Nike LunarEpic Flyknit | Stor test og anmeldelse

Nike LunarEpic Flyknit – beskrevet som en forlængelse af dine fødder. Men er den nu også det. Vi har testet, vejet og analyseret denne lækre løbesko fra Nike, så du kan finde ud af hvad det er for en løbesko, og om det er noget for dig. Testen indeholder bl.a.:

  • Udtømmende anmeldselse af Nike LunarEpic
  • For og imod ved Nike LunarEpic Flyknit
  • Bedste pris lige nu
  • Hvad siger andre om Nike LunarEpic
  • Tekniske detaljer om denne løbesko

OBS: Køb gennem iloebesko og spar 826 kroner. Normalpris: 1.500 kroner, så der er gode tilbud lige nu.


iloebesko er omtalt i:

 

Prissammenligning på Nike LunarEpic

ForhandlerLeveringstidLandPris inkl. leveringTil butik
2-5 dage 674 DKK Til butik
3-5 dage 707 DKK Til butik
1-2 dage 750 DKK Til butik
4-7 dage 753 DKK Til butik
3-5 dage 912 DKK Til butik
2-4 dage 1.275 DKK Til butik
 

 

 

Hvad er fantastisk ved Nike LunarEpic Flyknit

Du vil elske denne løbesko for sin helt unikke pasform (flyknit overdel) Og så vil du helt sikkert også komme til at elske skoen fordi den er super støddæmpende og mega fleksibel. Nike har med deres Lunar koncept skabt rigtig mange lækre løbesko til løbere verden over. Denne LunarEpic er endnu en i serien, nu er den blot krydset med en anden af deres kæmpe succes’er, deres Flyknit overdel.
Når disse 2 “fænomener” mødes sker der et eller andet magisk. Du får i LunarEpic fra Nike en super fuldendt løbesko, som lynhurtigt bliver èt med din fødder og resten af krop.

Den ultra bløde og lette Lunarlon teknologi som er i mellemsålen på Nike LunarEpic er en fantastisk følelse at løbe og gå på. Den giver dig den perfekte dæmpning og det perfekte afsæt – hver gang.

Der er mange fantastiske ting ved denne løbesko, men som den sidste ting vil jeg gerne nævne den fleksibilitet der er i løbeskoen. Og her tænker jeg ikke på hvordan skoen arbejder, men at det er en multi-løbesko som dækker rigtig mange distancer. Det er en løbesko som egentlig godt kunne “stå alene” i garderoben. Ikke at jeg ville direkte anbefale det, men du får med LunarEpic en løbesko der er essentiel i det at den dækker både korte og lange distancer.

Du vælger at købe Nike LunarEpic hvis du elsker perfekt pasform

Du ønsker dig en allround løbesko til både lange og korte distancer

Drop Nike LunarEpic Flyknit hvis du vil undgå en alt for god pasform 😉

Hvad har andre sagt om løbeskoen?

Andre har også haft fornøjelse af at løbe i Nike LunarEpic Flyknit. Nogle af disse erfaringer med skoen kan du se herunder.

Karl Petersen, Motionist

  • Synes at Nike LunarEpic er en lækker løbesko. Var godt nok en smule "bekymret i starten, da skoen så lidt for fancy ud til mig. Plejer at holde mig til de traditionelle og neutrale løbesko. Men ekspedienten overbeviste mig om at prøve denne løbesko, og det har jeg ikke fortrudt–Karl Petersen

Merete Andersen

  • Jeg løber sjældent længere en 10km, og til det formål synes jeg at Nike LunarEpic løser alt det som den skal for mig. Jeg kan rigtig godt lide den tætte pasform om min fod–Merete Andersen

 

 

nike lunarepic flyknit

 

Kølige facts om skoen

Must know

  • Løbestil: Neutral
  • Pasform: Medium bredde
  • Underlag: Fast underlag
  • Vejledende pris: 1.500 DKK

Nice to know

  • Lunarlon mellemsål
  • 4 eller 6mm indlægssål
  • [ist_item]Flywire snørresystem[/list_item]

  • Flyknit overdel

Fun to know

  • Vægt: 235 gram (herre str 44)
  • Hæl til tå drop: 10 mm
  • Ydersål med “pods”
  • “Strømpe-fit”

 

Mine første erfaringer med Nike LunarEpic Flyknit

Det er samme øvelse hver gang, men det gør det ikke mindre fantastisk fra gang til gang. Glæder mig altid voldsomt til at pakke en ny løbesko ud og tjekke hvad den kan og hvad den er for en. Fra skoen er bestilt til test til den ankommer plejer jeg som regel lige at lave lidt research på nettet således at man er forberedt helt. Når man bevæger sig i løbe-kredse, så kender man i forevejen langt de fleste løbesko pr. navn, men det er altid godt lige at få læst lidt op.

