Brede løbesko – guide til dig med brede fødder

guide til brede løbeskoAlle fødder er unikke. Nogle har brede fødder, hvilket giver færre muligheder når det kommer til valg af løbesko. Her kan du læse og lære mere brede løbesko, så du kan vælge de bedste løbeskosko til brede fødder.

Bredden på løbesko varierer fra brand til brand og fra sko til sko. Herunder får du en grundig guide til at vælge de rette løbesko, hvis du har problemer med fittet fordi du har brede fødder. Længere nede i artiklen kommer jeg med mine bedste bud på løbesko til brede fødder.

Hvordan ved jeg at jeg har brug for en bred løbesko?

Hvis du får vabler på siden af din forfor, hvis du fod hænger udover kanterne på skoens platform eller hvis skoen stopper blodtilførslen til dine tæer, så har du sandsynligvis brug for en bred løbesko. Ofte vil du kunne mærke det ved at platformen i løbeskoen føles behagelig, men overdelen sidder for stramt. Det er også en god indikator på at du har brug for mere plads i din løbesko. Dette står i modsætning til, hvis overdelen føles for rummelig. Så skal du kigge efter smalle løbesko.

Bredde på løbesko

Nogle brands, f.eks. Saucony, har et naturligt smallere fit, mens andre brands, f.eks. New Balance, har et almindeligt eller lidt bredere fit, afhængigt hvad udgangspunktet er. Når en sko bliver et nummere bredere (f.eks. fra D til 2E), bliver bredden øget med omtrent 10 mm.

Hvilke bredder findes der?

Der findes forskelige bredder løbesko til herre og dame. Det betyder dog ikke at en dame ikke kan bruge et par herre løbesko, hvis hun har brug for ekstra bredde i en løbesko, som ikke findes i den pågældende damemodel. En herre størrelse D er det samme som en dame størrelse D. Herunder kan du se i hvilke bredder du kan finde løbesko.

Løbesko bredder herrer

  • B (smalle)
  • D (normal)
  • 2E (brede)
  • 4E (ekstra brede)
  • 6E (ekstra ekstra brede)

Løbesko bredder dame

  • 2A (smalle)
  • B (normal)
  • D (brede)
  • 2E (ekstra brede)

Hvilken del af skoen bliver bredere?

I de flere bredere sko bliver overdelen omkring forfoden 10 mm bredere end overdelen i en standard løbesko, mens platformen ikke ændre sig. I ekstra brede sko er overdelen ligeledes bredere end standard sko, men her bliver platformen også ca. 20 mm bredere end du kender det fra almindelige løbesko.

Prøv en af disse løbesko

Det er især løbesko fra større brands, som Asics, New Balance og Brooks, som tilbyder samme løbesko i flere bredder. Herunder har jeg samlet nogle bud på flere af de bedste løbesko til brede fødder.

Brede løbesko:

Sådan vælger du 2E løbesko eller 4E løbesko

Har du brede fødder og har brug for 2E løbesko eller 4E løbesko, så skal du lede efter de løbesko, som findes i flere bredder. Det største udvalg af løbesko finder du altid online. Chancen for at du finder de rigtige løbesko i den bredde som du har brug for er klart størst ved at finde dem online. Ovenfor finder du mine bedste bud på brede løbesko. Jeg har anmeldt et væld af løbesko i alle bredder. Finder du et par løbesko, som du ikke rigtigt ved noget om, kan du gå ind på min sektion med løbesko anmeldelser. Chancen for at du finder, hvad du søger, er stor.

Kommentarer

  1. Frank Eilertsen  november 28, 2015

    Jeg mangle en sko til indendørstræning det skal være en st.42 4E hvordan finder jeg den

    Med venlig hilsen

    Frank Eilertsen

    svar
    • Jens Jakob Andersen  december 2, 2015

      Hej Frank.

      Jeg er nok nød til at vide lidt mere omkring træningen? :-)
      Hvilken form for træning er det du vil lave indendørs?

      svar
      • Lars  december 19, 2015

        Jeg har også brug for et par indendørs sportsko, nemlig badmintonsko, jeg har en høj vrist og en bred fod, vil tro at jeg mindst skal op i en bredde 4E, har du nogle forslag? Det er ikke nemt at finde info omkring bredde i ret mange online butikker. Jeg har prøvet ret mange af de nyere Yonex sko uden held. Håber du kan hjælpe :-)

        Lars

        svar
        • Jens Jakob Andersen  december 20, 2015

          Hej Lars.

          Der findes løbesko mærker der laver sko i bredde 2E, der er der ingen tvivl om. Og min er faring fra sports verdenen er også at badminton ikke er så voldsom brede i det. Men der er 2 ting her du skal være opmærksom på.

