Nike Pegasus Turbo | Test og review

Hvis du er løber så du kender du HELT SIKKERT Nike Air Pegasus. Den har nu fået sig en storebror/storesøster. Nike Zoom Pegasus Turbo. Og som navnet indikere, så er der lagt på til et rigtig fartmonster. Nedenstående har vi kigget på skoen, og du får bl.a:

  • Gennemgribende test af Nike Pegasus Turbo
  • Fordele og ulemper ved Pegasus Turbo fra Nike
  • Vores gennemgribende brugertest af skoen
  • Find bedste pris på Nike Pegasus Turbo
  • Teknisk gennemgang af Nike Zoom Pegasus Turbo

OBS: Find skoen gennem iloebesko og spar 445 kroner. Normalpris: 1.450 kroner, så der er gode tilbud lige nu.


iloebesko er omtalt i:

 

Prissammenligning Nike Pegasus Turbo

ForhandlerLeveringstidLandPris inkl. leveringTil butik
1-2 dage 1.005 DKK Til butik
3-5 dage 1.049 DKK Til butik
2-3 dage 1.132 DKK Til butik
4-7 dage 1.171 DKK Til butik
2-5 dage 1.199 DKK Til butik
3-5 dage 1.220 DKK Til butik
3-5 dage 1.366 DKK Til butik
3-5 dage 1.385 DKK Til butik
1-7 dage 1.445 DKK Til butik
1-2 dage 1.450 DKK Til butik
5-7 dage 1.495 DKK Til butik
2-3 dage 1.500 DKK Til butik
 

 

Nike pegasus turbo set fra siden

 

Det her skal du bemærke ved Nike Pegasus Turbo

Det hele kommer meget hurtigt til at handle om den her mellemsål på Nike Pegasus Turbo. Så det er selvfølgelig noget du skal lægge mærke til. At man i en ny løbesko fra Nike har valgt at bruge det materiale der hedder ZoomX. Et materiale som ellers frem til lanceringen af Pegasus Turbo var forbehold Vapor Elite og Vapor 4% skoene.
ZoomX mellemsålen er dog ikke fremstillet i ren ZoomX materiale. det er fremstillet i en kombination med React materialet, som du måske har stiftet bekendtskab med på bla. Nike React og måske Nike Odyssey React skoene. Altså er vi ude i en blanding i forhold til mellemsålen. Det kan du læse meget mere om i nedenstående artikel.

Derud over er det naturligvis væsentligt at bemærke navnet. Er du løber i forvejen, så har du på en eller anden vis stiftet bekendtskab med navnet Pegasus. Indtil lanceringen af Pegasus Turbo, var den klassiske Nike Air Pegasus en mængdetrænings løbesko med en blød og behagelig pasform.
Det er der på den korte bane ikke som sådan lavet om på. Nike Pegasus Turbo er nemlig fremstillet således at man ønsker at bibeholde den gode komfort som den klassiske Pegasus har haft i et utal af år. Med pegasus Turbo har man ønsket at skære af vægten og skabe en mulighed for en hutigere løbesko. En tendens som vi i skrivende stund har set de seneste år fra Nike udviklings-haller. En mere og mere “race-agtig” tilgang til udviklingen af løbesko. I den række kan vi bl.a. fremhæve Nike Zoom Fly, Nike Epic React og selvfølgelig Nike Vaporfly 4% som kun har været til salg i begrænset mængde, og på nuværende tidspunkt kun er forbeholdt eliteløberne hos Nike.

Så er det helt sikkert også værd at se på skoen som en helhed. Hvad er det Nike ønsker sig med Nike Pegasus Turbo. Det fremstår nok lidt i navnet. At lave en hurtigere mængdetrænings løbesko. Men er det så lykkes dem? Det finder du helt sikkert ud af ved at læse vores gennemgribende test nedenfor.

 

tæt på nike pegasus turbo

 

nike zoom pegasus turbo herre løbesko

 

 

Nike Zoom Pegasus Turbo er den hurtige udgave af den traditionelle Nike Air Pegasus

Hvis du elsker den unikke pasform fra Nike Pegasus og savner en lettere løbesko, så skal du købe Nike Pegasus Turbo

Du køber Nike Pegasus Turbo hvis du vil være en af de få udvalgte der får lov at løbe på det revolutionerende ZoomX skum

Du køber nok Ikke Nike Pegasus Turbo hvis du er pronationsløber, eller du bare ikke kan leve med lette, tætte og hurtige løbesko.

