Er løbere dumme? Vi har snakket med løbecoach

Løberne løber fra den sunde fornuft

Iloebesko.dk har været i kontakt med løbecoach Mette Riis og fået en snak om hvordan løbere agere og reagere på deres egen krop og deres træning. Og lad mig starte med at sige, det blev en rigtig lærerig og spændende samtale omkring det at lytte til egen krops signaler, og kun løbe når du rent faktisk er klar til det, og har den rette motivation.

5 hurtige og udvalgte spørgsmål om løbere der lægger hjernen – Løbe-coach Mette Riis giver hendes svar

I forbindelse med vores samtale med Mette har vi stillet hende massere af skarpe spørgsmål om løbere. Hendes korte (humoristiske) og konkrete svar på 5 af vores spørgsmål vil så danne grundlag for resten af artiklen, hvor vi kommer ind på hvad og hvordan løbere (eller andre atleter) engang imellem godt kan finde på at koble hjernen fra.

Alt for mange er slaver af, at de har et eller andet løbeprogram de synes, de bør følge. De har også en forventning om, at når de følger programmet, så kommer de til at løbe stærkere, undgår skader, bliver nr. 1, undgår sygdom, bliver bedste ven med alle på Instagram osv. Og så glemmer de at følge sund fornuft og lytte til kroppen. Et løbeprogram skal helst være en vejledning og ikke en endelig opskrift. Der skal være plads til at slække på programmet hvis kroppen siger nej. Så undgår du skader og bliver bedre. Hvis programmet befaler dig at løbe 10 kilometer, og du har super ømme ben, så giver det ikke rigtig mening. På den måde skal du bruge programmet som en vejledning. Overvej eventuelt at træne noget alternativt den dag som også hjælper dig? Eller du kan måske bytte løbeturen ud med en gåtur. Alt for mange løbere er fuldstændig forblindet af løbeprogrammet når de bruger det, de ser ikke andet end det, hvis du spørger mig. Jeg vil vove den påstand at din form på ingen måde bliver dårligere af en ekstra restitutions dag (Læs om restitution her), og hvis du så tillige med laver noget kredsløbs træning eller lignende, så kan det faktisk vise sig at være en gevinst på den lange bane.

Et godt eksempel er en af de atleter, jeg laver program til. Hun har fået stor succes på løbebanen det seneste år og er meget fokuseret på, at hun både skal tabe sig, deltage i alle de løb hun kan opstøve, følge programmet og blive hurtigere og så skal hun selvfølgelig undgå skader. Jeg bliver bare så harm, når hun så skriver og spørger hvordan hun skal løbe dagens pas, for hun er ikke helt på toppen. Da jeg går hende på klingen viser det sig, at hun har feber, ondt i halsen, hoster og er snottet (og viser det sig senere, lungebetændelse). Hvordan kan det være, at hun ikke tænker sig om og erkender, at hun ikke skal løbe, men lægge sig i sin seng og blive rask?

Hvornår er det blevet almindelig anerkendt at lægge hjernen, ikke bruge fornuften og ikke lytte til kroppen og de signaler den sender. Hvorfor kan man ikke sige til sig selv, at det er ok, at tage en dag eller to med pause. Erkend du er syg og gå i seng, erkend at dine nye sko er noget lort og et fejlkøb (men de så pisse godt ud), erkend du er overtrænet og skru ned for blusset, erkend du har udsultet dig selv og mangler den nødvendige energi.
Hvis man endelig skal have pulsen op, kan man aqua-jogge i svømmehallen eller tage en tur på cyklen med indlagt is-pause i stedet.

Løbere der løber for at få anerkendelse og masser af likes på eksempelvis Facebook? JA, dem findes der tonsvis af, og nogle kan jo nærmest ikke nå ind af døren før de skal lægge deres træning på facebook. Og når vi er derhenne, så synes jeg igen det bliver en lille smule dumt. Så løber du ikke fordi du synes det er sjovt og behageligt, så løber du blot for at få andres anerkendelse. Og det er jeg bestemt ikke tilhænger af.

En løber forklarer mig en dag, at det er meget hårdere for hende at løbe end det er for mig. Jeg spørger om hvorfor – “jo, det er fordi jeg løber hurtigere end hende på intervallerne – derfor er det lettere”. Jeg må så forklare, at det er lige så hårdt for mig, som for hende, jeg er bare disponeret for at løbe hurtigere end hende (og vejer noget mindre). Efter en længere snak kommer det frem, at hun løber tæt på maxpuls på hvert interval, selvom hun har fået at vide, at hun skal holde sig på det der er hendes 80 % af max.

