Billige løbesko – den komplette guide til store prisbesparelser

guide til køb af billige løbeskoDyre løbesko, høje margins og middelmådig service – nej tak. Billige løbesko, fleksibelt online bestilling og hurtig leveringstid – ja tak! Køb billige løbesko på nettet!

Der kan være rigtigt mange penge at spare ved at købe løbesko online. Jeg har lavet en stor undersøgelse, som viser at du gennemsnitligt kan spare 38% ved at købe løbesko online.

Længere nede kan du læse mere om prisundersøgelsen og lære hvordan du køber billige løbesko på internettet.

 

Er billige løbesko så dårlige løbesko?

Som udgangspunkt så er de ikke. Og alligevel kan man sagtens argumentere for at billige løbesko er dårligere end dyre løbesko. Men det kræver lidt en forklaring at sætte det således op, for det har rigtig meget med den enkelte løber at gøre.

Altså, pr. definition og næsten med sikkerhed kan det siges at billige løbesko er dårligere end dyre løbesko. Men udelukkende kun på baggrund af fremstillingen af løbeskoen. I de billige løbesko er der brugt færre eller dårligere materialer, mens der i de dyre selvfølgelig modsat er kræset mere for detaljer og materialerne er noget dyrere. Det er derfor priserne er forskellige.
Men sådan må du ikke kigge på det som løber. Det er i hvert fald ikke den rigtig måde at se på sådan et faktum. For selvom du køber en forholdsvis billig løbesko, så kan det sagtens være at den passer helt perfekt til dig i henhold til pasform, støddæmpning, generel brug og løbestil. Og så er den billige løbesko lige pludselig ikke en dårligere løbesko mere. For den passer til dig. Så at skelne mellem dyre løbesko og billige løbesko kan gøres på flere måder, men hvis vi tager med i betragtningen at løb er så individuel en sport som det er, så bør man ikke i dette tilfælde kigge på de materielle forskelle i en løbesko. Lever den op til dine forventninger og krav, så er den en god (og måske billig) løbesko. Så skal man ikke kigge på pris.

Stor konkurrence giver forbrugerne billige løbesko

Der er kæmpe stor konkurrence på markedet for løbesko. Flere og flere producenter dukker op, og der kommer flere og flere spændende løbesko på hylderne i de danske forretninger og webshops. Og alene det faktum at udbuddet er større giver dig som forbruger billigere løbesko. De enkelte producenter er mere eller mindre nød til at tilpasse sig markedet og lægge prisen på en løbesko i det niveau som den kan klare. I hvert fald ikke højere, men mange gange ender det med en pris lidt lavere, fordi producenterne gerne vil have solgt nogle nogle sko.
Så det er der hele tiden kommer nye spændende tiltag på løbesko fronten er bestemt et stort plus for dig som forbruger. Det er rigtig godt for din pengepung.

Lær at spotte de bedste tilbud på løbesko

Dengang i gamle dage, der kunne man stole på tilbuddene! Det kan du for så vidt stadigvæk, men det hele er bare lidt mere uoverskueligt. I gamle dage var der udsalg i butikkerne (og webshops) 2 gange om året, og der skulle man slå til hvis man ville have fingre i de gode tilbud på løbesko.
I dag er det hele lidt mere rodet sammen. Der er tilbud hele tiden. Butikkerne føler sig presset af online handlen, og online handlen ser sig nødsaget til at matche priserne fra de udenlandske webshops. For dig som forbruger er det naturligvis rigtig godt at der hele tiden er penge at spare når du skal ud og købe løbesko. Men du skal også være opmærksom på at risikoen for at blive snydt er også tilstede. Kan man overhovedet stole på det tilbud nu også er et tilbud?

