En fortælling gennem løbeskoens historie

Hvis du er lidt nørdet vil du med garanti synes at løbeskoens historie er interessant. Enhver løber, der går op i udviklingen, fremtidens løbesko og hvordan løbetræning foregik før vores tid, vil elske denne artikel.

For at komme bedst muligt rundt om emnet har jeg allieret mig med Henrik Andersen fra Bodyage.dk. Henrik har en enorm viden, som han i dag deler med også mindre vise løbere. Nederst i artiklen kan du læse mere om Henrik. Jeg overgiver ordet.

Fortidens løbesko

Selv om forskerne mener at mennesket har båret en form for fodtøj i omkring 40.000 år er løbeskoen en relativt ny opfindelse (lidt over 200 år gammel). En stigende interesse for løb bevirkede at englænderne i det 18. århundrede fik gang i udviklingen af ​​ en letvægts sko, som havde bedre greb i jorden. Imidlertid var de indledende forsøg med en løbesko, der blev fremstillet af læder ikke den store succes, da læderet havde tendens til at udvide sig, når det blev vådt.

De første gummisåle af læder

I 1832 kom det første gennembrud, da Vent Webster patenterede en proces, hvorved gummisåler kunne fastgøres til læder sko og støvler. Denne proces blev benyttet til at skabe Plimsolls, som sidenhen blev skoen for de fleste børn ejede. Det var først i 1852, da en anden brite (Joseph William Foster – grundlæggeren af ​​virksomheden Boulton, nu kendt som Reebok) fik et “Eureka øjeblik” og forsøgte at sætte pigge på bunden af ​​Plimsolls og skabte det, vi nu kender som pigsko.

Gummisål med stof – Vulkanisering

Den næste store udvikling var vulkanisering, der revolutionerede sko produktionen. Vulkanisering sker simpelthen ved at smelte gummi og stof sammen. Denne smeltede blanding blev derefter formet til en sål og sko med mønsterdesign i sålen. Denne lille revolution udviklede lette, lydløse og fleksible sko. Dette førte igen til udviklingen og skabelsen af ​​Keds, som var lærreds – og gummi sko fra 1892 af producenten Goodyear. Det var dog først i 1917 Goodyear forstod sammenhængen og begyndte at annoncere for Keds som en atletisk sko. De blev efterhånden kendt som Sneakers, fordi gummi sålen, gjorde at man kunne ‘snige’ omkring lydløst.

Starten på Adidas – før Addas

Faderen til den moderne løbesko blev Adolf Dassler. Han begyndte at lave sko i 1920. Hver sko havde et sæt håndlavede pigge, ikke desto sæt pigsko og hvert design blev konstrueret til en given løbedistance. Det var første gang der i design var fokus på, om løberen var en sprinter eller en langdistanceløber. I 1936 blev hans sko internationalt anerkendt som den bedste og blev anvendt af idrætsudøvere som eksempelvis Jesse Owens.

Efter de hårde krigsår fortsatte Adolf Dassler fremgangen og udviklede trænings sko lavet af overskuds teltdug og gummi fra brændstoftanke. I 1948 grundlagde han firmaet Addas men det blev hurtigt splittet op i Addas (senere kendt som Adidas), og Puma som blev dannet af broderen Rudolf. For at give støtte til løbeskoen tilføjede Dassler tre striber på siden af den sko, som først dukkede op i 1949.

Fødsel af Asics – Japansk efterkrigsmærke

Samtidig startede en ny æra på den anden side af verden med fremstilling af sportstøj denne industrien begyndte for alvor i 1949, Da Mr. Onitsuka stiftede Onitsuka Co. Ltd. Ser forbløffet på hvad Anden Verdenskrig har bevirket med et stort antal hjemløse børn i Japan og han spurgte sig selv, “Hvad kan jeg gøre for at give dem en bedre fremtid?”  Hans kærlighed til sport gav ham det rigtige svar: At sport ville være det bedste udgangspunkt for at nå dette mål. ASICS  blev født.