Det var naturligvis det samme da jeg skulle åbne og tjekke Nike LunarEpic Flyknit ud for første gang. Nogle gange glæder man sig bare mere end andre, og det var en af de gange med denne løbesko. Skoen har rundt omkring på nettet, og bl.a. hos RunRepeat, fået rigtig gode udtalelser med på vejen, og det er oppe i mit hoved altid en god indikation at vi her har med en løbesko i høj kvalitet at gøre.
Nike LunarEpic er ligesom Nike Zoom All Out Flyknit en såkaldt ” støvle løbesko” og har af den årsag et lidt anderledes look end den traditionelle løbesko. Selvom det bliver mere og mere udbredt, og folk der ser reklamer, mere og mere bliver bevidst om denne opbygning (især fra Nike fodbold reklamer) så ved jeg fra tidligere test at den slags løbesko som Nike LunarEpic Flyknit er, tiltrækker sig en smule opmærksomhed når man er afsted. For det er stadig ikke normalen at en løbesko skal have støtte til anklen. Men jeg vil ikke undres hvis det en dag bliver til normalen, for i mit univers giver det god mening at give fod og ankel noget ekstra støtte.

Det siger sig selv at sådan en speciel løbesko glæder man sig til at teste, men det gør det hele lidt mere spektakulært når man kigger på sålen, og ser dens noget specielle opbygning. Det er ikke en klassisk “flad” yder og slidsål, men der imod en slidsål der består af pods. Læs mere om den længere nede i anmeldelsen.

Selvfølgelig stod Nike LunarEpic automatisk på den liste af løbesko som vi skulle have til test, men må også indrømme at jeg efter en snak med en kammerat, der selv løber i LunarEpic, rykkede den lidt frem i køen. Han snakkede meget varmt for den, og så bliver man lige lidt mere nysgerrig. Så alt i alt så glædede jeg mig meget til at få mine nye Nike LunarEpic Flyknit ind af døren, og glædede mig ikke mindst til at prøve dem af i deres rette element.

 

toppen af løbesko nike lunarepic

 

Min første løbetur i Nike LunarEpic Flyknit

En fornøjelse, så let kunne det faktisk skrives. Nike LunarEpic er for mig en ganske lækker løbesko at løbe i. Og det er den af flere forskellige årsager.
Da daværende tur skulle igang, skal det nævnes at jeg kom direkte fra en test, ja faktisk kørte denne test sideløbende med en Nike Zoom **Flyknit, og det er en løbesko som jeg må sige at jeg ikke er kæmpe fan af. Men det skulle anmeldelse af Nike LunarEpic selvfølgelig ikke straffes af. Og vil også gerne ærligt indrømme, at det blev ikke et issue, det er der simpelthen for stor forskel på de 2 sko til.

Første løbetur i Nike LunarEpic var en restitutions løbetur på 6,5 kilometer. Det vil sige en løbetur i et moderat tempo, men desto bedre tid til at tænke over indtryk og pasform. Jeg skal skynde mig at sige at da jeg trådte ned i skoen for første gang, der synes jeg at jeg havde mine udfordringer med hælen. Lidt svært at forklare, men det var som om at den syning eller der hvor hælen skiller fra den yderligere overdel sad for lavt i forhold min hæl. Men det krævede kun lige en lille ændring i snørring, og så det faktum at få ankelstøtten op på plads, så den sidder korrekt. Så var den gene elimineret.
Men det faktum at man kan tage en løbesko på for første gang og så bare løbe afsted i den, det plejer at være et rigtig godt indikations tegn for mig. LunarEpic sidder der bare fra start af. Det skyldes naturligvis den suveræne Flyknit overdel som bare har den fantastiske evne at tilpasse sig ens fod med det samme.