 

Hvad har andre sagt om løbeskoen?

Se nedenstående hvad andre har sagt om Nike Zoom Fly

Olav Rasmussen, Nike Turbo Pegasus er en fin løbesko

  • En blød, let og fleksibel løbesko. Jeg kan ikke få øje på hvad jeg ikke skulle kunne lide. Så Nike Pegasus Turbo får min klare anbefaling.–Olav Rasmussen

Tina Sørensen, Kan godt være jeg skifter

  • Jeg vil ikke udelukke jeg skifter. har haft muligheden for at løbe i Nike Pegasus turbo en enkelt gang (Lånte løbesko) Lige nu er jeg i mine egne almindelige Nike Air Pegasus. men kan godt være jeg skifter når de er slidt op.–Tina Sørensen

Kennet Hansen, Jeg synes den er god

  • Nike pegasus turbo er en spændende opfindelse. jeg er ikke typen der løber i e samme løbesko hver gang. Har været omkring den almindelige Nike Pegasus. jeg synes Pegasus Turbo er et frisk pust–Kennet Hansen

 

Kølige facts om skoen

Must know

  • Løbestil: Neutral
  • Pasform: mellem/tæt
  • Underlag: Hårdt underlag
  • Vejledende pris: 1.450 DKK

Nice to know

  • ZoomX skum
  • FlyWire
  • Nike Elite projekt
  • Breaking2 inspireret

Fun to know

  • Vægt: ca. 240 gram (43)
  • Hældrop: 10 mm
  • Hæl: 28mm Forfod: 18mm
  • Tempo OG mængde sko

 

 

nike pegasus turbo set fra oven

 

Udpakning af Nike Pegasus Turbo, og den første løbetur

Nike Pegasus Turbo er bestilt, og så kan ventetiden kun blive for lang. Som sædvanlig er der inden køb og levering af en løbesko gjort en del research på Internettet, således at jeg er forberedt på hvilken sko der rammer mit dørtrin inden længe. Og må sige at det trods alt ikke er lutter positive tilkendegivelser der har været overfor Nike Pegasus Turbo i min research. Men vi nærmer os måske nok omkring de 97%. Så forventningen var stor.

Da kassen ankommer og jeg pakker skoen ud, så er det første der slår mig egentlig at den minder da rigtig meget om en Nike Pegasus løbesko. Både i form og i udseende. Men det er da vist nok også planen fra Nike’s side. Det er mere hvad der “under hjelmen” som er interessant når vi snakker Nike Pegasus Turbo vs. den klassiske pegasus sko.
Nike Pegasus er opdateret på nogle væsentlig parametre. Ikke så mange synlige, men mest de skjulte værdier. Dog skal jeg skynde mig at nævne at bestemt ÉN ting er meget anderledes og synlig. Nemlig den fartstribe som Nike har introduceret ind over skoen i længden. Der har jeg efterfølgende set og læst undersøgelser omkring at der er både for og imod for denne opfindelse. Men min klare melding omkring den er at den er ikke alene super cool at se på, den er også anvendelig og effektiv. Hvis du ser længere nede i artiklen, så kan du helt sikkert se hvad jeg mener. Jeg synes bestemt at denne fartstribe har sin rettighed på skoen, set i lyset af at fronten på overdelen bliver mere stabil, og ikke “poser” så meget. Som eksempelvis Nike Zoom Fly har en tendens til.
Tilbage til de, eller rettere DEN usynlige opdatering som langt de fleste kan mærke og de fleste vil snakke om. Nemlig opgraderingen af mellemsålen. Den er i Nike Pegasus Turbo sammensat at 2 materialer. Og det er ikke hvilke som helst materialer. Men i skrivende stund er det de 2 bedste (eller i hvert fald mest proklamerede) mellemsåls materialer, nemlig REACT og ZoomX, som hver især er utrolig bløde og responsive materialer. I Nike Pegasus Turbo har Nike valgt at lægge de 2 materialer sammen til en mellemsål. Og fordi ZoomX er et lettere materiale, så bliver skoen også lettere end den klassiske Nike Pegasus.

