Jesper Kenn Olsen – jorden rundt 2 gange

Vil du inspireres kan jeg på alle måder anbefale at læse om Jesper Kenn Olsen – manden der har løbet rundt om jorden 2 gange og som har løbet marathon på under 2 timer og 30 minutter. Jesper har et utroligt syn på verden og et, efter min mening, anderledes og meget naturligt forhold til kroppen, løbetræning og opbygning af løbeprogrammer. Jeg har været ekstremt heldig at få lov til at stille ham nogle spørgsmål. Har du også spørgsmål til Jesper kan du bruge kommentarfeltet nederst. Nyd det!

Om Jesper Kenn Olsen

For mange er du det tætteste man kommer på en superhelt. Kan du ikke fortælle kort hvem du er?

Ha,ha; jeg håber ikke, at nogen tror, at jeg er en superhelt ;- ) Jeg er startet som en ganske almindelig motionsløber lige som alle andre. Og dem der har læst bøgerne om de to world run’s eller fulgt løbene på worldrun.org vil også have set, at der er del sider, som bestemt ikke er ”helteagtige”!

Men bortset fra det, så er jeg 43år. Opvokset i Nordsjælland. Har dyrket stortset alle tænkelige former for sport, undtagen fodbold spøjst nok, inden jeg tog løb op som 12-13årig. Jeg har en grunduddannelse i jura og en kandidatuddannelse i statskundskab, men jeg har nu ikke brugt nogen af dem til dét, de traditionelt bruges til – men det kommer jeg lidt ind på i slutningen af interviewet.

Hvem er Jesper når han ikke løbetræner? Hvad fascinerer dig og hvad driver dig i hverdagen?

Helt overordnet, så er det nysgerrighed, som driver mig. Nysgerrighed på næsten alting! Alt fra atomfysik og fransk filosofi til computerspil og lange gåture langs stranden og i omgivelserne omkring Vejle, hvor jeg netop er flyttet til i den stadige søgen efter nyt inspirerende træningsterræn.

Jeg elsker at sætte mig mål, gerne mål, som er lidt vanskelige at nå. Og så at bruge nysgerrighed, grundighed og nå ja, stædighed, på at nå fra ide eller drøm til virkelighed. Mit værste scenarie er, når jeg har nået et vanskeligt mål, og der ikke er noget nyt som frister eller motiverer mig! Derfor leder jeg faktisk pt. med lys og lygte efter et mål, der bare et lille stykke hen ad vejen kan matche de helt fantastiske udfordringer, jeg i 4 år havde fornøjelsen som min dagligdag at kæme med undervejs i world run 2.

For en god udforing er jo noget, som får os til at aktivere alle sider af vores person, og alt det vi kan opnå som menneske. Dét er en stor tilfredsstillelse, synes jeg.

Dét jeg undersøger lidt for øjeblikket er muligheden for en ekspedition over Antarktis (der er én, en nordmand, som har gennemført det før). Men indtil videre har jeg ikke kunnet finde andre, der er friske på en gåtur over Antarktis. For jeg udfører helst mine projekter som team-work, både pga. sikkerhed og fornøjelsen ved at dele en udfordring med andre. Så det realistiske er måske at forsøge mig med et langt konkurrenceløb.

Min kæreste fra Australien, Sarah, er i år for anden gang i færd med at løbe et 5000 km løb i New York (http://3100.srichinmoyraces.org/main-3100) . Og det er da givet noget, der fascinerer mig: nemlig at det kan lade sig gøre, at motivere sig til at løbe 3100miles på en 880 yards rundstrækning omkring 2 boligblokke i New York. At løbe omtrent halvanden måned op til 18 timer om dagen på fortovet omkring en lokal skole og et par huse; det er næsten så langt man kan komme fra de daglige oplevelser med alle mulige forskellige kulturer, natur og konstante forandringer i dagligdagen, som jeg havde i de to world run’s. Så det er jeg meget nysgerrig på, hvordan kan lade sig gøre.

Motivation

Gør du noget for at motivere andre til at løbe mere eller dyrke mere motion?

