Jeg gennemgår her de (efter min mening) bedste crossfit sko. Længere nede i artiklen kan du finde en komplet video og tekst gennemgang af hvad der kendetegner en god crossfit sko.

Det er et marked i konstant udvikling, hvor det kan være svært at skelne bukkene fra fårene. Pas på fupmodellerne. Lad os springe ud i det!
De bedste crosstraining sko
Her er listen over de 5 bedste sko til crossfit:
Nike Metcon
Nike Metcon 9 er en af de mest alsidige og holdbare træningssko på markedet, skabt til at imødekomme kravene fra både vægtløftning og højintensitets træning. Med en opdateret Hyperlift-sål giver Metcon 9 ekstra stabilitet under tunge løft, mens det nye omslyngede gummistykke forbedrer grebet og holdbarheden.
Skoen er designet til at levere på alle fronter, uanset om du fokuserer på styrketræning, crossfit eller funktionel træning. Dens optimerede pasform og slidstærke materialer gør den til et favoritvalg blandt seriøse atleter. Dog anbefales det at bestille en halv størrelse større, da modellen er lille i størrelsen.

3 gode grunde til at vælge Nike Metcon:
- Stabilitet og støtte til tunge løft
Med en forstærket Hyperlift-sål giver Nike Metcon ekstra stabilitet, hvilket gør den ideel til vægtløftning og tunge squats. - Holdbarhed og greb til intensiv træning
Det omslyngede gummistykke og den slidstærke overdel sikrer et solidt greb og lang levetid, selv ved hård brug i crossfit og funktionel træning. - Alsidig performance
Metcon er skabt til både vægtløftning, HIIT-træning og daglig brug i fitnesscentret, hvilket gør den til en pålidelig træningspartner for alle niveauer.
Reebok Nano X3 Adventure Træningssko
Reebok Nano X3 Adventure er den perfekte træningssko til aktive kvinder og mænd, der kræver både komfort og holdbarhed. Med en kombination af en let polstret ankelkant, en EVA-mellemsål og en Vibram®-ydersål giver denne model optimal stødabsorbering, stabilitet og greb til alsidig træning. TPU-hælspændet sikrer ekstra støtte, mens den syntetiske og tekstilbaserede overdel giver en fleksibel og åndbar pasform. Uanset om du dyrker crossfit, funktionel træning eller fitness generelt, er Nano X3 Adventure et solidt valg.
Prissammenligning på Reebok Nano X3 Adventure
affiliate_product id=”34700″]
3 gode grunde til at vælge Reebok Nano X3 Adventure:
- Overlegen stabilitet og støtte
TPU-hælspændet og den polstrede ankelkant giver ekstra stabilitet, hvilket gør skoen ideel til både vægtløftning og eksplosive bevægelser. - Høj komfort og stødabsorbering
EVA-mellemsålen og det let stødabsorberende fodunderlag sikrer en behagelig oplevelse, selv under lange træningspas. - Slidstærk og alsidig ydersål
Vibram®-ydersålen giver fremragende greb og holdbarhed, så du kan træne både indendørs og udendørs uden problemer.
Reebok Crossfit Nano
En crossfit sko der har været på markedet i rigtig rigtig mange år. Eftersom Reebok har “patentet” på Crossfit, så er det i folkemunde også den crossfit sko som er mest kendt bl.a. udøverne.
Men det er den ikke kun fordi den har et navn, det fungere altså virkelig godt når der skal dyrkes crossfit.
En alsidig “løbesko” som har vundet mange crossfit udøver’s hjerter. Og det har den fordi den besidder 3 rigtig vigtige ting. Den er god til løb, som du alligevel ender ud med at lave en del af i crossfit. Den er let, som er en kæmpe fordel ved hop. Og så er den lav i droppet, og det giver bare en langt bedre fornemmelse når du dyrker crossfit.
Nike Metcon var en nyere spiller på markedet, da artiklen blev skrevet. Selvfølgelig skal verdens største sportbrand også have en sko der er tilegnet crossfit og eller vægttræning. Nike Metcon er en fremragende crossfit sko, som både er lav, let og med en formidabel slidstyrke.
Prissammenligning på Inov8 Bare XF-210
Som du kan se dominerer Inov8 og Reebok listen. Reebok har købt sig ind på rettighederne til anvendelsen af ordet crossfit som er et beskyttet brand. De har således satset massivt på denne type træning. Inov8 har altid leveret top crosstræning sko, det vil de fortsat gøre. Se min video her nedenfor, hvor jeg gennemgår hvad der er en god crossfit sko.
