlunde den samme, og du behøver ikke være specielt opmærksom på størrelsen ved køb af New Balance 1260.

Fordele og ulemper

 

Fordele

Høj komfort

Det jeg personligt var mest tilfreds i New Balance 1260 var den høje komfort. Skoen sidder dejligt behageligt på foden. Fra min første til min foreløbigt sidste løbetur i skoen, har jeg ikke haft noget at sætte på fittet, som bare sidder lige i skabet.

Effektiv støddæmpning og lavt drop

Normalt så har løbesko, med så kraftig støddæmpning også et kraftigt drop, for at gøre at hællandere får en behagelig oplevelse. Jeg kan egentligt godt lide den lidt specielle kombination mellem ekstremt kraftig stødabsorbering og et lavere drop, som giver en blød løbefornemmelse og et mere aggressivt afsæt.

Holdbarhed

Som du har kunne læse længere oppe, har jeg selv efter flere hundrede km ikke kunne registrere noget begyndende slid i mine New Balance 1260. Det er vildt imponerende. Jeg plejer hurtigt at slide mit løbeudstyr, men disse sko har holdt virkeligt godt.

Ulemper

Høj pris

Selvom du her på siden kan finde nettets billigste priser på New Balance 1260, så synes jeg fortsat at det er en lidt dyr løbesko. Du får i hvert fald lov til at betale for den megen, og avancerede, teknologi, som findes i løbeskoen. Selv hvis du finder NB 1260 på tilbud, jævnfør holdbarheden får du dog også en løbesko, som holder til rigtigt mange km.

Bred hæl

Som jeg har oplevet i andre New Balance løbesko, så finder jeg at hælen er lidt for bred. Det er ikke sådan at jeg glider rundt nede i foden, men fittet i hælen er heller ikke helt så tæt, som jeg godt kunne ønske mig.

Ineffektive snørebånd

Det er en mindre ting, men det kan alligevel være rigtigt træls, når skoens snørebånd midt i løbeturen begynder at gå op og løsne sig. Det har jeg oplevet nogle gange, hvilket er lidt irriterende i et par premium løbesko. Dette håber jeg de får styr på.


 

Del 1 – Kan du bruge NB 1260

Løbestil

Det er en løbesko, som er henvendt til løbere med moderat/kraftig pronation. New Balance 1260 har en kraftig stødabsorbering og meget stærk stabilitetsstøtte, for at hjælpe dig til at modstå det uhensigtsmæssige pres på foden ved pronation. Den kraftige stødabsorbering gør også at skoen er med til at lette pres på ankel/knæ/hofte, hvilket har betydet at NB 1260 er blevet utroligt populær og meget velegnet til tungere løbere. Du kan lære mere om teknikken bag NB 1260 i min video guide øverst i artiklen.

Pasform

Komfort er hovedsædet. Med New Balance 1260 skal det være en komfortabel oplevelse at løbe og forbedre sin løbehastighed. Derfor har overdelen fået ekstra plys på indersiden af dens FantomFit, som sikrer dig et tæt og komfortabelt fit, som gør løb til en fornøjelse.

New Balance 1260 udsalg

Underlag

New Balance 1260 er hovedsageligt henvendt til dig som løber størstedelen af dine km på asfalt, grus og andre lignende hårde underlag. Jeg har løbet med løbeskoen på andre udnerlag som skovbund og lign. Det har dog ikke været nogen ubetinget succes. Dens greb er ikke effektivt og groft nok til løb på alt for bløde, glatte og ujævne underlag.

Prisniveau

Den vejledende pris for New Balance 1260 er 1600 kr, hvilket absolut må konkluderes er i den højere ende. Du får også rigtigt meget for pengene med avanceret stabilitets- og komfortteknologi, men du får også lov til at betale for det. Heldigvis er det en populær løbesko, så konkurrencen på prisen er høj, hvilket betyder at du altid kan finde New Balance 1260 på tilbud og udsalg til priser, som ligger langt under den vejledende pris. Derfor kan du gøre en god handel og få meget for pengene ved køb af NB 1260.