          – 1. vil aldrig anbefale en løbesko til badminton. Risikoen for at du vrikker over i en sidebevægelse er for stor.
          – 2. Hvis jeg skulle anbefale dig at kigge på et mærke indenfor badmintonsko, så skulle det være Asics.

          Håber du kan bruge ovenstående svar, og ellers er du altid velkommen til at spørge igen.

          svar
          • Lars  december 21, 2015

            Hej.

            Tak for svaret, og nej jeg skal ikke i en løbesko, jeg har allerede revet to ledbånd over i hver fod da jeg spillede rigtigt meget. Jeg prøver nogle Asics :-)

  2. U  januar 3, 2016

    Brug for hjælp!

    Hej jeg sidder i en svær situation, at jeg ikke kan finde nogen løbesko, som passer mig :(

    Jeg bruger størrelse 47½ og har en meget bred fod, tror jeg skal have 2E eller 4E.
    Jeg har ikke kunne finde nogen butik, hvor de har nogle af de ovenstående sko i netop disse størrelser og jeg tør ikke bestille online, uden at have prøvet skoen. Hvad gør jeg? Kender i et sted der har sko’ene i forskellige bredder?

    Mvh. U

    svar
    • Jens Jakob Andersen  januar 8, 2016

      Hej.

      Ja det er desværre mange gange en udfordring at finde fysiske butikker der rummer den del af sortimentet. Der er simpelthen ikke plads i deres sortiment til det. Men skulle jeg komme med et par bud på fysiske butikker, så ville jeg nok mene du skulle kigge i Loebeshop.dk (de har en fysisk butik i Århus – ved ikke om det passer geografisk?) Og ellers så i nogle af de større special-løbebutikker. Marathonsport, løberen m.m.

      Du kan også sagtens overveje det at handle dem online igen hvis du spørger mig. At købe løbesko online er blevet MEGET nemt, og rigtig mange butikker tilbyder jo gratis ombytning og fri retur? Så måske hvis du fandt et sted, så kunne du prøve at bestille 2 størrelser, og så vurdere ud fra det?
      Men det er selvfølgelig helt og aldeles dit valg :-)

      svar
      • Søren  januar 13, 2016

        Hej Jens

        Vedrørende ekstra bredde løbesko har jeg prøvet i utallige forretninger – ingen har dem ,
        de skal bestilles hjem og kan ikke byttes – det gør det ikke nemt, man vil jo gerne prøve dem først,
        hvad gør man ???

        Hilsen Søren Friis

        svar
        • Jens Jakob Andersen  januar 13, 2016

          Hej Søren.

          Kan henvise til et svar lidt længere nede i denne tråd. Der er desværre store udfordringer med og for de fysiske butikker med at have plads til disse modeller i deres “normal sortiment” Og hvis de skal bestille dem hjem og de ikke passer, så står de med en enkeltstående sko, som nok egentlig bare ryger på rest-hylden.

          Men rådet er at du måske kan være heldig at finde dem på Internettet/online. Og der har du hjo stadig muligheden for at prøve dem, da du stadig har returret på dit køb. Du kan eventuelt købe 2 par (hvis du er i tvivl om størrelsen) og så sende det ene par retur.
          Ved godt det kræver lidt mere – og du så skal sende tilbage, men tror det er det bedste råd lige nu

          svar
  3. Lis H.  januar 31, 2016

    Hej Jens.
    Normalt bruger jeg str. 39 i løbesko. Har altid brugt New Balance og vil helst ikke skifte mærke – i øjeblikket har jeg model 860v5. Nu har jeg imidlertid fået fjernet en knyst på højre fod, og jeg har desperat brug for nogle bredere løbesko til at gå i. Det skal være str. 38. Hvad kan du anbefale?
    Mvh. Lis

    svar
    • Jens Jakob Andersen  januar 31, 2016

      Hej Lis.

      Mange tak for dit spørgsmål
      Normalt ville jeg sige at du skulle holde dig til New Balance, da de også laver sko til damer i bredere modeller.
      Hvis du har en New Balance løbesko i almindelig bredde, så er den lavet på en læste A, men der laves bredere modeller i læste bredde D
      (Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken omkring om 860’ren laves i den bredde – men kan ikke se hvorfor den ikke skulle det, det er jo en af deres mest solgte løbesko.)