Video om valg af crossfitsko
Videoen indeholder følgende afsnit: 0:14: Højde, 0:51: Vægt, 1:08: Drop, 1:31: Reaktionstid, 2:05: Fleksibilitet, 3:00 Brug, 3:24: Rebklatring
Crossfit er kommet for at blive

Den minimalistiske levestil, sportsgrene og væremåde er i kraftig vækst. Det samme gælder crossfit bølgen. Google er kommet for at blive. Det samme gælder crossfit. Der er ingen tvivl om at crossfit vil stige i popularitet i løbet af de næste 5-10 år. Den kraftige stigning betyder også et større marked, og her gælder det om at være hurtig. Jeg har også lige taget de mest kraftige stigninger i søgeord indenfor crossfit med. Så kan du se hvad der rykker.
GUIDEN: den perfekte crossfit sko
Jeg en kæmpe skoentusiast. Jeg bruger mange timer på at læse og prøve alle de forskellige crossfit sko der findes. Hold kæft hvor er der mange dårlige bud på sko til crossfit! Øv, hvor gør det mig irriteret. Store brands forsøger med enorme marketingbudgetter at farve dig. Lad mig gennemgå hvordan en god crossfit sko er opbygget, så har du lidt at navigere efter.
Jeg har i lang tid trænet i Nike Free. De er udmærkede, men der findes bedre alternativer. Lad mig gennemgå hvad der kendetegner en god sko til crossfit. Angående mærkevalget, som jeg får mange spørgsmål omkring anbefaler jeg særligt Inov8 og Adidas sko. Nike sko er også blevet mere populære inden for crossfit, de er dog langt fra førende.
Det handler jo bare om at have en fleksibel sko, ikke?
Primært, jo. Men hold op, hvor er der mange andre faktorer, du skal tage højde for. Jeg gennemgår her de samme faktorer som du kan se i videoen her på siden.
1. Crossfit sko skal være flade
Det er super vigtigt at skoen er flad. Her snakker vi ”droppet” fra hæl til tå. Altså hvor mange mm sål, der er på hælen, og hvor mange mm sål, der er på forfoden. Forskellen mellem disse to tal skal være så tæt på 0 som muligt. Har skoen præcist 0 mm drop, er det man kalder zero drop crossfit sko.
Hvorfor skal der være lavt drop?
Det er ganske simpelt. Det giver dig en bedre og mere naturlig udførsel af dine øvelser. Hvis du har et par løbesko på, danner du en unaturlig kropsposition. Lav aldrig crossfit i løbesko!!
2. Vægten skal minimeres
Hvorfor? Tynde sko er ensbetydende med lav vægt. Lav vægt er ensbetydende med mindre energiforbrug. Mindre energiforbrug er lig med mere energi til korrekt udførelse og tungere vægte. Det er ensbetydende med hurtigere fremgang. Har du prøvet at træne i et par ultra lette sko? Ubeskrivelig forskel.

3. Jo lavere et drop: desto mere ekspert og naturligt
Lad mig introducere dig til “hæl-til-tå” konceptet. Konceptet går i sin enkelthed ud på at måle forskellen fra hælens højde til forfodens højde. Jeg er personligt fortaler for et så lavt drop som muligt, særligt hvis du alene bruger skoene til crossfit. Er du ny vil jeg anbefale dig et 3mm-6mm drop.
4. Optimer din reaktionstid
Typisk vil du opleve at tynde sko giver dig bedre fleksibilitet og reaktionstid. Der er mindre stof til at skabe friktion. Her snakker vi både sål og top. Hvis du dyrker crossfit indendørs er der typisk et godt underlag, hvor du ikke får splinter og lignende.
Dyrker du crossfit udendørs, kan det måske være en ide med bare lidt sål. Der er ingen grund til at blive irriteret over splinter, sten og lignende. Sørg for at anskaf dig en sko uden for meget stof for at optimere din reaktionstid.
5. Fleksibilitet
En fleksibel sko er et must. Pointen med en fleksibel crossfit sko er at have god bevægelighe
d, som du ved er et af de væsentlige parametre i crossfit genren. Hvis din sko ikke er fleksibel (been there, done that), vil du ikke kunne komme ordentligt ud i øvelserne.
For at se hvor fleksibel en sko er, anbefaler jeg dig at se hvor meget du kan krumme den sammen. Prøv på alle mulig måder, horisontalt, vertikalt, rotalt (tror ikke det ord findes) osv.
6. Hvad skal du bruge skoen til?
Hvis du ønsker at løbetræne eller lave anden form for cardio med kroppens vægt som en af de primære belastninger, er det vigtigt med lidt stødabsorbering. Hvis ikke du er bekendt med hæl-til-tå drop konceptet og natural running vil jeg ikke anbefale dig at hoppe i et par sko uden nogen hæl.
Skal du alene lave indendørs træning, er det vigtigt du får den bedst mulige sål til netop det underlag.