Fra tid til anden træner el. vejleder jeg løbere herhjemme og i udlandet. Derudover holder jeg ofte foredrag herhjemme, både om de to world run’s, om kulturelle oplevelser og om træning.

Sidste år startede jeg The World Runners Club, hvor jeg sammen med den anden løber, som har gennemført et løb omkring jorden, Tom Denniss, vejleder andre, som har samme vilde ambitioner :- ) Det er primært med træningsopbygning og mental forberedelse, logistik, sponsor- og mediearbejde.

Dit personlige løbeprogram

Har du et løbeprogram du følger?

Jeg har de sidste 15 år udaf 30 år ikke fulgt et decideret løbeprogram. Men da jeg startede ud tilbage som ung teenager var jeg meget inspireret af Arthur Lydiards træningsprincipper og sørgede for at lære hans træningsprogrammer og læse hans bøger. Det er træningsprincipper, som i dag nok virker meget forældede. Det drejer sig om en solid base af mængdetræning, typisk 200-250km/uge, før man begiver sig ind i kvalitetstræning. Det kan lyde som en stor ’arbejdsmængde’, men på langdistance er det sjældent, at det man kommer nogen steder med at skære hjørner. Det er tankevækkende, at de topløbere i dk., som i 80’erne og 90’erene brugte det meget træningsintensive princip som også findes hos Lydiard, i gennemsnit præsterede omtrent 10min.  bedre end eliteløberne i dk. i dag. Fra en top tyve hos mændene, der på det tidspunkt lå fra 2.09 til 2.19, til i dag, hvor det er en extrem sjældenhed, hvis en enkelt løber kommer under 2.15.

Det er fantastiske præstationer uanset, også af eliteløberne i dag, men man kan jo ikke lade være at tænke på, hvor langt der ville blive nået, hvis den kvalitet og intensive træning, som har højere fokus i dag – blev langt ovenpå en træningsbase som den, man også oplever mange andre steder i verden..

Hvad er for dig et godt løbeprogram? Vil du dele dit?

For mig handler et løbeprogram først og fremmest om ens indstilling til dét at træne. Kun derefter bliver antal træningskilometer,  de forskellige træningstyper, restitutionstid, antal konkurrencer i sæsonen osv. interessant. Så derfor er det det, jeg synes er mere interessant at dele lidt af:

-At først gøre sig klar, hvad der er ens mål. Og hvor meget man ”vil” det mål. Er man ligeglad, så skal man nok kigge sig om efter en anden sport el. definere et andet mål.

Når man har fundet et mål, som virkeligt motiverer én, så kan det være godt at lave en aftale med sig selv om, at man arbejder frem mod dét mål, også hvis det bliver meget vanskeligt i perioder, og at man er parat til at tage den tid, det tager. Uanset om det kommer til at tage uger, månder, år eller årtier. De store resultater kommer fra den store indsats og en endnu større tålmodighed.

At man gør sig klart, hvilke ting, der motiverer én. Det kan være meget individuelt; terræn, natur, at løbe i klub, at løbe alene, at andre kender ens mål eller at man holder sit mål som en overraskelse, den personlige sejr, ens udvikling på vej mod målet, eller det kan være helt andre ting.

Og så sørge for, at man aldrig glemmer, hvad ens mål er og hvad det er, der motiverer en. For det er nemt efter mange år i sporten, stille og roligt at glemme, hvorfor det egentlig er, at man brænder for sin idræt og at komme ud at træne! Noget man også let kan glemme, når man de første gange oplever, at løb ikke er helt så nem en sport som mange andre.

Derudover naturligvis at lære af både teori/træningslitteratur og andre i sporten. Men det er efter min mening mindst lige så vigtigt at lære af sin egen krop og dens signaler. Lære at blive bedre til at aflæse, hvornår en skade er på vej samt hvornår man ligger lige på grænsen af sin ydeevne. Og at blive i stand til at vide, hvornår ens krop er klar til at øge træningsmænden eller intensiteten.

