Nike Flyknit Racer – test og priser

nike flyknit racer topNike Flyknit Racer er en letvægtløbesko til dig der vil have ekstra fart på de hurtige løbeture. Modellen er unisex. Her får du:

  • Min personlige vurdering af Flyknit Racer
  • Fordele og ulemper ved skoen
  • Prissammenligning

OBS: Køb gennem iloebesko og spar 100 kroner. Normalpris: 1.400 kroner, så der er gode tilbud lige nu.

 

iloebesko er omtalt i:

 

 

Prissammenligning

ForhandlerLeveringstidLandPris inkl. leveringTil butik
1-2 dage 1.300 DKK Til butik
 

Første generation

Jeg har testet Nike Flyknit Racer, som er en letvægts performance løbesko producereret til den ambitiøse og hurtige løber. Flyknit Racer er for dig, som vil have den ekstra fordel i forhold til dine konkurrenter. Den lave vægt og den performance drevede udformning af skoen, gør dig endnu hurtigere. Nike Flyknit Racer er en innovativ løbesko, som gør brug af den revolutionerende flyknit teknologi. Læs alt om Nike Flyknit Racer i min test og anmeldelse herunder. Løbeskoen er en unisex model som passer til både til herre og dame.

Dette er en første generations Nike Flyknit Racer.

Splinterny model, som ikke har nogen forgænger i Nike-regi.

Skoen er blevet udviklet i samarbejde med verdens bedste løbere, både på kortere og længere distancer.

De har gennem et længere R&D (Research and Development) forløb testet og givet feedback på skoen.

Nike Flyknit Racer er endt med at være den nye målestok for løbesko til konkurrence og høj fart. Ifølge Nike i hvert fald.

Længere nede kan du læse om jeg er enig i den udlægning.

Det er altid spændende med nye modeller. Når nu skoen er fra Nike, var jeg på forhånd en smule skeptisk for om der ville være plads til den i deres sortiment.

 

Kølige facts om skoen

Must know

  • Løbestil: Neutral
  • Pasform: Medium til smal
  • Underlag: Asfalt og grus
  • Vejledende pris: 1300 DKK

Nice to know

  • Flyknit Upper
  • Nike Zoom Unit
  • Dynamic Flywire
  • Phylon midsole

Fun to know

  • Vægt: cirka 176 gram (herre str. 42)
  • Hæl til tå drop: 10 mm
  • Hæl højde: 24 mm
  • Forfodshøjde: 14 mm

 

Personlige erfaringer med Nike Flyknit Racer

Førstehåndsindtryk

Jeg havde glædet mig meget til at få mine Nike Flyknit Racer hjem. En helt ny model. Perfekt til en løbeskos nørd som mig selv. Jeg er en af de allerførste i Danmark til at teste Nike Flyknit Racer, hvilket kun gør glæden større. Designet spiller, som altid ved Nike, 100%. Farverne komplimenterer hinanden og er endnu skarpere end på billederne. Jeg bliver overrasket over, hvor tynd overdelen er, og hvor mange huller der er. Umiddelbart ser den ikke meget holdbar ud. Den er del stivere omkring hælen. Og så er den ekstremt let, sådan virkeligt let.

Det føles godt da jeg tager den på. Det tager noget tid for at få spændt snørebåndene og få spændt skoens dynamic flywire ordentligt, men skoen sidder behageligt og komfortabelt om foden. Nike har med Flyknit Racer virkeligt formået at få  det tætte og stramme fit som de promoverer. Normalt ville jeg aldrig løbe rolige ture i en så let løbesko, men for at kunne mærke, hvordan skoen sidder og føles om foden tager jeg en roligere og længere tur. Nike Flyknit Racer føles som en konkurrence sko, den er let, stødabsorberingen er der ikke meget af og den er meget naturlig at løbe i. Jeg løber lidt rundt på skiftende underlag og på hårdere underlag, som asfalt og grus har den et sikkert og stabilt greb. Jeg føler at man skal vænne sig til at løbe i skoen, men efter en tilvænningsperiode er jeg sikker på at man løber stærkere end nogensinde. Skoen presser lidt i hælen og, hvis man har høj skosnude, kan den nok også godt stramme lidt omkring tæerne.

