Test af de 3 bedste ruteopmålere til løberuter

løberuteHvis ikke jeg løber med GPS ur (fordi det nogle gange er rart uden), så måler jeg gerne min rute op efterfølgende. Det er altid sjovt at se hvor langt man har løbet. Der findes mange forskellige ruteopmålere. I denne artikel gennemgår jeg nogle af de mange – og giver min vurdering.

Den ideelle rutemåler

Hvad skal den ideelle rutemåler kunne klare?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv. For mig er det vigtigste:

  • Præcis angivelse af KM-tal
  • Opmåling af rute i terræn og skov
  • Mulighed for at vælge forskellige korttyper
  • Hurtig loadtid
  • Lir: selv trække rute fra punkt A til B som følger en vej (viser eksempel senere)

Hvis du synes ruteopmålere er interessant, bør du slå et smut forbi vores store guide sektion, som indeholder en række sprøde løbeværktøjer.

rutemåler løb

iForms ruteplanlægger

iForm har i mange år været kendte for deres ruteplanner. Den er til hr. og fru Danmark. Alligevel har den nogle fede detaljer. Designet er lækkert og intuitivt. Lige til at gå til.

  1. Ærgerligt der er reklamer. Hvis du scroller længere ned på siden kommer der tonsvis af reklamer. Øv.
  2. Du har standard information om din rute. Smart funktion at du kan indtaste dit postnummer, men det har alle disse ruteplanlæggere efterhånden. At du kan vælge korttyper er bestemt også et must – det klarer iForms værktøj fint.
  3. Du har mulighed for at få lidt hr. og fru Danmark information. Det inkluderer standardinformation om din forbrænding. Ikke noget værd efter min mening.
  4. Lir! Det elsker jeg. Indtast din tid og få standard tal om din træning. Se også en højdeprofil. Jeg har testet den og sammenlignet med GPS opmåling. Den er meget præcis!

iform ruteplanlægger

Jeg synes faktisk (for en gangs skyld) at iForm har lavet noget fornuftigt. Grafikken er flot – det er nemt og intuitivt. Og der er god information.

Link: http://iform.dk/ruteplanner

Motion-online ruteopmåler

Motion-online.dk har eksisteret i rigtig mange år. De har naturligvis også et tool. Lad os se på dets funktioner. Lad mig sige det ligeud. det er ikke lige så godt som iForms.

  1. Reklamer. Lige som iForm. Desværre 🙁
  2. Få samme information som iForms rutemåler. Dog designet ikke nær så sprødt som det er på iform.
  3. Kortmuligheder – et must.

motion online ruteopmåler

Alt i alt et fint standard værktøj til opmåling af løberute. Du kan tegne din rute og se resultater.

Link: http://www.motion-online.dk/rutemaaler.htm

Ride with GPS beregner, tegner og GPS

Min favorit! Hammer stærkt værktøj til løbere og cyklister. Drop dit Garmin GPS løbeur og mål ruten efterfølgende. Så sparer du 3000 kroner og kan være mere afslappet når du er ude at træne.

Dette værktøj kan det hele. Lad mig gennemgå det med det efter billedet:

  1. Maptyper. Standard. Ligesom de to andre danske løbe beregnere
  2. Optimering. Det er så smart. Jeg vil særligt fremhæve “follow rute”. Se den rute jeg har lavet. Med bare 3-4 punkter får jeg en rute, der følger veje. Det er hammer smart. Jeg kan tilføje kommentarer, dele og meget mere.
  3. Bliv overrasket med en højdemåler. Få tilmed stigningsprocenter. Super relevant for cykelryttere, men bestemt også løbere.
  4. Rutevejledning. Se hvordan du skal komme frem til destinationen.

GPS ride avanceret rutemåler til løb og cykling

Dette værktøj er min klare favorit. En rutemåler der kan det hele. Tegn din rute nemt og intuitivt. Beregn efterfølgende nøgletal om turen. Det er smart.

Det eneste minus er at man skal oprette en bruger for at bruge rutemåleren. Men det er alle pengene værd!

Link: http://ridewithgps.com

En afrundende kommentar

Drop løbeuret og nyd naturen i stedet for. Efter løbeturen kan du opmåle din rute hvis du har lyst. Med et af disse værktøjer kan du få så meget data du aldrig turde drømme om.

Har du selv erfaringer med brug af ruteopmålere til løbetræning?

About the Author:

Mit navn er Ronni og jeg er en passioneret løber. Jeg elsker at nørde og anmelde løbesko. Det er mig der skriver de fleste artikler og anmeldelser på iloebesko. Følg mig på Google+, find iloebesko på Facebook, eller læs mere om mig her på iloebesko.

Skriv en kommentar