Asics FuzeX – Løb let, hurtigt og smidigt
Asics Fuzex er en sko der deler vandene en lille smule. Det er kort sagt en multi træningssko. Men lever den nu også op til standarden for en Asics løbesko? Det finder du svar på nedenstående:
- Min anmeldelse af Asics Fuzex
- Hvad er godt og hvad er skidt ved denne løbesko
- Ting du sikkert ikke vidste om Fuzex
- Se bedste pris på Asics Fuzex
OBS: Køb denne uge gennem iloebesko og spar 876 kroner. Normalpris: 1.100 kroner – gode tilbud lige nu.
iloebesko er omtalt i:
Prissammenligning på Asics FuzeX
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
2-5 dage | 224 DKK | Til butik | ||
1-2 dage | 399 DKK | Til butik | ||
3-5 dage | 975 DKK | Til butik | ||
1-2 dage | 1.000 DKK | Til butik | ||
1-7 dage | 1.095 DKK | Til butik |
Hvad kan du forvente af Asics Fuzex
Asics er på vej med noget nyt. Det er noget jeg har hørt et stykke tid. Man skal til at tænke i andre baner når man snakker løbesko lyder det ude i branchen. Det ved jeg ikke om jeg skal være enig i, men en ting er jeg enig i. Asics har med Fuzex gjort et forsøg på at kombinere nogle gode ting, og det er i min optik lykkes dem rimelig godt.
Denne løbesko eller træningssko som jeg nok hellere må kalde den, er en meget alsidig sko, som selvfølgelig kan bruges som løbesko (for ellers var den ikke her) men også sagtens kan bruges til andre former for træning.
Den er skabt til ham eller hende med den aktive livsstil – og Asics sætter selv disse overskrifter på skoen Run Anytime, anyplace, anywhere. De har haft for øje at skabe en løbesko som kunne lidt mere end bare at være en løbesko. Asics Fuzex er en multi træningssko.
Der er 3 overskrifter fra mig – 3 ting jeg vil fremhæve som noget af det første ved FuzeX skoen
– Smidighed
– Alsidighed
– God kvalitet for pengene
En super smidighed er der i skoen og hele dens pasform omkring foden (mere om det længere nede i testen af Asics Fuzex. Men du fornemmer virkelig at skoen følger dine bevægelser og giver dig lov til at bevæge dig frit.
Alsidighed fordi at denne løbesko jo ikke bare er en sko til at løbe i. Du kan efter min mening sagtens have den med i træningscenteret til andre aktiviteter (vel og mærke uden at have følelsen af at have en for tung og klodset sko på)
Value for money. Synes virkelig skoen gør noget godt i den retning. Men sådan er det som regel når jeg får et par Asics løbesko i hånden, så synes jeg egentlig man bliver overrasket over kvaliteten – men det er på den gode måde. For de 1100,- som den vejledende pris er (måske billigere hvis du er heldig) så synes jeg du får masser af sko / løbesko for pengene.
Min første tur i Asics FuzeX løbeskoen
Vil gerne starte med at understrege at vi har vurderet Asics Fuzex ud fra en synspunkt der hedder løbesko, men kommer selvfølgelig også ind over at det nu er en multi -træningssko til den aktive livsstil.
Min første tur i Asics Fuzex var en tur i fitnesscenteret, blandt andet for at prøve nogle af de ting den skulle kunne. Nemlig det at dække flere træningsopgaver. Så planen var en fornuftig løbetur på løbebåndet, og så ellers lidt forskelligt andet træning.
Som jeg har nævnt, så synes jeg skoen er super fed at have på foden – den er meget bevægelig og fri. Ikke at den skøjter rundt på foden, men at den giver foden lov til at arbejde, kombineret med en fornuftig pasform. Skulle jeg hive en parelle op, så ville det nok være en Nike Free. Ved godt at Asics måske ikke bliver stolte af den, men det er der jeg er. Synes der er nogle lighedstegn imellem dem.
