Asics Metarun | Asics bedste løbesko til langdistance

Endnu en løbesko er kommet fra Asics. Men ikke hvilken som helst løbesko. Denne her MetaRun fra Asics er i skrivende stund en eksklusiv løbesko fra Asics som ikke alle forhandlere har adgang til, og derfor vil denne løbesko ej heller være lige så synlig som mange andre modeller på landevejene. men hvad kan denne specielle, eksklusive OG dyre løbesko så?. I denne artikel vil du bl.a. få:

  • Stor test af Asics Metarun
  • Fordele og ulemper ved Metarun fra Asics
  • Vores anmeldelse af Asics Metarun
  • Find den bedste pris på Asics Metarun
  • Dybdegående teknisk gennemgang af Metarun

OBS: Køb gennem iloebesko og spar 150 kroner. Normalpris: 2.100 kroner, så der er gode tilbud lige nu.


iloebesko er omtalt i:

 

Prissammenligning på Asics Metarun

ForhandlerLeveringstidLandPris inkl. leveringTil butik
3-5 dage 1.950 DKK Til butik
 

 

test af Asics Metarun

 

Asics Metarun – det her er specielt ved skoen

Det er i vores optik meget specielt at fremstille en løbesko til 2.100,- og så udbyde den til salg i meget få udvalgte butikker og webshops. Så alene det at skoen ikke er sær tilgængelig gør den jo allerede meget interessant og uimodståelig. Men når det så er sagt så skal du selvfølgelig også lige have en kort introduktion til hvordan man kan finde frem til en løbesko i det prisleje.
Asics Metarun er en løbesko som i opbygning minder rigtig meget om Asics Kayano, og det er i mange henseender også den der er brugt som inspiration. Man kan med rette vel godt påstå at Asics Metarun er en Asics Kayano med fryns.

Asics har tidligere forsøgt sig med en sådan eksklusiv model. Ikke i samme snævre felt af butikker og salgssteder, men dog alligevel lidt derhen ad. Asics Kinsei blev i sin tid også udbudt til få (dog flere) udvalgte, og var promoveret som den helt nye top løbesko fra Asics. Den lå lidt under i pris i forhold til Asics Metarun, men fik vist aldrig helt den ønskede placering på markedet i følge Asics.
Så er spørgsmålet om Asics Metarun kan gøre det bedre. Vi synes ikke at oddsene er alt for gode. Ikke på grund af kvaliteten, men på grund af tilgængeligheden. For skulle Asics Metarun sælges på sin kvalitet, og var den tilgængelig som alle de andre top løbesko fra Asics, så havde vi troet på en god succes for Asics Metarun. Men vores opfattelse lige nu er at salgskanalerne simpelthen gør at den aldrig vil finde sin plads i markedet. Men vi kan jo se om nogle år – kan være vi spår forkert.

Men tilbage til det specielle ved Asics Metarun. Skoen er udelukkende fremstillet af de bedste materiale og teknologier fra Asics´produktionshaller. Det ved vi godt man nok også forventede til den pris, men ikke desto mindre kan du altså mærke når du træder ned i skoen at der er kræset for detaljerne. Den sidder helt suverænt på foden og har en endnu mere sugende fornemmelse omkring foden end Kayano og Nimbus. Og det siger ikke så lidt. Selve opbygningen, gennemgang af materialer og teknologier kan du læse mere om i vores store test af Asics Metarun herunder. For kan godt allerede nu afsløre at ikke alt er som det ser ud til eller bør være.
Men er du en af (få) heldige der kommer til at løbe i Asics Metarun, så har du helt sikkert noget fantastisk at glæde dig til.

 

Asics MetaRun er løbeskoens Rolls Royce

Du køber Metarun fra Asics hvis du ønsker løbesko fremstillet i meget høje kvaliteter

Asics MetaRun er Asics' flagskib i løbesko herakiet. Det er bedre placeret end Asics Kayano.

Asics MetaRun er nok en af de dyreste løbesko på markedet i skrivende stund (Oktober 2017)

 

 

asics metarun - asics flagskib

 

Hvad har andre sagt om løbeskoen?

Hvad siger andre omkring Asics Metarun løbeskoen. Andre løbere har også forsøgt sig med denne løbesko.

