Inov8 Terraclaw 250 – Trail løbesko i verdensklasse
TerraClaw 250 er som du nok ved en udpræget trail løbesko. Inov8 er et specifikt trail løbemærke som udvikler sig mere og mere. Denne anmeldelse af Inov8 TerraClaw 250 indeholder:
- Min anmeldelse af Terraclaw 250
- Fordele og ulemper
- Ting du ikke vidste om Terraclaw 250
- Find den bedste pris på Terraclaw fra Inov8 i dag
OBS: Køb denne uge gennem iloebesko og spar 601 kroner. Normalpris: 1.400 kroner – gode tilbud lige nu.
iloebesko er omtalt i:
Prissammenligning på Terraclaw 250
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
1-2 dage |
|
799 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
1.153 DKK | Til butik |
|
1-7 dage |
|
1.195 DKK | Til butik |
Indholdsfortegnelse (klik på teksterne)
- Hvad kan du forvente af Inov8 Terraclaw 250?
- Min første test af Inov8 Terraclaw 250
- Kølige facts om skoen
- Helhedsindtrykket af Terraclaw 250
- Hvad andre har sagt om TerraClaw 250 løbeskoen
- Valg af størrelse i Terraclaw fra Inov8
- Fordele og ulemper
- Du skal købe Inov8 TerraClaw hvis….
- Analysedel 1: Hvem henvender Inov8 Terraclaw 250 sig til?
- Analysedel 2: Opbygning
- Herre og Dame Inov8 Terraclaw 250
- Find Terraclaw 250 fra Inov8 på tilbud og udsalg
- Andre Inov8 Terraclaw modeller
- Alternativer til Inov8 Terraclaw 250
- Opsummering
- Bedste pris på Inov8 Terraclaw 250
Hvad kan du forvente af Inov8 Terraclaw 250?
Inov8 TerraClaw 250 – ud over det er et fantastisk navn til en løbesko, så er jeg mega begejstret for denne trail løbesko. Det er en sko der passer mig rigtig godt, og som kan så meget.
Der er nogle springende punkter i skoen som jeg synes at den skiller sig en smule ud fra mængden:
– Beskyttelse
– Fleksibilitet
– Greb
Skoen er bygget op med en rigtig fornuftig overdel, der gør alt det som den skal, den sidder fint på foden, og den giver dine fødder lov til at arbejde og ånde. Men spørger du mig, så er det ikke på overdelen at denne løbesko skiller sig ud – det er underdelen.
Der er en ekstra ordinær beskyttelse i ydersålen, så du ikke risikere at få unødvendige stød m.m. op igennem skoen. Det er altså en feature som jeg er rigtig vild med.
Inov8 Terraclaw 250 er en rigtig fleksibel løbesko – i hvert fald på mine fødder. jeg synes at mine fødder får lov at arbejde frit som de skal – dog uden at jeg føler at jeg skøjter rundt i skoen, og ingen stabilitet har. Så masser af fleksibilitet kombineret med en god mængde stabilitet – det får et klart plus fra min side.
GREBET – det er skrevet med stort, og det er fordi jeg synes at grebet i Inov8 Terraclaw er fantastisk. Jeg oplever at stort set lige meget hvad jeg løber i af underlag (trail), så formår skoen at leve op til mine forventninger. Og det giver dig altså bare en anden ro når du er ude i udfordrende terræn, at du ved at du kan stole på dine løbesko med hensyn til greb i underlaget.
Jeg vil dog ikke undlade at nævne at jeg synes det virker en lille smule mærkeligt at man i denne Terraclaw model vælger at have et drop på 8mm (Ligesom på Inov8 Race Ultra 290) når nu jeg synes at Inov8 har vundet så meget af deres succes ved at skabe rigtig fede trail løbesko med lavere drop. Men mere om det senere i anmeldelsen.
Min første test af Inov8 Terraclaw 250
Har løbet rigtig mange kilometer (alt er relativt – men nu bevæger jeg mest på asfalt og ikke lige så meget trail) i Inov8 Roclite 295. Og må sige at træde ned i Inov8 Terraclaw 250 er stort set samme fornøjelse som jeg havde med 295’ren. Inov8 forstår virkelig at skabe nogle sko som fødderne har det godt i – eller i hvert fald mine fødder befinder sig godt i. For det er altid meget individuelt med pasform på løbesko.
