Salomon S-lab Sonic | Citytrail løbesko i verdensklasse
Salomon S-lab Sonic – det er city trail løbeskoen til ham eller hende som virkelig gerne vil have en letvægt løbesko der kan klare både det at løbe på asfalt og samtidig har greb i trail lignende underlag som du kan komme til at møde i byen:
- Stor anmeldelse af Salomon S-lab Sonic
- Hvad skal du vente dig af S-lab Sonic
- Fordele og ulemper i denne løbesko
- Bedste pris lige nu på S-lab Sonic fra Salomon
OBS: Køb gennem iloebesko og spar 495 kroner. Normalpris: 1.400 kroner, så der er gode tilbud lige nu.
iloebesko er omtalt i:
Prissammenligning
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
1-7 dage |
|
905 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.400 DKK | Til butik |
Indholdsfortegnelse (klik på teksterne)
- Hvad kan du forvente af Salomon S-lab Sonic?
- Efter 1. løbetur i S-lab Sonic fra Salomon
- Salomon S-lab Sonic – Evaluering efter flere ture
- Kølige facts om Salomon S-lab Sonic
- Helhedsindtrykket af S-lab Sonic
- Flere facts omkring Salomon S-lab Sonic
- Vælg den rigtige størrelse.
- Citytrail på godt og ondt
- Fordele og ulemper
- Du skal købe Salomon S-lab Sonic hvis….
- Analysedel 1: Hvem kan bruge denne løbesko
- Analysedel 2: Opbygningen af Salomon S-lab Sonic
- Analysedel 3: S-lab Sonic i brug
- Sammenligninger
- Opsummering
- Bedste pris på Salomon S-lab Sonic
Hvad kan du forvente af Salomon S-lab Sonic?
Salomon håber meget på at deres nye koncept kan slå igennem – og spørger du mig så har det rigtig gode muligheder for det. Vi tester her Salomon S-lab Sonic, men der findes også en Salomon Sonic Pro som en del af den Sonic familie som Salomon er ved at lave.
Det er et koncept der har til opgave at forene trail og by-løb. Konceptet indebærer løbesko der er udviklet til at kunne modstå både det at løbe på asfalt i byerne, men samtidig skal dine nye Sonic løbesko kunne klare nogle trail udfordringer.
Salomon S-lab Sonic, der kan du forvente dig en super let og meget smidig løbesko. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved dette koncept, og det kommer vi naturligvis også ind på i nedenstående anmeldelse. Vi giver dig alt hvad der er af plusser og minusser efter vi har testet denne letvægts løbesko fra Salomon.
Du kan sagtens glæde dig til at læse denne test. Det har i hvert fald været en fornøjelse at teste Salomon S-lab Sonic for. Når nogle producenter bevæger sig ud på ukendt grund, og i den grad prøver at udfordre og skabe noget unikt, så er det altid sjovt.
Efter 1. løbetur i S-lab Sonic fra Salomon
Endelig var den der. Fik hentet denne Salomon løbesko i den lokale pakkeshop, og kom endelig hjem og fik pakket den ud. Havde i forvejen læst en mindre del omkring dette nye koncept fra Salomon, og alene på den baggrund glædet mig temmelig meget til at få fingrene i denne citytrail løbesko. Levede den nu op til mine forventninger? Var den nu så “ultra let” som lovet? Sad den lige så godt på mine fødder som de almindelig modeller fra Salomon, såsom Speedcross og XA Pro? Spørgsmålene var mange.
Den første tur vil jeg egentlig mere kalde en træningstur end en løbetur. Jeg nyder at træne lidt crossfit, OCR lignende træning hvor løb er en del af træningen, så tænkte at der ville jeg tage denne sko i brug første gang. Når vi træner den form for træning, så er det som regel med 3-4 kilometers løb som opvarmning, og i den opvarmning er der ligeledes inkluderet noget “trail”
Der hvor jeg træner, det er en lille landsby som er så heldige at have en form for deres egen udendørs egns teater, og på denne “scene” var der rig mulighed for at teste denne sko. Når vi træner der, så er der mulighed for at løbe til toppen i begge sider via nogle græs-gange, så tænkte at det var jo en alle tiders mulighed for at tjekke skoen på et andet underlag end asfalt. Og når man træner intervaller på de bakker, så må det rigtig gerne gå stærkt, det er spurt op til toppen, og så slappe af nedad igen. Det klarede skoen forbavsende godt, og tog mig selv i på et tidspunkt at tænke, nå ja, jeg er på testtur. Så glemte egentlig helt at jeg havde sko på, og det er et klart plus, det alene fortæller mig at vi her har med en sko af gøre som sidder rigtig godt på foden, ingenting vejer og har en god pasform.