Allerede på første løbetur lagde jeg mærke til den meget absorberende mellemsål i Lunarlon. Vidste godt at denne konstellation var god, da jeg har testet andre løbesko fra Nike med denne støddæmpning. Men alligevel er man altid en smule spændt på helheden i en løbesko. Fungere den sammensætning nu også i denne sko. Og det gjorde den. Jeg fik en fantastisk dæmpende fornemmelse ved hver skridt, og fik også et rigtig godt rul fremefter ved hver afvikling.
Hvis vi lige skal dvæle lidt ved Flyknit overdelen (igen igen) så har den også andre gode egenskaber end bare at sidde godt. Den sørger for at lede sveden væk fra dine fødder, men måske endnu vigtigere, den giver dig masser af hold og støtte. Og det mærker du også med det samme du tyræder ned i Nike LunarEpic. Der er en super god støtte til dine fødder – jeg testede, som billederne indikere, den lange model med ankelstøtte, og her er fornemmelsen måske nok en smule mere markant end i den korte version. Men det skal også siges at man skal være klar på at løbe med en ankel støttende løbesko, for det er bestemt en anden følelse end i en almindelig løbesko. Jeg oplever i hvert fald at jeg føler det hele en smule mere “indelukket” men det er på den gode måde.
Overdelen og dens materiale er meget, men prikken over det berømte I, kommer når du snørre skoen til med Flywire snørresystem. Så sidder Nike LunarEpic som en sok omkring din fod

Ved godt det er lir, men har altså en svaghed for producenter som gør noget ekstra for en. Og når man åbner kassen med sine nye Nike LunarEpic, så lægger der et ekstra sæt indlægssåler i kassen. Det er ene og alene med henblik på at optimere pasformen endnu mere. Den ene sål er nemlig 6 mm og den anden er 4mm. Så har du muligheden for at justere dig frem til den bedst tænkelige pasform. Jeg synes det er fedt.

** Flyknit så for første gang dagens lys i 2012. Det var på daværende tidspunkt en revolutionerende udvikling af overdele fra Nike. Det var en overdel der blev udviklet med henblik på større ventilation, mere støtte og yderligere support. Alt sammen syet af en lang tråd, så du har naturligvis heller ikke nogle syninger i overdelen. Flyknit bliver som et ekstra lag “hud” Du tager nærmest dine løbesko på som et par ekstra sokker, blot uden nogle irritations momenter.
Flyknit teknologien blev over 4 år udviklet af ingeniører og designere, med udgangspunkt i de feedbacks som Nike modtog fra løbere rundt omkring i verden.

 

 

Flere ture i LunarEpic Flyknit

Efter min første succesfulde løbetur i Nike LunarEpic, så var forventningerne ganske naturligt høje i forhold til at komme ud og teste skoen i andre former for løb. Og ej heller her skuffede Nike LunarEpic. Det er en super alsidig løbesko.
De efterfølgende ture, som både var de “længere ture” over 12 kilometer, samt de små korte sprint ture på 4 og 5 kilometer. Alle udfordringer synes denne løbesko at kunne løse.

Normalt plejer jeg, eller rettere plejer det at ende ud sådan, at de sko jeg løber mine interval ture i, dem ender jeg stort set aldrig med at bruge til længere løbeture (halvmaraton m.m.) Nu har jeg ikke været over 21 kilometer i denne sko, men min klare fornemmelse er at det kan den sagtens klare.
Og ved at den kan bruges til intervalløb, for det har jeg forsøgt med stor succes. Det er altså bare en fed fornemmelse når man løber interval at man føler at der blot er monteret støddæmpning på ens fødder. Det faktum at man ikke mærker overdelen overhovedet gør et eller andet i mit hoved når jeg ved jeg skal løbe hurtigere. Den vejer (min størrelse) kun 235 gram.

Jeg har måske på nuværende tidspunkt rundet 10 ture i denne Nike LunarEpic Flyknit, og selvom det hele lyder meget sukkersødt, så er jeg endnu ikke stødt på nogle udfordringer jeg synes der er værd at nævne i sådan en anmeldelse som denne. Denne løbesko minder mig rigtig meget om Nike Free RN Flyknit, og den er bestemt en af mine favoritter, så kan ikke se hvorfor denne ikke skulle blive det?