Lynn løbemærket og New England

De mest benyttede sko for mange løbere i New England U.S.A. i 1930erne og 40erne blev lavet af Ritchings Company fra Lynn, Massachusetts. De blev individuelt tilpasset, flot udført og var ekstremt lette. Skoen på billedet ovenfor er lavet af en anden producent fra Cambridge, Massachusetts, med en papirtynd læder overdel, hårde rågummisåler en snøring forud for sin tid en på overdelen for at sikre at skoen sad ordenligt fast på foden. Hælstøtten var minimal, men dette var en tid hvor mænd var lige så hårdføre som de vilkår de ofte løb under. Skoene fra denne tid var normalt store, kluntede og tunge, men dette par sko, viste der var undtagelser.

I hele efterkrigstiden øgedes efterspørgslen efter fritids fodtøj. Fitness dillen i 30’erne betød at sneakers blev forbundet med sports-og fritidsaktiviteter. I 1936 valgte det amerikanske basketball-hold Converse Chucks som officiel sko. I samme år blev Dasslers løbesko anvendt ved Olympiske Lege i Berlin. I 1950’erne begyndte berømte løbere at få løbesko leveret gratis. De fleste atleter, havde ikke sokker. Dette indebar at skoen var nødt til at have en meget behagelig pasform.

Introduktionen af New Balance’ Trackster løbesko

I 1962, Introducerede New Balance England den første videnskabeligt testede sko ”trackster”, der vejede 96 gram.

Introduktionen af Trackster, markerede skiftet fra de mere ukomfortable “sneakers”, der var mindre egnede til at løbe i, til sko lavet specielt til sport. Formet til at passe den menneskelige fod, med en blød læder overdel og snøring, som hjalp med at fastholde skoen rundt om midt foden. Den riflede sål som reklamerne påstod, kunne afværge skinnebensbetændelse, var den mest iøjnefaldende funktion ved skoen. Den var patenteret af Ripple Sole Corporation og de dybe riller hjalp med støddæmpning under landing af foden og er stadig i dag bemærkelsesværdig fleksibel. Ken Cooper, som skrev Aerobics I 1967, bemærkede i bogen hans elskede Tracksters. Skoene kunne fås I forskellige bredder og kostede, $15.65, da de blev introduceret på markedet. New Balance’s fremsynethed ved at producer en løbesko på et tidspunkt hvor meget få mennesker faktisk løb, må roses.

Løbeskoens historie – Bowerman og Knight

Phil Knight, forretningsleder på University of Oregon og mile-løber, og med på bane løbeholdet, var utilfreds med de løbesko, der var tilgængelige på det tidspunkt. I begyndelsen af ​​1960 besluttede han sammen med sin træner Bill Bowerman at danne et firma for at markedsføre en sko, der benyttede sig af  Bowerman designet. Skoen var let og behageligt til løbe forhold. Bowerman og Knight udførte kun personlig markedsføring. Parret rejste landet rundt til for at få møder og de blev mere og mere kendte og succesfulde i sportsbranchen.  De første sko blev kendt som Tiger Sko og deres karakteristika var en hæl kile designet af Bowerman. Virksomheden, oprindeligt kaldet Blue Ribbon Sport, blev senere omdøbt til Nike, opkaldt efter den græske gudinde for sejr.

Efterspørgslen efter special løbesko viste, at forbrugerne var klar til yderligere innovation i fodtøj. Den første store innovation for Nike kom i 1972 da Bowerman hældte gummi i et vaffeljern i hans køkken. Det var fødslen af ​​vaffelsålen eneste såvel som den bedst sælgende løbesko i landet. Senere samme år betalte Bowerman en studerende 35 dollars for at designe et varemærke for den voksende virksomhed. Han var ikke begejstret for det “swoosh” den studerende kom op med, men senere blev det rygraden i Nikes markedsføring samt status symbol og et kulturelt ikon. Nike blev hurtigt markedsleder indenfor sportsfodtøjs salg og design.

