Adidas Adizero løbesko modeller og teknologi

Adidas Adizero er en serie af sko med fokus på minimering af væg og maksimering af performance. Med andre ord så er Adizero, en benævnelse for Adidas løbesko med fokus på konkurrencer og hurtigere løbetider. En Adidas Adizero løbesko er derfor et oplagt valg til dig, som er på udkig efter at skære sekunder af din personlige rekord eller mangler et par aggressive løbesko til din næste konkurrence. I denne guide til Adidas Adizero, kan du lære alt hvad der er værd at vide og få min personlige anmeldelse af Adidas Adizero.

 

Fordele og ulemper

 

Fordele

Lav vægt

Som navnet, Adizero, antyder så forsøger Adidas at holde vægten så langt nede som overhovedet muligt. Adidas Adizero løbesko bliver skabt fra bunden, med en klar ambition, som er at holde vægten på et minimum. Derfor vil du også finde at næsten alle Adidas Adizero løbesko er blandt de letteste i deres respektive segmenter af løbesko. En lav vægt er på alle måder en fordel. Især hvis du har en ambition om at løbe endnu hurtigere end du gør nu. Så kan du hurtigt skære en del sekunder af din PR med letvægts løbesko, eksempelvis en Adizero.

Performance

Lidt i samme dur som ovenstående, men alligevel med nogen forskelle. En del af at skabe den bedste performance er at holde vægten nede. En anden del er at inkorporere de bedste og letteste teknologier i løbeskoene, så komfort, stødabsorbering og support bliver så optimal som muligt. Også her har skoene i Adidas Adizero linien været stærke. Det er alle high tech løbesko med performance for øje. Adidas Adizero bruges af Adidas' professionelle atleter til løbediscipliner på tværs af distancer. Personligt har jeg også selv udelukkende haft positive oplevelser med løbeoplevelsen i Adidas Adizero løbesko.

Slå sekunder af din PR

Der er ikke en finger at sætte på teknologien, vægten og performance i Adidas Adizero. De er designet til at give dig de sidste procenter og gøre dig bedre end dit sidste løb. Og jeg må erklære mig enig. Jeg synes Adidas Adizero løbesko er et godt valg til dig som mangler en konkurrence sko eller bare gerne vil træne hurtigere og hårdere.

Ulemper

Ikke din primære løbesko

Netop det at løbeskoene har så meget fokus på performance og minimering af vægt betyder også at jeg ikke kan anbefale at Adidas Adizero sko bør være din primære løbesko. Selvom jeg normalt ikke går ind for overdrevet meget gear, så er mange Adidas Adizero skoene, så minimalistiske og lette at du skal være en erfaren løber med mange km i minimalistiske løbesko, før du kan klare alle dine træninger i de raceorienterede løbesko.

Holdbarhed

Samtidigt med at du skal være en erfaren løber for at kunne løbe alle dine km i Adidas Adizero løbesko, så bør du også være opmærksom på at de lette løbesko, ligesom letvægts løbesko fra andre brands, ikke har samme holdbarhed som traditionelle løbesko. Det kan derfor godt blive en kort fornøjelse, hvis du løber alle dine km i Adidas Adizero løbesko. Så anbefalingen lyder fortsat på at bruge skoene til udvalgte træninger og konkurrencer. Det er jo heller ikke fordi at Adizero løbesko er deciderede billige.


 

Løbesko i Adizero serien

Adidas Adizero Tempo

En let løbesko, som kan hjælpe dig til at slå personlige rekorder på distancer fra 5000 meter til marathon. Jeg anbefaler primært at bruge den lette Adidas Adizero Tempo løbesko som sekundær sko og som konkurrence sko. Det er fordi den lette konstruktion forholdsvist hurtigt kan slides op af større mængdetræning. Adizero Tempo er som de andre løbesko i Adizero serien skabt med performance og tempo for øje. Sammen Adios Boost løbeskoene, som du kan læse mere herunder er Adizero Tempo de bedste Adizero løbesko til længere distancer, hvorfor Adidas har givet dem mere støddæmpning og lidt mere komfort.