      Alternativt, så kan du kigge på Hoka One One modellerne. Der oplever jeg at der er rigtig god plads til især forfoden. Og når du skal bruge dem til at gå i, så kan det sagtens lade sig gøre
      (Hoka løbesko er nemlig lidt specielle i deres opbygning, og skulle du løbe i den, så var der lige nogle ting du skulle overveje inden da)

      svar
      • Lis H.  februar 2, 2016

        Hej Jens
        Mange tak for dit svar.
        Jeg er efterfølgende endt i en amerikansk butik, for det er nærmest helt umuligt at finde brede løbesko til kvinder i danske butikker. Jeg har fundet denne sko – se link, men den findes ikke i “ekstra bred”, kun i “bred”. Vil du mene, at den er bredere end 860v5’eren? Og så skal jeg lige være helt sikker: str. 38 er lig str. 7 “på amerikansk”, ikk?
        shoebuy.com/new-balance-w990v3-running-shoe/526612/1108276

        På forhånd tak for dit svar.

        Lis

        svar
        • Jens Jakob Andersen  februar 4, 2016

          Hej Lis.
          Hvis du i dine nuværende 860’er sko kan finde et B (Normal bredde) så er den her i bredde D lige en tand bredere.
          (Og lige for at få det andet med, så er bredde 2E = endnu bredere. Det er den bredde herrene vælger hvis de skal have ekstra bredde)

          Når jeg ser på størrelsestabellen så hedder den US7.5 = 38 = 24.5cm

          Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål

          svar
          • Lis H.  februar 6, 2016

            Hej Jens
            Nu har jeg lige kigget mine sko igennem og sammenlignet størrelser og mål. Derudover har jeg studeret forskellige størrelses-guider på nettet. De er altså forskellige, så det er lidt svært at være helt sikker. Men jeg har et par 956’er i str. 7,5, og de er lidt for store, så jeg vover at købe en str. 7 . Så håber jeg, det går godt.
            Tak for din hjælp.
            Mvh. Lis

          • Jens Jakob Andersen  februar 6, 2016

            Det var i den grad så lidt.
            Er sikker på at det nok skal gå godt – og jeg ønsker dig held og lykke med dine nye løbesko

  4. Dorthe Madsen  marts 6, 2016

    Hej :-)
    Jeg har ledt og ledt….men uden held. Jeg bruger løbesko til at vandre i pga nogle problemer med mine fødder. Har altid brugt Asics og er glad for dem. Men nu har jeg brug for ekstra bredde – og jeg synes ikke, jeg kan finde dem noget sted på nettet. Jeg har en herremodel hjemme til afprøvning (Asics Kayano 22), men jeg tror, den bliver en smule for smal. Kayano eller Nimbus….tror det er ligemeget, når jeg kun går i dem – men hvor i alverden kan man købe dem ekstra bredde? Kan du hjælpe med et hint? :-)
    På forhånd tusind tak!
    Mvh Dorthe

    svar
    • Ronni Andersen  marts 7, 2016

      Hej Dorthe.

      Mange tak for din henvendelse. Ja lige præcis i Asics kan det godt være lidt at løbe panden mod en mur at finde løbesko med ekstra bredde – desværre.
      Jeg ved at New balance stadig laver nogle af deres løbesko med ekstra bredde?

      Og ellers så ved jeg at Asics har en model som jeg er sikker på nok også kunne dække dit vandre-behov. Den hedder Asics Gel-Foundation, den ved jeg de i mange år har haft lavet i ekstra bredde. Men om de i skrivende stund 2016 stadig gør det er jeg lidt usikker på. Men så har du i hvert fald lidt at søge på og gå ud fra

      God dag til dig.

      svar
  5. jesper nielsen  maj 23, 2016

    Hej
    Jeg kan ikke finde nogle danske hjemmesider eller fysiske butikker hvor man kan få løbesko i de bredere modeller. Hvor kan man få de brede modeller?
    Mvh Jesper

    svar
    • Ronni Andersen  juni 8, 2016

      Hej jesper.

      Nej desværre er der rigtig mange der er begyndt at skære de her brede modeller fra.
      Tænker at du har forsøgt dig i Marathon Sport eller Løberen når du skriver som du gør?

      Du er ikke den eneste der savner det, og jeg kigger altid efter butikker med bredere modeller når jeg bevæger mig rundt. Finder jeg nogle, så er du på listen og dem der skal have en melding (Du er ikke alene på den liste)
      :-)

      Beklager ikke lige at kunne løse problematikken.

      Mvh

      Iloebesko.dk

      svar
  6. Aase  september 25, 2016

    Hvor kan man finde disse løbesko med ekstra bredde i forfoden og pronation. Jeg skal bare gå i dem.
    vh Aase

    svar
    • Ronni Andersen  oktober 1, 2016

      Hej Aase.

      Mange tak for dit spørgsmål til løbesko med ekstra bredde. Du kan som sådan ikke købe løbesko hvor der er udviklet en bredere forfod.
      Men der er nogle mærker du kan vælge at gå efter.

