Har du problemer med dine løbesko? Har du en speciel opbygget fod? Du bør overveje at få et speciallavet indlæg i dine løbesko, for at give dine fødder den bedst mulige support og støtte. I denne guide gennemgår jeg forskellige typer af indlægssåler og hvad du skal være opmærksom på.
Hvad er en indlægssål?
Normalt fungerer en indlægssål som et lag i 99% af alle løbesko. Du kan tage indlægssålen ud. Formålet er at give dig komfort og til en vis grænse støtte.
Indlægssåle i løbesko kommer i mange størrelser former og koncentrationer af støtte. Her kan jeg anbefale denne artikel om støddæmpning og stabilitet i løbesko, som blandt andet ser på hvor vidt det rent faktisk er godt med en blød sko.
Hvordan hjælper et indlæg – har jeg brug for det?
Langt de færreste har behov for at få lavet specielle indlæg. Typisk får du lavet indlæg fordi din fod er meget specielt opbygget, hvilket giver dig tryk og ubehag i dine ankler, knæ eller hofter. Det anbefales at gå til en fysioterapeut for at finde ud af hvordan din fodkonstruktion er. Her kan ikke alle løbeforretninger hjælpe dig, da mange af disse tænker mere i $$ end i at hjælpe. Naturligvis findes undtagelser.
Når du står op lægger du meget pres på dine led. Hvis det pres/stress ikke absorberes tilstrækkeligt, kan det føre til skader i ankler, hofter eller knæ. Det sker særligt ved ældre folk, fordi den naturlige støddæmpning forringes.
Et indlæg kan hjælpe med at tilpasse denne støddæmpning. Du må dog ikke tro at en tykkere indlægssål er mere skånsomt. Det er en afvejning.
Udover den forbedrede støddæmpning, giver nogle indersåle også ekstra støtte. Støtten hjælper særligt den overpronerende løber. Typisk har løbesko til overpronation en indlægssål, der ligeledes støtte mod pronationen.
Hvis du har problemer med svangskader (plantar fasciitis) eller hælskader, kan en indlægssål hjælpe dig med at give dig støtte de nødvendige steder. Det aflaster dine særligt udsatte steder.
Forskellige typer af indersåle
Der er mange måder at opgøre de forskellige typer af såle på. Her er min opdeling:
- Såle, som giver bedre komfort
- Såle, som giver støtte
- Speciallavede såle
1. Såle med komfort
Denne type sål laves typisk at et blødt materiale. Mest brugt er skum eller gel. Det hjælper en smule på støddæmpningen og absorberingen af stød. Ofte har meget bløde løbesko denne type som, hvis formål primært er at give en behagelig oplevelse. Står du meget op i løbet af en dag, skal du kigge efter denne type sål.
2. Såle med støtte
Såle med støtte er opbygget en smule anderledes. En blød sål vil fremhæve pronationen, hvorfor såle med støtte er en smule hårdere. Der findes forskellige hårdheder og tykkelser af denne type af såle.
3. Speciallavede såle
Se længere nede i artiklen, hvor jeg kommer ind på de speciallavede såle.
Vedligehold af indersåle
Indlægssåle holder typisk 9 til 12 måneder. Det afgænger dog kraftigt af materialevalget og hvor meget og hvordan du bruger dem.
Dine såle kan blive beskidte, hvorfor rengøring af såle vil være nødvendigt. Det vil i hvert fald forlænge holdbarheden.
Speciallavede indlægssåle
Speciallavede indlægssåle, også kaldet orthotiske indlæg, hjælper med særlige unikke problemer, som du har. Du kan snakke med din fysioteapeut om udvikling og bestilling af speciallavede indlægssåle. Du kan altid fortælle din fysioterapeut om særlige ønsker i forhold til komfort og støtte, men lyt til hvad terapeuten har at sige.
Hvad koster en speciallavet sål?
Priserne på speciallavede indlægssåle varierer meget. Typisk kan det betale sig at købe en ny løbesko, som passer dig bedre, men det afhænger af din fods biomekanik. Standardindlæg koster mellem 200 og 400 kroner. Disse er dog ikke speciallavede, men standardløsninger.
Hvis du har behov for specialindlæg er det min holdning at du ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Hvad vil du betale for at forblive skadesfri? Du skal ikke være bange for at betale +1000 kroner for et par specialindlæg.
Indlæg laves på vidt forskellige måder, og derfor er prislejet meget forskelligt.
Har jeg behov for en speciallavet sål?
Det kostra $$ at få lavet speciallavede indersåle og det er ikke altid sådan at de passer til alle løbesko. Med specialindlæg vil du i mange tilfælde begrænse dine valgmuligheder når det kommer til nye løbesko.
Omvendt. Har du særlige skavanker kan det være lykken.
About the Author:
Mit navn er Ronni og jeg er en passioneret løber. Jeg elsker at nørde og anmelde løbesko. Det er mig der skriver de fleste artikler og anmeldelser på iloebesko. Følg mig på Google+, find iloebesko på Facebook, eller læs mere om mig her på iloebesko.