Nå, tilbage til turen i centeret. Det blev til en løbetur på de 8 kilometer. Og jeg vil sige det sådan, den kan sagtens bruges som løbesko, men til mig og min smag, så tror jeg ikke jeg kommer ud over de 8-10 kilometer i den. Jeg synes ikke den gav mig nok i støddæmpning og støtte i det lange løb. Men vil igen gerne fremhæve overdelen på skoen, den er super blød og smidig at have på.
Men efter løbeturen kunne jeg jo så beholde mine sko på, i stedet for at skifte (som jeg normalt ville have gjort) Og det synes jeg et eller andet sted var rigtig fedt ikke at skulle skifte, og for den sags skyld have flere par sko med. Mange vil nok mene at man sagtens kunne træne i sine “almindelige løbesko” og det er der for så vidt heller intet for at du ikke kan, men jeg synes bare at mine “normale løbesko” bliver lidt klodset. Ved godt det er på grænsen til hysteri, men sådan synes jeg det er :-)
Den kan sagtens bruges til både funktionel træning og fitness træning. Den er super blød, smidig og meget ventilerende at have på.
Jeg vil give Asics mine plusser i at de har formået at designe en løbesko eller træningssko som jeg synes godt kan bruges på løbebåndet (eller i det fri) men som samtidig dætter fitnessdelen. Dog synes JEG godt man kan mærke at der er forsvundet lidt at “løbesko ånden” i skoen. Men det er nok meget naturligt, når man vil bringe andre aspekter ind i skoen.
Kølige facts om Asics FuzeX
Generelt
- Løbestil: Neutral
- Pasform: Normal (Bred forfod)
- Størrelse: Lidt stor
- Underlag: asfalt / løbebånd
- Træningsformål: Løb & træning
- Vejledende pris: 1100 DKK
Herre
- Vægt: 295 gram str. 43
- Drop: 8 mm
- Forfodshøjde: 12 mm
- Hælhøjde: 20 mm
Dame
- Vægt: 233 gram str. 39
- Drop: 8 mm
- Forfodshøjde: 12 mm
- Hælhøjde: 20 mm
Helhedsindtrykket af Asics FuzeX
FuzeX er en helt ny tankegang og en ny serie fra Asics. En serie der også indeholder masser af fedt løbetøj. Og hele essensen er at det skal være let og smidigt det hele. Og det er også der mit indtryk vil være. Det er en super let og smidig løbesko, som jeg nok primært vil anbefale at man bruger i by og til de hurtige ture. Som også du kan se i Asics’ egen video, så er det en løbesko til dig der rigtig godt kan lide at udfordre dig selv med fart, hop og andre udforinger. Skoen er bygget til at bevæge sig andet end bare fremad, du kan sagtens arbejde sidevers i den, og derved udfordre dig selv noget mere.
Asics har ligeledes haft den tanke at skoen sammen med smidigheden og letheden skulle indeholde en ny sål opbygning – en opbygning som opfordrer til tempo og leg. Der er bygget ekstra push i afsættet, og en rigtig fornuftig støddæmpning ved landing ind i skoen.
En løbesko som jeg også sagtens kunne finde på at have på til et par jeans – for den er faktisk meget cool, og ikke så “løbesko agtig”
Vælg din størrelse i Asics FuzeX
Jeg har samme størrelse i FuzeX som jeg bruger i mine Asics 33DFA, så min umiddelbare vurdering vil være at du skal gå efter den størrelse du plejer i Asics. Alternativt så kan du kigge forbi vores størrelsesberegner
Herre størrelser: 39 – 50.5
Dame størrelser: 35,5 – 44.5
Fordele og ulemper
Fordele
Den sømløse overdel
Multi elementet
Udseende og pasform
Ulemper
80/20 effekten
Det lave drop
Holdbarheden
Du skal købe Asics FuzeX hvis….
- du søger en løbesko der dækker dig ind i fitnesscenteret
- du elsker kvalitet til en fair pris
- du gerne vil forkæle dine fødder dagen lang
Analysedel 1: Hvem henvender Asics FuzeX sig til
Løbestil
Det er klart en løbesko til den neutrale løber. Jeg er selv pronations løber, og en af grundene til at jeg ikke vil ud over 10km i denne løbesko er dens opbygning som neutral løbesko. Jeg kan godt løbe kortere ture i den, for det synes jeg godt skoen kan klare.