      Personligt har jeg haft erfaring med at mine New balance løbesko (model 1260 og 1080 eventuelt) har haft god plads til min forfod.

      Og har faktisk for under en uge siden fået Salomon S-lab Sonic ind af døren til test, og den har altså også rigtig god plads i forfoden

      Håber du kan bruge svaret, og er der andre spørgsmål omkring bredere løbesko, så skriver du endelig bare igen.

      God dag til dig.

      svar
  7. Heidi.hansen1971@gmail.com  august 7, 2017

    Jeg har fået en knyst på indersiden af foden, som lægerne ikke vil fjerne. Jeg skal gå i specialsko fra new feet som altså ikke har ordentlige løbesko. Jeg løber 15-25 km om ugen og en sjælden gang eg halvmarathon. Jeg har hidtil været glad for mine Asisc Nimbus, men de er simpelthen for smalle på foden med knysten og giver smerter ved afsæt. Min fod er ellers ikke bred, kun ved knysten. Jeg løber typisk på asfalt og er neutral. Hvilke sko vil du anbefale?

    svar
    • Ronni Andersen  august 8, 2017

      Hej Heidi.

      Mange tak for din besked og dit spørgsmål.
      Umiddelbart ville mit første svar være at du skulle prøve at finde en Asics Nimbus i en ekstra bredde (jeg er rimelig sikker på de laves) Den ekstre læste bredde til damer hedder som regel bredde D (herre bredde)

      Men har også et andet lille fif til dig som jeg selv bruger og er blevet meget glad for. Jeg er selv indehaver af forholdsvis bredde fødder (dog ingen irriterende knyster eller lignende) Men jeg er blevet super glad for at løbe i Nike løbesko med Flyknit overdelen. Det er en super blød og behagelig overdel som sætter sig som en strømpe omkring min fod. Den er ikke lige så hård som andre overdele – det kunne også være en rigtig god mulighed hvis du spørger mig….og det gør du jo :-)

      Håber du kan bruge svaret, og er der flere spørgsmål så skyder du endelig bare løs.

      svar
      • Heidi.hansen1971@gmail.com  august 8, 2017

        1000 tak for svar. Må I løberen og høre om de kan bestille med ekstra bredde og prøve de Nike du fortæller om. Løber i Hoka lige nu. De er okay bredde men tjah lidt underlige. Svært og forklare. Men bedre en mine Nimbus (smalle). Er Brooks egentlig ikke også bredde?

        Nåh men 1000 tak i hvert fald for et svar jeg vil gå videre med👍.

        svar
        • Ronni Andersen  august 9, 2017

          Hej Heidi.

          Brooks har en okay bredde, men ville stadig hvis det var mig gå efter en af de andre løsninger. :-)

          svar
  8. Lykke  november 5, 2017

    Hej Ronni

    Jeg har efterhånden læst dine anbefalinger til bredde fødder samen spørgsmål/svar ovenfor igennem og kan læse at jeg nok skal i en bredere løbesko da jeg også er så heldig at have fået mig en knyste ved storetåen. Men jeg tænker at når det nu er så svært at finde en ekstra bred løbesko (jeg bruger Asisc Gel Nimbus i dag) kan jeg så i stedet vælge at købe en herremodel (hvis den da fåes i str 38) ? For de er vel i sig selv breddere end damemodellen? Det er i forfoden jeg har udfordringen..

    Mvh Lykke

    svar
    • Ronni Andersen  november 5, 2017

      Hej Lykke.

      Mange tak for din besked. Jeg kan som du også kan se på tidligere svar m.m. sagtens se dit dilemma. Jeg har lige lavet en opdateret research på nettet – her iblandt – Asics’ egen webshop, og der ser det desværre ikke alt for lyst ud. Når jeg kigger på Asics Nimbus, så ser det ud som om at de i nogle tilfælde fremstiller herre modellen med ekstra bredde (2E) Mens dame modellen kun fremstilles i standard bredde (B) Så er det ganske korrekt antaget at du kunne bevæge dig over i en herre standard bredde (D) som ville svare til det samme som en 2E bredde er for herrerne. Men men men, desværre som jeg ser det så fremstilles Asics Nimbus kun fra str. 39 i herre modellen?

      Alternativet skal være at kigge efter en anden model måske, men det ved jeg også godt er rigtig rigtig svært hvis man er glad for den man løber i nu.

      svar
      • Lykke  november 5, 2017

        Hej Ronni

        Tak for dit svar. Jeg har lige tjekket mine sko og det er faktisk en str. 39 så måske der er håb for at jeg kan købe mig en herremodel i stedet, så det vil jeg prøve at gå på udkig efter.

