Undersøgelse: Kæmpe pristjek på løbesko priser 2018

pristjek løbesko priser 2018

1000 priser, mere end 30 modeller, 8 forhandlere. Vi ser dig hvor du med fordel kan købe dine løbesko næste gang.

 

 

Videointro til undersøgelsen:

 

Facts omkring undersøgelsen:

Vi har over en periode på 5 dage – fordelt på en uge – analyseret i underkanten af 1000 priser på løbesko. Mere end 30 af de mest populære modeller fra 8 forhandlere (stastistik fra vores website) er analyseret og vi er nu i stand til at give dig en opdateret version af vores prisundersøgelse anno 2018.
Undersøgelse har taget udgangspunkt i en helt almindelig periode (uge i februar) hvor der ikke er tendens til store nedsættelser eller andre former for undvigelser i forhold til at få de mest korrekte data til undersøgelsen

Du kan finde ark med diagrammer og anden dokumentation i dette Excel ark

 

13 hurtige facts fra undersøgelsen

Vi starter lige ud med lidt sjove fact og observationer i forhold til undersøgelsen.

  • Du sparer gennemsnitlig 12,94% mere ved at handle i Tyskland fremfor Danmark
  • Fragten er nærmest dobbelt op i Tyskland, England og andre lande i forhold til i DK
  • Man sparer i gennemsnit 290,- pr. løbesko i forhold til vejledende pris ved at handle online
  • Den gennemsnitlige besparelse i Danmark har en forskel på 263,- fra dyreste til billigste onlinekøb
  • Der findes en besparelse på gennemsnitlig 22,72% i forhold til vejledende pris ved at handle online.
  • Adidas er det brand med mindst besparelse online
  • De danske webshops er samlet set 74 kroner fra den gennemsnitlige besparelse til sammen
  • Mizuno har de 2 modeller med størst besparelse igennem undersøgelsen
  • 4 forhandler ligger inden for ét procentpoint i forhold til gennemsnitlig besparelse
  • Ikke én løbesko har en vejledende udsalgspris under tusind kroner.
  • Er du neutral løber så kan du i gennemsnit spare 3,57% mere på dine løbesko.
  • Alle 30 modeller af løbesko kunne findes online med rabat
  • 58% af de løbesko der er med i undersøgelsen har en gennemsnit besparelse på +20%
 

Danske webshops er dyrere, eller er de?

Når man generelt kigger på undersøgelsen så vil du se at Danmark generelt fremtræder som værende et dyrere land at købe sine løbesko i. Men det er altså ikke hele sandheden. For tager du et nøgternt kig på landets største online udbyder af løbesko, nemlig Løbeshop.dk, så vil meget hurtigt opdage at undersøgelsen viser at de er med langt hen af vejen når det kommer til at matche prisen fra udenlandske konkurrenter.
Det giver forbrugerne en helt anden måde at handle løbesko på. For nu er en af de barriere i hvert væk som har holdt danskerne fra at handle i “lokale” danske webshops, nemlig prisen. Og når det hele så er holdt op i mod den fremragende service som alle de danske webshops der er med i testen er garant for så kan forbrugeren nok ikke ønske sig så meget mere.

Der vil altid være en fed mavefornemmelse ved at lægge handlen inden for landets grænser. Og det gør Løbeshop.dk faktisk muligt med deres nuværende prispolitik. Det er i hvert fald ikke den smule afvigelse der er i procenterne fra Løbeshop.dk til nogen af de udenlandske aktører der bør skræmme kunderne væk. Så kan der være alt muligt andet der spiller ind, såsom udvalg, service med mere. Men også på de parametre står Løbeshoppen rigtig godt rustet.

 

løbeshop.dk er billigst i danmark

Løbeshop.dk er helt på højde med mange af de udenlandske webbutikker

 

Ingen undersøgelse uden faldgrupper

Hvis vi holder os i Danmark og kigger engang mere – så vil det måske komme bag på nogle at Sportmaster fremstår så meget dyrere end f.eks løbeshop.dk Men sådan forholder det sig måske så heller ikke reelt. For alene på en måned, fra 22 februar til og med 1. april har Sportmaster sprøjtet 6 kampagner, hvoraf de 5 i hvert fald kan henføres til løbesko, hvor du kan opnå anselige rabatter. Det vidner egentlig bare lidt om at online butikkerne ikke alle sammen kører præcis den samme strategi. Men som udgangspunkt har både Sportmaster.dk og Løbeshop.dk indset, at vil du sælge løbesko i DK, så er et af de vigtigste konkurrence parametre altså prisen (desværre) Ellers er ordren fra en tysk eller engelsk webshop ikke længere væk end ét klik.