Adidas adizero tempo herre dame danmark

Adidas Adizero Adios Boost

Skabt til hurtige tempoløb på længere distancer. Adidas skriver selv på deres hjemmeside at Adidas Adizero Adios Boost løbeskoen er bygget til at løbe først over stregen i marathonløb. Det er nok de færreste af os, som kommer til at prøve det, men Adios Boost kan hjælpe dig til at slå dine egne personlige rekorder og sætte nye grænser for dig selv. Adizero Adios Boost er en ultra let distance løbesko med den nye energireturnerende Boost mellemsål. Den komfortable og tynde overdel giver dig et tæt fit med masser af ventilation. Den gode og helt nyudviklede Boost stødabsorbering giver dig de sidste 5% henmod slutningen af et marathon.

Adidas adizero adios boost billig tilbud

Adidas Adizero Feather

Som navnet antyder så er Adidas Adizero Feather bygget til at veje mindst muligt og være fjerlet. Det er en ekstrem let konkurrence- og letvægtsløbesko til den supinerende eller neutrale løber. Den lette løbesko vejer under 200 g og derfor en helt skrabet model, som er skabt til ambitiøse konkurrenceløbere på mellemdistancen. Vil du slå din kammerat eller din personlige rekord i din næste konkurrence, så er Adidas Adizero et godt valg. Den tynde overdel giver tilpas støtte og komfort samtidigt med at den giver uovertruffen ventilation, så din fod kan komme af med overskydende varme på vej mod målstregen.

Adidas adizero feather letvægtssko anmeldelse

Adidas Adizero Takumi Sen

En konkurrencesko med ekstrem stabilitet og fart. Skoens lave vægt på under 200g og meget aggressive hæl-til-tådrop på ca. 6 mm gør at skoen promoverer hurtigt løb på midt- og forfod og natural running som det kendes fra minimalistiske løbesko.

Er du ikke vant til at løbe i løbesko med et så aggressivt og minimalt hæl-til-tådrop skal du være opmærksom på at vænne dig til det stille og roligt for ikke at blive ramt af skader. Når du først har vænnet dig til dig, vil du sandsynligvis skære en god bid af din personlige rekord.

Adidas Adizero Takumi Sen henvender sig til den supinerende eller neutrale løber. Igen er det ikke en løbesko, som bør være din primære løbesko, men bør bruges til tempoture, intervaltræninger og konkurrencer.

Adidas adizero takumi sen guide test

Hvad er Adidas Adizero?

Adidas Adizero er en linie indenfor Adidas’ program, både løbesko, tøj, fodboldstøvler mv. Jeg har, og vil fortsat, hovedsageligt koncentrere mig om Adizero løbeskoene. Adizero-linien eller serien er Adidas’ premium linie, deres performance løbesko, som er udtænkt med et for hovedet. At du skal kunne løbe så hurtigt som overhovedet muligt. Derfor er alle Adidas Adizero løbesko også præget af den samme tankegang om at bruge den mest avancerede teknologi samtidig med at vægten skal holdes nede.

Kort fortalt om Adidas Adizero
  • Vægten er holdt på et minimum
  • De mest avancerede løbeteknologier
  • Performance i højsædet
  • Inspireret, og brugt, af elite løbere over hele verden

Adizero er mere end en linie. Det er et koncept for den måde, og metode, som Adidas bruger til at producere deres løbesko. Det er et koncept hvor Adidas starter ved nulpunktet og bygger skoen derfra. Deraf navnet Adizero. De fleste skoproducenter arbejder med en sko, hvor de så prøver at skære vægt bort efterfølgende. Derfor er Adidas Adizero så unik. De bygger deres sko helt modsat alle andre skoproducenter og får derfor helt unikke resultater.

Bonusinfo: Patrick Makau fra Kenya slog i 2011 verdensrekorden i marathon med en tid på 2:03:38 til Berlin Marathon i et par Adidas Adizero Adios Boost løbesko. To år senere blev rekorden slået af Wilson Kipsang, også fra Kenya. Lær alt om verdensrekorden i Marathon her 

Den avancerede og gennemtænkte er at det giver skoen en minimal vægt, samtidigt med at det yder den nødvendige støtte og stabilitet. Skoen meget stynde overdel blive støttet op af en ribbensteknologi, som gør at Adidas kan holde vægten helt i bund. Samtidigt vil du opleve at skoene bund er fladere og tyndere. Dette betyder dog ikke nødvendigvis at Adizero løbesko, giver dårligere støddæmpning. Nærmere tværtimod, så giver den nye Adidas Boost teknologi i løbeskoene en mere responsiv stødabsorbering end nogen andre teknologier og mellemsåle.