        Mvh Lykke

        svar
        • Ronni Andersen  november 5, 2017

          Herre modellen fremstilles i hvert fald fra str. 39 kan jeg se.
          Held og lykke med din søgning.

          svar
  9. Gry Hovmand  november 25, 2017

    hvor finder jeg Asics patriot sorte løbesko herremodellen str. 40,5?
    Det er helt umuligt af finde brede løbesko. Jeg syntes det er mærkeligt, idet der er mange løbere der har problemer med fødderne ift. at neglesvamp m.m. hvilket alt for smalle sko jo netop kan give problemer med.

    svar
    • Ronni Andersen  januar 6, 2018

      Hej Gry.

      Undskyld den lidt sene tilbagemelding.
      Jeg har desværre ikke et specifikt bud på hvor du finder lige netop den sko.

      Og kan egentlig kun give dig ret i at det er lidt underligt med de brede løbesko. Jeg føler også der kommer færre og færre, eller de i hvert fald bliver sværere at finde, men det kommer i takt med at vi modtager flere og flere beskeder om lige netop brede løbesko.

      Mit bedste bud er at kigge på Asics’ egen webshop. Måske de kan hjælpe dig, eller der er en anden sko med en ekstra bredde der. Asics.com – og så bliver du ledt videre til den danske/hollandske webshop derfra.

      svar
      • Gry  januar 6, 2018

        😊tak for dit gode svar. Jeg må prøve ASICS.com og se om de evt kan hjælpe
        kh Gry

        svar
  10. Ditte  januar 4, 2018

    Jeg vil gerne anbefale Lems, Altra og Topo Athletic til folk, der har problemer med at finde sko, der er brede nok i forfoden. Jeg har selv brugt måneder på at søge nettet tyndt og har været i flere skobutikker og specialbutikker med såkaldte komfortsko uden at finde noget med nok plads til især min højre lilletå. Jeg har prøvet herresko med læst H, stadig ikke nok plads i forfoden, og de var for brede midtpå. Det samme gælder de Saucony Echelon 6 med bredde 2E jeg købte, fordi jeg ikke kunne finde andet ( desværre ikke mit eneste fejlkøb :-( ).
    Jeg fandt intet brugbart ved at søge på brede sko/fødder/løbesko mm, heller ikke på engelsk. Dem der nævnes herinde, synes jeg ikke jeg kan finde i DK (?), og som sagt har jeg prøvet ekstra brede sko, der var for smalle ved tæerne og for brede midt på.. Lems, Altra og Topo fandt jeg via omveje/tilfældigheder. Først Lems pga jeg efter søgning på nedsunken forfod (årsagen til at min fødder er blevet brede) endte på Posemand.dk, hvor jeg læste om Fivefingers. Jeg kom ind på siden, hvor de forhandles og fandt Lems Jeg købte så et par Lems Primal 2. ENDELIG et par sko med plads til tæerne. Super behagelige, men det er minimalistsko, så sålen er meget tynd og derfor ikke egnet til de mange timer, jeg går på betongulv. I en anmeldelse af Primal 2, blev Altra nævnt. Jeg drog til Insport i Århus og købte et par Escalante. Indlægssålerne har samme form som Lems i forfoden. De andre Altramodeller, jeg prøvede fungerede ikke for mig, da der mangler højde OVER tæerne. Escalante er også lave, men de er meget elastiske, så det går. Topo Ultrafly blev jeg anbefalet et sted, hvor jeg spurgte til højden over tæerne i en anmeldelse af en af Altras modeller. De er ikke helt så brede som Altra og Lems, men højden i tåen er ok, og det er en mere stiv/stabil/støttende sko og har 5mm drop modsat de andre, der er zero drop. Jeg har dog endnu ikke fået dem afprøvet ordentligt, da jeg venter på at prøve en halv størrelse mindre. Alle tre mærker kan købes i Danmark ( Lems på Alun.dk, Altra på Insport.dk eller Runningfirst.dk og Topo på Runnerschoice.dk), så udgifterne til at sende retur, hvis de ikke passer, er til at overkomme. Det blev en lang smøre, men min skojagt har været yderst frustrerende, og jeg håber, at jeg ved at skrive dette kan hælpe andre.
    MVH og god skojagt
    Ditte

    svar
    • Gry  januar 6, 2018

      Hej 😊mange tak for dit lange og informerende svar. Jeg må prøve mig frem…og hvis jeg finder nogle vil jeg også lige give et skriv her…
      der er ikke andet for. Kh Gry

      svar
  11. Per  januar 14, 2018

    Hej Ronni
    Hvad med trailsko. Findes der også sko med forskllige brede.?

    svar
    • Ronni Andersen  januar 18, 2018

      Hej Per.