Valg af størrelse

Hvis du tager udgnagspunkt i at Nike størrelser som regel er en smule små i det (det siger statistikker og egne erfaringer) så skal du købe et halvt nummer større. Men vil også godt lige nævne at jeg synes at jeg kan se en tendens i at de nyere løbesko fra Nike, hovedsageligt dem med Flyknit overdel kan jeg se kommer lidt tilbage til mere normale forhold. Jeg bestiller stadig str. 44 i Nike, altså et halv nummer større end i f.eks Adidas og Salomon løbesko. Og de sidder rigtig godt. Men jeg tror faktisk godt jeg kunne løbe i en str. US 9½ som svarer til en str. 43 uden at jeg ville mærke den store forskel. Og det tror jeg skyldes den noget mere fleksible overdel i Nike Flyknit løbesko. Ellers kan du bruge vores størrelsesguide

Fordele og ulemper

 

Fordele

Ankelstøtte

Jeg har valgt at tage det med som en fordel at denne løbesko har støtte omkring anklen. Det har jeg på baggrund af flere ting. Blandt andet fordi jeg synes det er en fed følelse der kommer i skoen når de produceres således, og så også fordi jeg tror på at dette bliver fremtiden. Det bliver om ikke så længe normalt at skoene bygges med mere støtte og i strømpe-lignende konstellationer

Pasform

Denne fordel burde nok være lidt mere grøn end de andre. For det er virkelig her at denne LunarEpic fra Nike vinder terræn i forhold til rigtig mange andre løbesko. Og her snakker jeg om pasformen generelt - altså en samlet vurdering af både overdel, hæl, fit m.m. Alt spiller perfekt i denne sko hvis du spørger mig.

Multi løbesko

Det er i rigtig mange tilfælde sådan at du er nødsaget til at dedikere dine løbesko til enten det ene eller det andet. Ligesom der findes løbesko til trail og løbesko til asfalt, så er der også sko der er udviklet til korte hurtige ture, sko til konkurrence og selvfølgelig løbesko til lange ture. Her synes jeg at Nike LunarEpic kan en god del af det hele. Jeg har testet den i de fleste ting, og er endnu ikke stødt på problemer

Fantastisk fit

Hvor jeg i en tidligere fordel beskrivelse skrev om pasformen generelt, så er denne her fordel mere med henblik på den overdel og det materiale den er lavet i. Det er en unik fornemmelse du får når overdelen i Flyknit sætter sig ind til din fod som en strømpe eller det ekstra lag hud.

Ulemper

Pasform

Pasformen er en fordel, men jeg vurdere også at den selv samme pasform sagtens kan være en ulempe. Man skal kunne lide at ens løbesko sidder til ens fødder, altså sådan rigtig tæt til. Hvis ikke du er tilhænger af det, så er det ikke Nike LunarEpic Flyknit du skal vælge.

Pris

Uden at det endnu er et faktum, så er min vurdering at denne løbesko bliver liggende på et forholdsvis højt leje, og måske endda også altid over de magiske 1000,- som er grænsen for rigtig mange løbere. Jeg synes at prisen omkring eller lidt over de 1000,- er fair, for du får rigtig mange fede ting med i prisen på denne løbesko, men er også overbevist om at den pris kan skræmme nogle.

Udseende

Du kommer til at skille dig ud på vejen når du kommer susende i denne LunarEpic fra Nike. Og det gør du fordi at den endnu ikke er så udbredt i sin form. At man kommer løbende i noget der ligner et klon mellem en løbesko og et par basketstøvler vil uden tvivl skabe en del opmærksomhed. Det skal du være beredt på, o derfor tror jeg udseendet lige nu er en ulempe. Den er simpelthen for speciel.


 

 

ankel løbesko nike lunarepic

 

Analysedel 1: Hvem henvender Nike LunarEpic Flyknit sig til?

Hvem kan bruge denne løbesko, hvem henvender skoen sig til, og hvem skal absolut holde sig fra dnene løbesko. For min klare overbevisning er at det er ikke alle der kan eller VIL løbe i Nike LunarEpic.

Hvilken løbestil

Hvis der i dagens Danamark anno 2016 skal sættes en løbestil på denne løbesko fra Nike, så er det bestemt en løbesko der henvender sig til den neutrale løbestil. Men grunden til at jeg skriver det på den måde, er at undertegnet har løbet i skoen, jeg er normal pronations løber, men har ingen gener mærket ved at løbe i denne “neutrale” løbesko. Derfor er jeg lidt skeptisk ved kun at kalde det en neutral løbesko.