Når jeg skal give en beskrivelse af den første løbetur i Nike Pegasus Turbo, så er det første der slår mig, “havde jeg egentlig løbesko på” Det alene viser lidt omkring letheden i skoen, og så vil jeg helt bestemt fremhæve pasformen i skoen. Jeg har for ikke lang tid siden haft den fornøjelse at teste både Nike Zoom Fly og Nike Odyssey REACT skoene. De har begge 2 fået store roser i forhold til pasformen og selve fittet i skoen. Nike Pegasus Turbo slår dem begge hvis man nøgternt kigger på pasformen. Så uden at skulle have nogen “tilevnding” kunne jeg løbe afsted i mine nye sko. Ja jeg havde ikke engang gået i dem hjemme, som jeg ellers har for vane. Mest af alt fordi jeg glemte det, men det var så heller ikke nødvendigt.
Du vil bestemt ikke være i tvivl når du får skoen på og løber afsted i den. Du ved med det samme at det her er blødhed ud over alle grænser. Blødhed og respontivitet er i langt de fleste tilfælde en super god ting. Men vil gerne indrømme at efter første tur i Nike Pegasus Turbo stod jeg lidt med fornemmelsen af om det ville blive for meget. Om støddæmpningen eller mellemsålen simpelthen ville blive FOR blød.

Nike Pegasus Turbo er IKKE for blød

Den bliver ikke for blød, så er det sagt. Men hvis du ikke er 110% tilhænger af den her bouncy, meget bløde, og helt ekstreme “kick-back fornemmelse, så skal du nok kigge dig om efter et par andre løbesko end Nike Pegasus Turbo. What so see is what you get.
Men til gengæld får du en løbesko, synes jeg, som kan bruges til alt. Jeg har på ikke på nogle af mine løbeture i Nike Pegasus Turbo været over 20km endnu, men min klare fornemmelse er at det kan du sagtens, og nok også dobbelt så meget. Til gengæld har jeg praktiseret en del tempoløb og decideret intervaltræning i skoen. Det synes jeg sagtens den kan bære. Ved godt at 240 gram ikke er verdens letteste sko, men hey, det er skisme heller ikke verdens tungste. Og den effekt som skoen har i mellemsålen, så får du bare rigtig meget energi tilbage ved hvert skridt, det giver mig en super fed fornemmelse når jeg skal løbe intervaller. At skoen nærmest hjælper mig til farten.

Jeg vil gå så langt og anbefale Nike Pegasus Turbo til alt fra 5km til marathonløbet. Og det er selvfølgelig primært på grund af den unikke sammensætning af mellemsålen. Men bestemt også selve pasformen og specielt hæl-fittet i skoen. Den sidder altså bare som den skal. Basta.

 

 

Valg af størrelse i Pegasus Turbo

Min erfaring med valg af størrelse i Nike Pegasus Turbo går måske en smule mod hvad andre rundt omkring på nettet siger. Der findes skrifter hvor det står at man skal gå et halvt nummer op i forhold til hvad man er vant til. primært på grund af tå-boksen og den stabiliserende “fartstribe” som er lagt i skoens længde. den kan du læse mere om i gennemgang af skoen længere nede.
Jeg bruger nu altså stadigvæk str. 43, som er 27.5 cm, så min anbefaling går på at du kan købe Nike Pegasus Turbo i sammen størrelse som du plejer at købe løbesko i (centimeter målet)
Du er også meget velkommen til at bruge vores størrelsesguide

 

Fordele og ulemper

 

Fordele

De 240 gram

Vægten på de kun 240 gram i str. 43 er unægtelig en kæmpe fordel for mig. Især taget i betragtning at Nike Pegasus Turbo samtidig er den jeg vil betegne som en ganske brugbar mængdetrænings løbesko.

Overdelen

En yderst blød og fleksibel overdel som sætter sig som en sok omkring foden. Især detajlen på forfoden med den lidt stivere overdel er for mig rigtig godt. I forhold til et par af de sidste løbesko fra Nike med sådan en blød overdel, så er denne stabilitet fantastisk for mig.