      Mange tak for dit spørgsmål.
      Ja det gør der. Eksempelvis laver Inov8 mange (er ubekendt med om det er alle) deres trail løbesko i 2 bredder. Der findes en Standard bredde og en Precision bredde. Standard bredde er normal, hvor Precision bredde er en smule smallere.
      Du kan også altid tjekke Asics’ egen side ud, der kunne også være en mulighed for at nogle af deres trail løbesko fremstilles med ekstra bredde.

      svar
  12. Ditte  januar 18, 2018

    Topo Athletic og Altra har også trailsko, Ikke i flere bredder, men ved tæerne er der mere plads end i de ekstra brede sko jeg har prøvet, da de ikke snævrer ind/er spidse i snuden som de fleste andre sko. Men om de fungerer, hvis man også har behov for ekstra bredde midt på foden, ved jeg ikke.

    svar
  13. Rikke Madsen  oktober 7, 2018

    Hej
    Jeg er en kvinde med en knyst på højre fod hvorfor jeg har brug for en bred sko. Jeg skal ikke løbe, jeg har slidgigt i hofte og knæ men jeg vil gerne have en sko med god stødabsorbering. Og så vil jeg gerne have en, som er neutral i farven, så jeg kan bruge den på arbejde osv.
    Hvad ville du anbefale? Jeg skal bruge str 43
    Mvh Rikke Madsen

    svar
    • Ronni Andersen  november 11, 2018

      Hej Rikke.
      Mange tak for din besked.

      Jeg vil anbefale dig at kigge på enten New Balance løbesko eller Asics løbesko.
      Det bliver desværre mere og mere en tendens at de mest gænge løbebutikker ikke tilbyder løbe i en bredere bredde. Men der er stadigvæk nogle enkelte der gør det. Men tænker at du skal forbi lobeshop.dk eller en butik i udlandet for at finde den mulighed.

      En løbesko laves som udgangspunkt i 2 forskellige bredder. B = Kvinder og D = Mænd.
      Skal man have en kvinde løbesko i en større bredde, så hedder den D
      Skal du bruge en herre løbesko i den store bredde så hedder den 2E

      Du kan eksempelvis kigge på Asics’ egen hjemmeside for salg af løbesko. De har stadigvæk muligheden for at købe nogle/udvalgte modeller i ekstre bredde.
      Vil ikke lægge hovedet på blokken i forhold til de neutrale farver ;-)

      Held og lykke med jagten på skoene.

      svar
    • Ditte Hegelund  november 11, 2018

      Og jeg vil igen anbefale Topo eller Altra. F.eks disse begge i sort https://runnerslab.dk/da/lob/3895-topo-m-ultrafly-2-herre.html, eller https://marathonsport.dk/altra-escalante-1-5-herre-181244. Jeg har en veninde med brede fødder og knyster, der siger der er plads til dem i Topo. Jeg har selv både Altra Escalante og Topo Ultrafly. Topo har tykkere sål, mens Escalante har en meget elastisk overdel. Min erfaring er, at disse mærker er langt bedre, når det er ved tæerne, man søger mere bredde. Sko i ekstra bredde bliver for brede til mig midt på foden og er stadig alt for smalle/spidse ved tæerne. Min personlige mening er, at Topo generelt er noget kønnere end Altra, især når man som os skal op i str 43 :-). Escalante ser dog slet ikke så aparte og klodsede ud, som nogle af Altras andre modeller.

      svar
      • Ronni Andersen  januar 5, 2019

        Hej Ditte.

        Mange tak for dit input :-)

        svar
      • Gry hovmand  januar 5, 2019

        Mange tak det skal jeg da lige kikke nærmere på

        svar
  14. Louisa Karlshøj  marts 31, 2019

    Gode tips jeg har fundet her- Tusinde tak, blev klogere :-)
    …Men er stadigvæk ikke skarp på, hvad hvis man skal have pronation, har en bred fod, og gerne løber både trail og asfalt på samme tur i en sko? Hvad ville du anbefale @Ronni?

    svar
    • Ronni Andersen  april 28, 2019

      Hej Louisa.

      Mange tak for dit spørgsmål.
      Det er lidt tricky, for der er er en del begreber der blandes sammen. Men lad os kigge på det.

      For det første så findes der stadigvæk producenter der fremstiller løbesko i bredere udgaver. En bredere læste til kvinder hedder som udgangspunkt D (almindelig læste hedder B)
      Til herrene hedder en bredere læste 2E (normalt hedder den D)

      Jeg kan desværre ikke anvise dig en sko der kan det hele. Aller helst ville jeg anbefale at have en sko til hver disciplin – da der er så stor forskel på de 2 ting. Men kan også se på dit spørgsmål at det er på samme tur du løber de 2 forskellige ting.
      Så skal du tage et kig på:

      – Hvilken en af tingene (landevej eller trail) løber du mest af?
      – Hvilken type trail løber du?