Andre nye mærker dengang

På en tur til Tyskland i slutningen af tresserne, mødtes den berømte New Zealandske løber og træner Arthur Lydiard med nogle håndværkere fra firmaet EB som delte hans vision om at lave løbesko, der ikke klemte og lavede blå tånegle og som samtidigt ville lette lidt på stress-påvirkningen på akillessenerne. Lydiard vidste det var muligt, da han selv løb over 180 km. om ugen i sko med mere plads til tæerne, mens hans løbemakkere løb i sko, der var enhver grådig fodterapeuts drøm. Den bløde overdel lavet ud i et stykke fra kænguruskind på skoen Marathon havde masser af plads til at vippe med tæerne og en indbygge hæl kop, som holdt bagfoden godt på plads. Skoen blev lanceret i 1970, og kom på markedet I U.S.A. i 1974.  De blev aldrig den helt store succes, måske fordi de kostede 32 $, hvilket var dobbelt så dyrt som gennemsnitlige løbesko på den tid. Lydiard udviklede også en konkurrencesko på 114 gr. i 1974 og hjalp i 1984 Converse med at udvikle en del gode sko.

Den kompromisløse Jayhawk, navngivet efter den mest succesfulde atletikklub på daværende  tid, “the Kansas Jayhawks”, var den seriøse løbers skovalg I 1970erne. Den ligner markant meget vore dages konkurrencesko om end med noget mindre støddæmpning. De udskårne EVA mellemsåler var tynde, men alligevel kunne de give sig og den sekskant formede gummi ydersål havde greb i asfalten som en Porsche. Den guldfarvede nylon overdel var blød og bekvem og at løbe i dem var en fornøjelse. Skoene vandt en masse løb.

New Balance dominerede løbeskoens historie

Det nydelige design på New Balance 320 vandt en masse tilhængere, da den blev introduceret i 1976. Runner’s World udråbte den til vinder i deres årlige sko test og salget eksploderede hvilket tvang firmaet til at øge produktionen til over 500 par pr. dag.  Den rene Nylon overdel, EVA- mellemsålen med 2 forskellige tætheder og den futuristiske  “Astrocrepe” ydersål var det, der kunne få vægten ned under den magiske  10-ounce (283 gr.) grænse. Skoens lette vægt kickstartede konkurrencen blandt løbesko producenterne for at lave endnu lettere sko. Dette bedst illustreret ved at New Balance overgik sig selv få år senere og introducerede en NB 620 på 7.9 oz. (224 gr.). Det er også interessant at notere at 320 har en snørre-del som er meget lig det snørresystem som Trackster havde og som var udviklet 16 år før.

Samarbejde mellem Nike og NASA

NASA lavede ikke kun fremskridt for rumforskningen i slutningen af ​​det 20. århundrede. I samarbejde med Nike udviklede de også den første Luftaffjedrede sports sko. Frank Rudy fra NASA frembragte ideen om puder fyldt med luft under tryk, som komprimeres over for Nike. Luftpuderne absorberer stød og beskytter foden. Luftpuderne blev placeret i hælen på Nike sko, og det benyttes stadig i dag, tyve år senere.

OL og eksponeringen af løbesko

Til OL i 1976 i Montreal var det første gang en atlet blev fotograferet men han fremviste sine løbesko efter at have vundet 10.000 meter løb. Denne store reklameværdi blev godt belønnet af de selskaber, der producerede løbesko.

Den første OL som blev tv-transmitteret, var fra Mexico i 1968 og reklamefolkene spildte ingen tid med at sørge for at deres brand blev vist på sejsskamlen, så hele verden kunne se logoet. Før dette har sko reklamerne, der viser Olympiske vindere der får overrakt deres funklende medaljer og iført mærkevarer sko fået ansigterne sløret.  Synet af Tommy Smith fotograferet i hans Puma sko, mens han giver ”Black Power fist” var et stærkt image og kunne identificeres af mange unge mennesker over hele kloden. På dette tidspunkt blev det påstået at atletik stjernerne fik monetære belønninger for at løbe i bestemte sko.