Hælen

Indsteppet i hælen er godt, og selve beskyttelsen til hælen når du har skoen på er rigtig godt. En super blød og meget behagelig fornemmelse

Fornemmelsen

Helheden i skoen. Helheden i at have skoen på. Fra første gang jeg trådte ned i Nike Pegasus Turbo synes jeg den har siddet rigtig godt på foden. Og når jeg holder det op mod at den også er mere end acceptabel at løbe i, så er helheden for mig en klar fordel.

Ulemper

Prisen

Den er for dyr. Den koster 1450,- og det er i mine øjne en dyr løbesko. Du kan naturligvis være heldig at finde den på tilbud, men udgangspunktet for prisen er meget højt. Så bered dig på at betale for Nike Pegasus Turbo

Holdbarheden

Uden egentlig selv at have oplevet denne ulempe, så er det klart, at når man fremstiller en løbesko med SÅ blød en overdel, så vil der altid være en risiko for holdbarheden. Det viser sig hver gang med denne type overdele/sko

2 lag mellemsål

Og meget apropos holdbarhed, så forholder det sig sådan at Nike Pegasus Turbo har en 2delt mellemsål. Bestående af 2 forskellige materialer. Og kigger du på hælen kan du ane at det er limet sammen. Og når det er tilfældet, så er der altid en risiko for at de 2 ting skilles fra hinanden. Ikke at det kunne gøres anderledes. Men synes stadigvæk det er en ulempe når man skal leve emd den risiko.


 

 

 

Analysedel 1: Hvem bør løbe i Nike Pegasus Turbo

Analysedel nummer 1 er den del af vores gennemgribende analyse som tager udgangspunkt i sko OG løberen. Hvem er det som kan løbe i Nike Pegasus Turbo, og hvilke fordele og ulemper kan det give dig som løber.

Hvilken løbestil

Nike Pegasus Turbo er i den grad en neutral løbesko. Og hvor man med flere andre typer løbesko der er “neutrale” i deres udtryk kan forsvare at en lidt mere stabil mellemsål sagtens kan holde en mindre pronation også. Så er mellemsålen på Nike Pegasus Turbo SÅ blød, at det ikke vil være forsvarligt at komme med den konklusion. Så jeg vil helt sikkert anbefale de neutrale løbere at kigge på denne sko. har du en meget kraftig over-pronation, så er Pegasus Turbo måske ikke lige din optimale løbesko.
Det skal nævnes, at de knap 80 kilometer jeg har løbet i skoen ikke har givet mig mærkbare problemer. Det har så ikke være ture over de 20km, og jeg er pr. definition ikke en KRAFTIGT pronerende løber. Jeg er nok det man vil betegne som middel-pronation.

Pasform

Pasformen er på min fod god. Der har man et tæt (og højt) hæl-fit som i bevæger sig frem i en overdel som på midtfoden sidder rigtig godt til omkring foden, uden at være snærende. Forfoden er en smule speciel, da den bliver holdt en anelse “stiv” og stabil af den fartstribe som er lagt på skoen. For mig er det en rigtig god løsning. og det er det fordi forfoden så sidder hvor den skal, og den ikke “klumber” Der er plads til dine tæer, men uden at du føler du svømmer rundt i skoen.

  • Størrelse: Almindelig
  • Hæl: Tæt pasform
  • Midtfod: Tæt pasform
  • Forfod: Loose pasform
  • Skosnude: Rummelig
  • Svangstruktur: lav
  • Skoform: Almindelig

Underlag og konditioner

Nike Pegasus Turbo hører til i samme kategori som eksempelvis Nike Zoom Fly, Nike Epic React, eller måske bare tendensen i øjeblikket. En løbesko skal være behagelig at løbe i. Og overdelen er en væsentlig faktor i den ligning. Derfor er overdelen som regel gjort blød, dejlig og meget eftergivende, i håb om en optimal komfort. Desværre svækker det også holdbarheden og sætter større krav til løberen. Du skal som løber være mere opmærksom på at holde dig der hvor skoen kan holde til at løbe.
Nike Pegasus Turbo er en løbesko til hårdt/hårdere underlag. Hovedsageligt asfalt, men skoen springer ikke i luften af du tager en tur i skoen eller på en grus-sti. Det er bare meget vigtigt at du er opmærksom på ikke at komme i nærheden af grene, torne og den slags ting der kan hænge fast i overdelen.

