Adidas Boost oversigt og guide til Boost
Adidas Boost er et ultralet skummateriale, som er mere slidstærkt en den tidligere anvendt sål EVA, og som er støddæmpende på niveau med tidligere teknologi. Oven i hatten er Boost temperaturneutralt. Adidas Boost er fællesbenævnelsen for den nye mellemsål Adidas har udviklet, og som første gang blev lanceret i 2013. Der er allerede mange holdninger til den nye teknologi, som efter Adidas´ eget udtryk er en revolution inden for den teknologi, der anvendes i sålen i løbesko.
Fordele og ulemper
Fordele
- Ultra let
- Slidstærkt
- Temperaturneutralt
- Boost af din energi
Ulemper
- Blød
- Meget blødt til hurtigt løb
Løbesko der benytter Adidas Boost
Jeg har testet en række forskellige Adidas Boost løbesko for at se på effekten af den revolutionerende mellemsål – lavet i skum? Læs her min komplette og detaljerede anmeldelse af Adidas Boost teknologien og de dertilhørende løbesko.
I starten var der kun ganske få modeller inden for Adidas, som benyttede Boost sålen, men allerede nu har stort set alle modeller den nye mellemsål, som uden tvivl har vist sig at være en succes.
Adidas Adizero Adios Boost
Adizero Adios Boost er en videreudvikling af den traditionelle AdiZero Adios løbesko. Det er en relativt billig løbesko, som er meget let. AdiZero serien går for at være blandt de letteste sko på markedet.
Adidas Energy Boost
Energy Boost er en glimrende løbesko og var den første sko fra Adidas med Boost teknologi. Den kommer i en herre udgave og en dame udgave. Tilmed i en udgave til børn, så de også kan prøve Adidas løbesko med Boost.
Adidas Adistar Boost
Adistar Boost er en primium sko fra Adidas. Det er en sko, som jeg spår til at blive blandt de mest populære løbesko i det kommende år. Grundet den stigende interesse vil du også løbende kunne finde skoen billigere og billigere på internettet grundet den øgede konkurrence.
Adidas Supernova Glide Boost
Snova Glide Boost er en value for money løbesko, som ofte findes på tilbud online – både herre og dame udgaven findes typisk på udsalg i særlige perioder af året. Hvis du er på udkig efter at ramme et godt tilbud, er det i januar og august du skal slå til.
Adidas Supernova Sequence Boost
Snova Sequence Boost er, ligesom de andre en videreudvikling af den tidligere Sequence sko. Den primære ændring er at der er kommet Boost mellemsålen i skoen i stedet for at bruge 100% EVA tidligere.
Lignende teknologier fra andre brands
Jeg forventer ikke at alle Adidas´ løbesko vil have skummaterialet fremtidigt. Der er mange fordele ved Boost, men også ulemper, som jeg nævner senere. Hvorvidt en sko drager fordel af Boost frem for den traditionelle EVA afhænger af en lang række faktorer. Nike lavede Lunarlon før Boost kom på markedet. Et lignende produkt, som dog desværre har vist sig at gå lettere i stykker end de hele støbninger af midtersål. Adidas Boost har ikke fået samme kritik som Lunarlon midtersålen oprindeligt fik, men det bliver spændende at følge med i udviklingen fremtidigt.
Et andet eksempel er Brooks BioMoGo, som på samme vis som Lunarlon, kan sammenlignes med Boost. Dog er BioMoGo også nemmere nedbrydeligt i naturen end EVA sålmaterialet.
Hvad gør Boost teknologien
I 25 år har Asics, Adidas, Nike og en række andre løbemærket benyttet en teknologi som hedder EVA – en mellemsål (Ethyl Vinyl Acetat). Ser man tilbage, er det utroligt at EVA har været brugt i så mange år uden at der er kommet konkurrerende teknologier på banen. EVA er naturligvis blevet udviklet over tiden, men ingen konkurrence. Her kommer Boost ind i billedet.
Basalt set gør denne skum at du booster dit afsæt fra den energi, som er tilovers når du lander efter et skridt. I traditionelle løbesko lander du og mister en masse energi, som går tabt. Hele Boost konceptet går ud på at du overfører denne energi til forfoden hvorfra dit afsæt foregår.
