Bedste og mest populære løbesko i 2017

den bedste løbesko i 2017

Brugerne har talt. Vi har haft en snabel nede i statistikkerne i vores brugeres adfærd på siden, og på den måde fundet frem til den mest populære løbesko i året 2017 på Iloebesko.dk
Tallene er fra de første 8 måneder i 2017, og det er naturligvis ikke fuldstændig retvisende, da vi så mangler 4 måneder, men tendenser viser at det er i foråret og i august at der bliver surfet efter og solgt aller flest løbesko. Så derfor vil vi gerne stå på mål for at tallene ikke vil ændre synderligt meget hvis de sidste 4 måneder var med i statistikken.

Brugerne har talt – et løbemærke skiller sig ud

Årets løbebrand på Iloebesko.dk var der ikke rigtig nogen tvivl omkring. Det forholder sig næsten som det gjorde sidste år (Læs testen af året løbesko 2016) Asics er suveræne på førstepladsen når vi kommer til direkte brand kåring. Der er umiddelbart et stykke vej fra de andre brands op til Asics, og det viser sig også i testen af den enkelte løbesko, for der har Asics igen 2 stk. løbesko med i top 3.
Det er ikke så underligt at Asics bliver ved med at imponere danskerne. De følger rigtig godt med tiden og trenden indenfor løb, men vigtigst af alt for os danskere, så holder de fast i de ting de er gode til. Deres 2 topmodeller som vi alle sammen kender er der stadig, og det er også dem der er at finde i top 3.

Den bedste løbesko i 2017 på Iloebesko.dk

Om det er den bedste løbesko i 2017 kan vi ikke vurdere. Der vil nok være lige så mange meninger om den sag som der findes løbere. Men hos os kan vi se at den absolut mest populære løbesko i 2017 er Asics Gel Kayano. Asics Gel Kayano har eksisteret i mere end 20 år på det danske løbemarked, og er nu i skrivende stund oppe i sin 24. version. Og lige netop Asics Kayano 24 kan være en af årsagerne til at det blev Kayano og ikke Nimbus eller Ultra Boost der rendte med sejren i år.
Efter et par sæsoner (versionsnumre) hvor brugerne var begyndt at tvivle en smule på Asics Kayano konceptet, så må man sige at med først sin 23. version men i særdeleshed sin 24. version af Asics Kayano, så har Asics manet denne usikkerhed til jorden igen. Skoen har modtaget nogle rigtig gode opdateringer, og det har især været medvirkende til at Asics kayano igen er kommet højest på mange løbe ønskelister rundt omkring i Danmark.
Det er en af de ting som kendetegner Asics. Det kan godt være at man i rigtig mange år har haft de 2 mest populære løbesko i Danmark, men derfor behøver man ikke hvile på laurbærerne. Og det synes vi Asics Gel Kayano 24 er et tydeligt svar på.

Asics er populært men pustes i nakken

Selvom listen indeholder 3 Asics løbesko på de 4 første pladser, så er det stadig vores klare fornemmelse at Asics ikke skal følge sig for sikre. De pustes hele tiden i nakken, og det er ikke af hvem som helst. De kæmper i Danmark om tronen med 2 af verdens største sportsbrands, nemlig Adidas og Nike.
Og lige præcis Adidas har med deres Adidas Boost løbesko serie skabt en del røre i andedammen. Vi kan tydeligt se og fornemme at denne her løbesko bliver mere og mere populær blandt løberne. Og som infochart diagram også viser så ser vi faktisk at århusianerne har en tendens til at Adidas Boost skal være deres foretrukne løbesko. I hvert fald når man kigger på vores statistik over popularitet målt op imod geografi. Og det er ikke kun Århus der har fået øjnene op for denne her lidt anderledes og frie tilgang til at skabe løbesko. Når vi kigger kan vi se at både Ålborg, Odense og København har Adidas Ultra Boost inde på en flot andenplads. Så det er ikke for sjov når vi siger at Asics hele tiden skal være fremme i skoene. For der er andre der rigtig gerne vil overtage tronen.
Hvor Asics Gel Kayano og Asics Gel Nimbus, henholdsvis nummer 1 og 3 på listen over de mest populære løbesko i året 2017, er mere traditionelle løbesko, så ser vi med Adidas Boost en af de mere “frie” løbesko på listen. Den tendens beviser tydeligt at det her koncept med “Natural running” og en mere fri tilgang til at vælge løbesko vinder mere og mere ind hos danskerne.

De 4 danske største byer er næsten enige

Som du kan se på vores infochart så er der ikke den store adspredelse i hvordan de 4 største danske byer i Danmark søger på vores website. De er forholdsvis enige omkring hvilke løbesko der er de mest populære i året 2017. Der er bred enighed omkring især Asics Gel Kayano og Adidas Ultra Boost. Men hvis vi kigger lidt længere ned på listen så er det med forskel om det er Nike Air Pegasus eller en New Balance 1080 som hører til på listen.

Asics Gel Nimbus, Asics Gel Kayano og Adidas Ultra Boost er de 3 modeller som er gengangere på listerne for alle 4 byer.

