Nike Free 3.0 Flyknit | Test & review
Nike Free konceptet har alle dage været noget for sig selv. Nike Free 3.0 Flyknit modellen er ikke en undtagelse. En minimalistisk løbesko med både fordele og ulemper. Men hvad kan skoen egentlig byde på? Få svaret herunder:
- Stort review af Nike Free 3.0 Flyknit
- Fordele og ulemper ved skoen
- Brugertest af Nike Free 3.0 Flyknit
- Bedste pris på Nike Free 3.0
- Teknisk analyse af Nike Free 3.0 Flyknit
OBS: Find skoen gennem iloebesko og spar 468 kroner. Normalpris: 1.050 kroner, så der er gode tilbud lige nu.
iloebesko er omtalt i:
Prissammenligning Nike Free 3.0 Flyknit
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
5-7 dage |
|
582 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
599 DKK | Til butik |
|
2-5 dage |
|
675 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
797 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
926 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.050 DKK | Til butik |
Det her skal du bemærke ved Nike Free 3.0 Flyknit
Nike Free 3.0 Flyknit. Det er blot en ud af en million. Sådan kunne man sagtens fristes til at sige. For der er vel snart meget få personer i denne verden der sådan lige på stående fod kan give dig det præcise svar på historien om Nike Free løbesko. Jeg kan ikke give dig den 100% præcise forklaring. Men kan med sikkerhed fortætte at Nike Free 3.0 Flyknit er endnu en løbesko i serien. Så langt så godt.
Hvis du allerede har kigget på billeder, enten hos os eller andre steder på Internettet, så er du nok ikke så meget i tvivl om at skoen ikke syner af meget. Og du har helt ret. Med Nike Free 3.0 Flyknit taler vi ganske udpræget om en minimalistisk løbesko, hvis man endda kan kalde det en løbesko?
Det er en løbesko, det er det helt bestemt. Men når vi snakker så minimalistisk en løbesko som den her Nike Free er, så snakker vi i min verden om en løbesko med begrænsinger (for 95% af løberne) For er du barfodsløber og vant til minimalistiske løbesko, så kan du fint løbe i denne sko, og sikkert også løbe langt. Men er du klassisk løber som undertegnet, så tror jeg ikke på du kan løbe meget mere end 5 km og max 10 km i denne sko. Det er den simpelthen for speciel og for minimalistisk til.
Den meget lette opbygning og struktur som skoen indeholder udmunder sig i den minimalistiske tilgang. Men ikke desto mindre skal du også bemærke at Nike Free konceptet i rigtig mange år har haft kanon høje salgstal på grund af dens evner som sneakers/fritidssko. Nike Free 3.0 Flyknit er ingen undtagelse. Den er let og behagelig. Meget luftigt grundet den ynde Flyknit overdel. Og så er den behagelig at gå i. Det gør den lidt til det gode bud på en lækker sommer-sko eller til skoen på arbejdet hvor du går og står meget.
Kølige facts om skoen
Must know
- Løbestil: Neutral
- Pasform: Tæt
- Underlag: Hårdt underlag
- Vejledende pris: 1.050 DKK
Nice to know
- Flyknit overdel
- Free sål
- Ingen snørrebånd
- Slip-on
Fun to know
- Vægt: ca. 199 gram (43)
- Hæl til tå drop: 4 mm
- Hæl: 17mm Forfod: 13mm
- Short distance
Første løbetur i Nike Free 3.0
Tanken var selvfølgelig at teste skoen i sit rette element, og på de rette vilkår. Og med de rette vilkår mener jeg, at det er på den måde, at jeg som type løber vil komme til at bruge Nike Free 3.0.
Det vil sige at min første tur, og heller ikke resten af turene er meget længere end max 8 km. Jeg vil faktisk tro at jeg endnu ikke har været oppe over 10 km i Nike Free 3.0 Flyknit. Af den helt simple årsag at hverken krop eller fødder kan holde til det på undertegnet. Og med mindre du virkelig er vant til barfodsløb og løb i minimalistiske løbesko, så vil jeg heller ikke anbefale dig at komme over de 10km i denne sko. Og det er lige meget hvorvidt du vejer 50 kg eller 90 kg (som mand)
Men altså tilbage til det første indtryk af mine Nike Free 3.0. Der er ingen tvivl om at det er en sko der følger dine fødders bevægelser. Faktisk er det bare sådan en af de tykke hjemmestrikkede bedstemor sokker du tager på fødderne. Nej selvfølgelig er det ikke det, der er dog lidt mere komfort i skoen, men det var mere for at tegne et billede af følelse af hvordan skoen føles. Der er ingen tvivl om at man helt bevidst om hvor underlaget er henne, og hvis der er lidt for store sten eller lignende, så er du heller ikke i tvivl om hvor de er.
Jeg var egentlig en smule spændt på hvordan de havde løst den problematik at der ikke var nogle snørrebånd i. Det var sådan set en fin oplevelse. Den elastiske overdel, kombineret med Flyknit som er placeret Nike Free 3.0, den giver et overraskende hold om foden, og derved også en overraskende støtte.