Allan Jensen, God, men ikke så god

  • Jeg synes skoen er god, og man kan mærke at der er gjort noget specielt ved materialer m.m. Men at kunne forsvare at den skal koste omkring totusinde synes jeg ikke man kan.–Allan Jensen

Lars Ole Toppe, Fin støddæmpning

  • Man lægger meget hurtigt mærke til den megen blødhed som skoen er bygget op med. Og det er jeg glad for pga mine dårlige knæ–Lars Ole Toppe

Gitte Devantier, Asics er garanti for høj kvalitet

  • Som altid synes jeg at Asics laver løbesko i meget høj kvalitet. Det eneste minus ved denne her model er at den er så dyr. For havde den haft en lavere pris ville der blive solgt rigtig mange af den hvis du spørger mig.–Gitte Devantier

 

 

asics metarun set fra oven

 

Kølige facts om skoen

Must know

  • Løbestil: Neutral/Pronation
  • Pasform: Mellem
  • Underlag: Hårdt underlag
  • Vejledende pris: 2.100 DKK

Nice to know

  • Asics X-Gel
  • MetaClutch
  • Flytfoam
  • X-40 sockliner

Fun to know

  • Vægt: ca. 313 gram
  • Hæl til tå drop: 10 mm
  • Hæl: 30mm Forfod: 20mm
  • Asics’ flagsskib

 

Det første indtryk af Asics Metarun

Når man nu har bestilt, denne tids dyreste løbesko, og går og venter på leveringen, så kribler det i selv den mest garvede løbe-nørd. Og det gjorde det naturligvis også hos mig. Der er som altid researchet på alle mulige løbesko inden et køb, og selvfølgelig også på Asics Metarun. Brugte faktisk en smule overvejelsestid inden jeg bestilte og betalte denne løbesko, da jeg synes at omkring 2000,- for en løbesko er rigtig mange penge. Og når man så kiggede ud på den lidt eksklusive eksponering som skoen får, så var der noget inde i mig der sagde om det ville give mening for os at anmelde denne løbesko.
Men hvis ikke vi skulle gøre det, hvem skulle så, og naturligvis skal de løbere (nok ganske få) der ønsker at prøve at løbe i Asics Metarun også have vores besyv med. Så den blev lagt i kurven, og glæden kunne begynde.

Det første indtryk af Asics Metarun er fantastisk. Mange vil sige at det skal det være når den koster omkring totusinde kroner, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Men da modtog Asics Metarun og pakkede den ud, så blev jeg alligevel en smule overrasket. For at sige det meget lige ud, så stinker den langt væk af meget høj kvalitet. Når og hvis du nogensinde får denne her løbesko i hånden og eller på fødderne, så er jeg sikker på du vil give mig ret. Du mærker straks at det er de ypperste materialer der er valgt til at fremstille denne løbesko. Og første gang jeg tog skoen på hjemme i stuen tænkte jeg bare “wow” Den kan et eller andet den her løbesko i forhold til smooth og pasform. Super lækker og blød er denne løbesko. Men der gik jo ikke længe før jeg skulle løbe i skoen også, og så blev jeg af en lidt anden opfattelse.

Den første løbetur i Asics Metarun var en planlagt test løbetur. 5-6 kilometer i særdeles astadigt løbetempo og med mulighed for at stoppe undervejs og lave diverse justeringer i forhold til snørring og test generelt. Løbeturen blev gennemgående en succes, skoen suger sig til foden (som alle andre Asics løbesko) og du mærker altså med det samme hvordan den fuldstændig optimale støddæmpning hjælper dig til en unik oplevelse. Der hvor jeg synes at Asics har lavet en forsømmelse i denne her sko – ja du hørte rigtigt, jeg synes der er fejl – men når man laver så lækker, smidig og blød en overdel, så er det i mine øjne en fejl at lave så meget luft til tæerne. For mit vedkommende giver det i hvert fald nogle gener jeg meget gerne ville have været foruden. Så det var, hvis jeg skal være helt ærlig, den fornemmelse jeg stod med efter første tur i Asics Metarun.