Vægt

  • Herre: Ca. 335 g i størrelse 42
  • Dame: Ca. 280 g i størrelse 39

New Balance 1260 vejer en del. Den øgede vægt er en af ulemperne ved den høje stabilitet, pronationskontrol og stødabsorbering. Det vejer alt sammen.

New Balance 1260 jogging

Skotype

New Balance er hovedsageligt en træningssko til lange, og mange, løbeture på hårdere underlag. Den kraftige stødabsorbering er den perfekter partner til sådanne løbeture. I mængdetrænings- og stabilitetsløbesko betyder vægten ikke så meget. Men den høje vægt gør at at New Balance 1260 ikke er oplagt som konkurrence sko.

Hældrop

Almindeligvis vil du finde et højere drop i løbesko, med så kraftig støddæmpning og stabilitet. Dette er gjort for at gøre det nemmere at bevæge foden fra hællanding til afsæt. Der har New Balance med 1260’eren gået nærmest direkte over i den anden grøft, med et hældrop på bare 8 mm. Denne type hældrop ligger mellem helt minimalistiske løbesko og traditionelle løbesko med et højt drop.

New Balance har minimeret droppet for at give NB 1260'eren et mere aggressivt løb med kraftigere afsæt og mere naturlig bevægelse. Et lavere drop kan være med til at styrke fodens indre muskulatur, hvilket kan minimere risikoen for skader.

Del 2 – Opbygning af løbeskoen

Ydersål

Den kraftige ydersål ligger grundlaget for holdbarheden i den populære løbesko. New Balance 1260 har en ydersål i “Blown Rubber” som er ekstremt slidstærkt og ikke bliver slidt af mange km på hårdt underlag. Både for- og bagende af ydersålen er bøjet op for at give dig det mest komfortable løb og hjælpe dig til effektivt at få indledt og afsluttet dit skridt.

New Balance 1260 test

Mellemsål

I mellemsålen finder du en stor del af den teknik, som gør New Balance 1260 til præcist den løbesko det er. Igennem hele mellemsålen finder du den responsive N2 cushioning, som ikke fylder meget, men giver en stærk støddæmpning igennem hele skoen. Den nye og lettere Acteva Lite skum giver den mest optimale kompression i mellemsålens skum.

Hæl

Meget af den stabiliserende og absorberende teknologi er placeret i hælen. Skoens Abzorb Crash Pad giver øget kontrol, stabilitet og hjælper dig til at afvikle hvert eneste skridt på bedste vis. Kilen som hjælper til at modvirke pronation, starter i hælen og slutter henne på midtfoden. Hælen er assymetrisk opbygget.

Midtfod

En af de store revolutioner i New Balance 1260 er at pronationskontrollen er placeret længere fremme end det kendes fra andre løbesko. Kilen begynder allerede i midtfoden for hurtigst muligt at modarbejde den pronerende bevægelse. I midtfoden sidder og den nye T Beam teknologi, som er en TPU forstærkning, under foden som øger skoens stabilitet og torsionelle stivhed.

Torsion er når et legeme, i dette tilfælde løbeskoen, vrides eller udsættet for snoning. For stabilitetsløbesko er det vigtigt med høj torsionsstabilitet. Lær mere om torsion her.

Forfod

I forfoden er stødabsorberingen mindst, da det her er vigtigst at absorberingen er responsiv og hjælper dig med at få et kraftfuldt afsæt. Med den nyere og mere fleksible forfod kan du rigtigt trykke igennem med fodpuderne. Det er mere præcist her at du finder Acteva Lite teknologien, som giver dig letvægtsskum med optimal kompression.

Overdel

Overdelen er bygget i et ventilerende meshmateriale, som med dens specialfremstillede FantomFit, giver rigtigt god støtte og komfort i en super letvægtspakke. Overdelen har ingen irriterende syninger, som kan give ukomfortable prespunkter i skoen.