Prisniveau

Det her kan sagtens vise sig at være den store taber for Nike Pegasus Turbo. Kvalitet koster penge, og derfor er Nike Pegasus Turbo også vejledende sat til at koste 1.450,- Og det er i mine øjne lidt en hæmsko for den. Mange har pris som et springende punkt og en magisk grænse omkring de 1000,- Og der er langt fra 1.450,- og ned til 1.000,-
Du kan selvfølgelig være heldig at finde Nike Pegasus Turbo på tilbud eller udsalg. men alligevel er en prisreducering på 450-500,- meget. Så er du heldig at finde den her til omkring 800-1000,- – så tror jeg helt bestemt jeg personligt ville slå til.

Hvad vejer Nike Pegasus Turbo

Sølle 240 gram. Ej spøg til side. Jeg ved godt at 240 gram ikke er verdens letteste løbesko, men det er bestemt heller ikke verdens tungeste. Og hvis man ser på hvad skoen tilbyder. Blandt andet at den kan bruges til alle distancer mellem 5 og 42 kilometer. Så synes jeg godt jeg kan forsvare at skrive sølle 240 gram.

 

 

Pleje og vedligeholdelse af Pegasus Turbo

Du skal vedligeholde dine løbesko. Ikke så meget i forhold til holdbarheden, men måske mere i forhold til lugtgener og komfort/stivhed.
Du kan læse vores guide omkring vask og vedligeholdelse af løbesko her.

Drophøjde

10 mm drop i Nike Pegasus Turbo. Så vi har her med en almindelig løbesko at gøre. Det er selvfølgelig nok lidt “smart i en fart” at sige sådan. Men når en løbesko har et 10mm drop så er det en type løbesko som 8/10 danskere løber i. Det er den type løbesko hvor du lander på hælen og afvikler fremad. De såkaldte hæl-landere.

Drophøjder:
Forfodshøjde: 18mm
Hælhøjde: 28mm

 

 

Analysedel 2: Tekniske gennemgang af Nike Pegasus Turbo

Tekniske ting, fagudtryk og noget mere dybdegående gennemgang af de forskellige effekter i skoen. I analysedel 2 gennemgår vi de tekniske detaljer i Nike pegasus Turbo.

Ydersålen

Den er meget flad. Ydersålen er på ingen måde profileret. Det synes jeg giver både nogle fordele og nogle ulemper. Den klare fordel er at der ikke sætter sig jord, grus eller sten i sålen, for det kan der simpelthen ikke. Ulempen er selvfølgelig grebet i underlaget. Det er der ikke ultra meget af hvis du bevæger dig væk fra det hårde og faste underlag. Det er lidt samme stil vi ser på Nike Pegasus Turbo, som vi også så på Nike Epic React løbeskoen.
Ydersålen er fleksibel, og jeg synes bestemt den følger mine bevægelser som den skal, og den går i et med mellemsålen, helt som den skal.

 

 

 

 

Mellemsål

Nike Pegasus Turbo er den første af sin slags. Den første løbesko fra Nike som er sammensat af både React og ZoomX materialet i mellemsålen. De 2 typer er limet sammen. Og ikke nok med det, så er der faktisk ikke i Nike Pegasus Turbo lagt en stabiliserende carbon-plade i mellemsålen som man ellers ser meget på den type løbesko. Så det er ren nydelse og ren bounch du løber på.
React er den tungeste (hvis man kan tillade sig at kalde den det) af de 2 materialer. Men tung er som sagt et meget stort ord at bruge om et letvægtmateriale som React. Men så lad os påpege at det i hvert fald er tungere end ZoomX.
Uden at have løbet 1000 kilometer i skoen da denne test er skrevet, så følger jeg mig forholdsvis overbevist om at den mellemsål bliver svær at give tæv. Du kender det sikkert at en mellemsål når til et punkt hvor den bliver flad og træt, og du derved mister noget bounce og støddæmpning. Der tror jeg altså at denne her mellemsål på Pegasus Turbo, bestående af ZoomX og React materiale bliver en hård nyser at slå ihjel.

ZoomX findes lige nu kun i 3 løbesko fra Nike

Nike Pegasus Turbo kommer i fornemt selskab. Med tilgangen af ZoomX materialet til dens mellemsål kommer Pegasus nu med i en, i skrivende stund, meget eksklusiv klub. Det er nemlig 2 i 2 yderligere løbesko fra Nike at dette materiale er anvendt. Og det er ikke hvilke som helst løbesko. Det findes nemlig kun i Nike VaporFly Elite og Nike Vaporfly 4%.