 

 

Flere ture i Metarun fra Asics gav flere erfaringer

Sidste afsnit sluttede måske med en lille smule malurt, og det vil jeg gerne i dette afsnit starte med at skyde ned igen. For du må på ingen måde tro at skoen er dårlig for det er den bestemt ikke. Det kan den simpelthen ikke blive, for det er det bedste der i skrivende stund er kommet ud af Asics’ produktionshaller. Alle de bedste materialer er brugt i denne sko.
Men har snart løbet omtrent 100 kilometer i denne løbesko, og der er ikke en finger at sætte på alle teknologierne i skoen. De spiller absolut max, og vil glæder en hver løber der passer Ascic Metarun i løbestil og pasform. Der er kun det lille men i min optik at jeg føler at overdelen i skoen er super lækker men alt for rummelig. Og det giver mig en 80% oplevelse når jeg løber i dem frem for en 100% oplevelse. Og det er lidt synd for så dyr en løbesko.

En anden lille ting jeg har lagt mærke til ved skoen er dens nedslag i underlaget. Det er nok en meget personlig ting og kan svinge meget fra løber til løber. Men ikke desto mindre har jeg en lille smule “kasse fornemmelse” så jeg har et nedslag i asfalten. I bund og grund tror jeg det hænger en del sammen med at skoen er alt for rummelig til mig (generelt er Asics Metarun for rummelig) men jeg oplever ikke den samme smooth afvikling af hvert skridt som jeg eksempelvis gør i mine Asics GT-2000.

 

anmeldelse af asics metarun

 

Valg af størrelse

Jeg tror i langt de fleste tilfælde man skal gå efter sin “sædvanlige” størrelse i denne Asics Metarun. Men alligevel vil jeg slå et slag for at man lige har i tankerne at overdelen er meget rummelig. Personligt overvejer jeg om ikke jeg kunne have taget den et halvt nummer mindre. Måske det kunne have gjort noget godt for min oplevelse af rummelighed og størrelses sammenhæng.
Du er også meget velkommen til at bruge vores størrelsesguide

 

Fordele og ulemper

 

Fordele

Teknologierne

Har valgt i første fordel at tage alle teknologierne og samle som en stor fordel. Og det har jeg fordi at når så mange fede teknologier og optimeringer mødes i en sammensætning, så er man et skarn hvis ikke man kan se fordelene ved det.

Oplevelsen

Måske også en lidt letkøbt fordel og alligevel ikke. For når og hvis du vælger at prøve Asics Metarun så vil du få en særlig oplevelse. Du kan sagtens mærke at der er kræset for hver enkelt lille detalje i denne løbesko fra Asics.

Snørresystemet

Det kan måske virke lidt mærkeligt at fremhæve noget så banalt som snørresystemet i sådan en løbesko som Asics Metarun. Men jeg synes i min optik at det kom til at fremstå som en absolut fordel. Da skoen er for rummelig i sin overdel til mig, så er det fedt at snørresystemet kan gøre noget rigtig godt ved ens fødder når man snørre sine løbesko. De lukker tæt, de er nemme at arbejde med og så bliver de på deres plads når de er snøret.

Mellemsålen

FlyteFoam er bare en gylden opfindelse fra Asics. Og det er naturligvis også denne mellemsål der er lagt i deres top model. Den er 55% lettere og mangt bedre i sin opbygning. Den er stabil, men samtidig rigtig eftergivende og har en unik måde at samle sig mellem hver skridt. På den måde får du hele tiden den optimale støddæmpning fra mellemsålen.

Ulemper

Prisen

Det er fint nok at ville skabe den bedste løbesko på markedet, og det har Asics forsøgt med denne Metarun model. Men sådan en udvikling koster, og det koster dyrt. Men en vejledende pris på 2.100,- er Asics Metarun den dyreste i sin klasse og det er en klar ulempe. Både for forbrugeren og for Asics.

Rummeligheden

Har været inde på det over nogle gange i de foregående afsnit. Skoens overdel sidder ikke tæt nok på foden. Den sidder faktisk i min optik langt fra og det giver en ulempe i form af en rummelighed der er alt for stor i overdelen.

Nedslaget

Jeg synes skoen, trods sine mange gamle og nye teknologier fra Asics mangler noget smoothness i sin skridt afvikling. Den virker af en løbesko der koster 2.100,- lidt klodset i sin opbygning.

Grebet i underlaget

Det kan virke lidt bizart at sige at man står for godt fat. Men ydersålen har et ekstremt godt tag i underlaget og det plejer at være positivt. For mit vedkommende synes jeg at Asics Metarun har lige 10% for meget greb i underlaget.


