Nike Free RN Flyknit – Komplet test og anmeldelse
Nike Free RN Flyknit, en løbesko der skal løfte en meget tung arv. Nike Free løbesko er kendt verden over for deres smidighed og deres fleksibilitet. Denne her er en super letvægter der kan rigtig meget, eller kan den?
- Udtømmende anmeldelse af Nike Free RN Flyknit
- Hvar kan du forvente dig af denne løbesko?
- Fakta og teknologier
- Bedste pris på Nike Free Flyknit
OBS: Køb gennem iloebesko og spar 81 kroner. Normalpris: 1.100 kroner, så der er gode tilbud lige nu.
iloebesko er omtalt i:
Prissammenligning på Nike Free RN Flyknit
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
3-5 dage |
|
1.019 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.050 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.050 DKK | Til butik |
Prissammenligning på Nike Free RN Flyknit 2017
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
2-5 dage |
|
787 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.050 DKK | Til butik |
|
3-5 dage |
|
1.064 DKK | Til butik |
Hvad er Nike Free RN for en løbesko
Det lægger lidt i navnet, det er den frie løbeoplevelse du skal have med Nike Free.
Nike free RN Flyknit skal løfte lidt af en arv i Nike Free familien. En familie der har været der lige siden 2004, og som bare har vokset sig stærkere og stærkere. Nike Free RN modellen skal overtage fra Nike Free 5.0. Hele filosofien fra dengang er der stadig. At løbe sig en tur i en Nike Free løbesko skal være en fri og meget smidig oplevelse. Det er fødderne, musklerne, sener der skal arbejde selvstændigt uden at blive påvirket af alt for meget “hold og støtte”
Denne nye opdatering, eller denne nye familie har i skrivende stund 2 nye udgaver. Nike Free RN, og Nike Free RN Flyknit. Derud over er der annonceret en storebror allerede nu, den hedder Nike Free RN Motion Flyknit. Det er meningen at den i skrivende stund skal agere topmodel i denne nye Free løbesko serie fra Nike.
Der udover er Nike Free RN en super sprød og cool løbesko at se på og mærke. Det er hvis du spørger mig en løbesko der sagtens kunne vinde mange fødder hvis vi snakker om et par fede sommer sneaks der bare sidder perfekt på foden og har en høj åndbarhed.
Nike Free RN FLYKNIT, lad testen begynde. Der skal siges at denne anmeldelse egentlig strækker sig mere over konceptet Nike Free RN, end den enkelte sko. Der er jo 2 modeller lige nu, og en 3. på vej, men nedenstående udtømmende anmeldelse vil tage udgangspunkt i modellen Nike Free RN FLYKNIT
Min første løbetur i Nike Free RN Flyknit
Som alle andre test og anmeldelser så er der vel nærmest ikke noget federe for en løber end at modtage de helt nye løbesko. Duften når du åbner kassen og det at tage dem på fødderne første gang. Ærligt, elsker bare den følelse og spænding. Man kan jo ikke altid være sikker på det passer og den sidder godt? Men det var ikke tilfældet med Nike Free RN Flyknit. Hold da op siger jeg bare. Den sugede sig nærmest til min fod fra første fløjt. Og allerede der var vi godt i gang med de positive skriverier om denne nye Nike Free løbesko.
Var i den grad spændt, og det var ikke bare på den der “uhhhh jeg glæder mig agtig” måde. Nej jeg var spændt på hvad denne løbesko ville bringe til mig når jeg skulle løbe i den. Forholdet mellem Nike Free og jeg har haft nogle bump på vejen! Vi har forsøgt flere gange at klinke skårerne, men forgæves. Så at skulle afsted på landevejen i denne Free RN Flyknit gav oprigtig talt en smule kilden i maven.
Jeg har som altid brugt mine løbesko til at gå i en dags tid inden løbeturen. Lige for at få skoen, og ikke mindst fødderne til at vende sig til det. Og her må jeg bare sige, denne løbesko sidder på en måde helt unikt på min fod. Det er selvfølgelig også Flyknit modellen, og derfor sidder den lidt tættere end normalt, men wow en følelse.