Pasform

Findes denne pasform bedre? Den har en vanvittigt fedt fit omkring foden. Det er naturligvis en individuel vurdering, men er man til tætsiddende løbesko så kan jeg ikke forestille mig andet end man vil elske denne løbesko. Det materiale der slutter om din fod er så behageligt at du nærmest ikke mærker at det er der. Den tæthed der er i fittet på skoen minder til dels en lille smule om kompression. Det er dog ikke kompression, men det gør altså noget fantastisk at det sidder lige så tæt.
Materialet gør rigtig meget for pasformen, men den lille feature der hedder Flywire skal også krediteres for den sublime pasform. Det er systemet der går fra snørebåndene og ned tværs over skoen til mellemsålen. Når du snørre skoen, så sørger disse Flywire tråde for at skoen sætter sig helt tæt til foden.

 

 

Det er en svær følelse at beskrive, men det er virkelig som om at man ikke mærker skoen når man har den på. Det føles nærmest kun som om at man har fået nogle store bløde støddæmpnings puder monteret under fødderne.

  • Størrelse: Normal (Nike regi)
  • Hæl: Normal
  • Midtfod: normal
  • Forfod: Tight fit
  • Skosnude: normal
  • Svangstruktur: lav
  • Skoform: semikurvet

Underlag & konditioner

Anbefalingerne fra Nike går i retning af at det er en løbesko til asfalt. Det er det naturligvis også. Men jeg har selv haft den på i skven – på skovstierne – og der var ikke nogle problemer. Der var et rigtigt fint greb i underlaget. Der hvor jeg kan se at der kunne opstå problemer, det er med den noget skrøbelige overdel når du vælger at løbe i skoven. Selvom du holder dig på stier m.m. så vil der være en øget risiko for at du rammer grene eller torne, og der kommer den bløde Flyknit overdel lidt til kort. Den er desværre meget sensibel, og meget nem at rive tråde i, så vær opmærksom hvis du kommer igennem skov eller andet lignede landskab.

Prisniveau

Nogle løbere er lidt utilfreds med prisen kan jeg se når jeg læser om denne løbesko rundt omkring. Det er også korrekt at den ligger i den høje ende når vi snakker om pris, men holder du det op mod hvad du får, så er min personlige mening at prisen er fair. Den er vejledt til 1500,- og vil nok kunne erhverves online for en pris mellem 1000 og 1200,- Det synes jeg egentlig sagtens den kan bære, da jeg mener at du får rigtig mange fede features med for denne pris.

Vægt på Nike LunarEpic Flyknit

Med sine kun 238 gram for en størrelse 44 (US10) så vil jeg sige at det er en STOR løbesko, med en LILLE vægt. Jeg synes egentlig det er forholdsvis imponerende at man kan holde så mange fede features og en så solid pasform nede på sølle 238 gram. Det gør også at skoen bliver til den multi-løbesko som vi før har omtalt. Du kan løbe hurtige ture uden at give vægten på skoen skylden for dine tider, omvendt kan du også bruge skoen på længere distancer uden at du påvirket af en høj vægt på skoen.
Har haft begge mine sko – højre og venstre – på vægten, og der er et lille spænd på 3 gram mellem dem. Det må siges at være en acceptabel forskel. Og ikke en forskel jeg vil komme til at mærke når jeg løber.

 

 

Type af løbesko

For mit vedkommende er det helt sikkert en multi løbesko. Som jeg flere gange har pointeret, så vil jeg kunne bruge denne Nike LunarEpic til både interval løb og til konkurrence løb på længere distancer. Begge steder uden at jeg har den der lille irriterende stemme der fortæller at jeg kunne optimere mine sko i forhold til at præstere bedre.

Drop og højder på forfod og hæl

Nike LunarEpic har et drop på 10mm. Det betyder at det er en løbesko for hæl-landere. Arbejder du med at komme længere frem på midtfoden eller forfoden at løbe, så er det nok ikke Nike LunarEpic du skal koncentrere dig om. Denne løbesko er udpræget til det jeg tillader mig at kalde “den almindelige afvikling” Fra hæl og til forfod.

Dame:
Højden på hælen: 28mm
Højden på forfoden: 18mm

Herre:
Højden på hælen: 28mm
Højden på forfoden: 18mm

Analysedel 2: Teknisk gennemgang af løbeskoen

Denne del af analysen er der hvor vi kommer lidt mere ind på de tekniske detaljer i skoen. Hvordan den er bygget op, hvilke elementer og features er der lagt i skoen fra producentens side. Vi prøver alt tid at gøre det så let for vores læsere som muligt, men her må du forvente at der dukker lidt fag-udtryk op.