Løbeturen eller træningsturen endte med noget forskelligt cirkeltræning (hvor du bevæger dig rundt fra øvelse til øvelse. Øvelserne kan være alt for 2 min på romaskinen til eksempelvis boxjumps) Og lige netop boxjumps vil jeg gerne lige dvæle lidt ved. Skoen er ufattelig let og smidig, og giver mig et helt andet balancepunkt når vi kommer til “cirkel og styrke øvelserne” så vil som et ekstra plus faktisk sige at allerede på første tur havde jeg fornemmelsen af at denne sko kunne lidt mere end bare at være en almindelig løbesko.
Salomon S-lab Sonic – Evaluering efter flere ture
Jeg har vel efterfølgende haft omkring 5-6 løbeture i Salomon S-lab Sonic skoen, og det står mere og mere klart for mig at det bliver en løbesko som jeg helt sikkert vil komme til at bruge en del. Det er både på det faktum at den dækker både asfaltløb og også klarer sig godt på andre udfordringer (andre underlag). Men måske mest af alt fordi det er en løbesko som passer lige ind i mit temperament. Hurtige ture i byen, masser af fart og høj intense intervaller. Elsker det, og det virker det også som om at Salomon S-lab Sonic gør
Den giver dig i hvert fald nogle gode betingelser for at performe på tempo. Jeg synes at de 2-3 interval-ture jeg har haft i skoen giver mig en løbesko som er let, en fornuftig pasform og så er den ultra smidig. Og så skader det ikke at jeg kan bruge skoen på andet underlag end asfalt. Er så heldig at bo på landet, og der er rig mulighed for at jogge af i nogle lidt andre omgivelser end bare asfalt, og det er super fedt for mig at skoen kan det.
Så alt i alt efter nogle ture i Salomon S-lab Sonic, så er jeg tilfreds med hvad jeg ser og får. Men er der andre ting man skal være opmærksom på. Det kan du læse meget mere om længere nede i artiklen, hvor vi bliver lidt mere specifikke på opbygning, materialer m.m.
Kølige facts om Salomon S-lab Sonic
Generelt
- Løbestil: Neutral / Natural
- Pasform: Loose
- Størrelse: Alm. str.
- Underlag: Kombination
- Træningsformål:Tempo og trail
- Vejledende pris: 1400 DKK
Herre
- Vægt: 220 gram str. 43
- Drop: 8 mm
- Højde forfod: 16mm
- Højde hæl: 24mm
Dame
- Drop: 8 mm
- Højde forfod: 16mm
- Højde hæl: 24mm
** Bemærk at denne sko er en unisex model, så der er ikke udviklet både en herre og en dame model i Salomon S-lab Sonic. Denne ene udvikling af skoen strækker sig fra top til bund på hele størrelses skalaen. Derfor skal kvinder være lidt opmærksomme når de køber S-lab Sonic
Helhedsindtrykket af S-lab Sonic
Et helhedsindtryk af en løbesko er jo i den grad individuelt fra løber til løber. Det er jo hvordan den enkelte løber bruger skoen, hvilke præferencer der er, og mange flere ting. Men derfor skal du ikke snydes for mit helhedsindtryk af Salomon S-lab Sonic.
Jeg er imponeret. Ikke sådan WOW imponeret, men stadig imponeret over Salomon S-lab Sonic. Når man kender lidt til historikken i Salomon, og hvor deres primære fokus er (trail løbesko) så synes jeg at S-lab Sonic er en rigtig lækker løbesko til både asfalt og trail.
Farven vil skræmme nogle, jeg er ligeglad med hvordan jeg ser ud, jeg kigger kun på de funktionelle ting i en løbesko. Men den meget røde skrigende farve kan måske skræmme nogle.