Sportmaster er ikke kun et løbe-koncept som Løbeshop.dk eksempelvis er. Sportmaster er Danmarks største sportskæde på landsplan når det kommer til fysiske butikker. Og deres webshop er kæmpe stor, deres prispolitik er som nævnt anderledes, men graver man et spadestik dybere end denne undersøgelse, så tror jeg når det kommer til stykket at Løbeshop.dk og Sportmaster.dk er meget alig hinanden i forhold til priser på løbesko.

Ikke alle ønsker at konkurrere på pris

Hvis man tager et kig på undersøgelsen så vil man meget hurtigt kunne se at det som bl.a. er med til at trække den gennemsnitlige besparelse ned i Danmark er en webshop som Løberen.dk Og hvorfor nu det?
Set fra vores stol er det modigt, og vi kan faktisk kun lette lidt på hatten over deres formodede taktik. For hvor “alle de andre” kæmper om kunderne på det parametre der hedder pris, så satser Løberen.dk nok en smule mere på loyalitet. Ikke forstået på en sådan måde at de andre webshops ikke vil have de loyale kunder, men når man køber en løbesko hos eksempelvis løberen.dk, så virker det lidt som om at man faktisk vil satse på ALLE andre parametre end pris. Her er den gode service, vejledningen og selvfølgelig stemningen i højsædet. Og alt det er på bekostning af prisen.
Det er selvfølgelig også en naturlig konsekvens af nogle andre omkostninger. Der skal immervæk aflønnes noget personale i en sådan special butik som Løberen.dk er – og det koster. En løbesko ekspedition kan sagtens løbe op i både 45 og 60min. Så kan jeg sagtens se at man er nød til at kalkulere med nogle lidt andre priser end dem der er standarden på nettet. Samtidig ser det også ud til, fra det kendskab jeg har til løberen, at man gør noget for at uddanne sit personale indenfor løbesko, således at forbrugeren også får den oplevelse som de ender ud med at betale for hos løberen. Det er ikke “bare” en skoledreng eller en skolepige som står og slår ting ind i kasseapparatet. Det er aktive sælgere som ved hvad de snakker om.

Løberen er også med deres online-strategi nød til at hive folk ind i deres fysiske butikker, for uden at kende salgstal af nogen art, så kan det konkluderes, at hvis der skal betales fragt på en ordre lagt i webshoppen, så går rabatten i minus. Det er forbrugeren ikke vant til når man handler på Internettet.

Det kan svare sig at købe løbesko i udlandet

Selvom undersøgelsen viser at du visse steder i Danmark kan finde løbesko til rigtig gode priser, så er der ingen tvivl om at skal du være 100% sikker på at finde de absolut billigste priser, så bør du kigge i retning af England og Tyskland. Der er en klar tendens til at du finder dine løbesko markant billigere i Tyskland end du i Danmark, hvis du kigger over en bred kam af webshops. Der er, hvis vi sortere de 2 “nordiske” lande fra i undersøgelsen (Danmark + Sverige) en gennemsnitlig besparelse på løbesko på hele 27,48%. Det er da også værd at tage med.
Vi nævnte tidligere at den gode service i Danmark selvfølgelig er et parametre, men hvis vi skal være ærlige, så er det ikke meget servicen dalen når vi handler i udlandet. I hvert fald ikke i de tilfælde hvor vi har haft fornøjelsen. Vi køber jævnligt løbesko i udlandet, og kan man leve med den ene ekstra dag det tager at få den leveret, så er der altså nogle rigtig gode priser og procenter til dig som kompensation.

 

Den gennemsnitlige besparelse på løbesko pr. webshop. Danmark er i bunden

 

Tyskland er stedet for pris-jægerne

Undersøgelsen “Løbesko anno 2018” viser at den helt store vinder er den tyske webshop 21run.com Og så kan man tænke at det er fordi at de vælger nogle få udvalgte sko og sælger dem billigt. men sådan forholder det sig på ingen måde. Et bredt og meget velassorteret udvalg at vælge fra. Det er sjældent vi går forgæves hos 21run.com hvis der mangler nogle løbe relateret varer i sortimentet.
Tyskland er tæt på, så det tager mange gange ikke engang længere tid at få varer leveret. Er der problemer med en ordre eller på anden måde, så er vores erfaring at tyskerne er meget venlige og rigtig gerne vil hjælpe.