Ydersålen

Den yderste del af eller om du vil den nederste del af skoen kaldes ydersålen. Og på Nike LunarEpic er den altså en smule speciel. Man ser klassiske ydersåler der praktisk talt er “flade” med nogle forskellige indhug til diverse systemer. Men på denne løbesko skal man være klar på at løbe på pods.
Der er anatomiske korrekt placerede pods på ydersålen, som er med til at give dig måde en bedre landing og måske endnu mere vigtigt et bedre afsæt. Disse pods er afrundede om giver derved en meget responsiv fornemmelse. Selvfølgelig er disse pods placeret på de naturlige kontakt punkter for din fod – på den måde opnås den bedste komfort. Der ud over er disse pods, eller nærmere mellemrummene mellem dem med til at sikre dig et godt greb i underlaget. Faktisk både asfalt og grus/stier

 

 

Personligt synes jeg det er en fremragende løsning med disse pods. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken på at det er dem der giver alt omkring den meget støddæmpning og det perfekte bounch, men tror bestemt på at disse pods hjælper til i en større helhed. Sagt med andre ord, jeg kan ikke mærke dem direkte når jeg løber, jeg kan kun mærke at jeg løber på en god og afdæmpende opbygning.

 

 

nike lunarepic med lunarlon

 

Skal jeg smide en lille smule malurt i det berømte bæger, så må det være at ydersålen er yderst modtagelig for småsten. Rillerne i bunden er efter en løbetur tit fyldt med småsten. Der skal man lige en gang imellem huske at tømme disse riller, så ikke der kommer til at sidde alt for mange sten i ydersålen.

 

 

Mellemsål

Lige præcis mellemsålen indeholder en stor del af magien i denne løbesko. Det er Lunarlon mellemsålen der er placeret i Nike LunarEpic Flyknit. Lunarlon mellemsålen er til forskel fra traditionelle mellemsåle ikke en limet mellemsål, men der imod en injekteret mellemsål som på den baggrund er lettere. Dernæst er Lunarlon mellemsålen kendt for sit laser-cut i sålen, der sikrer at man får bedre fleksibilitet og respons, samt at sålen bliver meget mere “elastisk”

Mine erfaringer med Lunarlon går noget tilbage. Jeg har altid været fan af denne konstruktion, og faktisk også meget imponeret over den. Der var skepsis i starten, da jeg er over-pronations løber, og en sådan sål ikke ligefrem oser langt væk af stabilitet. Men min frygt for dette blev hurtigt gjort til skamme, og har fra dag 1 (måske 2) været en favorit hos mig.

Hæl

Efter lidt begynder vanskeligheder så er hælen, som resten af skoen, også optimalt passet til. Når jeg kigger på skoen udefra så kan man se en synlig “hæl-cup” på bagsiden. Ikke sådan en stor klodset en, men nærmere et omrids, hvor man kan se at det er et anderledes materiale der er brugt til at støtte hælen udefra. Godt nok er Flyknit fantastisk, men at støbe en hæl-cup i det vil nok være at skyde over målet. Det føles udefra som en laser-printet ting der er integreret i skoens overdel. Indefra havde jeg selv lige den udfordring med at få den trukket “op over hælen” så den sidder rigtigt. Når den er på plads så sidder den rigtig godt, og man mærker intet til den. Det plejer at være et rigtig godt tegn

Forfod

En mærkelig kombination af både at have den her tætsiddende overdel, men kombineret med plads til tæerne. Tænker at det er fordi at materialet i overdelen er så fleksibelt at pasformen ikke bliver klaustrofobisk, og derved har man stadig fornemmelsen af at tæerne kan bevæge sig. Og hvis vi skal beskrive afsæt i forfoden, så understøttes det blot af en fantastisk mellemsål med nogle gode “affjedrings pods”

Overdel

Det er næsten ligegyldigt at skrive noget her. Har du læst anmeldelsen så vil du vide at overdelen er der hvor hele den her løbesko vinder. Selvom man måske lige skal overvinde eller vænne sig til den strømpe eller støvle lignende pasform, så er kombinationen af den bløde, fleksibele og meget åndbare Flyknit og den unikke Flywire teknologi nok til at denne overdel i øjeblikket hører til en af de bedste jeg har set på markedet i lang tid.

