Garmin Forerunner 645 music | test og review
Vi har igennem mere end et halvt år nu haft Garmin Forerunner 645 music under luppen. Se hvad vi fandt godt og skidt ved uret. Vi giver dig alle de fordele og ulemper du skal være opmærksom på.
Test af Garmin Forerunner 645 Music
Nedenstående er min personlige og uforbeholdne mening om Garmin Forerunner 645 Music. Der har ingen product-placements været til stede eller noget. Uret er købt for mine egne surt optjente dollaser. Men vil også gerne med det samme understrege at inde i mig sidder der en lille skjult Garmin fan og kipper med flaget. Jeg er jævnt tilfreds med deres produkter, med deres måde at styre kundeservice, reklamationer m.m. på.
Testen er foretaget med Garmin Forerunner 645 Music – altså den udvidede model hvor der er mulighed for lagring af musik på uret. Som tidligere nævnt så er testen foregået over mere end et halvt år. Og jeg har i perioden brugt uret primært. Det vil sige det er kun det ur jeg har brugt til sport og hverdag. Så datagrundlaget er i orden.
OBS: Find skoen gennem iloebesko og spar 1.600 kroner. Normalpris: 3.799 kroner, så der er gode tilbud lige nu. Find den hos en af vores samarbejdspartnere.
Se vores video review af Garmin forerunner 645
Prissammenligning Garmin Forerunner 645 music
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
1-2 dage |
|
2.199 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
2.468 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
2.589 DKK | Til butik |
|
4-7 dage |
|
2.703 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
2.888 DKK | Til butik |
|
1-3 dage |
|
2.905 DKK | Til butik |
|
1-3 dage |
|
2.950 DKK | Til butik |
10 gode grunde til at vælge Forerunner 645 fra Garmin
Her har jeg forsøgt på bedste vis at give dig mit bud på hvilke 10 funktioner der bør være dit intitament for at vælge at købe Garmin Forerunner 645 (Music)
Musik i uret:
Fantastisk følelse ikke at skulle være afhængig af at løbe med telefon for at kunne høre musik.
Dobbeltfunktion:
Garmin Forerunner 645 Music kan bruges både til hverdag og sport.
Håndledspuls:
Hvis du ligesom undertegnet føler dig klaustrofobisk med et pulsbælte på. Så er håndledspulsen rigtig fin
Søvnovervågning:
Søvn er undervurderet når du vil forbedre eller toppræstere. En lille, men meget brugbar feature.
Restitutionsanbefaling:
Uret kender din dag, dine rutiner, dit stress niveau og ikke mindst dine træninger. Ud fra dette kommer det med optimal restitutionstid. Og det er vigtigt at restituere korrekt. Det er der du bliver bedre og stærkere.
Garmin Connect:
Det har alle Garmin ure, det ved jeg godt. Men derfor er det stadig en funktion der gør at du bør vælge Garmin frem for eksempelvis Polar eller Suunto.
Aktivitetsindikator:
Der er en der holder øje med dit daglige aktivitetsniveau. En motivator uden lige.
Træningseffekt (Aerob el. Anaerob):
At uret holder øje med din træningseffekt er bare en fed ting. Om du så vil nørde hvad begreberne står for, og hvordan du opnår den bedste træning. Det er helt op til dig.
Batteri levetid:
Jeg synes Garmin Forerunner har en forholdsvis og acceptabel lang batteri levetid. Om ikke andet så lader det vanvittigt hurtigt op.
Mine 5 favorit funktioner i Forerunner 645
Uret har et hav af funktioner. Også mange mange flere end det vil give mening at skrive om her. Men hvis du alligevel ikke kan styre dig, så er der her den fulde liste med funktioner i Forerunner 645 Music
Dette afsnit handler om hvilke funktioner jeg personligt syntes er fedest, og vel nok også de funktioner i Garmin Forerunner 645 som jeg bruger mest. Jeg tror du vil blive overrasket hvor banale funktioner en “løbe nørd” som jeg sætter pris på i et sådan ur. Men lad os se.
Det er svært at liste op. For der er noget man som udgangspunkt regner med en sådan ur kan. Det er grundlæggende for sådan et ur at det kan måle hastighed, distance og alt det her. Så det er funktioner ud over det.
2 tryk så er du igang:
Elsker at jeg bare kan trykke 2 gange på den samme knap, så er jeg klar og igang med at måle min aktivitet. Det er selvfølgelig den aktivitet du har indstillet som favorit denne funktion gælder på.