Man kan vel sagtens argumentere for at der ej heller gamles på lige vilkår, når de danske webshops skal prøve at kæmpe med eksempelvis de tyske. For som du måske er bekendt med, så er alene momsen i Tyskland 7% lavere end den er i Danmark. Det er jo erhvervsmæssigt en forholdsvis stor fordel for tyskerne.
England har en momssats på 20%.

 

køb løbesko i tyskland og spar mest

Tyskland er billigst. Landet har den højeste gennemsnitlige besparelse på løbesko

 

Vidste du at:

Der er ingen told, ekstra moms eller andre former for udgifter når du handler i EU-lande. Der er absolut frie handelsgrænser.

 

Adidas løbesko! – bliver priserne dikteret?

En andet sjov faktum som undersøgelsen viser er at Adidas måske nok er det bedste mærke til at holde deres vejledende udsalgspriser i markedet. I hvert fald når vi kigger på Danmark og Sverige. Det er ikke den store rabat der gives på de almindelige priser. Hvis man tager deres gennemsnitlige besparelse på hele undersøgelsen og holder den op mod det brand med mest besparelse, så er der sådan cirka 37% til forskel.
Der er ikke tale om det store antal modeller af Adidas løbesko som er indeholdt i testen, faktisk kun de 2 mest populære og anvendte, nemlig Supernova og Ultra Boost. Og især Adidas Ultra Boost holder en pris meget konstant omkring de 1.500,- Det er meget opsigtsvækkende hvis vi skal give vores vores vurdering. Hvorfor er det at Adidas Ultra Boost kan det, og eksempelvis Asics Gel Nimbus med det samme falder ned i 1.200,-? 1.100,-? -1.000,-? Vel er Ultra Boost en lækker løbesko, men så fantastisk er den heller ikke. Man kunne næsten have en mistanke omkring at der var krav om at prisen skulle holdes? I sær hvis man tager i betragtning at vi tidligere for nogle år tilbage har lavet en lignedne prisundersøgelse, og der var Adidas det brand man kunne spare flest penge på. Der er rendt meget vand i gennem åen siden, og der kan være usving i både antal modeller, tendenser og priser. men det er bemærkelsesværdigt så markant en forskel der er. Det kunne lugte lidt af at Adidas har været ud og re-brande deres mærke på løbesko igen.

 

tidligere undersoegelse af priser paa loebesko

Ovenstående billede viser et udklip fra vores tidligere pris undersøgelse på løbesko priser

 

Mest populære løbesko sælges kun med rabat

Den mest populære løbe, eller rettere det mest populære løbesko mærke 2 år i træk, målt på vores brugere er Asics. Og det er meget sjovt og en smule tankevækkende at alle sko, alle målinger og alt i undersøgelsen nærmest peger i retning af at dette mærke skal man under ingen omstændigheder gå ud og købe til fuld pris. Det skal du nok ikke med mange mærker, men det er yderst tankevækknede at Asics som er så populære er SÅ billige. Du må ikke købe en Asics løbesko til en pris højere end minus 20% rabat. Det ligner at 20% er minimum.
Så kan det godt være Adidas har modeller der holder prisen, og måske gør de det kunstigt og hvem ved, måske også lidt dikterende. Men Asics står med produkter som Asics Gel Nimbus og Asics Gel Kayano, som gang på gang sælges til forbrugeren med minus 30-35% rabat. Det er naturligvis positivt for forbrugeren, knap så positivt for de webshops som sælger skoen. Deres avance og fortjeneste på disse sko er meget lille. Så det er ikke engang Asics som mærke der står med udfordringen, nej det er desværre webshops rundt omkring i Danmark og Europa. Asics skal nok tjene de penge de skal på at sælge til webshops. En lidt kedelig tendens for de mange håbefulde webshop-ejere.

