Løbesko børn – overblik med mine personlige anbefalinger

de bedste løbesko til børnEt par løbesko gør en enorm forskel, det gælder også løbesko til børn. Alt for mange børn løber rundt i indendørs sko eller All Stars fritidssko – det er ikke optimalt.

Derfor har jeg her forsøgt at skrive den ultimative guide til køb af løbesko til børn. Jeg håber på at kunne hjælpe dig til at finde de løbesko, som gør at dit barn kan løbe sikkert uden at skulle bekymre sig om skader.

Derudover får du mine 5 bedste råd til sjov løbetræning sammen med dine børn.

Hvorfor skal dit barn har specifikke løbesko?

Selvom børn typisk kan løbe i hvad som helst og ikke klager, hvadenten de skal løbe barfodet, i førnævnte All Stars sko eller i deres indendørs sko. Børnene ved typisk ikke bedre, og har aldrig prøvet at løbe i et par ordentlige løbesko. Det har du derimod, og kan derfor hjælpe dit barn på vej til sikre og sjove løbeture.

Hvor meget løber dit barn?

Hvis dit barn kun løber en gang imellem til motionsløb hist og her, er der ingen grund til at gå ud og købe nye løbesko. Kun hvis dit barn løber fast er det nødvendigt at købe et par løbesko, som kan hjælpe dit barn til at løbe mere sikkert.

Vælg lette løbesko

Der er ingen grund til at vælge tunge og maksimalistiske løbesko til dine børn. Børn er naturlige løbere og vil have det bedst med et par lette løbesko, som ikke føles som en klods om benet på dem.

Børn-løbesko

Fleksible løbesko

Vælg også gerne et par fleksible løbesko, så dit barns fod har frihed til at bevæge sig og bruge de mange muskler, som findes i foden. Det behøver ikke være deciderede minimalist løbesko eller de meget populære Nike Free, men bare en eller anden sko, som giver børene frihed til at løbe, som de nu gør.

Et overblik over hvordan du vælger løbesko

Jeg har udviklet denne sprøde guide til hvordan du vælger løbesko. Tjek den ud, og del den gerne med dit netværk.

5 gode råd til at løbe med børn

Du elsker at løbe og vil gerne dele denne passion med dine børn, men hvordan gør du det på bedste vis? Løb er måske ikke umiddelbart det sjoveste for dine børn, men hvis du drejer det rigtigt og er opmærksom på dit barns ønsker, kan du sagtens få dit barn/dine børn til at dele din glæde ved løb. Som bonus, så giver det dig en masse kvalitetstid sammen med dine børn. Jeg har her samlet 5 gode råd til løb med børn.

  1. Gør det til en leg
  2. Byg gradvist op
  3. Variér træningen
  4. Prioritér langsom start og slutning
  5. Vær ikke bange for intervaller

1) Gør det til en leg

Det allervigtigste for at få børn med ud at løbe, er at gøre det sjovt. Derfor anbefaler jeg helt sikkert at du så vidt forsøger at gøre løbeturen til en leg. Det skal være sjovt at løbe. Til inspiration så kan det måske være en idé at løbe lidt uden for de markerede stier. Forsøg med løb i skoven og vær ikke bange for at bruge terrænet til at gøre det sjovt. Væltede træer kan bruges som forhindringer og til at klatres rundt i. Løb op på en bakketop og nyd udsigten. Er dit barn konkurrenceminded, kan du lave små interne konkurrencer under løbeturen.

Løbesko-børn-billig-størrelse

2) Byg gradvist op

Har du mindre børn, så skal du være opmærksom på gradvist at øge distancen. Både for at børnenes kroppe kan vænne og tilpasse sig kilometrene, men lige så meget for at det ikke bliver kedeligt og alt for ensformeligt. Vær også altid klar på at vende rundt hurtigt, hvis ikke barnet synes det er noget ved. Løb med børn skal altid være på deres betingelser.

3) Variér træningen

I forlængelse af det første punkt, så er det meget vigtigt at holde en god variation i løbetræning med børn. Hvis du selv synes at det er lidt kedeligt at løbe den samme løbetur flere gange ugentligt, kan du være sikker på at dit barn synes det er det kedeligste i verden. Forsøg så vidt muligt at løbe nye ruter, brug terrænet og leg med dit barn undervejs. Og lad for guds skyld ikke pulsuret styre dine løbeture med børnene.

4) Prioritér langsom start og slutning

Det kan være en rigtigt god idé at starte med at gå lidt i starten, så barnet langsomt bliver klar til at løbe. Ikke fordi du behøver frygte for en forstrækning hos barnet. Det er mere for at barnet mentalt kan begynde at glæde sig til løbeturen. Det samme med afslutningen, hvor du med succes kan prioritere at gå lidt og/eller slutte med lidt udstrækning, for at bearbejde og snakke med barnet om løbeturen. (Hvad var sjovt, hvad fungerede ikke osv.)

5) Vær ikke bange for intervaller

Børn vil typisk løbe så hurtigt som muligt i kortere distancer og så blive nødt til at sænke tempoet til gang. Og så det samme igen. Du behøver ikke være bekymret for den manglende evne til at disponere deres kræfter. Det er noget som kommer senere. Så du kan lige så godt udnytte det og bruge lygtepæle eller andre elementer til at lave små spurte, som holder løbeturen interessant og underholdende for barnet.

løbesko-til-børn-guide-test

Kan man købe børne løbesko online?

Ja. Det største problem mange forældre oplever ved at skulle købe børnetøj og sko til børn online er størrelsesproblematikken (link til vores smarte størrelsesguide). Det kan være vanskeligt at vælge den rigtige størrelse i første hug. Det forholder sig med børneløbesko, som det gør med løbesko til damer og herre, at man altid skal købe ½-1 størrelse større i løbesko. Bruger dit barn størrelse 36 i normale sko, anbefales det at købe størrelse 37 i løbesko.

Returpolitik ved onlinehandel

Hvis du køber børne løbesko online i en af de danske løbebutikker, vil du altid have minimum 14 dages fuld returret. Køber du i engelske løbebutikker eller tyske løbebutikker kan du ligeledes som regel forvente ekstremt gode returneringsmuligheder – ofte hvor butikken selv betaler for returhåndteringen. Du behøver derfor ikke være nervøs for at købe løbesko til børn online.

Har du nogle gode råd eller erfaringer til at løbe med børn, må du hellere end gerne dele dine erfaringer med os. Så kan alle få glæde af dine gode oplevelser.

 Skriv en kommentar