Konvertering af sluttid på forskellige distancer
Et værktøj jeg ofte selv har benyttet mig af for at finde en forventelig sluttid på en længere eller kortere distance er nedenstående værktøj.
Du indtaster din nuværende sluttid på en given distance, og værktøjet udregner ved brug af en formel din forventede bedste tid på en række distancer.
Tag også et kig på en af de andre gratis løbeværktøjer, eller se nærmere på de forskellige løbeberegnere.
Hvis du eksempelvis kender din tid på halvmarathon og gerne vil se din forventede tid på marathondistancen kan du bruge dette værktøj. Det er en estimeret sluttid, som er fornuftig til brug af mellemtider.
Sådan bruger jeg konverteringen af sluttid
Personligt går jeg meget op i at have de bedste forudsætninger for at presse mig selv mest muligt når jeg løbetræner – særligt hvis det er til et konkurrenceløb eller et motionsløb, hvor tiden virkelig betyder noget for min placering og hvor mange point jeg får. Med et værktøj som ovenstående, kan jeg ved hjælp af formlen få en ide om hvordan jeg kan performe på 10 km distancen ud fra min 5 km tid. Det kan være vanskeligt at gennemskue hvor meget man “går ned” når man kommer ud på længere distancer. Det er en parameter som værktøjet har taget højde for.
Eksempler og typiske regneregler til løbetræning
Derudover er der nogle faste regneregler, som dog ikke altid passer helt. Typisk siger man blandt andet at du kan løbe marathon på 2x halvmarathontiden + 10 minutter. Og at du kan løbe halvmarathon på 2x 10km-tiden + 5 minutter. Det holder dog ikke altid.
Beregneren ovenfor, som regner din sluttid ud på forskellige distancer er heller ikke helt præcis. Er du meget udholden vil du opleve at beregner konservative tider på dine lange distancer. Omvendt, er du en hurtig løber, men du få estimeret meget hurtige tider på lange distancer. Tag beregneren med et gran salt. Den er dog bygget baseret på kompleks viden inden for løb, hastigheder og forventet pace.
Eksempel på beregnet sluttid på flere løbedistancer
Herunder finder du en beregnet tabel ud fra mine egne tal. Det er selvfølgelig altid sådan med beregnere som disse. De tager ikke højde for alle udefrakommende elementer, såsom dagsform, vejr, ja der findes en hulens masse elementer jeg kunne nævne. Men kan se på tallene at de passer nærmest skræmmende godt. Så brug den som en rettesnor, og gør så dine egne erfaringer.