Så afsted med mig i denne løbesko, og første tur var en løbetur på 8 kilometer i et tempo der hed 4:20 pr. kilometer. Og lad det værer sagt med det samme. Jeg har kun roser til familie, venner m.m. efter denne løbetur. Skoen bliver rost til skyerne fra min side – med rette. Hold da op en fed fornemmelse at løbe i denne løbesko. Den sad bare perfekt rundt om foden (skriver rundt om – for synes virkelig man kan mærke overdelen er lagt lidt ind under foden) Den gav en god støddæmpning, ja der var ikke en finger at sætte på denne oplevelse.
For mig lå det bare hele tiden i baghovedet, husk på din historik med Nike free, og jeg vidste egentlig godt at den første store og rigtig test for mig i denne Nike Free RN Flyknit lå når vi skulle ud over de 15km og tættere på halvmarathon distancen. Det var i hvert fald der jeg før i tiden oplevede kæmpe udfordringer med at løbe i Nike Free.
Men hold da op en lethed der er i denne løbesko – jeg mærkede nærmest ikke, eller lod i hvert fald ikke mærke til at jeg havde sko på da jeg løb i den første gang. Og sådan er det egentlig stadig når jeg løber ture under 10km. Der når fødderne ikke at blive trætte, og så lægger jeg faktisk ikke mærke til jeg har disse Nike Free RN på
Hvordan mon det skulle gå? Ville forholdet denne gang bestå, og ville vi efter denne gang kunne leve lykkeligt til vores dages ende. (Læs svaret lidt længere nede i afsnittet: Efter flere ture i Flyknit raketten)
Nye ting i Nike Free RN Flyknit
Der er nogle helt gennemgribende ting i denne nye udgave af løbeskoen Nike Free som du skal se og være opmærksom på. Hvis du spørger mig, så er især den ene opdatering virkelig en der mærkes, og som jeg tror vinder hos rigtig mange løbere, også dem der før har skrottet en Nike Free – men mere om det senere.
Hvad er det så der løfter den her Nike Free RN Flyknit op på et højere niveau?
Sålen kommer jeg ikke udenom at nævne, den syne sjeg man kan mærke har fået et betydeligt skub, og det er måske også der jeg har hørt Nike Free få flest tæsk. Forstået på den måde at det er der hvor folk har haft svært ved at bruge Nike Free som løbesko. Mellemsålen på Nike Free RN Flyknit er en rammesål med en blødere kerne. I rammen lægger der Phylon skum, og inde i gerne lægger den velkende Nike Lunar skum gerne. Og den kombination er helt perfekt.
Min test er gået over FLYKNIT modellen, og her synes jeg altså at overdelen er bedre rundt om foden, og derved er der også en forbedret åndbarhed.
Efter flere ture i Flyknit raketten
Jeg har nu efterhånden haft en del løbeture i denne model, og allerede der afslørede jeg måske svaret på hvad jeg nu synes om Nike Free.
Denne Nike Free RN Flyknit har været modellen der nu gør at jeg igen kan se mig selv løbe i Nike Free løbesko. Der er sket et eller andet med skoen (eller mig det ved jeg ikke) Men i hvert fald så har jeg nu haft en del løbeture i Nike Free RN Flyknit som lægger sig mellem de 15 og 21 kilometer, og må sige at det er ikke mange skavanker de har bragt mig.
Jeg har stadig den klare følelse at Free RN Flyknit er en optimeret model der passer lige ned i min kasse. Jeg kunne selvfølgelig sagtens mærke at jeg havde løbet 18 kilometer i en løbesko som er så tæt på underlaget, og med så “frie” fornemmelser. Bevares, det kan jeg altså også når jeg løber i mine Asics GT 2000 eller mine New Balance 1260. Trætheden er bare en anden når det er i Nike Free RN. Men det ved man med den form for løbesko. Det er jo også derfor at alle anbefalinger går mod – når vi snakker om at løbe i Nike Free – at hvis ikke du er vant til det, så skal du langsomt bygge på. Ikke kun gå over og udelukkende løbe i denne sko. Dine muskler, sener, led m.m. skal have lov at vende sig til den meget frie løbestil.