Andre versioner

Det hænder at producenten laver andre versioner af en løbesko. Og det er lige netop tilfældet med Nike LunarEpic Flyknit. Den er fra Nike’s side fremstillet som Nike LunarEpic Flyknit Shield. Og hvad betyder det så. Det er i opbygning fuldstændig den samme løbesko, der er dog trukket en “shield coatning” ud over skoen, således at den er kraftigt vandafvisende, og en lille smule mere modstandsdygtig over for “grovere vejrforhold” generelt.

 

 

Sammenligninger

Det er svært at drage direkte sammenligninger til en løbesko der er så unik for sit område. Overdelen betyder rigtig meget for oplevelsen med denne sko, så derfor er det naturligt at nævne både Nike Zoom Flyknit og Nike Free RN Flyknit. Alle 3 løbesko er til den neutrale løber, men så stopper jeg også sammenligninger her. Læs herunder min direkte sammenligning mellem LunarEpic og Zoom Flyknit fra Nike.
Ellers kan du tage et kig på alle vores anmeldelser af løbesko – og kig under kolonnen med neutrale løbesko. Du skal bare være opmærksom på at sammenligningen fra min side her går mod løbestilen og ikke andet. De andre parametre synes jeg er så forskellige at man ikke kan drage en direkte sammenligning.

Sammenligning: Nike LunarEpic Flyknit vs. Nike Zoom Flyknit

Jeg har været så heldig eller uheldig at teste disse 2 løbesko fra Nike lige efter hinanden. Og derfor synes jeg det var på sin plads at smide et sammenligning på disse 2 ind under denne anmeldelse.
Udefra ligner det jo egentlig 2 løbesko der minder utrolig meget om hinanden, men sagen er en ganske anden. Nu er det her min helt uforbeholdne OG personlige mening. Jeg synes ikke man kan drage en direkte sammenligning. Der er i min verden kæmpe stor forskel på de 2 løbesko.

Nike LunarEpic Flyknit

En rigtig lækker løbesko at træde ned i. Trods lidt minimale tilvænnings vanskeligheder med hælen, så har vi i min verden, her at gøre med en løbesko med masser af blødhed, en fantastisk pasform og så en meget rullende fornemmelse når du løber.
Alt det er krydret med den sublime overdel og den gode ankelstøtte.

Nike Zoom All Out Flyknit

Ankelstøtte og god overdel, det har denne her sko også, men så stopper sammenlignings punkter også for mit vedkommende. Jeg synes at vi i Nike Zoom Flyknit har med en meget mere stiv løbesko at gøre (se eventuelt vores video anmeldelse af den) En løbesko med en lidt pudsig opbygning af sin støddæmpning, således at den for mit vedkommende giver et mærkeligt afsæt ved hver skridt afvikling.

Som du sikkert allerede har spottet med denne sammenligning, så er jeg bestemt en større fan af Nike LunarEpic Flyknit end af Nike Zoom Flyknit. Det er sjovt at 2 løbesko der ud af til ligner hinanden så meget, ender ud med at være SÅ forskellige.

Opsummering

Det bedste jeg har prøvet længe. “jaja det er bare noget du siger” Nej det er det ikke. Jeg plejer at være forholdsvis kritisk med mine anmeldelser, og synes at hvis der er en fejl eller ting i løbesko som ikke virker optimalt, så frem i lyset med det. Men med Nike LunarEpic Flyknit har jeg bare svært ved at finde disse springende punkter. Det er for mig en helstøbt løbesko der både er med til at optimere pasform, performance og generelt hele tankegangen omkring løb.
Derfor vil denne løbesko uden tvivl få min bedste anbefaling. Men husk nu som altid, min vurdering er individuel, det vil din sikkert også være. Men tror 110% på at denne løbesko vil komme til at glæde rigtig mange løbere.

Prissammenligning på Nike Zoom Flyknit

Jeg er dagligt fordi en række forhandlere for at finde de billigste priser. De nyeste priser er super skarpe – se blot tabellen nedenfor.

 

ForhandlerLeveringstidLandPris inkl. leveringTil butik
2-5 dage 674 DKK Til butik
3-5 dage 707 DKK Til butik
1-2 dage 750 DKK Til butik
4-7 dage 753 DKK Til butik
3-5 dage 912 DKK Til butik
2-4 dage 1.275 DKK Til butik