Du skal ikke løbe når du er syg

En af de ting som Mette påpeger som værende det værste punkt med løbere og deres manglewnde evne til at tage en pause er sygdom. Mange vil simpelthen ikke erkende at de er syge, og tror at alt kan trænes eller løbes væk, men det er altså ikke tilfældet. Hvis du ligger med 39-40 i feber og du føler dig virkelig uoplagt, så er det altså ikke verdens bedste ide at snørre løbeskoene og løbe dig en tur. Ned under dynen, lad kroppen komme ovenpå igen, og så bliver den løbetur du så tager når du bliver rask meget sjovere.
Mette fortæller os at hun gang på gang ser, hører og snakker med folk der ikke kan forstå at de lige pludselig præstere dårligere eller måske ikke føler sig helt så motiveret. Og i rigtig mange tilfælde viser det sig så at det er fordi at der har været eller der er sygdom i kroppen, og så fungere den altså bare ikke optimalt. Kroppen er jo din motor, og den skal helst glide glat uden for meget modstand.

Erkend nu når du er syg

En ting er at du ikke skal løbe når du er syg – det hjælper som sagt (skrevet) på ingen måde. Men der hvor mange ser ud til at have problemet, det er bare det at erkende at man er syg. Det kan være svært at overskue at man skal springe en træning over. Mange kører efter en fast løbeplan eller et decideret løbeprogram, og der er det som brænder mest i folks hjerne, “kan jeg nu holde planen” eller “nu når jeg ikke mit mål” Og som Mette udtaler: GLEM DET, selvfølgelig gør du det. Du opnår i hvert fald ikke noget ved at tvinge dig selv til at løbe når du er syg. Og i flere tilfælde vil du faktisk miste endnu mere ved at gøre forsøget. Du kan nedbryde kroppen endnu mere, og så er du bare sat endnu længere tilbage. Så respekter at du er blevet sløj eller syg, og giv din krop lov til at restituere og komme ovenpå igen.

Nye løbesko var lykken – nej det var dumt

En anden ting som Mette slår meget på, og som også dukker op igen og igen. Løbesko!
Hvornår er det blevet acceptabelt ikke lige at tænke sig om når man køber sine nye løbesko. Er du tilfreds med dem du har, hvorfor så ikke blive i dem?

Du kan selvfølgelig komme ud i at skulle skifte i forbindelse med ændret terræn eller anden form for løb. Men også her er det tilladt at tænke sig om. Hvis du eksempelvis er vant til at løbe i en topmodel fra eksempelvis Asics eller Nike, med masser af støddæmpning, og du over natten skifter til et par fivefingers. Så er det altså dømt til at gå galt. Du går fra en sko med max blødhed, til en løbesko nærmest uden støddæmpning.
Sådan et eksempel fik vi også fra Mette, hvor en klient lige netop over natten var skiftet fra en “almindelig” løbesko til et par fivefingers, og vedkommende kunne ikke forstå hvorfor hans skinneben nu lige pludselig gjorde så meget vrøvl? Dermed ikke sagt at dette skifte ikke kan lade sig gøre, men man er bare nød til at tænke sig om inden man gør det, for det kræver lidt planlægning, og ikke mindst tid. Du skal give kroppen tid til at acceptere den meget merkant ændrede “løbestil”

Pause kan forbedre din form

Sat på spidsen er det jo nok ikke hele sandheden, men alligevel kan det sagtens siges at pause forbedrer din form. Det er i 9/10 tilfælde bedre at holde en pause hvis du er syg eller småskadet, end at tage ud og presse kroppen yderligere. På den måde pauser du faldet i formen i stedet for at forværre din form. Som om det er en direkte forbedring af formen, nej det er det nok ikke. Men hvis du holder det op i mod at risikoen er kæmpe stor for at ødelægge formen, så er det i min optik en forbedring.
Undertegnet har naturligvis også her selv været den dumme løber. Har op til flere gange ignoreret den lille smule ondt i halsen og lidt snot i næsen, og bevæget mig ud på landevejen. Resultatet har som oftes været at næste morgen er det bestemt ikke blevet bedre, og så ender det med 3-4 dage i sengen, i stedet for de 2 dages pause som jeg måske kunne have nøjes med.