7. Rebklatring: noget du har med i din træning?
Hvis du har meget rebklatring i din træning, skal du være opmærksom på om din valgte sko er ekstra beskyttet på indersiden ved svangen. Ellers går de op. Det har jeg selv oplevet ved flere par sko.
Den bedste sko til crossfit
Ud fra det du skriver skal jeg så bare have den tyndeste, letteste, fladeste og mest fleksible sko.
Nej, det skal du ikke.
Gennem hele dit liv har du bevæget dig I tykke, tunge og ikke særlig fleksible sko. At springe over til den modsatte ekstrem fra dag 1, ville være risikabelt. Det er ikke noget jeg anbefaler.
Start med en relativt tynd sko, med et 3-6 mm drop og gerne ganske fleksibel.
Hvis du samtidigt bruger skoene til at løbetræne, er der endnu større risiko for at få skader. Det er noget jeg har set så mange gange. Pas på.
Du kan læse mange anmeldelser af crossfitsko og andre sportssko her på linket. Alternativt kan du bruge oversigten øverst i artiklen. Læs også vores artikel om bedste crossfit sko til damer
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er Reebok crossfit sko gode?
Reebok crossfit sko er kendt for deres holdbarhed, stabilitet og alsidighed. De er designet specifikt til at håndtere de varierende bevægelser og belastninger i crossfit, som kræver både støtte ved vægtløftning og fleksibilitet til aerobiske øvelser. Med solide ydersåler og en god pasform giver de et pålideligt greb og komfort under træningen.
Hvad skal man gå efter ved crossfit sko?
Når du vælger crossfit sko, er det vigtigt at prioritere:
- Stabilitet: En solid sål, der giver støtte under tunge løft.
- Fleksibilitet: Skoen skal være fleksibel nok til dynamiske bevægelser som box jumps og burpees.
- Greb: En skridsikker ydersål, så du står godt fast på forskellige underlag.
- Komfort: Polstring og god pasform, så du kan træne uden ubehag
Har du spørgsmål til valg af sko? Hit me, og jeg skal hjælpe dig. Hvad er dine erfaringer med crossfit sko?
Crossfit sko, løbesko eller vægtløftersko?
Tre typer sko bliver ofte blandet sammen, når du træner crossfit. De er bygget til hver sin opgave, og det kan mærkes, når træningen skifter mellem løft, hop og korte løb.
- Crossfit sko er alsidige. De har en flad og fast sål, der giver et stabilt underlag til løft, men de er stadig bøjelige nok til hop, burpees og korte løbeture i løbet af et træningspas.
- Løbesko er bygget til at dæmpe mange ens skridt fremad. Den bløde mellemsål og den højere hæl gør dem gode på asfalt, men foden står mindre stabilt, når du løfter tungt eller bevæger dig sidelæns.
- Vægtløftersko har en hævet og helt hård hæl. Den hjælper dig ned i en dyb squat og holder foden stille under olympiske løft. Til gengæld er de stive og ikke egnede til hop og løb.
Laver du mest klassisk crossfit med skiftende øvelser, er en crossfit sko det mest fleksible valg. Træner du primært tunge løft, kan det give mening at supplere med et par vægtløftersko.
Stabilitet og greb: det du skal mærke efter
Ud over drop, vægt og fleksibilitet er tre ting vigtige, når du står med skoen i hånden.
En fast hæl
Tryk på hælen og mellemsålen med tommelfingeren. Giver den meget efter, vil den også give efter under en tung squat eller et dødløft. En god crossfit sko føles fast under hælen og lidt mere bøjelig under forfoden, hvor du har brug for at kunne afvikle ved hop og løb.
En bred og flad platform
Kig på skoen nedefra. En sål, der er bred under forfoden og hælen, giver foden et stabilt fundament. Smalle sko med afrundede kanter kan føles vakkelvorne, når du lander fra et box jump eller bevæger dig sidelæns.
Greb på alle underlag
Du træner ofte på gummimåtter, men nogle gange også på trægulv eller på asfalt udenfor. Et gummimønster med mange små riller giver typisk godt greb på flere slags underlag. Gummi, der går et stykke op ad siden og ind under svangen, giver ekstra greb, når du klemmer rebet mellem fødderne.
Sådan finder du den rigtige pasform
En crossfit sko skal sidde tættere end en løbesko. Foden må ikke glide rundt inde i skoen, når du skifter retning eller lander fra et hop.
- Prøv skoen med de strømper, du træner i.
- Prøv den gerne sidst på dagen. Fødderne er ofte en smule større efter en dag på benene.
- Tæerne skal kunne spredes og må ikke støde mod skosnuden, når du sætter dig i en dyb squat.
- Hælen må ikke løfte sig fra sålen, når du går op på tæerne.
- Lav et par hop og nogle squat, hvis du kan. Det afslører hurtigt, om skoen trykker.