      Løber du overvejende landevej på dine ture, med små afstik til trail i skoven (stier, spor m.m.) så tror jeg en landevejs løbesko kan hjælpe dig.
      Løber du derimod primært trail i meget mudder så vil du have brug for grebet i underlaget, og så er en landevejs løbesko et no-go.

      Håber du kan bruge ovenstående til noget – selvom jeg ikke har en fuldstændig løsning på dit spørgsmål.

      svar
  15. Vinni  oktober 13, 2019

    Kære Ronni. Tak for et dejligt opklarende indlæg 😊

    Jeg har været så heldig at få 2 blodvabler på hver sin fod, på indersiden af forfoden. Normalt “plejer” det at være almindelige vabler. Jeg har i 1 år løbet i Brooks Adrenalin, og jeg har været rigtig glade for dem. Jeg har en meget bred forfod, og fik at vide, at disse sko ville være de bedste + jeg har behov for lidt svangstøtte. Det er kommet sigende over tid med vabler, og nogle perioder har jeg heldigvis sluppet. Jeg har kigget i mine sko, ovenover størrelsen, hvor der står medium (B). Jeg skal med al sandsynlighed nok have anskaffet mig D eller 2E, men hvordan googler man sig frem til det? Det er total en øjenåbner for mig, at der findes de her forskellige størrelse angivninger.

    På forhånd mange tak for svar.

    Mvh Vinni

    svar
    • Ronni Andersen  december 5, 2019

      Hej Vinni.

      Først lige lidt facts:
      B bredde = normal kvinde bredde
      D bredde = normal herre bredde
      2E = ekstra bredde

      Jeg skal skynde mig at sige at det bestemt ikke er alle modeller og alle brands der producere i forskellige bredder (desværre) New Balance har altid været kendt for at være det brand der har gjort mest i den retning. Asics har til tider lavet nogle af deres bestsellers i forskellig bredde.
      Og jeg kan ikke komme med det gyldne svar desværre, andet end at må på jagt. Nu ved jeg ikke hvilken størrelse i sko du bruger, men bruger du en størrelse som herre modellen i den sko du vælger dækker, så har du allerede muligheden der for at gå en bredde op?

      svar
  16. Jesper  december 12, 2019

    Hej Ronni,

    Tak for et meget informativt indlæg.

    Har du nogle gode bud på ekstra bredde sko til damer? De skal primært bruges til indendørs step-træning.

    Jeg har forsøgt at lede efter New Balance på loebeshop.dk, men jeg synes det er noget af en jungle…?

    Mvh
    Jesper

    svar
    • Ronni Andersen  januar 3, 2020

      Hej Jesper.

      Undskyld det forsinkede svar.
      Jeg har ikke et direkte link eller lignende desværre. og kan desværre også kun bekræfte dig i at det er blevet noget af en jungle at finde de her sko med ekstra bredde. Det er min vurdering at de er blevet ned prioriteret en smule i takt med at den klassisk løbesko mere og mere er trådt ud af billedet og blevet erstattet med løbesko der går i retning af natural running og den slags.

      Men altså for lige at slå det fast (kan være du allerede er klar over det) så er det en bredde D du skal gå efter for at få ekstra bredde til kvinder. Dame løbesko er som udgangspunkt bygget på en læste bredde B

      Beklager ikke at kunne være mere behjælpelig på nuværende tidspunkt.

      svar
  17. Lotte Sabroe Graversen  april 1, 2020

    Hej.
    Min søn har meget brede fødder.
    Hvordan ved jeg om bruger 4E eller 2E – Eller idet hele taget, hvordan får jeg bestilt den rigtige størrelse?
    Han bruger normalt 46 – 47 – Længden er der som regel vejledning til at måle, men hvad med bredden?

    svar
    • Ronni Andersen  april 17, 2020

      Hej Lotte.

      Mange tak for din besked.
      Jeg har desværre ikke kunne finde et direkte skema der giver dig cm målene på henholdsvis bredde 2E og 4E.
      Min erfaring siger mig at “langt de fleste” kan klare sig med 2E (Det er også den der har været mest tilgængelig på markedet i flest år)
      Alternativet er jo selvfølgelig at prøve omtalte sko i en fysisk butik, hvor den højst sandsynligt vil være i bredde D, og så vurdere ud fra dette. Næste alternativ kunne være at henvende sig til Kaisersport, da jeg ved at de gør en smule i at kunne tilbyde bredde løbesko fra forskellige brands.