Så efter flere løbeture i skoen er jeg stadig yderst positivt overrasket. Det kan sagtens være en model der kommer til at stå permanent i mit skab.
Kølige facts om Nike Free RN
Generelt
- Løbestil: Neutral
- Pasform: Normal (Bred forfod)
- Størrelse: Lidt stor
- Underlag: Hårdt underlag
- Træningsformål: Løb & træning
- Vejledende pris: 900 DKK
Herre
- Vægt: 242 gram str. 42
- Drop: 8 mm
Dame
- Vægt: 196 gram str. 39
- Drop: 8 mm
Kølige facts om Nike Free RN FLYKNIT
Generelt
- Løbestil: Neutral
- Pasform: Normal (Bred forfod)
- Størrelse: Lidt stor
- Underlag: Hårdt underlag
- Træningsformål: Løb & race
- Vejledende pris: 1100 DKK
Herre
- Vægt: 232 gram str. 44
- Drop: 8 mm
Dame
- Vægt: 174 gram str. 39
- Drop: 8 mm
Helhedsindtrykket af Nike Free RN (Flyknit)
Fantastisk helheds indtryk. I skrivende stund står denne fantastiske løbesko foran mig, og må sige at helhedsindtrykket er godt. Jeg ser en hel og fuldendt løbesko for mig. En løbesko der løser den opgave den bliver stillet. Den har selvfølgelig sine begrænsninger på de lange ture (vil ikke anbefale at løbe over halvmaraton i den)
Skoen er for mig nu både en løbesko og en fritidssko. Og hvor min mening omkring den kombination plejer at være lidt lunken, så synes jeg at denne her løbesko har bevist sit værd. Jeg bruger den nu og fremover kun på kortere og hurtige distancer. Kan selvfølgelig sagtens finde på at iføre mig denne sko til et halvmarathon for at mindske vægten, men ellers der udover bliver det nok min interval og tempo løbesko.
Men skoen løser som sagt hele opgaven for mig, og de opgaver som jeg stiller den, derfor må jeg bare konkludere at helhedsindtrykket fra min side er godt. Du får virkelig en løbesko her der kan noget.
Da skoen laves i så mange fede designs, vil jeg da ikke afvise at der også kommer til at stå et par i garderoben for fritidssko.
Facts omkring Nike Free RN
Need to know
- Flyknit (i modellen med Flyknit)
- Flywire
- Lunar skum kerne
- Optimeret geometri i Free sålen
Nice to know
- Free RN afløser Free 5.0
- Tanken er barfodsløb
- Anbefalet til “kortere” ture
- 4 & 8 mm drop (4mm i Flyknit)
Den skæve vinekl
- Free konceptet er 12 år gammelt
- Overdel er syet ind under foden
Valg af støørelse i Nike Free RN Flyknit
Især i Flyknitudgaven er det klart anbefalelsesværdigt at du går et halvt nummer ned i forhold til din normale størrelse. På den måde opnår du den bedste effekt og den pasform fra Flyknit overdelen.
Herre størrelser: 38.5 – 49.5
Dame størrelser: 35,5 – 44
Fordele og ulemper
Fordele
Den fantastiske overdel
Fleksibiliteten
Udseende og pasform
Ulemper
Holdbarheden
Kilometer begrænsningen
Prisen
Du skal købe Nike Free RN hvis….
- du søger en løbesko med en fantastisk pasform
- du elsker lethed i dine løbesko
- du kan gode lide fleksible løbesko
Analysedel 1: Hvem henvender Free RN sig til
Løbestil
Det er en løbesko til den neutrale løber der elsker at have en let tempo løbesko til sin korte og mellemlange løbeture.
Pasform
Det er her denne løbesko vinder en helty masse hvis du spørger mig. For hold da op hvor sidder den perfekt på foden. Den giver virkelig en unik pasform.