New Balance 1260 billig

Til herre og dame

New Balance 1260 er i store træk næsten ens til både herre og dame. Uanset om du er på udkig efter herre eller dame modellen, så er fokus i begge modeller at give den bedste stabilitet, kraftig stødabsorbering og at modarbejde overproneringen. Kigger man lidt mere nørdet ind i NB 1260, så har herre modellen en smule mere kraftig støddæmpning i hælen, sammenlignet med dame modellen. Dette er sikkert gjort for at tage højde for mænds højere vægt og derved kraftigere landing på hælen.

Om selve prissammenligningen på New Balance 1260

Prissammenligningen på NB 1260 er for dame og herre, men du har måske bemærket at ikke alle løbebutikker er med. Det skyldes at ikke alle løbebutikker lever op til vores krav om at komme med på listen. Det er meget vigtigt for os, at du ikke går forgæves med dit køb og får en dårlig oplevelse med dine nye løbesko.

Du skal føle dig sikker. Derfor har alle løbebutikkerne E-mærket. E-mærket er en garanti for at løbebutikken lever op til nogle væsentlige standarder. Du kan altid kigge efter E-mærket, hvis du vil lave en sikker handel. Derudover har vi sikret os at de nævnte butikker lever op til krav om god service. Du skal kunne spørge om de forskellige løbesko, specifikationer og meget mere. Det kan du med garanti ved de nævnte butikker.

New Balance 1260 guide

Priserne på New Balance 1260 i skemaet er sorteret efter hvor du sparer mest! Det betyder at du sparer mest ved den butik, der står øverst. Brug denne service – det er naturligvis 100 % gratis.

Køb NB 1260 billigst på nettet

Vejledende pris på New Balance 1260 er 1600 DKK. Umiddelbart lyder det af mange penge for en løbesko, men New Balance 1260 er en løbesko udover det sædvanlige, og på nettet er løbeskoen billig. Jeg har fundet de bedste tilbud på New Balance 1260, så du ikke behøver at købe løbeskoen til vejledende pris, men i stedet kan købe den på udsalg. Der kan være mange penge at spare ved at købe løbesko på udenlandske webshops. Jeg har fundet både danske og udenlandske butikker, som forhandler New Balance 1260 til de bedste priser. Du kan helt sikkert altid finde NB 1260 på udsalg eller tilbud.

Lignende løbesko

New Balance 1260 henvender sig primært til pronerende løbere, og det er alt fra let pronation til kraftig pronation. På flere punkter minder denne løbesko om Asics Kayano, der også er en helt fantastisk løbesko! To konkurrenter, der har samme målgruppe: løbere med pronerende løbestil. Derudover er der Asics GT, som er en lillebror. Hvis du er på udkig efter en løbesko, med kraftig stødabsorbering, men mere henvendt til den neutrale løber kan du kigge på den nye Nike Flyknit Air Max, som har den legendariske og kraftige Air Max støddæmpning. Leder du efter en løbesko, som skiller sig lidt ud fra mængden, kan du prøve asfaltløbeskoen Brooks Adrenaline, som også effektivt modvirker pronation.

New Balance 1260 løbeklub

New Balance 1260 opsummering

Overordnet set så er New Balance 1260 ikke min favorit løbesko, men der er nogle features i skoen, som jeg synes er virkeligt fede og jeg kan godt forstå, hvorfor den er blevet så populær. Jeg falder lidt udenfor skoens målgruppe, men hvis du har brug for en løbesko til kraftig pronation, med masser af støtte og høj stabilitet, så findes der måske ikke en bedre løbesko på markedet. New Balance 1260 er virkelig en komfortabel sko, i høj kvalitet, som kan bruges på et væld af træningsture og rigtigt mange km inden den giver op. Som udgangpunkt er den lidt dyr, men hvis du bruger prissammenligneren i toppen af artiklen, kan du finde NB 1260 ret billigt online.

Prissammenligning

Her får du de absolut bedste priser på New Balance 1260. Du finder udsalgspriser, tilbudspriser og bare generelt meget billige NB 1260 i oversigten.

 

Forhandler Leveringstid Land Pris inkl. levering Til butik
1-2 dage 740 DKK Til butik
1-2 dage 778 DKK Til butik
1-7 dage 1.495 DKK Til butik