Jeg er super glad for den stor fleksibilitet som Salomon har formået at få ind i skoen, den er ultra let, og så sidder den ikke for stramt. Måske skal jeg nok nævne at jeg efter 5 ganges brug allerede synes jeg kan mærke at overdelen har givet sig en smule, og det er blevet en anelse for løst til mig. Det er en mindre ting, og helt sikkert ikke en ting der vil afholde mig fra at bruge denne løbesko fremover.
Helhedsindtrykket, vurdere jeg skoen som helhed, så er jeg meget tilfreds, skal jeg klippe den op i portioner og vurdere de enkelte elementer, så er der selvfølgelig nogle ting hvor jeg synes man kan sætte en finger ned. Men der vil jeg skynde mig at sige, at de ting jeg ville påpege der, var jo ud fra min individuelle test. Og den kvikke læser og løber vil også kunne regne ud, at er helhedsindtrykket rigtig godt, så er det nok ikke mange del-elementer i løbeskoen som jeg synes er “dårlig”
Men alt det kan du helt sikkert finde i nedenstående beskrivelse og test af skoen. Du kan se meget mere bl.a. i analysedelene af Salomon S-lab Sonic. Der kommer vi ind på både tekniske og funktionelle ting i denne løbesko.
Flere facts omkring Salomon S-lab Sonic
Need to know
- Sensofit
- Endofit indersok
- Contagrip ydersål
Nice to know
- Top sko i Salomon Sonic Serien
- Til den “lettere løber”
- Anbefalet: 1-21 kilometer
Den skæve vinkel
- Farvel til quicklace snørre
- Farven er rød – og KUN rød
- Sonic, City, Fast Run
Vælg den rigtige størrelse.
Du skal være lidt opmærksom når du vælger størrelse i Salomon S-lab Sonic skoen. Salomon har udviklet den som en unisex løbesko, og det giver blandt andet lidt af en udfordring til kvinderne. Denne model vi har testet er testet på herre fødder, og der svarer størrelsen meget godt overens med din normale størrelse.
Men du skal have for øje at er du kvinde, så kan du godt opleve at du skal et nummer ned i størrelse i forhold til din normale størrelse. Bruger eksempelvis 40 i Nike løbesko, så skal du nok i en str. 39 1/3 i Salomon S-lab Sonic.
Bredden har også en del at sige – den er bygget på samme unisex læste, og derfor vil den til kvinderne også virke en smule større end normalt.
Herre størrelser:36 2/3 – 50
Dame størrelser:36 2/3 – 50
Denne løbesko er unisex, derfor er der samme størrelses interval på både herre og dame modellen i Salomon S-lab Sonic
Citytrail på godt og ondt
Salomon S-lab Sonic er udviklet som en Citytrail løbesko. Og hvis du ikke lige ved hvor du skal placere det begreb, så kommer her en kort forklaring.
Hvis du bor i byen, så er citytrail helt sikker noget for dig. Det er en super spændende trænings og løbeform. Salomon Sonic konceptet er udviklet til at hjælpe dig på vej med citytrail.
Når man snakker om citytrail, så skal du automatisk tænke fart, fartleg og tempo. Derfor er S-lab Sonic og Sonic Pro fra Salomon også udviklet som lette løbesko der taler klart i den retning.
Det er hurtigt op af trapperne, hurtige spurter op af de naturlige stigninger der er på vejene, altså en stor leg.
Hvis du er så heldig at have muligheden for citytrail i en by hvor der rent faktisk også er lidt trail muligheder via løb i skovområde, på grus stier og den slags. Her er det vigtit at pointere at vi ikke snakker “hardcore trail” hvor der løbes på fedtede underlag m.m. Det er mere tænkt som trails med hårde underlag. Har du den mulighed, så er Salomon S-lab Sonic også bygget op således at den kan klare dette.
Så har du ikke prøvet Citytrail, så gør dig selv den tjeneste at planlægge det i aller nærmeste fremtid. Når vi snakker fart og tempoleg, så snakker vi yderst brugbar intervaltræning for løberen. Og det er kun med til at gøre din form bedre.
Fordele og ulemper
Fordele
Den lave vægt
Asfalt OG trail
Fleksibiliteten
Snørresystem
Ulemper
Prisen
Bredden
Farven
Du skal købe Salomon S-lab Sonic hvis….