Størrelser varierer mellem mærker og nogle gange mellem modeller fra samme mærke. Mål derfor din fod i centimeter, og sammenlign med producentens tabel. Vores størrelsesguide viser dig, hvordan du gør.
Hvor længe holder crossfit sko?
Det afhænger af, hvor ofte du træner, hvad du laver, og hvor du bruger skoene. Træner du mange gange om ugen, bliver de naturligvis slidt hurtigere. Hold øje med disse tegn:
- Mønsteret under forfoden er slidt glat, og du begynder at glide.
- Hælen føles blødere eller skæv, når du står stille.
- Overdelen er revnet ved tåen eller i svangen.
- Skoen hælder til den ene side, når du stiller den på et bord.
Vil du have skoene til at holde længere, så brug dem kun til træning. Går du i dem til hverdag eller løber lange ture på asfalt, slider du hurtigere på sålen. Når du vurderer holdbarhed før køb, så kig efter kraftigt gummi på sålen, forstærkninger ved tå og svang og en overdel uden tynde partier de steder, hvor der gnides mest. Læs mere om slid i artiklen om holdbarhed i løbesko.
Sådan passer du på dine crossfit sko
- Tag skoene ud af træningstasken, så snart du kommer hjem. Fugt og varme i en lukket taske giver lugt og slider på materialerne.
- Tag indlægssålen ud, og lad skoene lufttørre ved stuetemperatur.
- Undgå at tørre dem på en radiator eller i en tørretumbler. Stærk varme kan få limen til at slippe.
- Børst snavs og kridt af med en blød børste og lidt lunkent vand.
- Læs producentens anvisning, før du kommer dem i vaskemaskinen.
Du finder flere råd i vores guide til rengøring og pleje af sko.
Typiske fejl ved køb af crossfit sko
- At vælge efter udseende. Farven betyder ikke noget, når du står med en tung stang på ryggen. Pasform og stabilitet gør.
- At købe for stort. For meget plads giver en usikker fod ved hop og retningsskift. Følg dog altid rådet om størrelse, hvis en model er kendt for at være lille.
- At bruge crossfit skoene som løbesko. Korte løb i et træningspas er fint. Lange ture på asfalt har du bedre af at tage i løbesko.
- At træne videre i slidte sko. En glat sål og en blød hæl giver dårligere greb og stabilitet.
- At glemme din egen træning. Tænk over, hvad der fylder mest i dit program: løft, hop, løb eller gymnastik. Vælg skoen efter det.
Flere spørgsmål og svar
Er der forskel på crossfit sko til herre og dame?
Sålen og funktionerne er som regel de samme. Forskellen ligger primært i læsten, altså den form skoen er bygget over. Herremodeller er typisk lidt bredere og har mere plads over vristen, mens damemodeller ofte er smallere ved hælen. Vælg den version, der passer til din fod, uanset hvad der står på kassen. Læs mere i vores guide til crossfit sko til damer.
Kan jeg bruge crossfit sko til fitness og almindelig styrketræning?
Ja. En crossfit sko fungerer godt i fitnesscentret, fordi den står stabilt under frie vægte og maskiner og samtidig kan klare lidt kondition. Skal du mest løbe på løbebånd, er en løbesko et bedre valg.
Kan man løbe i crossfit sko?
Korte distancer, som du møder dem i et crossfit program, klarer de fleste crossfit sko uden problemer. De har dog mindre dæmpning end en løbesko, så til længere ture er det bedre at skifte. Er du ikke vant til flade sko, så start med korte stykker og øg gradvist.
Hvilke crossfit sko holder længst?
Det er svært at give ét svar, fordi holdbarhed afhænger meget af, hvordan og hvor meget du træner. Kig efter en sål med kraftigt gummi, forstærkning ved tå og svang og en slidstærk overdel. Træner du næsten hver dag, kan det give mening at skifte mellem to par, så hvert par når at tørre helt mellem træningspassene.
Skal crossfit sko sidde stramt?
De skal sidde tæt, men ikke stramt. Foden skal holdes på plads, uden at skoen trykker eller klemmer tæerne sammen. Mærker du tryk eller får vabler efter et par træningspas, er skoen for stram eller passer ikke til din fodform.
Hvor skal jeg købe crossfit sko?
Er du i tvivl om størrelse og pasform, er en fysisk sportsbutik et godt sted at starte, fordi du kan prøve flere modeller. Køber du online, så tjek størrelsestabellen og returbetingelserne, og prøv skoene indendørs, før du tager dem med til træning.




Om forfatteren:
Mit navn er Ronni og jeg er en passioneret løber. Jeg elsker at nørde og anmelde løbesko. Det er mig der skriver de fleste artikler og anmeldelser på iloebesko. Find iloebesko på Facebook, eller læs mere om mig her på iloebesko.