Dobbeltfunktion:
Det var egentlig derfor jeg skiftede mit Garmin Forerunner 735xt ud. Jeg ville gerne lidt væk fra det her sports-look og over i et mere stilfuldt design. Det løser Forerunner 645 perfekt.
Søvnovervågning:
Mange siger det er salgsgas og alt muligt andet. Men jeg bruger virkelig min søvnovervågning rigtig meget. Især op til konkurrencer eller i perioder hvor jeg skal forbedre mig. Søvn er undervurderet i forhold til at toppræstere. Jeg går ikke så meget op i det med let og tung søvn, men bruger primært længden på min søvn.
Egne træningsprogrammer (Garmin Connect):
En del af Garmin Connect. Personlige træningsprogrammer der kan kodes til agere næsten som du vil have det. Bruger denne funktion rigtig meget. Især til opsætning af mine intervaltræningsprogrammer.
Musik i uret:
Selvom det måske ikke er den bedste ide at løbe uden sin telefon (sikkerheds perspektiv) så elsker jeg stadigvæk tanken om at jeg kan løbe uden at skulle være afhængig af at tage en telefon med til musikken. Let at sætte op til eksempelvis Spotify. Eneste minus er det kræver betalt abonnement til Spotify.
Notifikationer (Bonus 1):
Personlig indstilling af notifikationer fra de enkelte apps. At jeg selv bestemmer hvilke meddelelser jeg modtager. Det er den ene ting. Den anden ting er at det bare er en rar feature. Når man har et job eksempelvis hvor man ikke hele tiden kan og må være i nærheden af sin egen telefon, så er der mulighed for at følge en smule med alligevel, og eventuelt være obs på pludselig opståede krise situationer.
Hurtig opladning (Bonus 2):
Jeg blev bare vanvittig overrasket over hvor hurtigt uret lader op. Det har en okay og acceptabel batterilevetid. Men bruger man GPS sluger den altså strøm. Men det gør ikke så meget når uret er klar igen efter kort tid.
Undskyld jeg ikke kunne holde mig på 5. Beklager!
Fordele og ulemper ved uret
Nedenstående har jeg listet nogle korte fordele og ulemper ved uret.
Fordele
Udseende
Letheden
Navigationen
Ulemper
Prisen på uret
Remmen
Batteri levetid
Jeg bruger mit Forerunner 645 til mange aktiviteter
Selvom min foretrukne aktivitet er løb, og jeg er utrolig glad for at kan være i gang på 2 klik. Så bruger jeg mit Garmin Forerunner 645 til både skisport, cirkeltræning, gåture og crossfittræning.
Især deres skisport aktivitet synes jeg er blevet væsentlig opgraderet og bedre siden sidste gang jeg forsøgte at bruge den på et Garmin pulsur. Både min cirkeltræning og min crossfittræning foregår ud fra selvbyggede træningsprogrammer, som alle er bygget i Garmin Connect og derefter overført til uret.
Garmin Forerunner 645 har en lillebror
Hvis man udelukkende tager udgangspunkt i det faktum at du kan musik med direkte på uret. Så har Forerunner 645 en lillebror eller søster om du vil. Den hedder Garmin Forerunner 245 Music.
De ting du ikke får i Forerunner 245 vs. 645 er bl.a. metal urskiven, stresstest modulet og Strava Live segments. Hvis du kan leve med det sporty look, så er de andre “mangler” som udgangspunkt noget jeg sagtens kunne leve uden. For jeg ville aldrig få det brugt.
Jeg er vild med Garmin Connect
Det er ikke unikt for uret, men derfor er det stadigvæk med til at styrke helheden. Garmin’s platform for aktiviteter, apps, indstillinger m.m. Den synes jeg er perfekt. Nem at finde rundt i, og nemt at finde ud af. Du kan med meget få klik egentlig, lave din egen træning og overføre til uret.
Garmin Connetc app’en er altid up to date, og den bruger jeg en del i forhold til at tjekke søvnrytme, præstationer og den slags.
Forerunner 645 ligger i midten
Når man kigger efter på Garmin’s egen hjemmeside, og deres overblik over Forerunner løbeure. Så er Forerunner 645 placeret lige i midten af det hele. Men det er bestemt ikke fordi det er et “midter-ur” eller værre endnu et middelmådigt ur. Det er i hvert fald ikke den følelse jeg står med, efter at have brugt uret i snart et halvt år.
Uret har endnu ikke skuffet mig i en sådan grad, at jeg tilnærmelsesvis har været i retning af at fortryde mit køb. Nok nærmere tvært imod.