Du kan også se en masse internationale rewievs og anmeldelser HER. RunRepeat har vurderet og anmeldt Salomon S-lab Sonic via internationale brugere.
Analysedel 1: Hvem kan bruge denne løbesko
Løbestil
Det er til den neutrale løbestil. Der er ikke bygget nogen form for støtte, eller såkaldt pronations kile på indersiden af skoen. Det skal dog nævnes, og det er væsentligt. Undertegnet har løbet en del tempoture i denne sko, og har normalt en mild til moderat pronation. Så vurderingen fra mig bliver at på de kortere ture kan skoen altså sagtens bruges af dig som “normalt” pronere når du løber. Jeg mærkede i hvert fald ingen gener ved det.
Prisniveau
Når jeg skal vurdere hvad jeg får for mine penge har jeg nok en anden baggrund for at vurdere sådanne ting. Jeg ved fra tidligere engagement hvor meget test og andet der ligger bag ved at udvikle en løbesko. Og det kan godt være det er derfor at jeg er lidt farvet. Jeg personligt vil gerne betale dyrere for en løbesko hvis jeg ved det hjælper mig rigtig på vej – og det synes jeg er tilfældet med Salomon S-lab Sonic.
Men når denne løbesko har en vejledende udsalgspris på 1400,- så er jeg 110% sikker på at nogle holder sig tilbage med at prøve. Det er i manges øjne simpelthen for mange penge at bruge på en løbesko. Det er bestemt et lille minus ved denne løbesko.
Type sko
En kombinations løbesko som både kan løfte opgaven asfalt OG trail ( grusstier, skovområder der ikke er for mudret, græs-terræner m.m.) Meningen med skoen har helt klart været at udvikle en super hurtig by løbesko som man kunne løbe nogle tempoture og interval ture i. Og det er til fulde lykkes. Elsker denne type sko hvor det er lykkes for producenten at skabe noget der nærmer sig en form for unikt.
Drop
Salomon S-lab Sonic har et 8mm hældrop. Det er egentlig ikke et voldsomt lavt hældrop. Og som vi jo ved, så er der ikke nogle regler for hældrop, det er en individuel størrelse. Faktum er dog at jo lavere dit hældrop er, desto mere tendens vil du have til at lande længere fremme på foden, og det giver dig en hurtigere afvikling.
I denne løbesko synes jeg faktisk, og det er selvom droppet er på 8mm at man har en hurtig afvikling. Der skal noget af æren nok tilskrives den hurtige og meget fleksible forfod der er på S-lab Sonic.
Analysedel 2: Opbygningen af Salomon S-lab Sonic
Ydersål
Ydersålen er jo et af de punkter der så absolut overrasker på Saomon S-lab Sonic. Det er jo lige her at jeg synes at den faktisk kan noget mere end Salomon foreskriver. Det er forskrevet at skoen skal kunne gribe i asfalt og til dels grusstier og lignende. Her synes jeg ydersålen magter noget mere, når vi snakker om det krævende terræn. Jeg kan sagtens få greb på lidt grovere underlag end lige grusstier.
Og Salomon’s Contagrip sål er jo også kendt for at have en godt og alsidigt greb i underlaget. Så ydersålen på Salomon S-lab Sonic vil jeg sige overrasker i meget positiv grad.
Mellemsål
En fornuftig mellemsål i Eva materiale gør at der er en fornuftig støddæmpning i Salomon S-lab Sonic.
Det skal selvfølgelig også nævnes at det er nok her at du som bruger aller mest vil kunne mærke forskellen på “en almindelig løbesko” såsom Nike Air Pegasus eller New Balance 1080 kontra Salomon S-lab Sonic. For hvis du “forventer” at en mellemsål på en tempo og by løbesko skal være lige så blød som den eksempelvis er på NB 1080, så bliver du nok lidt skuffet.
Derved ikke sagt at der ikke er blødhed i skoen, for det er der så ganske afgjort.
Hæl
En godt hælparti på en løbesko kan være svært at forklare og beskrive. Men plejer at bruge den rette snor der hedder, at mærker du ikke nogle gener, så gør hælen hvad den skal for dig. Dens primære opgave er jo at holde din fod på dens korrekte placering over hele afviklingen, og så skal det naturligvis være et behageligt hælparti.
