3 gode råd til at undgå vabler i løbesko

vabler i løbeskoHar du problemer med vabler i løbesko? Det kan være som pesten af løbetræne med vabler, og når de først er kommet frem kan det til tider være nærmest umuligt at fortsætte. Vabler er den hyppigste årsag til at motionister udgår fra marathonløb. Men det kan heldigvis undgås. I denne artikel går jeg igennem de forskellige årsager til at løbere for vabler og hvordan du undgår at få vabler.

Årsager til vabler

Den primære årsag til at løbere får vabler skyldes nedenstående fænomen. Der er mange måder at forklare det på, men basalt set sker der en gnidning af huden. Den blå cirkel kan være din fod, men den mørkerøde skal er den yderste del af din hud og den klare røde farve er resten af dit væv.

Animation af vabler

Årsag #1: Løse løbesko

Et par løbesko, hvor dine fødder rutcher rundt er en hyppig årsager til at løbere får vabler. Du skal som regel købe dine sko i en størrelse, som sidder tæt men uden at presse.

Derudover skal størrelses vælges med udgangspunkt i hvilke distancer du løber. Løber du marathonløb skal du købe dine sko en smule større for at de ikke sidder for tæt når dine fødder svulmer op på de længere distancer.

Årsag #2: Ændringer i fodstørrelse

Ændringer i fedtprocent kan ændre din fodstørrelse betragteligt. En størrelse 42 for 3 år siden er måske en størrelse 42,5 i dag.

Årsag #3: Pronationsstøtte

Fodsvangen er meget stærkt, men efter meget friktion, eller kraftige stød, kan du risikere at smadre huden. Benytter du en meget kraftig pronationskile vil din svang i øvrigt blive svagere over tid, hvilket alt andet lige vil øge risikoen for skader.

Årsag #4: Forfodens konstruktion

Typisk får løbere vabler mellem tæerne eller på ydersiden af fødderne. Det kan undgå med en tåbox, der er en anelse bredere. En brede tåbox vil føles mere komfortabel, men vil også reducere din effektive løbestil, da du skrider mere udad.

Årsag #5: Infleksible løbesko

Hvis du har mange problemer med vabler omkring hælpartiet kan det skyldes at du har en meget stiv og infleksibel løbesko, der ikke giver dig en naturlig løbebevægelse. Der er mange holdninger til støddæmpning og pronationskontrol. Når det kommer til vabler, er det bedst med en sko med mindst mulig kontrol.

Årsag #6: Landing og friktion ved landing

Hvis du ser nedenstående to animationer kan du se hvordan den første fod har en friktion ved den forreste trædepude. Fod nummer to har ikke samme problemstilling. Jo længere under dig selv du lander (omkring dit tyngdepunkt), desto mindre er risikoen for vabler, da friktionen mindskes.

Løbestil og risiko for vabler

Løbestil uden vabler

Undgå vabler ved løb med 3 simple og lethåndgripelige tricks

  1. Sørg for at køb dine løbesko i den rette størrelse. Det kan lyde banalt, men faktisk er det op i mod 26% af alle løbere, der har løbesko i en forkert størrelse. Se vores størrelsesguide til løbesko for mere information.
  2. Bind dine snørrebånd på den rigtige måde. Der findes mange måder at binde snørrebånd på, men én hurtig og let måde for at undgå vabler, er at binde sportsskoene en smule mere stramt end du ellers er vant til – og det gælder særligt nederst på snørrebåndene. Vi har lavet en guide til at binde løbesko, som du finder her.
  3. Tag sko og sokker af når du kommer hjem. Et nemt fif til at undgå vabler på fødderne ved løbetræning er at tage sko og sokker af efter løbetræning. Det skal gøre at dine fødder tempererer naturligt. Alternativt kan du løbetræne i merinould strømper, som i mange tilfælde reducerer risikoen for vabler.

Undgå vabler – den nørdede del af de forskellige slags vabler

I denne sektion går jeg lidt mere i detaljen med de forskellige typer af vabler du kan blive udsat for og hvordan du kan undgå dem. Scan indholdet for at finde den type vabler, der er relevant for dig. Brug desuden altid de 3 simple tips ovenfor. Jeg har inddelt vablerne i disse kategorier:

  1. Vabler på spidsen er tæerne
  2. Vabler under tånegle
  3. Vabler på siden af forfoden
  4. Vabler på bagsiden eller siden af hælen
  5. Vabler mellem tæerne
  6. Vabler langs sålens kanter
  7. Vabler under svangen

Vabler på spidsen er tæerne

Om denne type af vabler udspringer fra spidsen af dine tæer eller under dine tånegle kan ofte være svært at vurdere.

  • Få tjekket din løbestil og få vurderer om du lander blødt eller hårdt. Læg mærke til om dine fødder siger en skrabende lyd når du lander.
  • Får du vablerne når du løber i bjerge eller på bakker, skal du undersøge om din løbestil ned ad bakke er god nok.
  • Sørg for at dine sko ikke er for korte for dig. Køb sko med en længere tåbox.

Vabler under tånegle

Typisk har du også problemer med blå eller sorte negle. Her er løsningsforslag.

  • Klip dine tånegle. Nogle ekstremløbere tager en omgang predicure inden et stort (læs: langt) løb.
  • Brug en fil til at gøre skarpe kanter bløde.

Vabler på siden af forfoden

  • En løbesko som er tæt i forfoden med løs andre steder (midtfod og hæl) vil ofte forårsage vabler på forfodens sider. Prøv et par løbesko med en bred forfod.
  • Hvor lander du? Er du forfodslander og lander du på ydersiden af forfoden kan det være meget pres på siden af forfoden. Du skal da sørge for at fittet af skoene er meget tæt og ikke for løst

Vabler på bagsiden eller siden af hælen

  • Undgå at løbe i ankelsokker, der kan rykke ned under skokanten, da du hud da vil være i direkte kontakt med skoen
  • Brug fleksible sko, der følger dit naturlige bevægelsesmønster

Vabler mellem tæerne

  • Køb sko med en bredere forfod
  • Overvej at klippe dele af forfoden op for at give ekstra plads
  • Brug lidt gnidningsfedt (babycreme er godt) mellem tæerne

Vabler langs sålens kanter

  • Overvej at tag indersålen ud, da dens kanter kan skabe gener. Alternativt kan du prøve med andre såler. Læs indlægget om såler i løbesko.
  • Overvej at slibe ydersiden af din indersål for at få blødere kanter

About the Author:

Mit navn er Ronni og jeg er en passioneret løber. Jeg elsker at nørde og anmelde løbesko. Det er mig der skriver de fleste artikler og anmeldelser på iloebesko. Følg mig på Google+, find iloebesko på Facebook, eller læs mere om mig her på iloebesko.

Kommentarer

  1. M  august 17, 2015

    Hvad betyder fittet? (i sætningen at sørge for at fittet af skoene er meget tæt og ikke for løst)

    svar
    • Jens Jakob Andersen  august 17, 2015

      Det betyder at du skal kunne mærke skoen omkring din fod. Det løbeskoen må ikke sidde for løst, så du kan “kure rundt i den” Der findes selvfølgelig flere forskellige former for “tæt fit” men det vigtigste er at skoen sidder fast på foden, og du kan mærke at den sidder fast.

      Håber det hjalp dig – og ellers er du altid velkommen til at spørge igen.

      svar

Skriv en kommentar