Pasform
Der hersker vist ingen tvivl om at jeg er tilhænger af pasformen. Sidder rigtig godt på foden, og støtter godt op omkring foden
Underlag
Det faste underlag. Asfalt og eller løbebånd. Jeg vil vove påstanden at du sagt5ens kan runde de gode bystier i denne løbesko uden at du tager skade af det. Sålen kan godt klare det, og holder du dig fra pløret, så kan overdelen også.
Prisniveau
Den vejledende pris er på 1100,- En fair pris hvis du spørger mig. Du får en multisko du kan bruge hele vejen rundt. Til ham eller hende der skal i fitnesscenteret 1-2 gane om ugen, kombineret med lidt landevejsløb eventuelt.
Vægt
Herre vægt: 295 gram i størrelse 43
Dame vægt: 233 gram i størrelse 39
Type sko
Løbesko (hovedsageligt) Og med en twist af training. Du kan som du nok allerede har læst og forstået bruge skoen til rigtig mange aktiviteter.
Holdbarhed
Den er som alle andre af den slags sko – Asics DFA33, Nike Free bl.a. en lille smule skrøbelig i holdbarheden. Men hvis du har påtænkt at bruge den indendørs til fitness, løbebånd m.m. Så skal du slet ikke være nervøs. Det er kun hvis du kræver lidt mere af skoen, og løber på vekslende underlag udenfor.
Drop
8mm. Giver dig en god fornemmelse af underlaget. Og at den “kun” er 8mm er rigtig fedt når du skal bruge den som træningssko og ikke løbesko.
Analysedel 2: Opbygning
Ydersål
Fin yder eller slidsål som sagtens kan holde, og som også er fin affjedrende.
Mellemsål
DET ER HER MAGIEN SKER – Asics FuzeX er udstyret med den nye FuzeGel teknologi. En sammenlægning af den almindelige mellemsål og så GEL. Det giver dig ekstra afsæt, og en rigtig fin støddæmpning når du lander. Alt sammen er super let.
FuzeGEL er i hele fodens længde
Hæl
Som i alle andre Asics løbesko så er hælpartiet super lækkert, og det giver dig den støtte og stabilitet du skal have. Den holder din fod i den rigtig position
Midt
Giver dig et optimalt flex. Masser af smidighed og lethed.
Forfod
Her får du hjælp af den nye mellemsål, du får ekstra hjælp til afsættene når du skal afvikle dine skridt.
Overdel
Blødt og smidigt specieldesignet mesh
Herre og Dame Asics Fuzex
Denne løbesko er naturligvis fremstillet til både herre og damer. Og de er som sådan ens i deres opbygning, og man kan selvfølgelig ikke sammenligne vægt m.m. da der er brugt mere materiale til en herre løbesko frem for en dame løbesko. Så præcis den samme opbygning, støtte, funktionalieter m.m. om det er til herre eller til en dame.
Alternativer til Asics FuzeX
Tag et kig på Nike Free, Asics DFA33 eller en anden minimalisktisk løbesko som jeg vil mene at denne Asics FuzeX er en nær slægtning til.
Opsummering
Alsidigheden er jeg fan af. Så alt i alt synes jeg det er en rigtig fin sko (løbesko) Og det er en sko jeg vil elske at beholde i min garderobe, netop fordi den er så alsidig og smidig. Du kan eventuelt læse mere HER omkring Asics FuzeX på Asics egen hjemmeside
Bedste pris på Asics FuzeX
Her finder du nettets skarpeste priser, og de bedste tilbud på Asics FuzeX
Forhandler | Leveringstid | Land | Pris inkl. levering | Til butik |
---|---|---|---|---|
2-5 dage | 224 DKK | Til butik | ||
1-2 dage | 399 DKK | Til butik | ||
3-5 dage | 975 DKK | Til butik | ||
1-2 dage | 1.000 DKK | Til butik | ||
1-7 dage | 1.095 DKK | Til butik |