nike flyknit racer anmeldelse

Efter 100km løbetræning

Nike Flyknit Racer er hurtig! Den lette løbesko er eminent til tempoture og intervaltræning. Bare følelsen af at spænde de lette løbesko, føler jeg giver et ekstra mentalt løft. Men det er også en løbesko, som ikke skal bruges på hver eneste løbetur og ikke med alt for stor volume. Er du opmærksom på det, så har du tilgengæld dine nye favorit løbesko til de hurtigere ture. Støddæmpningen er ikke lige så effektiv og stødabsorberende som Nike påstår. Og jeg synes ikke helt at det ekstraordinært lette og tynde Flyknit giver helt den nødvendige støtte. Skoen sidder komfortabel, men når jeg løber og rammer jorden, føles det som at foden falder ud og hele skoen bliver presset flad. Der er ligesom ikke helt styrke nok til at opretholde skoens form. Det hjælper desværre ikke at spænde snørebåndene ekstra meget. Samtidigt tror jeg at man ved længere ture, eller hvis man har tendens til vabler ved hælen, kan blive presset. Hælen sidder meget tæt og kan godt give en pressende fornemmelse.

nike flyknit racer danmark

Der er nogle småting, som kan forbedres (hvilket de sikkert også bliver til fremtidige versioner), men alt i alt så er jeg stærkt tilfreds med Nike Flyknit Racer. Dens performance er uovertruffen og jeg føler mig virkeligt hurtig, hver gang jeg binder snørebåndene og tager ud for at løbe. Bare det at den kan få mig ud og løbe intervaltræninger ofte er det hele værd.

Bottom line: Ja! Jeg vil gerne løbe 100 km mere i Nike Flyknit Racer

Hvad andre siger om Flyknit Racer

Nike Flyknit Racer er uden tvivl en meget populær løbesko. Denne sektion vil løbende blive udbygget med anmeldelser fra andre løbere. Ind til da må du nøjes med dette overblik over den generelle tilfredshed. Der er ingen tvivl om at skoen er et hit.

nike flyknit racer survey

Fordele og ulemper

Ligesom med alle andre løbesko er der både fordele og ulemper. Herunder får du en overskuelig og dybdegående opdeling af fordele og ulemper ved Nike Flyknit Racer. I min anmeldelse går jeg til bunds og analyserer på detaljer. Jeg har lavet gennemgående test af Nike Flyknit Racer og forsøger at være så præcis som mulig. Det er en hurtig løbesko til konkurrencer og mere intensive træningspas. Selvom jeg ikke nævner det i min for/imod, så det bør ikke være den eneste løbesko i dit arsenal.

 

Fordele

Der er mange fordele ved Nike Flyknit Racer. I min lange test af løbeskoen har jeg løbet mange forskellige ture, og løbet et væld af træningspas. Her får du alt det bedste jeg fandt i min anmeldelse af Nike Flyknit Racer.

Meget lav vægt

Vægten på Flyknit Racer er skruet helt i bund. Med de bare 176 gram er det virkelig en letvægter. Jeg føler mig hurtig i det øjeblik jeg tager dem på og man mærker nærmest ikke at man bevæger sig rundt med den. Den lave vægt gør en stor forskel, når man løber tempoture eller intervaltræning. Jeg har dog også slået noget tid af min personlige rekord under min test af Nike Flyknit Racer.

Høj performance

Der er ingen tvivl om at Nike Flyknit Racer er top-of-the-line. Det er en avanceret løbesko, som ikke har en eneste unødvendig detalje. Det er performance i sin reneste form og det mærker man. Både mentalt og fysisk. Skoen løber let og naturligt, sidder komfortabelt på foden og giver et mentalt boost. Hver gang jeg tager Flyknit Racer på, ved jeg at det er tid til at løbe hurtigt og glemme alt andet. Skoen giver troen på noget stort.

Ventilation

Selvom jeg er ikke 100% overbevist om at Nike Flyknit er det den næste revolution indenfor løbesko, så giver det virkelig en komfortabel overdel, som især excellerer med dens ventilation. Jeg synes ofte at man kan komme til at få for varme fødder, så jeg løber altid med helt tynde sokker eller ingen sokker. Det har aldrig været et problem med Nike Flyknit Pro. De mange små huller sikrer en virkeligt høj åndbarhed og effektiv ventilation, som holder fødderne kølet, selv på varme dage i solen.

Ulemper

Jeg synes at løbeskoen og den nye teknologi Flyknit har nogle issues, som jeg ikke er helt imponeret over. Mens jeg er meget glad for det komfortable fit, så synes jeg der er nogle elementer, som kunne forbedres i Nike Flyknit Racer.

Foden falder ud

Den nye og ekstremt lette, Flyknit overdel, sidder komfortabelt og stramt omkring foden, så synes og føler jeg at foden "falder ud" når man lander ned på foden. Det virker ikke til at dens struktur er helt stærk nok til at kunne modstå kræfterne når foden støder mod jorden. Dette gør at jeg godt kan stå tilbage med en fod, som bliver presset lidt flad efter en længere tur.