Jeg synes den sad lidt tæt i starten, men der gik ikke amnge kilometer før jeg synes at hælpartiet var lige som det skulle være.
Midt
God balance i denne løbesko. Jeg har ikke fornemmelsen af at midterpartiet på løbeskoen forhindrer mig i mine udfoldelser. Det er i mindten af sålen og skoen at der skal være plads til at forfod og hæl skal kunne arbejde uafhængigt af hinanden. Og det magter Salomon S-lab Sonic i den grad.
Forfod
Vi har været forbi forfoden på S-lab Sonic tidligere. Der er god plads til tæerne, god beskyttelse til tæerne, og så er det en forfod med en hurtig afvikling. Og det træder jo rigtig godt i tråd med hvilken type løbesko som Salomon ønskede at ende ud med.
Overdel
Meget åndbar mesh, og et materiale der er super smidigt. Desværre har jeg den fornemmelse at materialet måske er en smule skrøbeligt overfor den grovere trail tur. Men det må vel siges at være okay, da det ikke er det skoen er udviklet til. Så det er en kalkuleret risiko når man begiver sig ud mellem grene, torne m.m.
Analysedel 3: S-lab Sonic i brug
Underlag
Fast og løst underlag. Vi gentager bare os selv. Det er en kombinations løbesko som på lykkelig vis formår at forene både asfalt og trail udfordringerne.
Holdbarhed
Vi har tidligere været inde over at overdelen ikke virker som den mest solide. Mens ellers der udover tror jeg på at Salomon S-lab Sonic er en løbesko der holder som den skal. Man kan lige med alle andre løbesko ikke stille holdbarheden op i et kilometertal, da det kommer meget an på hvordan du bruger, eller måske endnu vigtigere hvem der bruger løbeskoen. Vi slider alle vores løbesko forskelligt.
Pasform
En forfod med en bredere pasform, og ellers en pasform der er ganske normal i resten af skoen.
Sammenligninger
Hvis du skal drage en sammenligning på Salomon S-lab Sonic, så kommer du nok ikke helt uden om Salomon’s egen S-lab Sense Ultra. Det skal dog siges at denne S-lab ultra KUN er til trail, hvor du i S-lab Sonic lige får lidt mulighed for trail løbv med oven i hatten.
Alternativt kunne det være en New balance 1500 løbesko, som også er en hurtig og smidig tempo løbesko til by løbet.
Opsummering
Jeg elsker når nogle prøver og tør at udfordre. Og det synes jeg Salomon gør med denne sko. Så det skal de have et stort plus for.
Jeg har som helhed en rigtig god fornemmelse af denne løbesko, og den passer perfekt til mit temperament og ønsker til det at løbe. Dog tror jeg at man skyder sig lidt i foden ved at ligge skoen i så høj en prisklasse, så man i en allerede indsnævert målgruppe skærer nogle væk med prisen også. Men den lidt høje pris mister man de “lokke-kunder” der tænker “okay, så prøver jeg den sgu”
Der udover synes jeg at Salomon skal have stor kredit for at bevæge sig ind på en marked hvor de ikke som sådan fra start vil fremstå som specialister, de har bygget noget af deres ekspertise ind i skoen, men bevæger sig ind på et marked hvor der er rigtig mange om buddet. At sælge løbesko til asfalt løberne kan være svært. Og min tanke er at mange vil tænke at hvis jeg nu alligevel skal have en løbesko, og jeg omkring de 1000,- så vil hr. og fru Danmark vælge en Kayano eller en Nimbus, fremfor at bevæge sig ud på ukendt terræn. Men siger det igen, stor respekt for at Salomon gør forsøget.
Personligt er Salomon S-lab Sonic bestemt en løbesko som jeg vil komme til at løbe en del ture i. Godt nok de kortere ture, men så bliver det nok rigtig mange af dem.
Bedste pris på Salomon S-lab Sonic
Vi har samlet nogle af de bedste priser på S-lab Sonic fra Salomon til dig. Der er priser fra både webshop i Danmark, Tyskland og England.
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
1-7 dage |
|
905 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.400 DKK | Til butik |