For et træningsprogram vil altid være en statisk ting. Det er lavet på ét bestemt tidspunkt, mens din krop for hver træningsdag ændrer sig og reagerer på både din træning, og hvad der sker i resten af dit liv. Derfor er det meget værd, hurtigt at begynde at lære sig at ’modificere’ eller tilpasse ethvert træningsprogram du finder eller får af din træner. Du kan altid finde nogle ekstra procentdele ved at lade din krops reaktioner blive en del af, hvad der bestemmer præcis hvordan en given træningsdag og træningspas kommer til at forme sig, uden at tabe det overordnede mål af syne, naturligvis.

Når man har sin baggrund, sin motivation og sin mentale tilgang klar; så vil jeg mene, at man kan få success med stortset et hvilket som helst træningsprogram. For det er ikke programmet –men hvem du er som løber og menneske, der afgør hvor langt du når.

Der er ingen tvivl om at du løber langt. Meget langt. Men løber du også nogle gange ganske korte løbeture?

Ja. 2km!

For mig er et af de vigtige elementer i en træningsplan at opbygge en høj frekvens. Dvs. at nå op på et stort antal træningspas pr. uge. Gerne 2-3pas hver dag. Dels optræner de mange korte pas i sig selv kroppen til at blive hurtigere til at restituere fra ét pas til det næste, dels giver mange træningspas plads til større fleksibilitet og variation. Derfor bruger jeg nogle meget korte pas, normalt 5km men helt ned til 2km, hvis jeg er meget træt, til at opbygge en ’ramme’ af lette træningspas omkring de mere hårde (fx. en mængde korte pas bygget omkring de lange pas fra 30-80km, el. de intensive pas fra 1km-intervaller ned til fx. 100-200 x 100m).

Når først min krop men i lige så høj grad mentalitet/vane har vænnet sig til, at det er OK at skulle have træningskoene på mange gange om dagen – så kan jeg langsomt begynde at erstatte de superkorte pas med længere og længere løbepas.

Det handler om at give kroppen og ens mentalitet en optimal mulighed, for langsomt at tilpasse sig til den træning, man gerne vil nå op på for at nå sit mål.

Hvilket løbepas er dit foretrukne? Har du et eksempel? Og hvorfor er det det bedste?

Jeg synes at variation er helt centralt i træningen. Både for at holde motivationen, men også for at undgå skader. Derfor har jeg har ikke et foretrukket pas. Det varierer; det kan være de lange 2-3-4 el. op til 7-timers træningspas i vinterperioden, el. fartleg i skoven om foråret, lange asfalt-intervaller om sommeren osv. Det varierer altid!

Du er ikke kun god til at løbe langt. Du løber også hurtigt. 10 km på 31.29 minutter og Marathon på 2:27:57 timer. Hvordan blev du hurtig?

For for mig handler det meget om motivation og at opbygge en træningsmentalitet, der passer til mit mål. Dengang jeg løb de tider – og det er over ti år siden! – var fokus på at finde en bred vifte af hurtige pas og test-løb, for at arbejde med hurtigheden, indtil jeg var blevet så hurtig, som min  krop tillod mig på de distancer.

Derefter var det tid at udforske endnu længere konkurrencer som 100km, 24t., 48t og 6dages løb :- )

Du løb et marathon i en meget tidlig alder. Har lange løbeture altid fascineret dig?

JA. Det vil sige – at udvide grænserne for min kapacitet, har altid fascineret mig. For hvad er ”lange” løbeture i sig selv? Da jeg begyndte som løber var 3km en lang tur og 10km virkede fuldstændigt uopnåeligt. I dag er det vel 8-timer, som jeg vil sige er en lang tur.

Valg af løbesko

Nu er det altid farligt, at spørge en sponsoreret løber, om valget af udstyr ;- )

De sidste omkring 10år har jeg været heldig at være sponsoreret bl.a. mhs. løbetøj og løbesko. I det første world run var det Asics mhs. både tøj og løbesko og i world run 2 var det Ecco, der stod for løbesko samt financiel sponsorering, og Craft og senere Newline der stod for løbetøjet. I perioderne i mellem løbene m. fx. landsholdsløb på ultra multidags konkurrencer osv. har det været en blanding af flere forskellige sponsorer.