OL i Montreal

Til OL i 1976 i Montreal var det første gang en atlet blev fotograferet men han fremviste sine løbesko efter at have vundet 10.000 meter løb. Denne store reklameværdi blev godt belønnet af de selskaber, der producerede løbesko.
Den første OL som blev tv-transmitteret, var fra Mexico i 1968 og reklamefolkene spildte ingen tid med at sørge for at deres brand blev vist på sejsskamlen, så hele verden kunne se logoet. Før dette har sko reklamerne, der viser Olympiske vindere der får overrakt deres funklende medaljer og iført mærkevarer sko fået ansigterne sløret.  Synet af Tommy Smith fotograferet i hans Puma sko, mens han giver ”Black Power fist” var et stærkt image og kunne identificeres af mange unge mennesker over hele kloden. På dette tidspunkt blev det påstået at atletik stjernerne fik monetære belønninger for at løbe i bestemte sko.

Reebok og Nike sponsorerer i 70’erne

I 1973 blev Steve Profontane den første store sports personlighed sponseret til at bære Nike sko.

Da aerobic eksplosionen fandt sted så Reebok brandet markedspotentialet og begyndte at producere ”trainers” i blødere materialer og farver der passede den kvindelige smag. Skoen var mindre stiv i konstruktionen.
Op igennem 1970’erne begyndte producenterne at lave sko hvor designet ikke kun var baseret på hvilken type løb personen udførte, men også løberens løbestil blev medtaget. De tre førende stilarter, der blev designet sko til, var neutrale løbere, supinations løbere og pronations løbere.

Det store avancement fik løbeskoene I 1970’erne med brugen af ​​ethylenvinylacetat, også kendt som EVA. Dette materiale tilføjede en slags luftpude ved udformningen af ​​en løbesko som gav løbere en ekstra pude og støddæmpning, når de løb.

Specifkke løbesko i historien

Saucony Jazz var indbegrebet af en blød, behagelig og pudeagtig tur, som mange løbere hungrede efter I forhold til de andre stenhårde sko på den tid. Jazz havde en smal hæl og en bred forfod, som blev standard I alle fremtidige Saucony sko. Det er stadig den mest populære sko i firmaets historie og var på markedet i årevis. I 1992, fik Jazz 3000 Consumer Reports “Bedste Køb” karakter, og firmaets salg firedobledes. I 1999, Originals skoserien introduceret af firmaet opbygget omkring Jazz, hvilket sikrede dens berettigelse.

Nike Pegasus

Nike Pegasus (læs fuld anmeldelse) har gennemgået flere ansigtsløft end den mest forhærdede Hollywood skuespillerinde, men gennem dens 25-årige historie, har den været løbeskoen for hvermand.. Nike designede skoen, så næsten alle kunne løbe i den og prissatte den, så alle havde råd til den. Skoen indeholdt en mængde egenskaber som normalt kun var indeholdt i dyrere sko, mest bemærkelsesværdig var en luftpude-kile i hælen. Nye modeller kom i hurtig rækkefølge med den her viste som kom i de sene 80ere. Da modellen havde 10 års jubilæum havde Nike solgt tæt på 17 millioner par Pegasus. Skoen blev af uforklarlige årsager droppet i 1997, men blev reintroduceret med stor fanfare igen i 2000 og den er stadig den dag i dag en del af Nikes løbesko serie.

X-Caliber GT

X-Caliber GT, blev kaldt  “the high caliber shoe for overpronation” i firmaets annoncer, og har været en favoritsko for mange løbere igennem en årrække. Navnet kom formodentlig fra Excalibur bilen, som repræsenterede det ypperste indenfor håndværks tradition.  Vertikale snit i hæl og forreste del af mellemsålen gav skoen en god respons og øgede støddæmpningseffekten, for ikke at glemme ”hej, hvad er det for noget?” effekten. Plastic midterkilen reducerede pronation og førte an i udviklingen af pronations kontrol som det findes i dag. Husk også at GT-II introducerede noget kaldet GEL.

