Undersøgelse: Enorme besparelser ved køb af løbesko på nettet

En ny undersøgelse baseret på 5 stikprøver af 245 priser (1225 priser i alt) fra 10 løbeforretninger i Danmark, Tyskland og England konkluderer at du ved at købe dine løbesko online i gennemsnit sparer 30%. I Danmark er den gennesnitlige besparelse 22% mens den i Tyskland og England er 38%.

Vi har opdateret undersøgelsen – du kan finde den det nyeste pristjek på løbesko her (2018)

Undersøgelse: Hvilke lande, mærker og butikker er billigst?

Køb dine løbesko i disse lande

Der er ingen told, ekstra moms, importafgift eller lignende afgifter når du handler i EU-lande. EU har frie handelsgrænser. Det giver dig mulighed for at spare 473 kroner (38%) hvis du køber dine løbesko online i England eller Tyskland frem for de fysiske løbeforretninger i Danmark. Den gennemsnitlige besparelse ved at købe fra en udenlandsk online løbeforretning frem for en dansk online løbeforretning er 21% (knap 200 kroner per løbesko). Priserne i tabellen er inklusiv leveringsomkostninger, som i øvrigt kun er 35 kroner dyrere i Tyskland og England end Danmark.

land

Det undrer mig at så mange køber løbesko i de dyreste løbebutikker når du gennemsnitlig finder samme produkt 38% billigere online. Jeg opfordrer til at købe løbesko online. Ved du hvilken sko, der passer dig, er der kun meget få argumenter for at bruge tid på at gå i en dansk løbeforretning.

 
Disse mærker er billigst online

Baseret på 1225 priser fordelt på 9 brands og 5 stikprøver er her oversigten over hvilke løbeskosmærker, du finder billigst. Adidas står for den største besparelser (40% i gennemsnit) mens Brooks er sværere at finde store besparelser på (25% i gennemsnit). De to største producenter – Nike løbesko (læs her mere om dem) og Asics løbesko (find her alle Asics sko) – ligger rimelig stabilt i prismarkedet

brands

Jeg har været i løbebranchen i 6 år, og det kommer ikke som nogen overraskelse at Adidas løbesko findes med størst rabat. Adidas handles i nærmest alle løbeforretninger, hvilket betyder øget konkurrence. Den øgede konkurrence fører (ofte) til lavere priser. Brooks løbesko er mere sjældne.Jens Jakob Andersen, ejer af iloebesko.dk

 

Du kan hente data fra undersøgelsen. Du må ikke dele eller rette data uden iloebesko.dk’s samtykke.

Hent excelark af undersøgelse med rådata, grafer og tabeller

 

 

Tårnhøje priser i de fysiske forretninger

Fysiske løbeforretninger sælger løbesko til fuld vejledende pris.

De fysiske forretninger skummer fløden med overpriser. Om du er en fysisk forretning eller en online forretning har du samme købsbetingelser hos leverandørerne. Med andre ord høster de fysiske løbeforretninger en 30% højere indtjening på grund af de højere priser.

 
Om undersøgelsen
  • Euro og Pund-priser er omregnet til danske kroner med dagsgældende vekselkurser pr 14/7-2014: 100 DKK = 13,4132 EUR = 10,6665 GBP.
  • Undersøgelsen er baseret på 10 løbeforretninger. 6 danske, 2 britiske og 2 tyske.
  • Priserne for undersøgelsen er dækket over 5 forskellige dage med 245 prisopdateringer per stikprøve (+/- 5 priser pr opdatering).
Om iloebesko

iloebesko.dk er et guide-site, der anmelder løbesko. Der laves ekstremt dybdegående skoanmeldelser (link til oversigt). Du kan se et par eksempler her: Asics Gel Lyte33 Anmeldelse og her: Nike Flyknit Lunar Anmeldelse. Jeg er selv tidligere konkurrenceløber og har tidligere drevet en løbeforretning, som jeg ikke er en del af længere. Derudover faciliterer iloebesko.dk viden om prisudviklingen på løbesko. Det sker på butiks-, lande-, produkt-, og brandniveau.

Jens Jakob Andersen