Valg af størrelse i Nike Free 3.0 Flyknit
Det er den her type sko der godt kan snyde en når man skal vurdere størrelsen. Men som udgangspunkt så holder Nike Free 3.0 fint standarden for at være “normal i størrelsen” Der hvor den kan snyde dig en smule er ved den tætte og meget elastiske overdel. Selvom skoen har slip-on, så skal du alligevel “kæmpe lidt” for at få foden i skoen. Det er naturligt da en for løs opbygning jo slet ikke hænger sammen med en sko uden snørrebånd. Men er du i tvivl om din størrelse, så er det altid en god ide at vurdere ud fra centimetermålet. Kig i et par af dine andre sko som du ved passer, og find så centimetermålet i dem. Så er du i vert fald altid sikker på at længden passer. Så kan man altid eksperimentere en smule med en halv størrelse op hvis man ønsker mere luft.
Du er også meget velkommen til at bruge vores størrelsesguide
Fordele og ulemper
Fordele
Letheden
Slip-on
Fleksibiliteten
Ulemper
Brug som løbesko?
Slidstyrken
Prisen
Analysedel 1: Hvem bør løbe i Nike Free 3.0
Hvilken type løber skal du være for at det giver mening af du bruger Nike Free 3.0. Vores analysedel 1 tager udgangspunkt i sko og løber
Hvilken løbestil
Neutral løbestil eller nok nærmere natural running. Der er som før nævnt ikke noget støtte eller lignende i denne sko. Hvis du skal løbe længere ture i Nike Free 3.0 så skal du være en “erfaren” minimalistisk eller barefoot runner hvis du spørger mig.
Pasform
Grundet den meget spændstige og elastiske overdel så vil du opleve at Nike Free 3.0 har en meget tæt pasform. Heldigvis hjælper den luftige og lette Flyknit overdel dig en smule, således at det hele ikke føles MEGET klaustrofobisk.
Underlag og konditioner
Jeg vil helt klart anbefale at man holder sig til det hårde underlag. Og det er af flere årsager. Normalt når en løbesko er anbefaler til de hårde underlag, så plejer jeg ikke at have det mindste imod at anbefale den til skovstier og eller grusstier, hvis man du holder dig på stierne. Men lige præcis med Nike Free 3.0, der er ydersålen og kontakten med jorden så tæt, at jeg nok lige vil overveje det endnu engang. Du er i hvert fald ikke i tvivl hvis du rammer en større sten der ligger på de valgte underlag.
Prisniveau
Jeg synes at skoen er super lækker at have på. Jeg er fan af skoen som sommer-sneaks. Men jeg bruger den primært ikke som løbesko. Og det taget i betragtning, så synes jeg de 1.050,- er i den høje ende af skalaen når vi kigger på prisen på Nike Free 3.0
Hvad vejer Nike Free 3.0
Den vejer ikke mere end 199 gram. det er en af dens klare fordele. Det er en lille lækker letvægter vi har med at gøre.
Drophøjde i Nike Free 3.0
Nike Free 3.0 har en drophøjde på kun 4mm Det indbyder jo som udgangspunkt til forfods eller mellemfods løberen. Men igen, og nu måske nok for sidste gang, så vil jeg gerne slå fast at skal du løbe længere ture i Nike Free 3.0 så skal du være vant til den slags løbesko. Og med længere ture der mener jeg +8 km ture.
Drophøjder:
Forfodshøjde: 13mm
Hælhøjde: 17mm
Opsummering
Jeg har egentlig 2 sider af sagen på Nike Free 3.0 Den ene er at personligt er det ikke en løbesko for mig. Jeg har løbet korte ture i den, i forbindelse med at skulle teste den. Så hvordan den er at løbe længere i, det kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om. Jeg er ikke vant til den form for løb (barefoot) så jeg vurderede op til testen, at helbredet trods alt kom i første række. Så det blev til en korte-ture-test. Vurderet ud fra de her korte ture, så kan jeg i hvert fald konkludere at det ikke bliver vægten der får skylden for mit måske manglende tempo. Men modsat bliver det heller ikke skoen der vinder prisen for at få mig til at føle mig godt tilpas. Der er den når jeg løber simpelthen for “skrøbelig”
Den skrøbelighed lever jeg til gengæld rigtig fint med når jeg bare skal gå i skoen. Nike Free 3.0 vil for mig nok altid ende med at blive en god fritidssko. Men der er den til gengæld også både let, lækker og meget smidig. Så den samlede konklusion på skoen må være at, jeg kan ikke tillade mig at klage. For mig løste den fint de situationer jeg satte den i. Og de andre situationer (længere løb) valgte jeg selv fra, så det skal skoen ikke straffes for.
Prissammenligning
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
5-7 dage |
|
582 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
599 DKK | Til butik |
|
2-5 dage |
|
675 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
797 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
926 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.050 DKK | Til butik |