Jeg har sikkert sagt det før men siger det gerne igen – jeg synes virkelig at skoene fra Inov8 har især en perfekt over overdel. Det er følelse at teknisk opsætning, kombineret med rigtig meget frihed, og gode arbejdsvilkår til mine fødder.
TerraClaw 250 fra Inov8 bestod første tur. Som alle andre sko, så skal de selvfølgelig lige løbes til, men det var præcis samme fornemmelse som jeg har haft med andre modeller. En god pasform, og en fornuftig stabilitet.
Jeg var afsted i blødt og udfordrende terræn, og det synes jeg (personlig mening) at skoen løste på en ganske fremragende måde – ikke engang følte jeg at jeg skulle passe på i retningsskift m.m. Og det sætter jeg pris på. Det siges dog at skoen rent faktisk er udviklet til at overtage fra TrailRoc serien fra Inov8, og det er egentlig en serie der er udviklet til det hårde og stenede underlag (eksempelvis bjerge) Men jeg følte mig på ingen måde tilsidesat af skoen og dens evne til at gribe fat i det våde underlag. Så det er vel bare et klart plus til skoen, at den dækker begge genre.
Kølige facts om skoen
Generelt
- Løbestil: Neutral
- Pasform: Normal (Bred forfod)
- Størrelse: Lidt stor
- Underlag: Trail (Skov, sten, mudder)
- Træningsformål: Mængdetræning/trail
- Vejledende pris: 1300 DKK
Herre
- Vægt: 250 gram str. 43
- Drop: 8 mm
- Forfodshøjde: 16 mm
- Hælhøjde: 24 mm
Dame
- Vægt: 250 gram str. 39
- Drop: 8 mm
- Forfodshøjde: 16 mm
- Hælhøjde: 24 mm
Helhedsindtrykket af Terraclaw 250
Det indtryk er GODT – også selvom denne løbesko har lidt mangler (eller mangler er det ikke, men lidt anderledes opsætninger)
Men skoen som helhed er god – jeg har løbet adskillige ture i skoen nu, og den skuffer mig ikke. Jeg kan lide vægten på skoen, og jeg kan lide pasformen. Så er der nok nogle der vil spørge ind til blødheden i skoen. Den har en fornuftig mellemsål – men skal være ærlig at sige at jeg ikke har lagt så meget mærke til det, og det gør jeg sjældent med trail løbesko, da jeg hovedsageligt (8 ud af 10 gange) bevæger mig på våde trils. Og der synes jeg ikke at støddæmpningen er det man bør vurdere en trail løbesko på, for der får man masser af hjælp fra underlaget.
Når jeg kigger på løbeskoen, så er den fremstillet i et stof/materiale som jeg efter mine ture i den vurdere til at være yderst holdbart. Selvfølgelig kan man se at den er brugt – det skal man også kunne, men materialet i skoen virker virkelig robust, og til at kunne tåle nogle tæv. Og det er måske der at jeg synes at det træder mest frem, at den nok i bund og grund er udviklet til de “hårde trails”
Men en løbesko fra Inov8 som jeg bestemt ikke ville tøve med at anbefale til andre.
Hvad andre har sagt om TerraClaw 250 løbeskoen
Stig Hansen, Inov8 er mit foretrukne mærke, men men men
Sara Hjulby, Løber en lille smule i skoven
Andre løbere rundt omkring i verden har også givet der mening omkring Inov Terraclaw 250 til kende. Du kan se og læse flere internationale anmeldelser af Terraclaw 250 hos RunRepeat
Valg af størrelse i Terraclaw fra Inov8
Inov8 er kendt for at være store i størrelsen. Jeg er fgået et halvt nummer ned i forhold til min normale størrelse (43) så jeg i Inov8 Terraclaw 250 bruger str. 42½. Det er vigtigt at være opmærksom på dette lille faktum, for kombineret med at deres forfod er en anelse bred, så kan skoen komme til at føles som en sejlbåd hvis du både har et halvt nummer for stort, og så den gode brede forfod. Så lov mig at være opmærksom på det. Du kan også finde lidt hjælp her via Inov8 størrelsesguide
Herre størrelser: 40,5 – 47
Dame størrelser: 35,5 – 42
Fordele og ulemper
Fordele
Fantastisk overdel
Kombinationen
Designet
Ulemper
Droppet
Prisen
Den bredere forfod
Du skal købe Inov8 TerraClaw hvis….