Test af Adizero

Jeg har selv testet og anmeldt flere Adidas Adizero løbesko, og jeg har generelt været meget imponeret. Der er ingen tvivl om at Adizero serien gør dig til en hurtigere løber på forskellige distancer. Der findes fleres Adidas Adizero løbesko, end dem jeg har omtalt her, blandt andet en pigsko og andre helt specialiserede løbesko. Se hele udvalget på Adidas’ egen hjemmeside. Først og fremmest har jeg været virkeligt imponeret over den lave vægt og mængde af effektive teknologier, som de har formået at ligge ind i skoene. For en løbesko aficionado er det en fornøjelse.

adidas løbesko

Jeg bliver på den anden side altid lidt skuffet når jeg prøver en sko, som jeg godt ved ikke kan bruge eller ikke kan holde til at blive brugt hele tiden. Jeg gider trods alt ikke skifte løbesko hele tiden. Dette er dog ofte et problem med de lette løbesko til konkurrencer og lynhurtige løbeture, og derfor ikke kun et problem jeg har med Adidas Adizero.

Er du på jagt efter en løbesko, som kan give dig den sidste lille “edge” og et par sekunder per km for at gøre dig lige det hurtigere, så kan jeg helt sikkert anbefale at kigge nærmere på Adidas Adizero som har hjulpet mig til at løbe hurtigere.

Sammenligning med andre løbesko

Adizero vs. Gel Lyte33

Som nævnt tidligere i denne guide til Adidas Adizero så er det en fællesbenævnelse for letvægtsløbesko med fokus performance og hastighed. Samme mål og ambitioner har den fede Asics Gel Lyte33, som jeg har testet igennem en længere periode. Gel Lyte33 er en løbesko, som har en meget komfortabel pasform, et minimalt drop og en lav vægt og minder derfor rigtigt meget om de forskellige Adidas Adizero løbesko. Det kunne være et rigtigt godt alternativ til Adidas Adizero, hvis du helst vil holde dig til et brand du kender, eller evt. prøve noget nyt. Som du kan læse i min anmeldelse af Asics Gel Lyte33, så har jeg været meget tilfreds med skoen.

Øvrige teknologier og løbesko som minder om Adidas Adizero

Der er flere andre løbesko, som sagtens kunne være en del af Adidas Adizero serien, hvis det ikke var fordi de var blevet produceret af et andet brand. En af de løbesko, som lever op til mange af de samme koncepter og leveregler om man vil, som Adidas Adizero er den minimalistiske New Balance Minimus, der måske er endnu mere ekstrem end Adidas Adizero løbeskoene. Den har “zero drop” og promoverer på alle måder en natural running løbestil.

Som trailrunning legenden Anton Krupicka siger, så gør en natural running løbesko dig ikke til en bedre løber. Det tvinger dig til at lære at blive en bedre løber. (Frit oversat af mig)

Af teknologier så er Adidas Boost allerede en del af nogen af Adidas Adizero løbeskoene og jeg er helt sikker på at vi i fremtiden vil se endnu mere til, og flere variationer af Adidas Boost i forskellige Adizero løbesko. Adidas Boost er den helt nye mellemsål fra Adidas, som ifølge tests giver den bedste energireturnering på markedet. Jeg har selv testet den og kan rigtigt godt lidt løbefornemmelsen. Læs min anmeldelse af Adidas Energy Boost. Hvis du vil lære mere teknisk om Adidas Boost og hvad jeg i det hele taget synes om teknologien på tværs af løbesko, kan du finde min guide til Adidas Boost her.

Adidas adizero running løbesko bane

Adidas er selvfølgelig ikke de eneste som arbejder med at minimere vægten på deres løbesko. Deres evige konkurrent Nike har også lanceret deres Flyknit koncept, som ikke er en hel serie af sko, men derimod en helt nyudviklet overdel, som er lettere end deres tidligere overdele. Jeg har anmeldt flere Flyknit løbesko og er generelt tilfreds med konceptet, selvom det har nogle skønhedsfejl.

Lær alt om Nike Flyknit i min guide

Opsummering

Adidas Adizero er mere eller mindre specialiserede løbesko, som du helst skal have en plan med. Men har du en plan og formår at bruge dem til det som de er beregnet til; konkurrencer og træning i højere tempo, så er jeg også sikker på at du vil kunne slå nye rekorder med de lette og raceorienterede løbesko i Adidas Adizero serien.

Har du prøvet at løbe i Adidas Adizero eller er der noget du fortsat er i tvivl om? Tøv ikke med at smide en kommentar i kommentarfeltet herunder!