Lidt for meget pres på hælen

Omkring hælen sidder Nike Flyknit Racer rigtigt tæt og trykker ind mod akillesenen. For nogen som har problemer med vabler og trykken omkring hælen, kunne dette godt blive et irritationsmoment. Jeg har ikke selv oplevet end let irritation, men bliver normalt heller ikke ramt af problemer omkring hælen. Selvom det er dejligt at skoen sidder helt tæt, behøver det ikke være så udpræget.


 

Analysedel 1: Hvem henvender skoen sig til?

Herunder vil jeg komme ind på, hvilke løbere Nike Flyknit Racer henvender sig til. Det er en specialiseret sko, men alligevel en sko, som kan bruges af alle ambitiøse løbere. I denne gennemgang, vil du kunne se om Flyknit Racer passer til din fod, løbestil og -vaner.

Løbestil

Denne performancedrevne løbesko henvender sig til den neutrale løber. Der er ikke blevet gjort noget for at tilpasse skoen enten pronerende eller supinerende løbere. Hvis ikke du har overdreven pronation eller supination kan du også godt bruge den sko på tempoture, intervaltræning og på konkurrencedage. Vær dog opmærksom på volumen.

nike flyknit racer tilbud

Pasform

Pasformen er komfortabel og behagelig. Flyknit overdelen smyger sig om foden. Selve Nike Flyknit Racer skoen henvender sig generelt til en fod med medium bredde. I forfoden kan den godt føles en smule smallere og højden ved tæerne er lav. Henover svangen er Flyknit Racer forholdsvist høj og selve foden har en kurvet form. Alt er produceret til at give det tætteste fit, som holder foden på plads, så energien ikke går til andet end at løbe fremad. Jeg har sat det hele i system, så du hurtigt kan danne dig et overblik over pasform i Nike Flyknit Racer.

  • Hæl: Medium
  • Midtfod: Medium
  • Forfod: Medium til smal
  • Skosnude: Lav
  • Svang: Høj
  • Skoform: Kurvet

Underlag

Jeg vil anbefale Flyknit Racer til løb hovedsageligt på asfalt, da ydersålen ikke er særligt grov, hvilket medfører et dårligere greb på trails. Udover asfalt kan du også godt løbe på velplejede grusstier i eksempelvis parker eller ved søer. Deciderede singetrails og lign. ville jeg holde mig fra med Nike Flyknit Racer.

Prisniveau

Det er ikke en billig løbesko, men heller ikke i den helt dyre ende. Nike Flyknit Racer står til 1300 kr vejledende pris. Det er en premium sko, hvor der ikke er gået på kompromis med noget for at holde prisen nede. Flyknit Racer er produceret til dig som vil noget seriøst med dit løb og er villig til at betale for det. Deraf prisen.

Note: Flyknit Racer bør ikke fungere som din eneste løbesko. Den er til hurtigt løb og ikke volume.

nike flyknit racer udsalg

Vægt

Vægten er alfa/omega i race sko, og alle de største løbesko producenter kæmper om at lave den letteste og bedste løbesko. Måske er det også derfor at der er lidt forskel på den vægt som Nike opgiver og den vægt jeg har målt Nike Flyknit Racer til. Nike oplyser på deres hjemmeside at Flyknit Racer vejer 158 g, mens jeg har vejet den til 176 g. Ikke nogen kæmpe forskel, men når vi er nede i superlette løbesko er det alligevel en forskel, som tæller for os nørder. Men uanset om det er den ene vægt eller den anden, så vejer Nike Flyknit Racer næsten ingenting.

Type sko

Som det er blevet nævnt et par gange er Nike Flyknit Racer en konkurrence løbesko til de dage, hvor du vil løbe hurtigst. Den kan også bruges på tempoture og intervaltræning. Generelt til løbeture, hvor du mener at du kan glæde af en letvægts løbesko.

Drop og højder på forfod og hæl

Det er en løbesko, som promoverer et naturligt og neutralt løb. Nike Flyknit Racer har ikke noget stort drop, ikke mere end 10 mm. Hvilket er en god drophøjde for nybegyndere indenfor natural running. Det kan kræve lidt tilvænning, hvis du kommer fra en løbesko med højt hældrop. Hælens højde er 24 mm og forfodens højde er 14 mm.

nike flyknit racer konkurrence løbesko

Analysedel 2: Hvordan Flyknit Racer er opbygget

Ydersålen

Ydersålen er udviklet i Nike’s race specifikke Waffleskin Rubber. En ydersål som de har lavet for at holde vægten nede, give dig det bedste greb på hårde overflade og en lang holdbarhed. Det er en hårdfør ydersål, der har et diamant mønster, hvilket giver rigtigt meget greb ift. vægten.