- du søger en løbesko til både våde og hårde trails
- du er tilhænger af gennemgribende kvalitet
- du gerne vil være sikker på fuld opbakning fra din løbesko til de udfordrende terræner
Analysedel 1: Hvem henvender Inov8 Terraclaw 250 sig til?
Løbestil
Til den neutrale løbestil. Men synes egentlig ikke det er SÅ vigtigt med løbestil når vi snakker løbesko til trail.
Jeg oplever at selvom når jeg løber på landevej har det bedst med en god støtte til min pronation, så mærker jeg intet der mangler i denne trail løbesko når jeg suser der ud af. (Husk det er primært “våde” trails jeg løber i)
Pasform
En god pasform (ved det er individuelt) Men Inov8 har gjort rigtig meget for at tilpasse løbeskoen så den får en rigtig god pasform. Overdelen følger dine bevægelse, og du får støtte de steder du skal have støtte. X-lock teknologien er det kryds der går ind over skoen (på forfoden) og det er med til at holde din fod på plads og sikre den gode pasform i stort set alle udfordringer du måtte give dine fødder.
Husk den lidt brede forfod – det er en god ide med plads til tæerne, men det skal ikke blive for meget.
Underlag
Kan bruges til både våde og tørre trails. Sålen på denne løbesko er sammensat af både blød og hård gummi, som giver dig en fordel i f.eks. at løbe ned af bakke, og så en rigtig godt slidstyrke. Sålen holder til noget, selvom underlaget kan være barsk
Prisniveau
Den vejledende pris på denne løbesko er 1300,- Det er for højt hvis du spørger mig. Men konkurrencen er også stor i både webshops og fysike butikker på Inov8 løbesko, så der er muligheder for at finde den i nærheden af en 1000,-
Vægt
Herre vægt: 250 gram i størrelse 42
Dame vægt: 250 gram i størrelse 39
Type sko
En løbesko du kan bruge til 90% af dine trails, derfor synes jeg det er passende at komme den i en kategori der hedder “mængdetræning trail løbesko. For du kan udfordre mange terræner, og ikke kun de nemme eller ekstreme. Derfor vil man kunne bruge den her løbesko rigtig meget, og den kan holde til det.
Holdbarhed
Inov8 Terraclaw 250 er i henhold til at det er en trail løbesko der kan blive udsat for rigtig mange tæsk, egentlig en rigtig holdbar sko. Det er altid svært for en producent at kombinerer mesh på overdelen med høj åndbarhed. For den åndbare mesh gør at dine fødder kan ånde, så hvis du vil have mere holdbarhed, så må man gå på kompromis med åndbarheden. Så det er en balancegang. Jeg synes Inov8 har ramt rigtig godt.
Drop
8mm i stedet for de “obligatoriske” 6mm. Jeg synes personligt det er en lille smule synd – men lur mig om ikke Inov8 har en klar plan med at få det integreret i deres sortiment. De plejer i den grad at vide hvad de laver. Men om ikke andet så er et 8mm drop nok tegn på en smule mere stødabsorbering i mellemsålen.
Analysedel 2: Opbygning
Ydersål
Har nævnt det før. En rigtig fornuftig og yderst slidstærk ydersål der er bygget op af både bløde og hårde komponenter. Giver dig en ekstra hjælp til at løbe ned af bakke.
Mellemsål
Mellemsålen er med til at skabe beskyttelsen fra det hårde terræn og op i din fodsål. Derud over er det stødabsorberende EVA skum der skaber en rigtig fornuftig blødhed og absorbering til kroppen. Dynamic Dascia Band er en teknologi der også er integreret i Terraclaw 250, og det er en feature der giver dig en mellemsål der har lidt responsivitet. Det giver dig noget energi tilbage, så dine skridt kan blive hurtigere.