Garmin har i skrivende stund 5 grundmodeller når vi snakker om Forerunner løbeur. Der findes:
Garmin Forerunner 45
Garmin Forerunner 245
Garmin Forerunner 645
Garmin Forerunner 735xt
Garmin Forerunner 945
Ud af ovenstående grundmodeller i ure, der springer så nogle afarter. Bl.a. det ur som vi har brugt i denne test Garmin Forerunner 645 MUSIC. Det vil sige at der findes både et Forerunner 645 med og uden musik.
Garmin Forerunner 45 findes i en almindelige og i en S-model. S-modellen er en anelse mindre. Og på linje med Forerunner 645, så findes Garmin Forerunner 245 ligeledes i en MUSIC udgave.
Så i stedet for 5 grundmodeller, så findes der faktisk 8 forskellige Garmin Forerunner løbeure lige nu.
Optisk pulsmåling i Garmin Forerunner 645
Har Forerunner 645 fra Garmin for mange funktioner
En af mine kæpheste når det kommer til den slags udstyr her, det er at man skal lære at begrænse sig. Men man må bare give Garmin, at de er så vanvittig dygtige til at komme rigtig mange funktioner ind i deres ure. Så det virker ikke engang som en begrænsning.
Men det jeg vil sige med den sætning. Det er at der er absolut ingen grund til at vælge et ur med flere funktioner end du har brug for, eller får brugt. For erfaringen siger mig at du løber sur i dem. Og de overflødige funktioner kan virke mere de-motiverende end motiverende.
Personligt trådte jeg selv ned i den fælden. Eller hvis jeg skal forsvare mig selv en smule, så gjorde jeg ikke alligevel. Men Garmin Forerunner 645 har laaaangt flere funktioner end jeg får brugt. Men et af mine krav til det nye ur jeg skulle have, det var at det skulle være et sportsur og et hverdagsur. Jeg ville gerne lidt væk fra det her “sports-look” Og set i det lys, så havde jeg 2 valg da jeg købte. Garmin Forerunner 645 Music eller Forerunner 945. Og da Garmin Forerunner 945 har flere funktioner, så valgte jeg faktisk det ur med mindst funktioner.
Var det ikke en god undskyldning? ;-)
Kan også være man bare er udstyrsnørd!?
Skal nok ikke sige at et andet krav var musik i uret! For så kunne jeg være gået den anden vej og valgt Forerunner 245. Du har jo lige læst længere oppe at FR245 er lillebror til FR645. Men det var jo ikke sjovt.
Alternativer til Forerunner 645
Et direkte alternativ til Garmin forerunner 645, det kommer nok helt og aldeles an på hvad du vægter efter. For er det musik integrationen, så er alternativet jo soleklart. Så skal du kigge efter Garmin Forerunner 245 Music. Det er eneste alternativ i forerunner-serien fra Garmin.
Men er det nu en af de andre funktioner, så findes der jo i virkeligheden masser af alternativer. Er det de mere avancerede funktioner skal du nok kigge i den samme klynge som jeg synes Forerunner 645 hører til. Så skal du kigge efter ure som Forerunner 735xt eller Forerunner 945.
Garmin Forerunner 645 tilbud
Med en baggrund i sportsbranchen så kender jeg en del til fortjenster på elektronik produkter i forbindelse med sport og løb. Nu er jeg ikke i den branche mere, så derfor er jeg glad for alle de tilbud på Garmin ure jeg kan finde. Men kan godt afsløre at i gamle dage, så kunne et salg af disse sagtens være en nul-forretning.
Men du skal ikke lave mange Google søgninger eller andre opslag for at konkludere at der stort set altid er priskrig på sådanne produkter. Det er der 2 kæmpe fordele i. Den ene er den gode pris. Den anden er at vi har samlet de bedste priser til dig her. Det bliver ikke nemmere:
Prissammenligning Garmin Forerunner 645 music
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
1-2 dage |
|
2.199 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
2.468 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
2.589 DKK | Til butik |
|
4-7 dage |
|
2.703 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
2.888 DKK | Til butik |
|
1-3 dage |
|
2.905 DKK | Til butik |
|
1-3 dage |
|
2.950 DKK | Til butik |
Andre gode tilbud på Garmin ure
Var det ikke lige Garmin FR645 du var på jagt efter? Så er du heldig igen. Vi har nemlig en anden side vi kan vise dig. Her har vi samlet lidt flere prissammenligninger på Garmin pulsure – den er her.