Mellemsål

Mellemsålen og stødabsorberingen er en Phylon Midsole i fuldlængde. Denne responsive stødabsorbering giver ligesom resten af skoen meget performance ift. til vægt. Den giver en stødabsorbering og -dæmpning, uden at det bliver for meget. Det er fortsat en minimalistisk sko, som vil fremover stepperne.

Forfod

I forfoden sidder der en Nike Zoom enhed, der ligesom mellemsålen giver en responsiv stødabsorbering. Dette minimerer risikoen for at opleve ubehageligheder som blå negle og ømme tæer. Selv på længere løbeture.

nike flyknit racer løbesko test

Overdel

Overdelen er den mest revolutionerende del af Nike Flyknit Racer. Så revolutionerende og nytænkende at teknologien indgår i navnet. Flyknit er en ny teknologi fra Nike, hvor selve overdelen er skabt (læs: vævet) i bare én tråd. Det giver ekstremt let, meget ventileret og åndbar overdel, der samtidigt sidder som støbt på foden. For at overdelen skal give den fornødne støtte og har styrke omkring foden, er der indbygget Dynamic Flywire ind i siderne af løbeskoene. Denne flywire er forbundet med snørebåndene, så når du spænder snørebåndende strammer du ligeledes hele overdelen af løbeskoen. Dette giver en unik fornemmelse.

Bonus info: Overdelen og tunge vejer blot 30 gram.

Herre og dame størrelse

Nike Flyknit Racer findes indtil videre kun i en unisex model, men den kan naturligvis bruges af både herre og damer. Jeg har brugt min normale størrelse og føler ikke at Flyknit Racer afviger nævneværdigt i størrelsen. Det skal dog noteres at alle størrelser er tilpasset en herre fod. For at finde den rette dame størrelse i Nike Flyknit Racer, kan du finde en størrelsestabel her, som viser den eksakte længde på de forskellige størrelser. Herefter kan du finde den rette størrelse. Som udgangspunkt skal du trække omkring 1,5 størrelse (US system) fra din almindelige størrelse. Jeg vil dog anbefale at måle din fod og være helt sikker i din sag.

nike flyknit racer løbesko

Sammenligning af Nike Flyknit Racer med andre løbesko

Når man skal sammenlige Nike Flyknit Racer med andre løbesko, skal man kigge på andre løbesko, der er henvendt til løberen, som vil skære nogle sekunder af sin PR eller slå løbemakkeren. I kategorien af konkurrence løbesko finder du blandt andet den meget minimalistiske løbesko Brooks Pure Cadence eller den lette Asics DS Racer. Alle er sko, som er lettere end almindelige løbesko og med et mindre drop, som promoverer et mere naturligt løb. Med en letvægts løbesko er det ikke urealistisk at skære et par sekunder pr. minut på forskellige distancer.

Historien bag Nike Flyknit

Nike Flyknit er betegnelsen for en teknologi som er blevet udviklet for, og inspireret af, verdens bedste løbere. Nikes atleter kom til Nike med en besked om at de havde brug for en løbesko, der havde samme komfortable, stramme og praktisk talt, ubemærkede fit som man kender fra sokker. Det tog fire år, men Nike lyttede til deres atleter og udviklede Flyknit. Flyknit og det indbyggede Dynamic Flywire sikrer det stramme, men alligevel exceptionelt komfortable fit omkring foden. Flyknit er vævet af bare en enkelt tråd og stærkt specialiseret. Der hvor foden har brug for ekstra støtte er vævningen tættere, og hvor ekstra støtte ikke er nødvendig er vævningen mere åben, så skoen får en høj åndbarhed og effektiv ventilering.

nike flyknit racer billig

Opsummering

Nike Flyknit Racer er performance løbesko til den kræsne løber. Det er stadig en forholdsvist sjælden løbesko, og det er derfor svært at finde Nike Flyknit Racer på udsalg og tilbud. Til gengæld er den også mere eksklusiv og en virkeligt skarp løbesko til hurtige ture og intervaltræning. Jeg forsøger naturligvis at finde Nike Flyknit Racer så billig som muligt, så du kan få den bedste løbesko til den bedste pris. Jeg har været virkeligt glad for min Nike Flyknit Racer og forventer at løbe mange flere lynhurtig km i løbeskoen. Jeg håber du har fundet min anmeldelse af Nike Flyknit Racer brugbar. Skulle du have nogle spørgsmål til testen eller Flyknit Racer, må du endelig kommentere herunder.

Prissammenligning

Jeg har været rundt at finde de billigste priser på Flyknit Racer. Som du ser, er der rigtig gode besparelser lige nu.

 

ForhandlerLeveringstidLandPris inkl. leveringTil butik
1-2 dage 1.300 DKK Til butik