 

Analysedel 1: Hvem skal løbe i Asics Metarun

Når vi laver første analysedel af en løbesko i vores anmeldelser så er det her du finder ud af hvem der kan bruge denne løbesko, og hvor vi anbefaler at man bruger den.

Hvilken løbestil

Som man ser i øjeblikket på verdensplan arbejdes der meget med at skabe løbesko og mellemsåler som er intelligente. Således at de kan tilpasse sig den enkelte løber. Og det er også det Asics har formået med en Metarun model som denne. Mellemsålen især er bygget således op at vhis du har brug for stabiliteten ved en overpronering så giver den dig det. Modsat har du ikke brug for det så kan du sagtens bruge skoen alligevel uden at mærke gener ved en pronationskile i skoen.
Dette fænomen er i vores optik rigtig brugbart i mange sammenhænge. Når man nu ser det hele i lyset af at Asics Metarun er udviklet som langdistance løbesko, så kan du starte på friske fødder og ben, men jo længere du kommer ud, desto mere trætte bliver dine led og muskler og så falder du langsomt mere og mere indad på dine fødder. Så er denne konstruktion altså smart. Personligt er jeg pr. definition pronationsløber og havde ingen problemer i dnene sko med hensyn til eventuelle ømme led og muskler.

 

 

 

Pasform

Jeg ser ikke mig selv som en løber med en smal fod, så derfor må jeg sige at denne sko er meget bred og rummelig i sin pasform. Som tidligere nævnt længere oppe i anmeldelsen af Asics metarun så er skoen ufattelig rummelig fra vristen og frem. Og personligt synes jeg det er en lille tand for meget. Jeg er fan af løbesko der sidder tæt, men plejer normalt sagtens at kunne løbe i “ikke tætsiddende” løbesko uden at bemærke det. Men det kan jeg altså ikke i denne her.
Pasformen i resten af løbesko er rigtig fin. En god blød pasform i især hælpartiet gør denne løbesko til noget specielt.

  • Størrelse: Almindelig
  • Hæl: Tæt pasform
  • Midtfod: Tæt pasform
  • Forfod: Bred pasform
  • Skosnude: Almindelig
  • Svangstruktur: lav
  • Skoform: semikurvet

Underlag og konditioner

Asics er blevet kendt verden over for at fremstille nogle af de bedste løbesko i verden til asfalt. Deres trail moeller har aldrig rigtig været noget at skrive hjem om. Asics Metarun er ingen undtagelse. Det er en løbesko til asfalf eller nærmere betegnet fast underlag. Og med fast underlag mener vi sagtens at du kan løbe på ordnede og faste grusstier eller skovveje med denne sko. Det eneste du skal være opmærksom på er når og hvis det er i skoven disse stier eller veje er, så pas på grene, sten eller torne, for det tåler overdelen på Asics Metarun ikke. Det er den simpelthen ikke grov nok til.

Prisniveau

Meget meget højt, og også en smule for høj synes vi. Som tidligere nævnt kan det sagtens mærkes at denne løbesko fra Asics er på absolut topniveau når det kommer til anvendelse af materialer. Men at skoen skal koste 2.100,- i vejledende udsalg er en anelse for meget. Hvis man tager udgangspunkt i Asics Kayano som koster 1.500.- så kunne man måske forsvare at vejlede denne her Asics Metarun til 17 eller max. 1.800,-
Prisniveauet vil i vores optk helt sikkert bremse salget af denne sko. For det er de fleste løbere der elsker høj kvalitet, men desværre de færreste løbere der vil bruge over 2.000,- på det.

Vægt på Asics Metarun

Det er en af de mærkbare fordele i Asics Metarun. Selv den af udseende og opbygning ligner en forholdsvis tung løbesko, så synes jeg ikke dens 313 gram i strørrelse 43½ er skræmmende. Man kan godt mærke at når man får denne løbesko på, så er den lettere end den syner ud af til. Det skyldes bl.a. den lette overdel, den optimerede mellemsål (FlyteFoam) og en lang række andre features.