Boost består af 75% TPU-materiale – et mellemsålsmateriel (permoplastisk polyurethanelastormer) og 25% EVA-materiale. TPU-materialet er meget basalt forklaret små kapsler med luft. Efter sigende skulle der under løb blive frigivet mere energi ved denne konstruktion end ved den traditionelle støddæmpning fra 100% EVA. Den primære forskel ligger i at Boost består af en masse små elementer, der tilsammen udgør ét materiel, hvor EVA var ét samlet stykke materiel.
Boost bliver ikke hårdt i koldt vejr, som andre mellemsålsmaterialer. For dig betyder en hårdere mellemsål at du løber i en helt andet løbesko. Derfor er det et stort fremskridt, der er gjort ved at indføre denne kontante konsistens af materialet.
Til spørgsmålet om hvorfor ikke alle Adidas løbesko benytter Boost svarer Mikal Peveto, direktør for Adidas America, at det er en meget avanceret teknologi, som skal testes i markedet. Peveto forklarer at de har et roadmap for udviklingen af Boost når det vier sig hvilken succes det er. Du kan læse hele interviewet med Mikal Peveto her. Som jeg skriver senere, er jeg ikke overbevist om hvor vidt Boost egner sig til alle typer løbere, løbestil og underlag. Du kan læse mere om Adidas Boost på adidas.co.uk, hvor du også kan se alle skoene, der benytter tekonologien.
Min anmeldelse af Adidas Boost mellemsålen
I min anmeldelse af Boost, må jeg indrømme at jeg med tiden er blevet mere og mere fortaler for at benytte en Boost mellemsål, men jeg har også et par kritikpunkter, som jeg synes er værd at nævne. Her er min holdning til materialet, som erstatter EVA-sålen, der ellers har været en kæmpe succes gennem mange år.
Temperaturregulerende mellemsål
Én parameter, som jeg synes var særligt interessant ved Boost da jeg testede teknologien i en række forskellige sko, var påstanden om at Boost er 3 gange bedre temperaturregulerende end tidligere teknologi og end andre mellemsåle. Jeg har testet herre versionen af Boost skoene i meget varme klimaer (+30 grader), men jeg må indrømme at det er meget svært for mig at vurdere hvorvidt der reelt set er en forskel. Jeg har også testet Boost herre ved 5-10 graders varme uden at kunne mærke en mærkbar forskel. Det skal siges at der ikke er forskel på herre og dame Boost udover et par enkelte detaljer, som ikke har noget med teknologien at gøre.
Da jeg hørte at mellemsålen skulle være temperaturregulerende må jeg ærligt indrømme at jeg med stor sandsynlighed har set meget forvirret ud. Personligt vurderer jeg det er overdelen, der skal være maksimalt ventilerende og ikke underdelen. Varmen stiger til vejrs. Det er vanskeligt at udlede varme nedad og så igennem skummateriel.
Jeg vurderer at denne trippleforskel der er, eksisterer på et grundlag hvor ventilation ikke har været et fokuspunkt i mellemsåle, da ventilation ikke er nødvendigt i mellemsålen. Derfor er det nemt at lave en enorm forskel og starte en mærkværdig og revolutionernede reklamekampagne på det grundlag.
En bouncende blød mellemsål
Jeg er ambivalent i forhold til en blød mellemsål, som det er tilfældet med Boost. Fordelen ved den bløde sål kommer til udtryk på mellemlange og lange løbeture, hvor det er rart med en meget blød landing. Det er for at skåne din krop for hårde stød mod overfladen.
Jeg er mindre begejstret for at benytte en blød sål i konkurrence løbesko, hvor hastighed er alfa og omega, og komfort samt støddæmpning er af mindre betydning.
Det er en meget speciel oplevelse at træde ned i et par løbesko med Adidas Boost sålen. Det føles utrolig bouncende, og jeg er overbevist om at de fleste lige skal vænne sig til følelsen. Når jeg læser rundt omkring på nettet om hvad andre skriver om Boost, er der ingen tvivl om at tendens er at tilvænning er nødvendigt. Jeg ville personligt ikke turde løbe et vigtigt løb i sko med Boost, hvis ikke jeg havde prøvet det før. Efter de første par løbeture vil du dog have tilvænnet dig den bouncende landing, og du vil med stor sandsynlighed være fortaler for fortsat at løbe i sko med Adidas Boost frem for EVA.