Hvis vi nu tager fat i eksempelvis 2 af de mest populære løbesko herhjemme i Danmark. De 2 Asics mastodonter, nemlig Asics Nimbus og Asics Kayano. Dem kan du stort set altid finde billigt – og det er uden at handle i udenlandske butikker. De har (desværre) fået den tendens at selv den nyeste version af denne løbesko bliver sat på tilbud og sælges fra dag ét billigere. De samme tilbud kører så igennem hele sæsonen og du bliver præsenteret for det samme tilb ud under udsalget. Ja det udsalg der faktisk burde være billigere end de normale tilbud på løbesko.
Den primære grund til denne her kedelige tendens (for forhandlerne) er at denne løbesko er så populær og der sælges så mange styks i hele Danmark og alle vil gerne have en bid af kagen. Og vil du som forhandler sælge nogle løbesko, så er du nød til t sælge dem billigere, for ellers lægger man som forbruger bare sin ordre et andet sted. Og det er jo egoistisk set også fair nok. Den enkelte forbruger tænker jo på egen pengepung.

Hvis du gerne vil have billige løbesko så skal du være vaks ved havelågen, for det forholder sig naturligvis ikke sådan med alle modeller af løbesko som det gør med Asics Nimbus og Kayano.
Løbesko producenterne skifter deres modeller 2 i gennemsnit 2 gange om året. Og det er her der er mulighed for at finde billige løbesko. Der er ligesom 2 scenarier når der skiftes ud fra producenternes side:

Løbeskoen skifter farve men ikke versions nummer – Her finder du billigere løbesko. Ikke lige så billigt som hvis versionsnummeret også var skiftet. Men butikkerne og online-butikkerne ønsker at rydde op på deres lagre. Og når en sko bliver erstattet af en ny farve, så kæmper alle for at realisere deres lager på de “gamle farver” Det giver billige løbesko til forbrugeren. Og det er ikke så slemt, den løbesko der var spritny for 4-5 måneder siden er nu gået hen og blevet “gammel” Men det er jo altså den samme materialle løbesko som du måske savlede en smule over da den ramte markedet for et halvt år siden.

Løbeskoen skifter både farve og versionsnummer – Det er her de ultra billige løbesko dukker op. Når en løbesko producent laver et nyt versionsnummer til en løbesko så er det fordi de har lavet opdateringer på skoen i forhold til sidste versionsnummer. Men i langt de fleste tilfælde er de ændringer så små at du med fordel kan gå efter det nu “gamle” versionsnummer på skoen og spare rigtig mange penge. Er du typen der gerne hele tiden vil have det nyeste af det nyeste, så er du helt sikkert og bekendt med at det koster en del mere.

Billige løbebutikker i Danmark og i udlandet

På nettet er der langt større konkurrence på de forskellige løbesko. Det er den primære grund til at priserne er lavere online. På internettet skal de danske løbebutikker konkurrere med især engelske og tyske løbebutikker, som arbejder på langt større markeder med også stor konkurrence. Derfor er priskrigen typisk mere aggressiv, hvilket er en kæmpe fordel for dig. Det giver dig bedre muligheder for at finde præcist de løbesko du søger til en langt billigere pris end du kan finde i fysiske butikker.

Jeg har udviklet et værktøj som du kan bruge til at finde ud af, hvor du kan købe præcist det løbeudstyr som du står og mangler. Det betyder ikke noget om det er i en udenlandsk eller en dansk webshop. Find mit værktøj til løbebutikker lige her.

Mange danskere er stadig nervøse for at købe online. For hvad gør man, hvis skoen ikke passer eller levering ikke passer med det bestilte. Der kan være mange usikkerhedspunkter. Jeg har personligt handlet i alle de løbebutikker, som jeg henviser til her på siden og har kun haft gode oplevelser. Alle butikkerne har gode handelsbetingelser, så du ikke behøver at bekymre dig for eventuelle tilbagebetalinger eller returneringer af dit køb.

adidas dame sko

Danske online løbebutikker

Der findes flere gode danske løbebutikker online. Jeg henviser typisk til Runforest eller Loebeshop da virkeligt har haft gode erfaringer med at handle hos begge løbebutikker. Vil du vide mere om online løbebutikker i Danmark kan du læse med her.