Underlag
Det anbefales at du holder dig til de faste underlag. Det vil sige asfalt. Og min klare anbefaling er at du holder dig der. Skoen holder simpelthen ikke til en tur i skoven eller i sporet. Du kan godt efter min vurdering tage ture på grusstier (velholdte) uden at skoen tager skade.
Prisniveau
Den vejledende pris er på 1100,- Jeg synes prisen er fair, for jeg ser det var et synpunkt hvor jeg stiller mig selv det spørgsmål: “Gør den det for mig som jeg forventer?” Ja det gør den, og endda lidt mere til, så jeg synes egentlig at de 1100,- er en fair pris.
Type sko
Natural running løbesko. Men tanke ledt hen på filosofien omkring det at løbe barfodsløb. Det har været en af de grundlæggende tankegange fra Nike lige fra starten af hvor de lancerede Nike Free på markedet. At lade kroppen/fødderne arbejde naturligt, og derved også opbygge/genopbygge din egen muskulatur
Holdbarhed
Nike Free er som udgangspunkt en lidt udsat løbesko. Det er lige meget om du vælger den ene eller den anden model. Det er en løbesko hvor du er nød til at holde dig til anbefalinger for hvor den kan bruges, for ellers synes jeg at de hurtigt bliver ødelagt.
Drop
8mm på Nike Free RN og 4mm på Nike Free RN Flyknit. I den model jeg har testet (Flyknit) giver det lave drop på 4mm mig en helt unik løbeoplevelse. Sikker på at mange ikke vil kunne lide det, eller i hvert fald lige skal vænne sig til det, men jeg synes det giver meget.
Analysedel 2: Opbygning
Ydersål
Riflet ydersål som er super fleksibel. Og en af grundene til at løb på asfalt er anbefalet. Hvis du løber i skov eller lign. så vil denne grove profilering simpelthen samle for meget snavs og skidt op.
Mellemsål
Den optimerede mellemsål i Nike Free RN er ikke alene super fleksibel. Nike har som skrevet tidligere også optimeret med at lave en ramme i mellemsålen med en slags skum, og så inde i den ramme er der den velkendte Lunar skum kerne. Det giver virkelig en fed oplevelse. En rigtig lækker opjustering
Hæl
Overdelen i hælen er speciel. Hvor du i dine almindelige løbesko har en “hård” og styrende hælkappe så kan du i Nike Free RN lægge hælkappen helt ned med fingerne. Og det er det der er med til at give den unikke oplevelse og pasform i denne løbesko. Det er modsat også det der er med til at komme frem til anbefalingerne om ikke at løbe for lange stræk i den.
Midt
Mellemsålen er ligesom på forfod og i sæl ultra fleksibel, og du får masser af blødhed. Du oplever ikke i Nike Free RN samme styring af mellemfoden som i en almindelig gængs løbesko. Det skal man lige vende sig til.
Forfod
Der er plads i forfoden. Min fornemmelse når jeg løber er at min forfod får lov at “flade ud” Således at den kommer til at ligne en ande-fod. Det er i hvert fald den fornemmelse jeg har når jeg løber i denne sko.
Mellemsålen er også med Lunar skum gerne, og så er mellemsålen lavet med et magisk flex.
Overdel
Fantastisk mblødt og eftergivende mesh, som er fremstillet i en sømløs helhed. Det giver den sublime pasform, og så kan dine fødder virkelig få lov at ånde igennem dette materiale.
Opsummering
Hvis du har læst hele min test, så tror jeg ikke du er i tvivl om at jeg er fan. Jeg synes virkelig Nike har lavet de fornødne opjusteringer i denne model, og jeg synes at man (jeg) får en løbesko der lever op til alle de krav jeg har til den type løbesko.
Bedste pris på Nike Free RN Flyknit og Nike Free RN
Her finder du nettets skarpeste priser, og de bedste tilbud på Nike Free RN Flyknit og Nike Free RN
NIKE FREE RN FLYKNIT
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
|
3-5 dage |
|
1.019 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.050 DKK | Til butik |
|
1-2 dage |
|
1.050 DKK | Til butik |
NIKE FREE RN DISTANCE