Velkendte løbesko på 2017 listen

Hvis du er løber, så vil du også nikke genkendende til når jeg skriver at der ikke er de store overraskelser på listen over de mest populære løbesko i 2017. Langt de fleste af skoene er velkendte klassikere fra endnu mere klassiske brands. Blandt andet kan man se at Nike har 2 af deres nok 3 mest ikoniske løbesko med på listen. Både Nike Air Pegasus og Nike Lunarglide er repræsenteret, og mangler måske nok kun Nike Structure for at fuldeende denne musketer trio. Nike Air Pegasus er i sin 34. version mens Nike Lunarglide er oppe og runde sin 9. udgave. Så det er et par rutinerede herre/damer vi har med at gøre, og selvfølgelig skal de være på en liste over de mest populære løbesko. For det er navne som alle løbere kan nævne.
Der udover synes jeg det er værd at bemærke at de 2 modeller fra New Balance som folk kan huske er på listen. New balance er gået lidt væk fra deres nummersystem, men der er dog stadig i året 2017 løbesko tilbage fra dengang. Både New balace 1080 og 1260 er på listen over de mest populære løbesko hos os. Og det er de alene af den grund at de bliver sværere og sværere at finde. De er stadig på markedet, og navnene bliver så ikke lige fjernet fra markedet sådan lige, men det er 2 par løbesko som New Balance værner meget om når vi snakker om salg af disse online. New balance har formået at fjerne rigtig mange forhandlere online af disse 2 modeller. Det har man gjort for netop at opretholde dens popularitet og ikke mindst for at kunne holde en pris på et produkt som fortjener det.

Asics Nimbus hører naturligvis også til på listen, og har været fast inventar mange år tilbage, og vil nok også være det mange år frem. Det er en løbesko som mange andre brands misunder og mange gange har forsøgt at vælte af pinden. Men stadig uden held, for det er bare en vanvittig god løbesko som Asics her har i sit sortiment. Asics Gel Nimbus er i sin 19. udgave nu. Du kan her læse om Nimbus 19 fra Asics er bedre end version 18?

 

mest populære løbesko

*Du må naturligvis gerne henvise til denne inforchart. Du må også gerne bruge den i din egen visning, hvis du blot husker at linke tilbage til original kilden. Skriv til os hvis du er i tvivl. 

 

Ubekendte faktorer på listen

Ingen liste uden faldgrupper. Og sådan er det naturligvis også på vores liste. Vi kan tegne et billede for dig ud fra de sider på vores hjemmesiden med den største besøgsfrekvens. Og det giver nok også et rigtig godt billede af de mest populære løbesko. Ikke den bedste løbesko, men de mest populære. For om en løbesko er den bedste er vi ikke sat i verden for at vurdere. Vi tester og anmelder vores løbesko ud fra samme synspunkt. Vi ønsker at klæde forbrugeren på til at træffe den korrekte valg. Men om en løbesko skal fremstå som brugerens bedste løbesko, det skal vi lade forbrugeren om at vurdere.
Men listen har naturligvis nogle faldgrupper i den forstand at der kan være løbesko som vi ikke har i vores portfølje, og derved vil denne ikke kunne indgå i vurderingen, da testen er taget ud fra egene statistiktal. Men når det er sagt, så synes vi selv at vi dækker et bredt spektra af løbesko som er tilgængelige for den danske forbruger.
En anden faldgruppe, som den opmærksommme læser måske selv har opdaget, er at vi ikke ser en Brooks løbesko i top 10 over de mest populære løbesko, men vi har Brooks med som værende det tredje mest populære løbebrand. Det er har lidt med tendensen på vores side at gøre. Det handler om hvordan vores brugere lander på vores side. Kort fortalt kan det nok forklares sådan at Brooks måske mere søges bredt som en brand, hvor imod de andre bliver søgt direkte på modelniveau.

Min egen favorit løbesko i 2017

Når man er “løbe nørd” som nogle nok vil betegne mig som værende så kan man hurtigt komme til at fremstå meget nørdet (deraf navnet tror jeg). Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Og nu tænker du sikkert, når du læser nedenstående, at det er nok bare for at være på tværs. Men det forholder sig rent faktisk sådan at jeg i alle de år jeg har beskæftiget mig med løbesko har haft problemer med de ellers så populære Asics løbesko. Der er simpelthen et eller andet ved deres opbygning (og her taler jeg primært om Kayano og Nimbus) som ikke passer ind til mine fødder. Og deres størrelses inddeling er jeg heller aldrig blevet enig med. Jeg svinger mellem at skulle bruge 42½ og 43½, den ene synes jeg bliver for stor, mens den anden bliver for trang når jeg har løbet +10 kilometer (fødderne vokser i takt med varmen)
Jeg prøver rigtig mange løbesko i løbet af en år, og nogle gange kan det være svært at skelne mellem dem når man skal huske tilbage, og på den måde finde ens favorit. Men et lille trick til det er at få ud og kigge på hylden nu, og se hvilke løbesko der har fået lov at overleve. Altså de løbesko der regelmæssigt bliver brugt. Og der må jeg endnu engang bare konstatere at jeg skiller mig en smule ud fra listen.
De 2 par mest slidte løbesko jeg kigger på i entreen nu er en Nike LunarEpic Flyknit og en Nike Free RN Flyknit. Så må nok ud fra dette syn sige at det må være mine to 2017 favoritter når vi snakker om løbesko til landevej. Og det er ikke nogen hemmelighed at det nok primært er fordi jeg elsker den Flyknit overdel som Nike bruger i langt de fleste af deres løbesko snart, og så deres tilgang til at lave minimalistiske løbesko uden at gå ned på komforten. Nike LunarEpic er min foretrukne løbesko på de længere ture, men Nike Free RN primært har været brugt som min interval løbesko. De ture hvor det har skulle gå stærkt.

Skal vi afslutningsvis også lige runde trail serien, så er der i 2017 ingen tivivl om at min mest anvendte og absolut den trail løbesko jeg har løbet flest kilometer i er Salomon S-lab Speed. Den klarer det hele.

About the Author:

En passioneret løber der elsker at nørde med både løbesko, og selvfølgelig også alt det fysiologiske omkring det at løbe.Ja, jeg har rigeligt med løbesko, det siger min kone i hvert fald. Men jeg kan altså ikke lade være.....

Skriv en kommentar