Løbere er slaver af tiden

Det er ikke sundt at være slave af tiden – i hvert fald ikke hele tiden. Mange, ja faktisk nok langt de fleste løbere har i dag en eller anden form for tracking. Enten via et pulsur eller Endomondo på mobilen. Også her er der store sorte huller man kan falde i. Det er ikke altid fornuftigt at skulle være “slave af tiden” Det er fint nok i perioder at arbejde med sin tid, og træne sig op til noget. Men da vi spørger Mette omkring lige præcis denne problemstilling, så nikker hun genkende til at alt for mange holder deres præstation op mod hvad uret fortæller.
Mette siger bl.a. ” Ja det er korrekt at alt for mange ser tiden som en faktor for deres udbytte og præstation – og det kan det selvfølgelig også sagtens være, men det er ikke sund fornuft altid at lade uret presse dig”
Hvis du udelukkende kigger på tiden som en succes-faktor, så vil vi påstå at der ikke er langt til at du ikke gider løbe mere. For lige meget hvor god du er, så kan du ikke blive ved med at forbedre, og får du alt for mange “ikke succes oplevelser” så gider man på et tidspunkt ikke mere. Der skal altså være plads til de løbeture hvor du bare nyder det hele og ikke lader uret bestemme om det har været en succes eller ej. Der er også massere af udefrakommende faktorer der bestemt ikke taler til din fordel hvis du er slave af uret. Der er rigtig mange ting der kan spille ind i sådanne situationer – det kan bl.a. være dit stress-niveau (jobbet), din opladning til dagens træningspas, ja der findes massere af undskyldninger, og det er hvad det bliver til, undskyldninger, og er du først derude så er det at den sunde fornuft er sat ud af spillet.

Løbere er mode-dyr

Rigtig rigtig mange løbere lægger hjernen ude på fortovet når de går ind i en butik, eller kobler den helt fra når de sidder og handler løbesko eller løbetøj på Internettet. Nok især løbesko er stedet hvor løberne dummer sig.
Da vi i samtalen med Mette kommer ind på dette område så kan vi mærke en vis portion irritation. Mette siger bla. “At løbesko er blevet et mode fænomen er for mig en torn i øjet. Folk må simpelthen ikke købe løbesko efter farve, eller hvad der lige passer til deres løbetøj. Det skal være ud fra funktionalitet og anvendelse. Hvis du vidste hvor mange jeg har set få “løbeskader” fordi de er hoppet i fælden med at købe nye sko fordi de var fede eller passede til tøjet, i stedet for at kigge på funktionalitet, det er ikke småting. Så brug hjerne og fornuften næste gang du handler løbesko”
Løbesko og løbestil er blevet et kæmpe debat tema de sidste mange år. Nogle mener man kan løbe i alle sko, andre mener man skal købe løbesko efter sit pronations niveau. Og løsningen på dtete kan vi ikke komme med – det eneste vi kan sige er at det er vigtigt at tænke sig om når man køber løbesko. Det hjælper at bruge sin sunde fornuft.

Masser af dårlige eksempler

Ovenstående er kun et lille bitte udpluk af mange mærkelige og nogle gange lidt dumme beslutninger af os løbere. Vi hos Iloebesko.dk har i ovenstående artikel taget udgangspunkt i et interview med vores tilknyttede løbe-coach Mette Riis. Og Mette hører rigtig mange historier, og ser rigtig mange eksempler på bare en uge, så skulle vi nævne dem alle sammen, så ville vi aldrig blive færdige.
Vi har alle sammen været der. Det har vi naturligvis også, os hos Iloebesko. Tror faktisk ikke der en løber der helt kan sige sig fri for at have tænkt “arhhh, jeg prøver lige at løbe det væk”

Skrevet med et glimt i øjet

Ovenstående skal selvfølgelig ses og læses med et glimt i øjet. Artiklen er mest lavet med baggrund i at vi ønsker at sætte fokus på de faldgrupper der er for os løbere. Hos Iloebesko.dk kan vi på ingen måde sige os fri for ikke at have dumpet i en del af de sorte huller som vi nævner – men vi er også kun mennesker :-)
Har du selv erfaringer som du ønsker at dele med alle os andre, så skal du endelig ikke holde dig tilbage. Smid rigtig gerne dine erfaringer og “dumheder” som du har lavet. Måske kan det hjælpe andre løbere til ikke at gå i den retning.