      Beklager ikke at kunne hjælpe dig bedre og være mere konkret i denne omgang

      svar
  18. Mikkel  maj 5, 2020

    hej, er det en dårlige ide at købe 1 halv størrelse for stort i løbesko for at få mere brede? jeg har nemlig virkelig svært ved at finde et par der føles behageligt fordi jeg har en smal hæl, bred forfod og overpronotion.
    i alle løbebutikker jeg har været inde i anbefaler de mig at jeg ikke går over str 43,5 i løbesko.
    men det har været umuligt at finde et par løbesko som ikke var stramme ved forfoden i den størrelse. jeg har også prøvet at købe et par løbesko i 2e på nettet (saucony iso guide 2) men de var alt for brede ved midt foden og hælen.
    så derfor købte jeg brooks gts 19 i str 44 og brugte mine hverdags hummel strømper til at løbe i så jeg passede dem lidt bedre. de føles fantastiske at løbe i men jeg er lidt bekymret om de vil give problemer i længden. for folk inde i butikken siger altid jeg ikke skal gå over str 43,5.. siden jeg begyndte at bruge dem har jeg lagt mærke til at jeg får mere hård hud i spidsen på min ene storetå, men jeg har ingen irritationer når jeg løber i dem.

    svar
    • Ronni Andersen  juni 9, 2020

      Hej Mikkel.

      Mange tak for din besked. Der findes heldigvis ikke noget løbesko-politi. Så man må gøre som man vil.
      Kan sagtens sætte mig ind i din problematik, og den med sokkerne er nok den bedste løsning lige nu, så længe de ikke giver vabler m.m. For det er en umulighed for producenterne at ramme alle slags fødder.

      i forhold til valg af størrelse – så skal man tage det man føler sig bedst tilpas i, og som fungere for en. Kan sagtens følge dem i butikkerne, når de ANBEFALER dig ikke at gå over 43.5 – men de ser det ud fra et andet synspunkt. Det er trods alt dig der har skoene på, og kan mærke hvordan det hele føles. Den hårde hud kan være opstået grundet du måske glider en smule mere i dine sko, således at snuden på foden rammer snuden på skoen. Men kan også være opdateret af mange andre årsager.

      svar
  19. Ditte Hegelund  juni 9, 2020

    Mikkel ikke for at lyde som en plade, der er gået i hak, men har du prøvet Altra eller Topo Athletic? Min erfaring er, at de er gode til “andefødder”, da de netop er brede i forfoden, men ikke midtpå og ved hælen. De er måske dog mere “fodformede” end decideret brede, men værd at prøve, hvis du ikke allerede har gjort det. Alle Altras er vist zero drop, så er de er nok ikke for alle, men Topos er så vidt jeg husker mellem 5mm og 0mm drop.

    svar
  20. Sys Vestergaard  januar 9, 2021

    Jeg må tilslutte mig Dittes skriv, Altra har ihvertfald udgjort ‘the missing link’ til mine fødder – plads til min store storetå – det virker som om alle løbesko er produceret til løbere med længste 2. tå – og nogenlunde greb om mellemfod og sådan nogenlunde om hæl – ja ja træerne vokser bestem ikke ind i himlen, når man har en relativ smal kvindefod men med bred forfod og længst 1. tå. Og lidt nedsunken forfod og lidt knystværk sniger sig jo til hen over årene, som selvfølgelig også spiller ind. Siden teenageårene har jeg simpelthen ikke kunnet finde hverken sko eller bukser, der passede. Har for nyligt købt kvindestrømper i min størrelse 41-43, som er smallere end herresokkerne jeg måtte købe tidligere og som derfor nu passer. Det er en helt fantastisk følelse. Og bukser er der også begyndt at komme, som ikke stumper. For man kan godt blive træt af at gå i herrebukser der er alt for brede i taljen og har alt for god plads mellem benene. Hvorfor jeg ikke har lært at sy mit eget tøj er jo egentlig en gåde. Ronni du skriver noget med at producenterne jo ikke kan ramme alles behov. Det kan jeg da i og for sig godt give dig ret i og så alligevel ikke. Jeg synes det er underligt at en stor gruppe af kvinder der ikke ramme den gennemsnitlige højde for en kvinde i dk på 165 cm ikke kan forvente at finde hverken sko eller tøj der passer bare nogenlunde. Det har bare ikke tidligere kunnet betale sig for producenterne, men nu er vi en stadig større gruppe kvinder der stikker noget højere i vejret og måske også fylder lidt mere i bredden, så nu er der ved at være økonomi i det. Dejligt at få lov at opleve, selvom der godt nok skulle gå mange år før det skete og sikkert nok mest drevet af internethandlen. Hurra for den.

    svar

 Skriv en kommentar