Hæl
God støtte i hælpartiet – man fristes til at sige som sædvanlig. Men man skal ikke niclicerer det, for det at din hæl holdt godt på plads, og du får de bedste forudsætninger for en god afvikling, det er bare så super afgørende.
Midt
Terraclaw 250 har et godt flex, så midten er god. Gode blødhed og masser af flex og frihed.
Forfod
Den gode frihed til tæerne i forfoden, kombineret med X-lock giver dig det der skal til. Dine fødder (forfoden) får lov at arbejde frit, men bliver holdt i gode rammer (X-lock)
Overdel
Smudsafvisende, åndbar, fleksibel, og med ekstra beskyttelsen til foden på de rigtige steder – hvor meget mere kan man forlange.
Herre og Dame Inov8 Terraclaw 250
Der findes naturligvis både en herre og en dame model i Terraclaw 250, men der er ikke de store tekniske forskelle. Det er mere på udseende, og så selvfølgelig på vægten at der er en forskel. Det siger sig selv. Alle de tekniske features i løbeskoen er de samme.
Find Terraclaw 250 fra Inov8 på tilbud og udsalg
Min personlige mening er at det er lidt synd – at sådan en fantastisk løbesko – eller sådan et fantastisk brand skal kæmpe på pris segmentet. For jeg ved at der er langt mange kræfter og tanker bagved de features som denne sko indeholder, og det forsvarer selvfølgelig også prisen. Men der er stor konkurrence både offline, men sådandelig også online på Terraclaw 250, eller Inov8 løbesko generelt. For forbrugeren er det okay, da de kan finde skoen på tilbud, men teknisk set er det lidt synd.
Men du finder masser af steder hvor de sælger denne trail sko til løb, så du finder sikkert sikkert også et rigtig godt tilbud. Vores pristabeller er ikke fyldstgørende for markedet, og vi har på ingen måde alle med, men du kunne jo starte med at kigge i den.
Andre Inov8 Terraclaw modeller
Terraclaw 220
En lillebror eller en lillesøster om du vil til Terraclaw 250. Men ikke at det er skidt. For der er faktisk nogle springende punkter mellem de 2 som man bør lægge mærke til. Bl.a. at Terraclaw 220 har et halveret drop på 4mm, og vægten er særdeles reduceret. Så det er en lidt andet løbesko når vi snakker om 220 i stedet for 250
Alternativer til Inov8 Terraclaw 250
Det er oplagt at nævne andre modeller fra trail mærke nummer 1 i øjeblikket Inov8. De har lavet en model der hedder Roclite 295, det kunne være et fremragende alternativ til dig der gerne vil have en trail løbesko der også magter de fleste udfordringer.
Og skal vi bevæge os over i et andet løbebrand, så kommer vi nok ikke uden om Salomon. Deres S-lab serie har bl.a. en Sense S-lab sko som kunne være en mulighed, der arbejder du også meget tæt ppå underlaget, og får et rigtig godt greb. Salomon Speedcross (GTX, Pro eller den almindelige) er også en trail løbesko. Kunne godt være et alternativ, men vil dog understrege at det er en lidt anden kaliber. Du kommer lidt “højere” op, og jeg synes ikke grebet i denne løbesko er lige så godt.
Hvis du ønsker at se alternativer til Inov8 Terraclaw 250, så har vi nedenfor hjulpet dig lidt på vej. Her får du også 3 rigtig gode alternativer, som jeg også synes du kigge på.
Speedcross Pro
Roclite 295
S-lab Sense
Opsummering
Alsidighed er jeg fan af. Og selv om det måske ikke var meningen fra start, så synes jeg denne Terraclaw 250 er voldsom alsidig. Den kan dække langt de flestes behov for en trail løbesko – og ikke bare dække, men give dem en super god trail sko til løb. Så en løbesko der klart får min anbefaling med på vejen.
Bedste pris på Inov8 Terraclaw 250
Her finder du nettets skarpeste priser, og de bedste tilbud på Inov8 Terraclaw 250
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
1-2 dage |
|
799 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
1.153 DKK | Til butik |
|
1-7 dage |
|
1.195 DKK | Til butik |