Salomon – overblik og samling af tests af Salomon trailsko
Salomon blev først og fremmest kendt for deres skiprodukter. I dag er de det mest populære trail mærke. Her på siden finder du:
- Alle anmeldelser af Salomon løbesko
- Mine personlige Salomon favoritter
- Prissammenligninger
Nu er det op til dig. Klik ind på modeller du finder interessant. Læs om dem og find den billigste pris. Vi opdaterer løbende vores udvalg af tests, og er der nogle der mangler så skal du endelig ikke tøve med at kontakte os.
Trail løbesko
Mest populære
- Salomon S-Lab Sense Ultra
- Salomon PRO (Speedcross)
- Salomon S-lab Speed
- Salomon Spikecross (vinter)
- Salomon Speedspike (vinter)
Andre
- Salomon Speedtrak
- Salomon Sense Ride
- Salomon S-Lab XT
- Salomon S-lab Fellcross
- Salomon XT 6 softground
Asfalt løbesko
Grus løbesko
Mest populære
- Salomon Sense Mantra
- Salomon Sense Pro
- Salomon X-Scream
Andre
- Salomon X-Wind Pro
- Salomon X-Tour
Derfor skal du vælge Salomon løbesko
Salomon har en anden tilgang til deres produkter end mange andre.
De ønsker ikke at lave mainstream traditionelle produkter. De vil derimod lave unikke produkter, der er til løbespecialisten.
Salomon løbesko er teknisk meget kompliceret og er ekstremt konkurrencedygtige i off-trail kategorien, hvor de konkurrerer mod trailmærket Inov8.
De to brands minder på mange punkter om hinanden. Salomon er et større brand, hvilket de har store fordele af. Deres cross er blandt de mest populære produktserier til løbere der vil i skov, på bjerge og gennem vand. Rigtige fede løbesko til de kræsne løbere. Salomon løbesko skiller sig i den grad ud fra mængden. Det kan både være en fordel og en ulempe. Ulempen er at nogle af Salomons skomodeller er blevet fifty fifty løbesko og fritidssko. Og det ser jeg jeg som en lille ulempe.
Historien bagved Salomon
Salomon har snart en del år på bagen. Siden det herrens år 1947 har Salomon eksisteret. Salomon startede egentlig ud med at lave og interessere sig primært for skisporten i de franske alper. Og lad os lige få slået fast, Salomon er en fransk brand, så det var meget naturligt at det store outdoor eventyr startede i lige netop de franske alper når skisport var deres første store passion. Og nu skal denne del handle om løbesko og deres fantastiske tilgang til det at fremstille trail løbesko, men for at få historien lidt på plads, så udviklede Salomon den første selvudløsende skibinding (hæl udløser) i 1966, og derfra har de været en solid spiller på det internationale og nationale skisports marked.
1979 var året hvor de sendte deres skistøvler på markedet, og måske allerede der deres store passion for funktionelt fodtøj begyndte.
Så da firmaet nåede til 1992 var de første hiking sko på vej ud af produktionshallerne, og fra dette år så de sig nærmest ikke tilbage. Den første (og måske den mest kendte sko fra Salomon XA skoen ramte for første gang forbrugerne i 2001. Og fra det år har Salomon fremstillet og optimeret deres trail løbesko i en sådan grad at de nu verden over er et kæmpe anerkendt mærke indenfor trail løbesko. Vi kender alle sammen deres serier Speedcross, XA Pro og S-lab. Og mange flere fede produktioner er helt sikkert på vej.
Hele filosofien bagved Salomon er at give forbrugerne de bedste muligheder for at “lege” og eller dyrke deres sport samtidig med at man connecter med naturen. De forsøger hele tiden at udvikle gear der tilpasser sig forbrugerens behov, så de hele tiden får de bedste forudsætninger.
Salomon mastodonterne inden for trail løb
Salomon løbesko er måske ikke lige dem du ser flest af på hylderne i de gængse sportsforretninger og almindelige webshops herhjemme i Danmark. Men bevæger du dig rundt i trail løbets verden så har du med sikkerhed stødt på Salomon løbesko. For der spiller de altså en væsentlig rolle. Det kan der være rigtig mange gode grunde til, og vi vil ikke liste dem alle sammen her, men den primære grund er at det de fremstiller er i verdensklasse. Top kvalitet hver gang. Men en anden udpræget grund til det er at de 3 serier af løbesko til trail som trække et stort læs.
