Beregn kalorieforbrænding ved løb
Dette simple værktøj beregner din kalorieforbrænding / kalorieforbrug under løbetræning. Du får resultatet i kcal og i kj.
Når du løbetræner er der mange faktorer som afgør, hvor meget du forbrænder. De 2 primære faktorer er distance og din vægt.
Inden du smutter, kan du også tage et kig på en eller flere af de andre udregnere til din løbetræning.
Udfordringer? Se videoforklaring af beregneren
Sådan udregnes din kalorieforbrænding ved løbetræning
Det er en ganske simpel formel du skal benytte for at beregne din samlede forbrænding under løb. Helt basalt forklaret er kalorieforbrændingen: vægt * antal kilometer. Hvis du eksempelvis har løbet 10 kilometer og du vejer 75 kilogram vil din samlede forbrænding være 750 kcal. Hvis du er vant til at regne i kilojoule (KJ), så skal du blot multiplicere (gange) med 4,2. Det betyder at en 10 km løbetur giver dig en samlet forbrænding på 3150 KJ. I løbet af en hel dag vil du formentlig forbrænde omkring 2800 kcal / 12.000 KJ. Derfor er en løbetur på 10 km virkelig noget der gør en forskel for din samlede forbrænding.
Derfor er kalorieforbrændingen størst under løbetræning
Løb er blandt de sportsgrene hvor forbrændingen er aller størst. Det skyldes primært at du flytter din krop uden brug af andre værktøjer. Hvis du eksempelvis cykler har du en mekanik der hjælper dig til at bevæge dig. Cyklen er med andre ord mere energiefficient, hvor løb er meget tung og du forbrænder mange kalorier.
En anden årsag til at løbetræning er blandt de sportsgrene hvor du forbrænder flest kalorier er at du bærer meget på din eget vægt uden yderligere støtte. Svømmetræner du, flyder du hvorfor forbrændingen er lavere. På cyklen bæres du af cyklen. Når du løbetræner er kalorieforbrændingen på sit maksimum fordi at du skal flytte hele din krop hver gang.
Derudover er en parameter at du kan aktivere meget store muskelgrupper når du løbetræner. Du har gang i nogle af kroppens største muskler: forlår, baglår, læg og balde.
Se almindeligt eksempel på kalorieforbrænding ved løb
Nedenstående grafik viser blot et udsnit fra beregneren. Således at du kan se hvad og hvor du skal taste de forskellige data ind. Du får både resultet med kalorier og KJ
Bemærk beregneren ikke tager forbehold for faktorer som intensitet og kropsbygning. For det er selvfølgelig forskel på 10km i almindeligt tempo, kontra 10 kilometer i opskruet tempo. Der er naturligvis heller ikke taget højde for det individuelle hvilestofskifte. Så brug beregneren som en rettesnor
Vil du have et mere præcist billede af din kalorieforbrænding, så er det altid anbefalelsesværdigt at investere i et pulsur. Det behøver ikke være et til 3 tusind kroner, men blot et der kan modtage data omkring din puls. Så vil du automatisk få et mere korrekt kalorieforbrændings tal