Online løbebutikker i udlandet

I både Tyskland og England findes der rigtigt mange gode online løbebutikker. Og selvom skoene skal sendes fra udlandet er der oftest stadig gratis levering ved køb over et vist beløb. Det er typisk et beløb som alligevel svarer til det, som et par løbesko koster. Jeg har aldrig haft problemer med at handle i udlandske webshops. Returneringer har aldrig været et problem, og jeg ser absolut ikke noget problem i at handle i online løbebutikker i udlandet. Det værste der kan ske er du sparer en masse penge.

Guide til at købe sko på udsalg eller tilbud

Løbebutikker har masser af løbesko på lager og da der ofte kommer nye modeller eller helt nye sko, skal de have ryddet op i deres lager af gamle løbesko inden de bliver forældede. Derfor er det typisk mere almindeligt at finde løbesko på udsalg end til vejledende pris. Det er værd at udnytte. Det er altid billigere at købe løbesko på tilbud.

Sådan køber du sko

Når du køber løbesko online, om de er billige eller ej, så er der altid nogle ting som du skal være opmærksom på. Jeg har skrevet en guide til hvordan du vælger løbesko. Den vil jeg anbefale at du læser inden du køber løbesko, uanset om du køber i en fysisk butik eller bag skærmen. Kort fortalt så dækker guiden, hvad du skal være opmærksom på når du køber løbesko.

Et eksempel herpå kunne være, hvordan du vælger løbesko efter din løbestil. Et af de vigtigste elementer, især for dig som gerne vil forøge sin træningsmængde. At købe de rigtige løbesko kan være medvirkende til at minimere din skadesrisiko og give dig en større løbefornøjelse, så du vil finde det sjovere og mere underholdende at løbe.

Du skal aldrig gå på kompromis med størrelse eller finde en løbesko, som ikke passer til din løbestil for at få den billigere. Passer løbeskoen ikke til dig, og så er chancen for at du ikke får den brugt højere. Og så er der penge lige ud af vinduet.

Derfor er løbesko billige på nettet

Forestil dig at du ejede en fysisk forretning. Du har enorme omkostninger til husleje, strøm, varme, udstillinger og så skal du samtidig være tilpas stor til at du kan vise alle dine produkter frem samtidig med at du har et lager. Derudover har du personaleomkostninger fordi der skal konstant være folk til at betjene dine kunder. Det er dyrt. Forestil dig i stedet for at du har en online løbebutik. Du forhandler billige løbesko og har meget lave omkostninger. Du skal have en server, et lager og så skal pakkerne pakkes, hvilket kan gøres intensivt. Det er årsagen til at billige løbesko er at finde online og ikke i fysiske forretninger.

Så meget kan du spare på at købe online

Jeg vidste at der var mange penge at spare ved at købe løbesko online, men inden jeg lavede min store prisundersøgelse, vidste jeg slet ikke hvor udpræget det var. Undersøgelsen er blevet featured i både Politiken og Jyllands Posten, og viser rigtigt mange forskellige ting. De vigtigste konklusioner var dog at du gennemsnitligt kan spare 22% i danske løbebutikker og 38% i udenlandske løbebutikker ift. vejledende udsalgspris. Jeg køber derfor altid mine løbesko online. Det er bare meget billigere.

billige løbesko

Sådan finder du billige løbesko online

Du skal starte med at læse min artikel om hvordan du finder løbesko på udsalgtilbud. Der står nogle fornuftige guidelines til hvor, hvornår, hvordan og hvorfor du kan finde tilbud og udsalg på løbesko online såvel som i fysiske forretninger. Ellers er det bare at kigge i en af de mange online butikker – der er rige muligheder for at finde gode tilbud og udsalgsvarer så du kan få dine billige løbesko – typisk leveret allerede dagen efter du bestiller.

 Skriv en kommentar