Du kender dem helt sikkert allerede og har hørt om dem før.
Salomon XA serien:
Den hårde hund i selskabet. Når man snakker om XA serien i Danmark så er det hovedsageligt XA pro skoen man tænker på. Og kalde det en trail løbesko vil nok være forkert. Eller den er i hvert fald ikke en fuldblods trail løbesko. Faktisk forholder det sig sådan at Salomon XA Pro i bjergrige omgivelser bliver brugt som trail og bjerg løbesko. Det gør den lige netop fordi den er den hårde hund i selskabet. Den har en grov overdel og ekstra god beskyttelse til tæerne.
Herhjemme i Danmark er XA pro også kendt for at være en sko som mange håndværkere vælger når der skal findes et alternativ til sikkerhedsskoene. Og det er fordi der er yderst holdbar, har den grove opbygning og er samtidig rigtig god ved fødderne.
Salomon Speedcross serien:
Den mest farverige af de 3 serier. Og en serie som både dækker trailløb og modesko segmentet. Den klassiske Salomon Speedcross er du helt sikkert stødt på i bybilledet. Den har nemlig i rigtig mange år været primært somgt som modesko. Eller sagt på en anden måde, der blev solgt flest par som modesko, selvom Salomon meget gerne ville sælge den som trail løbesko.
Salomon har nu efter nogle fantastiske opdateringer på Speedcross serien endelig fået vendt skoen således at den igen er blevet endnu mere nteressant for en trailløber.
Salomon S-lab serien:
S-lab serien fra Salomon har altid være deres top-serie. Forstået på den måde at det er her de dyrere sko med mest teknologi er placeret. Den er altid i S-lab serien at deres nye tiltag på markedet bliver præsenteret. Naturligvis kun hvis skoen (eller tøjet) er bygget op efter s-lab teknologien. For S-lab fra Saomon er ikke kun et fænomen til fodtøj, det udmunder sig i en hel serie af fodtøj, beklædning og diverse assesories.
De har også forsøgt sig med fremstilling af løbesko til almindelig landevejsløb, uden dog helt at have knækket koden endnu. Skal man rose dem lidt i den retning så har de i de sidste par år (skrivende stund, september 2017) fremstillet et par fede kombinations løbesko hvor du som løber både kan løbe trail og på lidt mere udpræget hårdt underlag. Eksempel på en sådan trail/landevejs løbesko kunne være Salomon S-lab Sonic
Egne erfaringer
Lad mig gøre det ganske kort. Jeg er stor tilhænger af Salomon og forsøger gradvist at løbe mere trailløb. Det er efter min personlige overbevisning mange gange sjovere, sundere og mere udfordrende end traditionelt asfaltløb. Der er da også en meget kraftigt stigende tendens til at folk bevæger sig uden for de asfalterede veje og prøver nye ruter. Personligt elsker jeg at smide uret der hjemme, tage et par crosssko på og bare fræse afsted uden at tænke på tid, energiforbrug eller distance. Salomon skoene tillader masser af udfordringer, og jeg ved at jeg kan stole på dem. De producere altid løbe og trailsko i aller højeste kvalitet.
Hvad kan Salomon, som andre ikke kan
Salomon er førende på trail. Deres sko, rygsække og tøj er ikke bedst egnet til den traditionelle danske løber, der alene træner på asfalt. Er du en asfaltløber, vil jeg anbefale dig at kigge på de mere traditionelle mærker. Eksempler kunne være Asics, Nike eller Adidas.
Er du den eventyrlystne løber, der gerne løber i skove, på småstier, gennem mudderhuller eller på bjerge, så bør Salomon være i dine overvejelser.
Salomon er fransk. Inden for crossløb har de faktisk specialiseret sig yderligere ved at være eksperter på crosssko til vinterløb. Her på siden finder du deres mest populære produkter til vintertræningen, men også trailsko til sommerens mudrede stier. Jeg er ikke i tvivl om at der vil være minimum 1 par sko du vil forelske dig i. Men lur mig om ikke der kommer flere. For Salomon løbesko er bare fede, længere er den ikke.
Vil du lære mere om deres produkter, er deres officielle hjemmeside ikke længere end et klik væk.