 

vægt på asics metarun

 

Pleje og vedligeholdelse af Asics Metarun

Som altid så skal du holde dine løbesko så langt væk fra vaskemaskinen som muligt. Vil du absolut vaske dem så gør det i hånden. Og ja vi er også klar over at nymoderne vaskemaskiner er udstyret med diverse skåneprogrammer og skylleprogrammer som måske kunne løse opgaven. Men i vores optik er risikoen bare for stor da dine løbesko bliver påvirket med ukendte mængder vand og en varme du ikke helt kan kontrollere. Du ved i hvert fald ikke hvordan limen i dine løbesko reagere på det. Så altid i hånden.
Derud over så husk altid at lufte dine løbesko igennem efter endt brug. Ud med indlægssålen og så stil dem et sted og tørre. Det sted skal være naturlig tørring, ikke noget med direkte påvirkning af varme fra f.eks. brændovn eller fyr.

Drophøjde i Asics Metarun

Asics Metarun har et drop på 10mm. Hvilket i praksis betyder at denne sko er fremstillet til “hæl-landerne” Det vil sige at du lander almindeligeligt på hælen og eksekvere dit skridt/rul fremefter. Har du tanker om at øve dig på fodfodsløb eller måske at ville lande på mellemfoden, så vil jeg anbefale dig et lavere drop end det der findes i Asics Metarun

Drophøjder:
Forfodshøjde: 20mm
Hælhøjde: 30mm

Analysedel 2: Den fulde tekniske gennemgang af Asics Metarun

Vi gennemgår i analysedel 2 de mere tekniske og detaljeorienterede ting. Det er her du kan risikere at støde på fagudtryk som måske ikke for alle er lige forståelige. Dog gør vi altid hvad vi kan for at gøre alle vores anmeldelser så forståelige som muligt.

Ydersålen

Profileringen i sålen er fin, den gør hvad den skal. Den er bygget til at mestre på asfalt og måske en lille smule stier. AHAR+ materialet giver et ultimativt greb i underlaget. Det er ikke første gang at Asics vælger at bruge dette materiale, men alligevel synes jeg personligt at grebet i denne løbesko er mere effektivt end i andre Asics løbesko jeg har testet for nylig. Og som tidligere nævnt i anmeldelsen så synes jeg faktisk at det er en lille smule for meget greb. Kan sagtens være det aftager når jeg får løbet nogle flere kilometer i skoen, men lige nu og her er der utrolig meget greb i ydersålen.
I ydersålen på Asics Metarun er naturligvis også langt Guidance Line som er det system fra Asics som sørger for en stabil og korrekt afvikling af hvert skridt du tager på løbeturen.

 

 

 

Mellemsål

Asics Metarun vinder over mange andre løbesko. Men mellemsålen i Asics Metarun, det er her magien for alvor sker. Den har naturligvis den nye og revolutionerende nye mellemsål FlyteFoam fra Asics i. Den er ikke kun 55% lettere end den almindelige klassiske EVA mellemsål, den er også langt mere responsiv og aktiv i sin restitution. Asics metarun indeholder også nye indbyggede organiske fibre i mellemsål som gør at den heler op og giver dig den samme støddæmpning i hvert skridt. En mere levende og organisk mellemsål som både er lettere og mere blød, men samtidig med samme stabilitet. Hvad mere kan man ønske sig.
Sloped DUOMAX er den teknologi der giver dig den smidige tilpasning af stabilitet efter behov. AdaptTruss er et 2delt stabilitetssystem som understøtter og samarbejder med DUOMAX, og giver dig den korrekte stabilitet på det rigtige tidspunkt.

 

 

 

Hæl

Er du vant til at løbe i Asics løbesko så har du nok 2 holdninger til Asics hælkapper i løbesko. De er super bløde og behagelige at løbe med, de holder bare ufattelig kort tid? Korrekt? I Asics metarun er det i hvert fald i forhold til komforten præcis samme fremgangsmåde. MetaClutch hælkappe med en såkaldt hukommelsesskum giver dig den bedste og mest optimale pasform hver gang. Den er super blød og behagelig og jeg mærkede i hvert ingen gener fra hælen da jeg testede Asics Metarun. Om den holdbaehsmæssige issue er løst skal jeg i skrivende stund ikke lave konklusion på. Efter omtrent 100km i skoen virker det ikke som en hæl der går i stykker. Der er i hvert fald ikke noget nævneværdigt slid.