Hæl

Hælen er fantastisk. Den er, som du nok også kan se på billede med både Nike Pegasus Turbo og Nike Zoom Fly, højere på Pegasus Turbo. Man kan ikke fortænke folk i at tænke at den nok bliver for høj og der vil opstå gener. men det vil jeg gerne skyde ned med det samme. Det er i hvert fald ikke noget jeg har oplevet. Tvært imod har jeg oplevet en hælkappe som passer rigtig godt på min hæl og akillesene, og som har en super høj komfort.

 

 

 

Støddæmpning

Endnu en af skoens fordele fristes man til at sige. Støddæmpningen i Nike Pegasus Turbo består af de 2 mellemsåls elementer, Nike React og Nike ZoomX. Og det er dem der giver dig den sublime støddæmpning som der er i skoen. Dog skal jeg også skynde mig at sige at skoen er det jeg vil betegne som MEGET blød. Så er du den type løber der helst vil have en smule stabilitet/hårdhed i mellemsålen, så er Pegasus Turbo ikke noget for dig.
Men er du der imod til den her meget bouncy og eftergivende mellemsål og støddæmpning som bringer SÅ meget energi tilbage til dig og det næste skridt du skal tage, så bliver den her Nike Pegasus Turbo nok meget hurtigt din yndlings sko.
Mellemsålen og støddæmpningen bliver er nok den største force som Nike Pegasus Turbo har. Både på grund af opbygningen med de 2 forskellige materialer, men også på grund ag holdbarheden og evne til at restituere sig selv. Det virker ikke som en mellemsål man sådan lige bryder ned/løber træt.

Forfod

Der er flere elementer i forfoden. Og vi har været inde på nogle af dem. men her i den mere tekniske gennemgang så er det på sin plads at kigge lidt på den fartstribe som Nike har lagt ud over skoen.
Der lægger et materiale ud over forfoden som er en anelse hårdere end det andet materiale i overdelen. Man kunne måske undres over hvorfor den skulle være der. Hvis det “bare” var for syns skyld, så havde man nok bare printet den ind i overdelen, og ikke brugt et hårdere materiale. Min konklusion er at den er lavet for at stabilisere forfoden. Det bløde materiale som overdele i løbesko bliver fremstillet i dag. De har mange fordele, men en af de få ulemper kan være at der opstår lag af stoffet i forden. Ligesom om stoffet sidder og klumber lidt. Det gør det ikke på Nike Pegasus Turbo, og det tilskriver jeg denne her fartstribe. Den holder ligesom det stof der normalt ville falde ned mod foden og folde, det holder den oppe fordi striben er hæftet ind over foden og er fremstillet i hårdere materiale som kan holde det blødere materiale oppe.

 

 

 

Overdel

Ganske generelt om overdelen på Nike Pegasus Turbo kan man sige at det er lethed og åndbarhed der træder mest frem i lyset. Eller der kan selvfølgelig sagtens være “onde” tunger der siger at noget af åndbarheden forsvinder lidt med fartstriben ind over skoen, da den er fremstillet i hårdere/tykkere materiale. Det mener jeg ikke har noget at sige. Den smule som den stribe fylder, det mærker man ikke på den generelle åndbarhed.
Overdelen indeholder også snøresystemet og derved også Flywire systemet. Det her “wire-system” som fungere således at det hæfter nede ved mellemsålen og går op på hver sin side af din fod. Herefter hæfter det i dine snørebånd. Det giver dig en unik mulighed for at snøre skoen godt, og få den til at lukke/stabilisere præcis som du ønsker det.

Sammenligning af Nike Zoom Fly & Nike Pegasus Turbo (kort version)

Nedenfor kan du finde en kortere version af en sammenligning mellem Nike Zoom Fly og Nike Pegasus Turbo. Jeg har fundet nogle enkelte ting frem som jeg synes minder rigtig meget om hinanden, og kommet med en vurdering hvilken en af skoene der vinder.
For som udgangspunkt synes jeg de 2 løbesko minder en hel del om hinanden.