Så jeg må være ærlig at sige, at det varierer meget.

Som de fleste sikkert allerede ved, så er det ret individuelt, hvilken sko, der er den bedste, alt efter hvilken løber, distance og underlag vi taler om. For mig personligt, så har Asics hidtil været det mærke, som jeg løber allerbedst i. Jeg har vel samlet brugt det mærke i ca. 24år, når man tæller årene uden sponsorering med. Dér er min favorit klart GT-serien (GT-2000, 2010, osv. osv. gennem årene). Det er en sko, der for mig har den helt rigtige balance i mellem støddæmpning, stabilitet, pasform og vægt. I dén rækkefølge. For uden virkelig solid støddæmpning, så er man i problemer, når man løber langt, ikke mindst når ”langt” har den betydning, det har for mig.

Kayano er heller ikke nogen dårlig model, men her begynder balancen mellem støddæmpning og vægt at blive mindre god og skoene har også en tendens til at være mere stive og giver dermed en mindre naturlig løbestil. Og ekstremet er Kinsei, hvor der selv for en løber som mig er alt for stor fokus på støddæmpning ifht. de øvrige ting.

Sådan er det jo tit: ”topmodellen” er sjældent den bedste uanset hvilket skomærke vi taler om, da den ofte skal vise alle de ting mærket er god til samtidig. Så rammer man mere rigtigt med at finde en specialiseret model længere nede i sortimentet.

Men der er flere måder, at gå til problemet mhs. støddæmpning, og det er hér Ecco kommer ind: For det har også en del at gøre med ens løbestil, dvs. hvor hårdt og hvordan man lander ved hvert skridt. I Ecco’s Biom-serie går de til problemet på netop den måde. Målet er her, at skoen er opbygget så den lader kroppen selv klare at fordele belastningen ved hvert løbeskridt så effektivt og naturligt som muligt.

Det er en skoopbygning, som føles meget tættere på ”at løbe uden sko” end Asics nogen sinde har gjort for mig, og samtidig med rigeligt komfort. Så dermed er det en utroligt behagelig fornemmelse, at løbe med dem. Og dét ligger der selvfølgelig en meget stor fordel i, når ens løbetur er på 37 000km som på world run 2…

Indenfor Ecco’s Biom modeller, så varierer de alt efter hvilket tempo, du skal bruge dem til: Des hurtigere tempo du løber i, des mere fleksibel sko og des mindre forskel mellem at løbe ’’barfodet’’ og at løbe med skoen.

Men overordnet så er Asics stadig min favorit løbesko. Simpelthen fordi gel-systemet stadig efter min mening er uovertruffet mhs. at klare dillemmaet mhs. støddæmpning ifht. fleksibilitet.

Tøjmæssigt, så er Newline klart det mærke, som jeg har bedst erfaringer med gennem alle årene. Det eneste, der har holdt til ethvert terræn eller slid, jeg har udsat det for. Måske ikke helt så smart  design og så mange detaljer som mange af de andre mærker, men igen: når man står i ”langbordistan” så er det skønt at vide, at tingene bare holder og bliver ved med det.

WORLD RUN – 2 gange rundt om jorden

Man kan læse alt om dine ture rundt om jorden i dine bøger. Jeg har 1.000 spørgsmål til dig, men lad os holde det simpelt. Var det ikke RØV sygt?

Kun hvis man synes, at det er dødsygt at oplevele kulturer, natur og udfordringer nok til en livstid ;- )

Det handler naturligvis om at vælge at være nysgerrig på den verden man lever i, og i og med de i alt ca. 63 000km for de to world run’s, så også en nysgerrig på, hvad vi som mennesker og løbere kan. Hvis jeg kigger tilbage og forestiller mig, at jeg havde valgt det sikre; fx at bruge mine akademiske uddannelser på en traditionel måde og ikke kastet mig ud i de ultimative udfordringer og oplevelser. Så ville jeg nok have kaldt dét valg… et røvsygt valg ;- )

Ikke fordi jeg synes, at et mere almindeligt liv er mindre godt, slet ikke! Men når man har eventyret i kroppen, så er det vigtigt at turde gøre det, man brænder for. Selv hvis det ved første øjekast ser usikkert eller farligt ud.