Løbesko skal du shoppe uden fragt

Et sted hvor de danske webshops kan vinde, og også gør det er på et andet meget højt profileret konkurrence parametre. Fragten når du bestiller nye løbesko. Det er som udgangspunkt sådan, at du er meget tæt på at opnå gratis fragt hos langt de fleste webshops i Danmark når bare du bestiller løbesko. Nogle grænser starter allerede ved 499,- men ellers er det typisk 799,- og 999,-
Men fragten ud til kunden er ikke det eneste parametre når der tales om fragt. Det er mindst lige så vigtigt at kunden smertefrit og uden beregning kan få byttet sin løbesko hvis de er ankommet et nummer for stort eller for små. Og her er de danske webshops altså fremme i skoene og gør det godt. Så det er en klar dansk fordel. Det bliver en anelse mere besværligt hvis du skal bytte en størrelse i dine nye løbesko, købt i en udenlandsk webshop. Ikke alene er det administrativt mere besværligt, det tager også en del længere tid. Så med det faktum kan vi måske konkludere at køb af løbesko fra udlandet er godt hvis du kender din størrelse.

Er løbesko i virkeligheden prissat for højt

Man kan undres. For når nye modeller lander på markedet, så går der ikke et splitsekund før modellen er landet på en hylde med i hvert fald 15% rabat. Og derfra falder den bare længere og længere ned.
Så kan man måske sagtens argumentere for at en løbesko aldrig skulle have været prissat så højt. For hvis både fysiske butikker og webshops alligevel kalkulere den ud med en rabat til kunderne, så er det i bund og grund en smule vildledende? Eller er det?

 

du sparer penge på ALLE løbesko

Der er som udgangspunkt rabat på ALLE løbesko online

 

Det er en myte at webshops har mindre udgifter

Den evige sang kan den næsten kaldes. Men lad os nu for engangs skyld slå det fast, en webshop har som udgangspunkt IKKE lavere udgifter end en almindelig fysisk butik. Faktisk vil jeg gå så langt og sige at det nok nærmere er den anden vej rundt. Således at webshops i dagens meget krævende nethandel tider er tvunget til hele tiden at optimere og opgradere for at være med fremme.
Det har altid være sagt at en webshop kan sælge varerne billigere fordi en webshop eksempelvis ikke har udgifter til ligeså meget personale og til husleje. Men den myte er så meget passé at den er passé engang mere. For vil du noget på Internettet i dag, så kræver det meget mere end et kælderrum, en laptop og lidt forskellige it-mæssige skills. Vil du være med fremme hvor det er rigtig sjovt i dag, og bide skeer med de tunge drenge fra udlandet, så kræver det ikke alene meget in-house teknisk viden, både i form af fageksperter, men også computermæssigt. Nej det kræver også en velfungerende kundeservice, for det forventer folk, og højst sandsynligt også en stor lagerhal der skal bemandens, opvarmes og vedligeholdes, for har du ikke mange varer, så bliver du fravalgt på dit sortiment.
Så når en butiksejer af en fysisk butik hårdnakket påstår at en webshop har mindre udgifter og kan tjene flere penge, så vil jeg gå så langt og sige det er en vandret OG lodret løgn. Omkostningerne er bare nogle andre, og i de fleste tilfælde større. Så er den myte vist aflivet.
Så ikke alene er fragten dyrere fra udlandet (det havde du nok gættet) men der er også det med at du i Danmark bytter gratis, og uden så mange dikkedarer. Det er et parametre der er værd at fremhæve for de danske webshop-ejere.
Sverige kan blive en konkurrent i forhold til fragtpriser – men hvis du tager vores undersøgelse, og så tager den bedste danske webshop og den svenske, så er der over 8% i forskel på priserne i de 2 webshops. Så kan du selv lave beregningen om du vil betale fragt i Danmark (Hvis det bliver pålagt) eller du vil gå efter en pris der i gennemsnit er 8% højere?

Info chart omkring undersøgelse

Nedenfor finder du en info-grafik omkring undersøgelsen. Der kan du grafisk finde nogle af de mest interessante punkter i undersøgelsen. Du er mere end velkommen til at bruge denne info-grafik på eget website eller lignende. Blot du husker at linke tilbage til originalen

infografik, her handler du de billigste løbesko

Det er okay at dele og bruge denne infografik på dit eget website. Blot du husker at linke tilbage til originalen (denne side) Infografik kan også rekvireres i højere opløsning. Så skal du sende en mail til mail@iloebesko.dk