Drophøjde

Både Nike Zoom Fly og Nike Pegasus Turbo har et drop på 10mm. Så fornemmelsen er den samme når du løber. Zoom Fly har som udgangspunkt en hæl der starter højere, nemlig i 33mm.

Vægt

Nike Pegasus Turbo viser sig i forhold til vores beregninger at være den letteste af de 2 sko. Det er ikke meget, og måske ikke engang mærkbart. Men ca. 8 gram lettere er den (str. 43)

Overdel (front)

Prøv at kigge på billedet. Det er her jeg synes at der er en markant fordel til Nike Turbo Pegasus. Man kan mene hvad man vil om den “fartstribe” men her synes jeg måske man se noget af dens effekt. Fronten på de 2 sko, der virker Pegasus Turbo hos mig meget mere stabil og meget bedre konstrueret.

 

 

Design

Jeg har taget dette med for at fremhæve at de 2 sko minder utrolig meget om hinanden i udseendet. Den bløde og fleksible overdel bygget op på en blød mellemsål.

Hælen

Alligevel vil jeg gerne fremhæve hælen en smule. Kig på billedet og se hvilken forskel der er. Det er individuelt hvad man synes der sidder bedst, men jeg er stor fan af at hælen på Nike Pegasus Turbo er højere, og derved slutter sig bedre omkring min hæl og akillessene.

 

 

Mellemsålen

Hvis man skal holde dem direkte op mod hinanden, så er der jo den primære forskel at Nike Pegasus Turbo har et lag af ZoomX skummet, det har Nike Zoom Fly ikke. Ikke dermed sagt at der sidder en dårlig mellemsål på Zoom Fly, for det er ikke tilfældet. Den er bare bygget op af “ren” REACT materiale.

Generelt udtryk

Hvis jeg skal sætte procenter på, og det gør jeg nu. Så er det måske 80-85% at de 2 sko ligner hinanden. Der er nogle ting der taler for og imod på begge løbesko. Men som udgangspunkt er de meget ens.

Sammenligninger til Nike Pegasus Turbo

Det er nok næsten en ligegyldig gennemgang. Hvis du har læst hele anmeldelsen så kommer det nok ikke som et chok for dig at det er Nike Zoom Fly og Nike Epic React som jeg hiver frem som sammenligninger.
Dog vil jeg også gerne spille Nike Odyssey React løbeskoen ind i ligningen også. Den minder nemlig rigtig meget om Nike Pegasus Turbo på det punkt med at skoen dækker fra et lavt kilometerantal til et højt kilometerantal.

Opsummering

Jo, jeg er fan. Det er jeg generelt overfor de løbesko der kommer fra Nike i øjeblikket. Den her lidt specielle stil er fed. og den tankegang omkring mellemsålen, returenergi og ufatteligt blødt bounch. det er super herligt. Det vil du også opdage hvis du læser mine anmeldelser af de sidste 3-4-5 Nike løbesko vi har testet. Det er ikke mange negative kommentarer der er i de anmeldelser. Der er småfejl og plads til forbedringer i alle løbesko, men som udgangspunkt så er skoene bare i orden.
Det eneste jeg ser som værende en hæmsko for Nike Pegasus Turbo. Det er dens pris. Jeg kan være bange for at mange vil tænke “Ej det er for dyrt, jeg “nøjes” med den almindelige Nike Pegasus!” Og det er en ærgerlig tendens hvis dette skulle ske. For du får en ufattelig lækker løbesko i Nike Pegasus Turbo.

Prissammenligning på Nike Pegasus Turbo

Hvilken af vores partnere (webshops) har lige nu den bedste pris på Nike Zoom Pegasus Turbo. Vi holder øje med det bedste tilbuds online på dine Turbo Pegasus fra Nike

 

ForhandlerLeveringstidLandPris inkl. leveringTil butik
1-2 dage 1.005 DKK Til butik
3-5 dage 1.049 DKK Til butik
2-3 dage 1.132 DKK Til butik
4-7 dage 1.171 DKK Til butik
2-5 dage 1.199 DKK Til butik
3-5 dage 1.220 DKK Til butik
3-5 dage 1.366 DKK Til butik
3-5 dage 1.385 DKK Til butik
1-7 dage 1.445 DKK Til butik
1-2 dage 1.450 DKK Til butik
5-7 dage 1.495 DKK Til butik
2-3 dage 1.500 DKK Til butik