Hvor mange gange overvejede du at kaste håndklædet i ringen?

Inden jeg nåede Afrika (og fik malaria og andre interessante tropesygdomme): 0 gange. Derpå måske 500gange. Der var måneder under det godt 1 års tid, det afrikanske kontinent tog at løbe gennem, hvor jeg hver eneste dag, om aftenen efter etapen var afsluttet og fx. teltet sat op på savannen, tænkte: ”Det er for hårdt nu. Jeg orker simpelthen ikke lægere”. Men inden jeg stod på startlinjen oppe i Nordkapp, ca. 1½ år tidligere, havde jeg gjort op med mig selv, at det at opgive ikke var en ’option’. Uanset hvad der måtte ske. Præcis som inden starten på det første world run tilbage i 2004.

Det betyder ikke, at jeg ikke lytter til kroppen el. tvinger mig gennem prøvelser, som kroppen ikke kan klare. Det er vigtigt at forstå. For respekterer man ikke kroppen og de signaler den konstant giver dig under din træning, så er der ingen chance for at man kan komme hverken helt eller halvt gennem et løb som dette. Men der er en stor forskel på at vide, at man er meget træt, og måske tror, at man har nået sin grænse, og så til at give op. At have nået sin grænse – det er jo ikke det samme som, at du ikke i morgen el. en uge senere kan befinde dig langt over den grænse uden de samme problemer. Kroppen er fantastisk i sin evne til at tilpasse sig. Det er blot at have tålmodigheden, nysgerrigheden og erfaringen til at finde ud af, hvordan du lader din krop og mentalitet få en chance for at bygge sig op til et endnu højere niveau. Vi er jo udstyret med en evne til at tilpasse os enhver mulig eller umulig situation; blot vi har tålmodighed og selvforståslse nok.

Var det en meget ensom rejse? Hvad tænkte du på da du var mest ensom?

Nu bor der jo en del flere mennesker i de fleste andre dele af verden end vores 5mill., så det er meget sjældent, at man er ensom. Mange af kulturerne, også dem vi opfatter som meget ”fremmede”, er tit mere åbne og interesserede overfor én, der ikke er som dem selv, sammenlignet med, når jeg fx. løber i Europa. Så ensomhed.. Nej, det er bestemt ikke noget man oplever meget af, når man bevæger sig gennem verden :- )

Hvad var den største sejr?

Det var at komme i mål i wr2. Der var mange gode grunde til, at det ikke kunne have ladet sig gøre. Og det kom meget tæt på at gå galt mange gange.

Men det kan man læse mere om i den danske bog om løbet, Kunsten at Ville (som kan købes på http://www.haase.dk/titel.php?&isbn=9788755912687), el. den engelske e-bog om de to løb, som netop er udkommet: The Runners Guide to the Planet (link til itunes – alternativt send mig en mail og få 50%), og som også indeholder nogle træningsplaner foruden historien om de to løb.

Du er nu ved at være ved vejs ende. Måske andre løbere også kan inspirere dig? Læs de seneste interviews her på siden.

Du kan læse mere om Jesper Kenn Olsen på Wikipedia eller på hans personlige side, WW. Du kan også se +10.000 billeder fra hans ekspeditioner her. Jeg kan desuden på alle måder anbefale hans bøger, som jeg har refereret til et par gange gennem interviewet. Brug kommentarfeltet hvis du har spørgsmål til Jesper.

Jesper, tusinde tak fordi du ville deltage. Det sætter jeg virkelig meget pris på. Det er ekstremt inspirerende at læse om dig.

Desuden ligger alt information; daglige rapporter, billeder og gps-tracks fra løbet stadig på worldrun.org