Nike drog fordel af de store sportsstjerner I løbet af 1980-og 1990erne. Anbefalinger fra stjerner som Michael Jordan ledsaget med en følelse af bevægelse fra “swoosh” logoet og det iørefaldende slogan ”Just Do It.”  De tv-reklamer for Nike skildrede følelsen af ​​bevægelsen sammen med den ønskede effekt af “swoosh” – logoet. Ved at vælge super sports stjerner appellerede Nike til de yngre generationer, der forgudede disse figurer og stræbte efter at “blive som Nike.” Nikes reklamer hjalp til at med at øge salget og skabte nogle af de mest mindeværdige og effektive reklamer set hidtil. Sportssko blev mere mode fænomen, end et atletisk produkt.

Nike Sock Racer blev udviklet ved et tilfælde. På jagt efter elastisk materiale, egnet til løbe tights, faldt Nikes designere over en type stof, der anvendes i kvindernes korset industri. Stoffet viste sig at være for tung til tights, men perfekt til løbesko. De første testmodeller af skoen var en kombination af nylon og korset stof, men det tog ikke lang tid for designere at udvikle, så hele den øverste del blev fremstillet af materialet. En hel urethan sål uden ydersål blev tilføjet til den revolutionært udseende sko, som dog ikke revolutionerede branchen eller var på markedet ret  længe, selv om nutidens måde at lave pløsen på,  nok skylder noget til denne tidligere innovation.

Reebok PUMP

Reebok PUMP fra 1991 var et tidligt eksempel på et forsøg på at tilpasse sko og forbedre pasform og støtte, men det blev en begrænset succes, ligesom andre teknologiske “fremskridt” i perioden. De luftblærer, der er placeret rundt om kraven på den øverste, generede ofte i stedet for at støtte løberens fod, eller ikke kunne mærkes på alle. Skoen fik en masse presseomtale, men den forsvandt hurtigt fra markedet. På nogenlunde samme tid, kom adidas med nogle oppustelige mellemsåler der kunne give mere individuel støtte. Men ligesom med Reebok Pump, gik også luften hurtigt ud af den ide.

Nike Air Huarache

Nike Air Huarache også fra 1991 var et stort hit, da den kom på markedet. Alle troede, det var udseendet for fremtiden, og enhver anden løbesko selskab skyndte sig at få en lignende sko i deres linje. Inspireret af den traditionelle mexicanske fodtøj af samme navn, figursyet øverste pakket foden i en behagelig puppe, og de sorte “støttebenene” blev beregnet til at give en forestilling om stabilitet.

Men neopren øverste lavet til sauna-lignende fod temperaturer, og den høje bue var en morder for nogle. Ak, det blev hurtigt klart, at “strømper for fødderne”-konceptet ikke var for alle. Inden tre år, var begrebet død, men det var en rigtig god idé og lavede for nogle interessante-udseende sko i mellemtiden. I dag er Nikes primære model Nike Free Run, som dog ikke ses som en rigtig løbesko af mange erfarne løbere.

Løbesko i dag

I dag er der mange producenter der laver løbesko, som passer til alle stilarter, overflader, afstande og hastighed. Nogle mærker laver sko der fås i forskellige bredder for at sikre den perfekte pasform.(Bl. a. New Balance)
I øjeblikket er de største spillere i løbesko branchen: Nike, Adidas, Asics, Reebok, New Balance, Saucony, Mizuno, Brooks og Puma.
Sandsynligvis er det mest ikoniske billede af løbesko og pigsko i de seneste år billedet med Usain Bolt der holder sine Golden Spikes Puma Complete Theseus II løbesko efter at have sat verdensrekord på 100m.

Nyeste trends indenfor løbesko.

De senere år med mere fokus på barfodsløb, forfodsløb m.m. har medført at skoproducenterne følger med og begynder at udvikle nye ”minimalistiske” løbesko modeller.

Mere om det en anden gang.

Om Henrik Andersen og Bodyage

Det er den professionelel løbetræner og ejer af bodyage, der har skrevet artiklen.

Jeg ved at Henrik er ekstremt professionel i sit arbejde som motionsrådgiver og personlig træner. Han er cerficeret POSE running træner og har mere end 25 års

løbeerfaring, hvor hans primære distance er marathonløb. Derudover skader det selvfølgelig på ingen måde at Henrik har arbejder mere end 10 år hos Polar pulsure.