 

 

Støddæmpning

En ny og optimeret Gel konstruktion ser dagens lys i Asics Metarun. X-Gel konstruktionen giver en mere præcis og en langt mere optimal støddæmpning i forhold til at den er mere korrekt placeret. Alene i bagfoden skulle X-Gel give op til 18% forbedring i forhold til støddæmpning.

Forfod

Der er både rigtig gode ting og så nogle ting i forfoden på Asics Metarun som jeg synes ikke er så godt. Hvis du har læst hele anmeldelsen så er du nok ikke et sekund i tvivl om at jeg synes at pasformen i forfoden er for bred, og det er meget synd.
Men kigger vi på matrialerne fra overdelen (kommer i næste punkt) og den støddæmpning der ligger i forfoden så har vi helt sikkert med en ganske perfekt sko og opbygning af sko at gøre. Der er ikke en finder at sætte på den konstruktion.

Overdel

Blød og super behagelig. Så kort kunne det siges. Den optimerede overdel er også skyld i den lavere vægt. Men for at gå lidt dybere i det, så er det en Jacquard Mesh løsning som er lagt som overdel i Asics Metarun. Det er en handske eller sok-ligende konstruktion som sidder perfekt omkring dine fødder. Den er super fleksibel og meget åndbar. Den indeholder naturligvis ingen syninger så du undgår kort sagt alle gener fra overdelen. Du mærker nærmest ikke at du har skoen på.

 

 

 

Sammenligninger til Asics Metarun

Det er for mig en smule svært at hive direkte sammenligninger op til Asics Metarun. Det er så eksklusiv og unik en løbesko på sin fremstilling og opbygning at det ville være synd at drage sammenligninger på den baggrund. Men skal vi skrive nogle enkelte modeller op, så bliver det med henblik på anvendelse, type og udseende. Du skal selvfølgelig kigge på Asics’ 2 egne modeller Asics Kayano og Asics GT-2000. Begge 2 er pronations løbesko.
Du kan også vælge at kigge i retning af en New Balance 1260 eller måske Guide fra Saucony.

Opsummering

Synes ærlig talt det er en svær opgave at komme med en opsummering på en løbesko som Asics Metarun. For der er ikke en finder at sætte på dens fremstilling, valg af materialer og teknologier. Der spiller alting bare 102%. Modsat synes jeg at jeg har lidt svært ved at se skoens berettigelse i markedet. Prisen er så høj at den “almindelige” løber ikke kommer i nærheden af skoen. Den er kun fremstillet i 60.000 eksemplar på verdensplan (første gang den blev lanceret – kender ikke tallene for denne 2. version) Det gør lidt skoen til en feinsmaker løbesko og det ved jeg egentlig ikke om jeg er tilhænger af.
Hvis Asics nu havde valgt at skære nogle få teknologier væk som du alligevel ikke kunne mærke sådan lige, og så satte skoen ned i pris og til salg flere steder, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at den ville gå som varmt brød. For det er virkelig en fed løbesko at løbe i. Og det er også selvom jeg på det kraftigste har nedgjort bredden i især forfoden på skoen. Det er en individuel tilpasning, og kan sagtens passe alle løbere og så være dårlig på mine fødder. Men siger det lige igen – Asics Metarun er for dyr.

Hvad kan du få for en Asics Metarun

Kunne ikke lade være med at lave denne lille underoverskrift. Hvis man tager udgangspunkt i at Asics Metarun holder prisen omkring de 2.000,- (hvilket jeg tror den gør da forhandlere er nøje udvalgt af Asics selv, og derved har de en smule styr på prisen) Du kan vælge mellem 1 stk. Asics Metarun eller måske en Asics GT-2000 OG en Asics DS Trainer og på en rigtig god dag så kan du også få et par luksus løbestrømper med i prisen. Jeg ved godt hvad jeg ville vælge som almindelig forbruger.

Prissammenligning på Asics Metarun

Vores automatiske opdatering holder hele tiden øje med de bedste priser på Nike Free Commuter for dig. Herunder finder du de bedste priser netop nu hos vores løbesko partnere.

 

ForhandlerLeveringstidLandPris inkl. leveringTil butik
3-5 dage 1.950 DKK Til butik
 

Hvis du har lyst til at læse mere omkring Asics Metarun og måske nørde endnu mere med teknologier og opbygning så kan du læse mere på Asics egen hjemmeside omkring Asics Metarun